Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Når vi finder, at flere af de ældste end af de midaldrende bor i en

etagebolig, er det spørgsmålet, om det afspejler en generationseffekt,

således forstået, at de ældste ikke i samme udstrækning som yngre

generationer nåede at komme med på parcelhusbølgen – eller om

det afspejler, at de ældste har foretaget en boligtilpasning til ændrede

livsbetingelser. I 2000 boede hver fjerde 70-79-årig i en etagebolig,

men af disse boede 55 pct. tidligere i et etplanshus. Dette fravalg af

parcelhuset til fordel for en lejlighed er for de flestes vedkommende

foretaget mellem 1986 og 2000. I forbindelse med flytningen til en

lejlighed, er der også mange, der sælger deres tidligere bolig. Således

boede 21 pct. af de nuværende lejere tidligere i en ejerbolig. De, der

har passeret de 80 år, bor oftere til leje end de 70-79-årige, og flyttemønstret

fra ejer- til lejerbolig er det samme. Disse resultater peger

på, at selv om boligforholdene generelt er ændret fra 1976 til 2000,

så spiller alderen en selvstændig rolle for ældres boligsituation.

Flertallet af befolkningen er livet igennem trofaste over for deres valg

af boligtype. De mest trofaste er parcelhusejerne. Set i et livsløbsperspektiv

tegner der sig dog for et stort mindretal dette billede: Op

til 30-års alderen må mange “nøjes” med at bo på lejet værelse eller

lejlighed. I løbet af 30-40-års alderen etablerer man sig i familieboligen,

som ofte er et parcelhus, man har købt. Her bliver man boende

i mange år, også efter at børnene er flyttet hjemmefra. Når man når

en fremskreden alder, kan huset af forskellige grunde blive uoverkommeligt,

og den sidste ende af livsløbet tilbringes i en lejlighed,

der bedre svarer til kræfter og formåen – hvis man da ikke tilhører

det mindretal, der ender sine dage i en plejebolig.

HVORDAN ER VORES BOLIGFORHOLD?

129

More magazines by this user
Similar magazines