Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

De nye muligheder for politisk deltagelse, der er etableret de sidste

ca. 20 år, har samtidig været med til at øge den lokale politiske deltagelse

(se også Andersen 2000). Mens der i 2000 er en ligelig repræsentation

af mænd og kvinder i menighedsråd og kommunale ældreeller

handicapråd, er der ca. dobbelt så mange kvinder som mænd,

som er medlem af en forældrebestyrelse i barnets daginstitution og i

et nævn eller en bestyrelse for barnets skole. En sammenligning med

“Medborgerskabsundersøgelsen” (Andersen m.fl. 1993, Andersen,

Torpe & Andersen 2000, Christensen & Siim 2001) er ikke direkte

mulig, men Medborgerskabsundersøgelsen viser også generelt et

højere aktivitetsmønster for kvinder end for mænd i forhold til børnenes

daginstitution og skole, og at denne forskel er blevet større

igennem 1990érne og især i forhold til daginstitutionerne.

Medlemskab af faglige, politiske, religiøse eller

andre organisationer

Danmark er internationalt kendt for at være et foreningsland (Gundelach

& Torpe 1999), og som man ser af tabel 11.3, er det da også en

stor del af den danske befolkning, som er medlem af en eller flere

typer af organisationer. Der er en række af de organisationer, der er

medtaget i tabel 11.3, der ikke i traditionel forstand defineres som

faglige og politiske aktiviteter. De er medtaget i denne sammenhæng

for at vise, at en meget stor del af danskerne er medlem i den ene

eller anden type forening, og de fleste af denne type foreninger er da

også inddraget i “Medborgerskabsundersøgelsen” (se fx Torpe 2000).

Man kan skelne mellem forskellige typer af foreninger. For det første

interesseorganisationer, der varetager bestemte gruppers interesser

som fx fagforeninger og arbejdsgiverforeninger (faglige organisationer).

For det andet sagsorienterede foreninger der ønsker at fremme

bestemte sager i den politiske offentlighed og i det administrative og

politiske system som fx humanitære foreninger. For det tredje aktivitetsbestemte

foreninger der organiserer medlemmerne omkring en

bestemt aktivitet som fx idræt (Torpe 2000).

Generelt er der ingen markant forskel på mænds og kvinders foreningsdeltagelse.

Ser vi bort fra faglige organisationer og politiske

partier i tabel 11.3, så er 65 pct. af de danske mænd og 59 pct. af de

danske kvinder medlem af en af de øvrige foreninger, der er angivet

i tabel 11.3. Uddannelsessøgende og arbejdsløse er underrepræsen-

DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE

209

More magazines by this user
Similar magazines