En dansk familie i Vestsibirien - Bernadette Preben-Hansen

Otto Hansen havde mødt pigernes
lærerinde Marija Denisovna og hendes
søstre. Lida, en anden af familiens gode
russiske venner, havde været på besøg
hos ham. Hun havde set et billede af
pigerne og bedt om at få lov til at få
lavet en kopi hos byens fotograf, A.I.
Kočeˇsev.
Sidst i juni rejste Otto Hansen hjem
til Danmark igen. Turen gik over
Rybinsk, hvor Emil Hansen med familie
sluttede sig til ham, idet også de
ønskede at forlade det urohærgede
land. På gesandtskabet i Skt. Petersburg
fik de udstedt et kurerpas, som gjorde
det muligt for dem at udføre værdigenstande.
På gesandtskabet arbejdede en
nær ven af Hansenfamilierne som kancellist,
Esther Aksel-Hansen, datter af
billedhuggeren Aksel Hansen. Hun blev
senere gift med Aksel Hansen, Otto
Hansens bror.
Senere på året, i oktober 1917, kom
bolsjevikkerne til magten ved et kup,
og kort tid efter udbrød der borgerkrig.
Bolsjevikkerne erobrede Perm og Jekaterinburg
foråret 1918. Otto Hansen
fulgte nøje slagets gang, stærkt foruroliget
over udviklingen. Ville bolsjevikkerne
mon også nå Kurgan? Otto Hansen
arbejdede på denne tid hos Lovell
& Christmas i England. Han forsøgte
på forskellig vis at få organiseret afsending
og udskibning af smør fra Kurgan
til Vesteuropa. Det var en vanskelig
sag, som blev endnu vanskeligere, da
kølehuset i Kurgan, hvor smørret kunne
opbevares i tilfælde af transport- og
andre vanskeligheder, i december 1918
brændte ned til grunden. Nu måtte der
udtænkes andre planer for smørrets
afsendelse, og Otto Hansen besluttede
at rejse til Kurgan for selv at tage for-
holdene i øjesyn.
I august 1918 fik datteren Ellen i
øvrigt brev fra Kurgan fra Tanja Charlamova.
Det havde været undervejs i
fem måneder.
Han og Brüel fra slagterifabrikken i
Kurgan rejste sommeren 1919 til Vladivostok
via USA og Japan. I USA benyttede
de sig af lejligheden til at studere
amerikansk landbrug og besøge svineslagterier,
frugtplantager og farme. De
var imponerede, og Otto Hansen skrev
hjem til døtrene, at han hellere ville bo
i USA end i Sibirien. Det eneste minus
var, mente han, at de amerikanske farmere
ikke var videre selskabeligt anlagte,
boede afsondret fra hinanden og
arbejdede hele tiden.
Ombord på båden fra San Fransisco
til Yokohama nåede de seneste alarmerende
nyheder dem: Petropavlovsk,
som lå ganske nær Kurgan, var faldet i
bolsjevikkernes hænder. "Det vil altså
sige", konkluderede Otto Hansen i et
brev til døtrene, "at Kourgan for længst
er i B’s Hænder; det er jo ikke morsomt
at rejse derudover med den Tanke, at
det hele maaske er brændt eller ødelagt,
dog vi kunne jo hverken gøre fra
eller til, og maaske er Bolschevismens
Endeligt meget nær, jeg kan ikke se
andet, det er umuligt, det kan vare
længe".
Midt i oktober 1919 ankom de to
mænd til Vladivostok, som bolsjevikkerne
endnu ikke havde erobret. Brüel
boede hos en medarbejder ved Det Sibiriske
Kompagni, Otto Hansen hos Wilhelm
R. Knudsen, en god ven fra tiden
i Kurgan. Knudsen havde været bestyrer
af den stor dansk-sibiriske forretningsmand
Søren Randrups filial i
Barnaul, øst for Kurgan. 8) Knudsen og
ROTUNDEN NR. 22 51