En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

naturlig død i sit eget hjem, under
imperiets fald. Hans yngste søn, Valerjan,
forsvandt sporløst i 1921. Den
anden søn, Viktor, som var uddannet
inden for agronomi og agroteknik, havde
i begyndelsen heldet med sig og
arbejdede på topposter på virksomheder
i Moskvaområdet, men blev offer
for politiske repressalier og forvist til
Karelen, hvor han døde på et fængselshospital
i 1936.
Døtrene Anna og Lidija slap for politisk
forfølgelse, men oplevede til
gengæld sulten og nøden i hjembyen
Leningrad under den tyske belejring
(1941-1944). Lidija, den ældste, var
lærerinde og partimedlem og sørgede
selvopofrende for, at hendes elever blev
evakueret hinsides frontlinjen. De to
søstre var barnløse, men tog den forviste
Viktors børn til sig. Afstraffelsen af
en bestemt person gik som regel ud
over hele familien, men i dette tilfælde
reddede søstrene børnene ved at overtage
forældreretten. Rieffestahls enke
udholdt prøvelserne, takket være en
stærk tro. Hun boede sammen med
døtrene i en såkaldt "kommunalka"
(stor, gammeldags lejlighed, tvangsrekvireret
fra private af det offentlige
efter 1917 og gjort til fælles bolig for så
mange mennesker som muligt, dvs. én
familie pr. værelse. Udbredt boligform i
Sovjetunionen – overs. anm.).
Der bor stadig efterkommere af Rieffestahl
i St. Petersborg. Et af de unge
familiemedlemmer har uddannet sig i
dansk sprog og litteratur ved universitetet
i St. Petersborg og passer for tiden
børn hos en dansk familie i nærheden
af København.
Oversat af Inge Marie Larsen
Noter til Carl Frederik Rieffestahl
1) Nikolaj Vasilevič Vereˇsčagin (1839 – 1907) var det moder-
ne russiske mælkerivæsens fader. Carl Andreas Koefoed
(1855-1948), udvandrede som ung landbrugskandidat til
Rusland, hvor han var en af mændene bag de udskiftningsreformer,
de såkaldte Stolypinreformer, som stod på mellem
1907 og 1916. Hans erindringsbog "50 år i Rusland.
1878-1920" udkom i 1945.
2) ˇ Zurnal zasedanija učenogo komiteta MZiGI 12.10.1902 no
183 po voprosu o nagraˇzdenii Riffestalja za trudy po
moločnomu chozjajstvu. RGIA, f. 398, op. 3, d. 2818.
3) Skolen åbnede i privat regi i 1891 og fik statslig anerkendelse
i 1893.
4) Bilderling, P.A.: "O moločnom chozjajstve v imenii Zapole"
i Trudy IVEO, 1899, vyp. 2-3: 161-178; ibid. 1885, t. 3:
497-510; Adamov, N.P. (pod red. P.A. Bilderlinga): "Otčet
opytnoj stancii Zapole …" SPB, 1891.
5) Russiske mejeristers første bekendtskab med svenskeren
Gustav de Lavals (1845 – 1913) centrifuge fandt sted i St.
Petersborg i 1881, hvor N.V. Vereˇsčagin foranstaltede den
første offentlige fremvisning. Centrifugen blev dernæst
udstillet på mælkerivæsensudstillingen i Vologda, 30.
august – 3. september 1881. I 1881-1882 bragte den russiske
presse de første artikler om den, skrevet af godsejerne
V.A. Ostafev, N.M. Endourov og Ida Buman.
6) Cirkulære fra Finansministeriets Jernbanedepartement: "O
tarife na perevozku po rossijskim ˇzeleznym dorogam
moločnych skopov", 26.4.1890, som trådte i kraft
26.5.1890 (RGIA, f. 268, op. 2, d. 1310). I 1897 var transporttiden
for smør fra Vologda til St. Petersborg (ca. 1100
km) 46 timer og 25 min og fra Vologda til Moskva (ca. 500
km) 22 timer og 10 min.
7) Pavel Merks danske fødenavn var Poul Hassing Mørch
(1851-1907). Mørch var i 1890erne direktør for Petersborgfirmaet
Handelshuset H.J. Pallisens (russ. Torgovyj
dom G.I. Pallizen) smøreksportafdeling og fra 1898 direktør
for dampskibsselskabet The Northern Steamship Company
(russ. Severnoe parachodnoe obˇsčestvo). Handelshuset
var grundlagt i 1865 af danskeren H.J. Pallisen og var
fortsat på danske hænder, men det var et russisk firma.
8) De smørproducerende distrikter i guv. Vologda var Vologda-,
Grjazovec-, Kadnikovsk- (den sydlige del) og senere
også Totemskdistriktet.
ROTUNDEN NR. 22 21