Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

der dog stadig forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper på

dette område: det er stadig kvinderne, der hyppigst udtrykker denne

frygt, nemlig 11 pct. mod 3 pct. af mændene, og blandt enlige forsørgere

er hele 17 pct. nervøse for at blive udsat for vold. Derimod

er de klare aldersbetingede forskelle forsvundet i 2000. Forestillingen

om de bange ældre passede i 1986, men den gælder ikke mere. Ikke

mindst opfattelsen af ældre kvinders angst for vold er udbredt. Blandt

de over 70-årige kvinder er der ganske vist en lidt højere andel,

der udtrykker frygt for vold, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Meget svært belastende levekår

Gennemgangen af de enkelte levekårsområder efterlader ikke noget

entydigt billede af udviklingen i levekårene, selv om hovedindtrykket

er, at det alt i alt er gået fremad siden 1986. For at få dette indtryk

afprøvet, må det præciseres, hvad der i levekårssammenhæng menes

med “alt i alt”, og denne rapport anvender samme aggregerede mål

for den samlede levekårssituation, som anvendtes i de to tidligere

levekårsundersøgelser. Samtidig koncentreres interessen om den del

af befolkningen, der er særligt dårligt stillet, og som har, hvad der

kan betegnes som meget svært belastende levekår. Hermed menes

den andel, hvor dårlige levekår inden for centrale levekårsområder

ophobes. De fire levekårsområder, som i denne sammenhæng er

udvalgte, er helbred, sociale kontakter og indflydelse, boligstandard

og arbejdsmiljø. De respondenter, der på samme tid har mindst ét

helbredsproblem, mindst ét problem med social kontakt eller indflydelse,

mindst ét boligproblem og mindst ét arbejdsmiljøproblem,

opfattes som havende meget svært belastende levekår. Opgjort på

denne måde bekræftes hovedindtrykkene fra gennemgangen af de

enkelte levekårsområder. 4 pct. af den 30-69-årige befolkning levede

i 2000 under meget svært belastende levekår, mod 6 pct. i 1986 og

12 pct. i 1976. Denne positive udvikling skyldes udelukkende forbedringen

af områderne boligforhold og sociale kontakter og indflydelse.

Forekomsten af arbejdsmiljøproblemer trækker den anden

vej, og andelen med mindst ét helbredsproblem er stort set uændret

siden 1986. Den sociale skævhed i udbredelsen af belastende levekår

eksisterer fortsat, hvorimod der ikke i 2000 kan konstateres kønsog

aldersbetingede forskelle. Det er endvidere værd at bemærke, at

der blandt respondenter med andet modersmål end dansk er 23 pct.,

som lever under meget svært belastende kår.

SAMMENFATNING

23

More magazines by this user
Similar magazines