Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

I det følgende vil vi i store træk belyse danskernes faglige og politiske

deltagelse ud fra ovennævnte to hovedtyper af deltagelsesformer: Den

institutionsbundne og den situationelle deltagelsesform. Vores fokus

er ikke først og fremmest rettet mod spørgsmålet om demokratiets

tilstand (se hertil fx Andersen m.fl. 1993, Andersen & Torpe 1994,

Andersen m.fl. 1999, Goul Andersen, Torpe & Andersen 2000,

Christensen & Siim 2001, Borchorst 2002). Fokus er primært på de

grupper i den danske befolkning, som i mindre grad end andre er

inddraget i den faglige og politiske deltagelse.

Institutionel deltagelse

De former for institutionel deltagelse, som vi i det følgende belyser,

er valgdeltagelse, medlemskab af offentlige nævn, råd og bestyrelser

og medlemskab af forskellige faglige og politiske organisationer og

foreninger.

Valgdeltagelse

Tabel 11.1 viser andelen af danskerne, som havde deltaget i de seneste

Folketingsvalg, Kommunalvalg og valg til EU-parlamentet (altså før

maj 2000).

Valgdeltagelsen viser det samme mønster ved alle tre typer af valg.

Det er de yngste og de ældste i befolkningen, som har den laveste

valgdeltagelse. Den generelle valgdeltagelse er jævnligt og omfattende

belyst både gennem opinionsundersøgelser og især gennem undersøgelser

fra Institutterne for Statskundskab ved Københavns, Århus

og Syddansk Universitet. Vi er her derfor udelukkende interesseret i,

Tabel 11.1

20-93-årige som i 2000 havde stemt ved det seneste folketingsvalg, kommunalvalg og valg til

EU-parlamentet.

206

Procent Pct. grundlag

Folketingsvalg 93 4.942

Kommunalvalg 86 4.981

Valg til EU-parlamentet 83 4.981

DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE

More magazines by this user
Similar magazines