Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

starter, når de unge flytter hjemmefra – typisk i begyndelsen af

20’erne. I aldersgruppen 20-24 år har mere end halvdelen flyttet

inden for et år. Flyttefrekvensen falder støt med alderen indtil den

sidste ende af livsløbet. For dem, der er mellem 50 og 65 år, er den på

ca. 6 pct. og ca. 5 pct. for dem, der er 65 og derover. Flyttefrekvensen

holder sig derefter ganske stabilt indtil 85-års alderen. I aldersgruppen

mellem 85 og 89 år er der således 10 pct., der flytter (Statistisk Årbog

2001). Undersøgelser af midaldrende og ældre viser, at socioøkonomiske

forhold, som hænger sammen med den fase af livet folk

befinder sig i, sammen med alder og svigtende helbred påvirker flyttefrekvensen

og således har stor betydning for, hvordan folk bor (Christoffersen,

Husted & Rasmussen, 1994, Platz, 2000).

Fra Danmarks Statistiks registre kan man få et overblik over boligforholdene

i Danmark. Tællingsenheden i disse registre er enten husstanden,

fx husstande med eget bad, eller boligen, fx andelen af

boliger, som er ejerboliger. Disse opgørelser fortæller os derfor ikke

noget om, hvor mange voksne danskere, der har adgang til bad i

deres bolig eller hvor mange, der bor i en ejerbolig. Kun på basis af

individbaserede oplysninger kan billedet af, hvordan forskellige

befolkningsgrupper i landet bor, tegnes. Og det er det, der er vores

ærinde i det følgende.

Selv om der er delte meninger om, hvor og hvordan det er bedst at

bo, er der næppe delte meninger om, hvornår en bolig er dårlig: En

bolig med kulde, fugt og træk er en usund bolig, en bolig uden wc

er helt utidssvarende og en bolig med mere end en person pr. værelse

er overbefolket. Vi vil derfor belyse, hvor mange, der (stadig) bor i

dårlige boliger, og om det især er specielle grupper af befolkningen,

der må døje med dårlige boligforhold.

Hver voksen sin bolig

Der er kun 5 pct. af alle danskere, som har passeret 20-års alderen,

der ikke har en selvstændig bolig i den almindelige boligmasse. De,

der ikke har en sådan bolig, bor enten på værelse, på kollegium, på

plejehjem eller i en bolig for ældre. 1 pct. har en anden type bolig.

Det drejer sig om erhvervsdrivende, der har bolig i forbindelse med

deres virksomhed og om nogle, som bor i deres sommerhus, selvom

det måske ikke altid er lige lovligt.

HVORDAN ER VORES BOLIGFORHOLD?

117

More magazines by this user
Similar magazines