Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Mere om alderens betydning

Hidtil har vi i alle undersøgelser set, at det er de ældste, der har flest

helbredsgener. Her skal vi se på, hvordan helbredet ændrer sig for en

given fødselskohorte med stigende alder. Dette kan aflæses i figur 9.4a

og 9.4b. Personer, der tilhørte en given 10-års aldersgruppe i 1976

(fx 40-49 år) vil i 1986 tilhøre den næstfølgende 10-års aldersgruppe

(i eksemplet 50-59 år)og de, der var 50-59 år i 1986 vil være 64-73

år i 2000.

Ser vi i figur 4a eksempelvis på de mænd, som i 1976 var 40-49 år,

så var 48 pct. godt stillet på det samlede mål for helbred. 10 år senere

i 1986, hvor de er 50-59 år, var “kun” 40 pct. godt stillet, og i år

2000, hvor de er blevet 14 år ældre, er andelen faldet til 30 pct., der

var godt stillet. Tilsvarende kan vi betragte kvinderne (figur 9.4b).

Blandt de 40-49-årige i 1976 var 53 pct. godt stillet, i 1986 var 10

procentpoints færre af de samme kvinder godt stillet, og i 2000 var

andelen yderligere reduceret til kun 27 pct. godt stillet. Blandt dem,

der var 50-59 år i 1976, har samme andel af mændene et godt helbred

i 1986, selv om de er blevet 10 år ældre, og blandt kvinderne

er der flere, der har et godt helbred som 60-69-årige, end dengang

de var 50-59 år. Disse resultater er – især for kvindernes vedkommende

– noget overraskende.

Fra 1979 blev det muligt for nedslidte arbejdstagere at gå på efterløn,

og det viste sig, at nogle efterlønsmodtagere oplevede en forbedring

i helbredet sammenlignet med dem, som forblev i beskæftigelse

(Olsen, 1985; Hansen, 1988). Vi har derfor undersøgt, om det muligvis

var dem med dårligt helbred i 1976 og som var gået på efterløn

i 1986, der har oplevet, at helbredet er blevet bedre. Blandt efterlønsmodtagerne

i 1986 var 41 pct. i 1976 og 43 pct. i 1986 godt

stillet på det samlede mål for helbred. Andelen med et godt helbred

samlet set var til sammenligning 49 pct. i 1976 og 47 pct. i 1986

blandt dem, der i 1986 stadig var i arbejde. Sagt på en anden måde

var der i 1976 8 pct. flere med et godt helbred blandt dem, der forblev

i arbejde i forhold til dem, der gik på efterløn. I 1986 var forskellen

reduceret til 4 pct. Med forbehold for den statistiske usikkerhed

kan der således konstateres en svag tendens i den forventede

retning.

162

NOGLE HELBREDSASPEKTER

More magazines by this user
Similar magazines