Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Dette billede viser, at det kun er en meget lille del af lønmodtagerne,

som tidligere har været medlem af en fagforening, som senere vælger

at stå uden fagforeningsmedlemskab, og at andelen, som forlader

fagforeningen, er mindre end andelen, som senere vælger at melde

sig ind. Endvidere er det interessant, at næsten en tredjedel af de pensionister,

som tidligere har været fagforeningsmedlemmer, vælger at

fortsætte deres fagforeningsmedlemskab efter, at de er startet på pensionisttilværelsen.

Dette kunne i hvert fald blandt de ældre tyde på

en udbredt identifikation med og trofasthed over for fagbevægelsen

samtidigt med, at fagforeningernes ældreaktiviteter åbenbart er i

stand til at fastholde en stor del af pensionisterne som fortsatte medlemmer.

Samlet set er det dog kun en mindre del af alle pensionister,

som er medlem af en fagforening, men andelen har været stigende

fra 7 pct. i 1986 til 16 pct. i 2000.

Fagforeningerne har indtil for nyligt åbenbart ikke haft de store problemer

med at fastholde medlemmerne eller rekruttere nye medlemmer

fra rækkerne af tidligere ikke organiserede. LO er dog alarmeret

over, at omkring 90.000 medlemmer de sidste 5-6 år har forladt fagforeningerne.

Problemet ligger dog primært et andet sted: Medlemmerne

udviser generelt en manglede aktivitet, interesse for og aktiv

opbakning til fagforeningernes virke (Goul Andersen 1993), og næsten

halvdelen af medlemmerne har en begrænset eller slet ingen interesse

for fagforeningsspørgsmål (Christensen 1994).

Fagforeningernes fremtidige rolle

Diskussionen om fagforeningernes fremtidige rolle og overlevelse

handler imidlertid primært om, hvorvidt de kan appellere til de unge

generationer. Fagforeningernes rolle og overlevelse er betinget af tilslutningen

fra de kommende generationer på arbejdsmarkedet, og

her har spørgsmålet været, om de unge kan identificere sig med fagbevægelsens

værdigrundlag og se dens nytteværdi.

I mange undersøgelser peges der på, at unge er mere individualistiske

end ældre, og at denne tendens til øget individualisering udfordrer

fagforeningerne (Madsen 1997). De unge har også en mere serviceorienteret

tilgang til fagbevægelsen end de ældre medlemmer (Jørgensen

m.fl. 1992). Jensen (2002) peger dog i sin undersøgelse på, at individualiseringen

ikke alene bygger på et egoistisk grundlag, men også på

et moralsk. Centralt for de unge er, at alle skal have lov til at være

DANSKERNES FAGLIGE OG POLITISKE DELTAGELSE

221

More magazines by this user
Similar magazines