En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

åbnet andelsmejerier i nærheden af Vologda. Selvom
andelshaverne fik mere for deres mælk end privatmejeriernes
leverandører, gik andelsmejerierne alligevel i
opløsning, fordi bønderne ikke forstod, hvorfor prisen kunne
svinge fra måned til måned. Bønderne har ikke nogen
form for uddannelse, udviklingen er ligesom gået i stå, alle
nærer en grænseløs mistillid til hinanden, og overalt hersker
forudindtagethed og fordomme (Schweizerische
Milchzeitung, 1902, no 52).
22) Soveˇsčanie o nekotorych neotloˇznych nuˇzdach sovremennogo
maslodelija. S. Peterburg, 21., 22., 24. og 26. janvar
1904. RGIA, f. 398, op. 68, d. 22584; Moločnoe chozjajstvo,
1904, no 5, s. 101-108; ibid., no 6, s. 124-128.
23) Handelshuset V.I. Blandov var grundlagt i 1872. Det skiftede
i 1883 form til "Selskabet Handelshuset V. og I. Blandov".
I 1902 blev det omdannet til aktieselskab. I 1903
havde selskabet en omsætning på mere end 3 millioner
rubler. Det fremstillede og handlede med mælkeprodukter.
Der havde et net af fine forretninger i Moskva (64 i 1911)
og et stort mejeri, samt mejerier og osterier i guv. Jaroslavl,
Vologda, Smolensk og andre, og filialer i ni russiske byer.
Grundlæggeren, Nikolaj Ivanovič Blandov (1842-1906), var
uddannet flådeløjtnant, som gik på pension i 1866, hvorefter
han i 1872 åbnede handelshuset. Han var en af N.V.
Vereˇsčagins første samarbejdspartnere, et samarbejde, som
for Blandovs vedkommende begyndte med, at han oprettede
de første andelsmejerier til fremstilling af hollandske
oste blandt bønder i guv. Jaroslavl. Blandov ledede i årene
1873-1881 et salgslager for ostemejeriinventar i Moskva,
som han ejede sammen med N.V. Vereˇsčagin. I 1881 overgik
lageret til V.I. Blandov og hans bror som deres private
ejendom. Fra 1895 var V.I. Blandov æresmedlem af Den
Kejserlige Moskovitiske Landboforening (IMOSCh) og fra
1905 medlem af landbrugsministeriets videnskabelige råd.
Han og hans bror var kendt for at have en høj forretningsmoral.
Blandt V.I. Blandovs publikationer er : "Prigotovlenie
syra i masla v Gollandii" (Trudy IVEO, SPB, 1869, t. 4: 371-
388); "Artelnoe syrovarenie v Jaroslavskoj gubernii. Otčet
zavedujuˇsčego ustrojstvom artelnych syrovaren ..." (Zemledelčeskaja
gazeta, 1872, no 16: 249-252); "Issledovanie
krupnogo rogatogo Jaroslavskogo skota" (Trudy IBEO. SPB,
1873, t. 1, v. 1: 5-35; ibid., v. 2: 140-171).
24) Sådan beskrev politimyndighederne i 1903 guvernement-
sadministrationens regeringsfjendtlige holdning: "… særlig
opmærksomhed påkalder lederen af guvernementsadministrationen,
V.A. Kudrjavyj, sig (som er under konstant,
hemmelig politiovervågning). Han har siddet på denne
høje post i snart seks år (valgt ved to på hinanden følgende
valg). Politisk er han absolut upålidelig. Han omgås
åbenlyst andre politisk mistænkelige personer og beskytter
dem på alle tænkelige måder. Under guvernør Knjazev
(1900-1903 – forfatterens anmærkning) er der opstået helt
unormale forhold for politisk forviste … Kudrjavyj har udelukkende
ansat egne tilhængere i guvernementsadministrationen,
hvilket gør det næsten helt umuligt for folk, som
ikke er politisk kompromitterede, at komme til".
25) A.A. Moˇzajskij (1863-1920) var søn af den russiske flyvemaskinepioner
A.F. Moˇzajskij. Han ejede slægtsgodset
Kotelnikovo i Vologdadistriktet i nærheden af Vologda på
276 desjatiner (1 desjatin = 1,09 ha), hvortil kom yderligere
79 desjatiner i et andet distrikt. 1908-1917 var han landembedsmand
(med ansvar for forvaltning af landbrugsforhold
og en vis politimæssig myndighed) i Vologdadistriktet,
1907-1916 formand for rådsforvaltningen i Vologdaguvernementet
og 1912-1917 deputeret ved landets parlamentariske
forsamling, Den Fjerde Duma.
26) Aleksej Ivanovič Endourov (1842-1906) bestyrede slægtens
gods Bratkovo (omkring 3.500 desjatiner) i Vologdadistriktet.
I 1880erne og -90erne blev han valgt til en række
poster i guvernements- og distriktsrådet og var guvernementets
adeliges repræsentant i Statsbanken i 1890erne.
Mejeriet på Bratkovo, som var åbnet i 1841, var i årene
1875-79 forpagtet ud til V.I. Blandov. Sammen med Rieffestahl
omdannede han godsmejeriet til andelsmejeriet
Bratkovo, som fungerede i årene 1895-1902, og åbnede
også et andelsmejeri i Ugolsk. Han garanterede med sin
egen ejendom for de lån, guvernementsrådet i 1896 stillede
til rådighed til oprettelsen af andelsmejerierne. Rådet
takkede ham 4.3.1897 for hans indsats. Han tog initiativ
til, at guvernementsrådet i 1902 gik i forbøn for
Vereˇsčagin og rejste personligt til St. Petersborg for at forhandle
med landbrugsministeriet, da Vereˇsčagin kom i
økonomiske vanskeligheder i 1902.
27) Aleksandr Ksenofontovič Eremeev (1844-1916). Ejer af
godset Ostachovo (439 desjatiner) i Vologdadistriktet og
andre ejendomme. Uddannet søofficer (1862) og på Tek-
ROTUNDEN NR. 22 23