Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

En af konsekvenserne af at leve under belastende kår er ret drastisk:

sandsynligheden for at dø stiger betragtelig for dem, der lever under

sådanne forhold. Sammenlignet generation for generation er dødeligheden

i alle tilfælde klart højere blandt dem, der i 1976 og 1986

levede under belastende kår sammenlignet med dem, hvis levekårssituation

var bedre. Skyldes denne meget markante sammenhæng så

ikke blot, at helbred er én af de fire komponenter, der indgår i den

samlede levekårsmål? Nej, helbred er ganske vist en god indikator på

forventet levetid, men forklarer langt fra hele sammenhængen

mellem belastende levekår og dødelighed.

Danskerne i den globale verden

Et af de udviklingstræk, som i stigende grad påvirker befolkningens

levekår, er internationaliseringen, som, når fokus især er på den økonomiske

liberalisering af den internationale handel, ofte betegnes

globalisering. Derfor er der i levekårsundersøgelsen i 2000 for første

gang inddraget spørgsmål, der belyser den vigtigste forudsætning for

at begå sig i sammenhænge, der involverer verden uden for Danmark,

nemlig beherskelsen af fremmedsprog. Endvidere er der spurgt til,

i hvilket omfang og i hvilke sammenhænge man har kontakter i

udlandet, samt om man har opholdt sig i udlandet i andre øjemed

end ferie. På alle tre områder er det tydeligt, at uddannelsesniveauet

er en meget afgørende faktor. Det er personer med studentereksamen

og lang videregående uddannelse, der især behersker fremmedsprog

og oftest har kontakt med personer i udlandet. Det gælder særlig kontakter

via arbejdslivet og kontakt til venner, men også, om end knap

på markant, familiekontakt. Det er også personer med lang videregående

uddannelse, der hyppigst har opholdt sig i udlandet mere

end 3 måneder. Det er imidlertid ikke kun skole- og erhvervsuddannelsen,

der forklarer forskellen i sprogfærdighed, kontakter og

udlandsophold. Opvækstmiljøet (faderens beskæftigelse) har også

stor betydning på alle tre områder, og især hvad angår kontakter i

udlandet er socialgruppeplaceringen af betydning. Personer i socialgruppe

I har hyppigst disse kontakter, personer i socialgruppe V

sjældnest. Derimod spiller køn ingen selvstændig rolle på nogen af

områderne, og alderen har kun nogen betydning for udlandsophold,

idet yngre oftere end ældre har mindst et udlandsophold bag sig. De

faktorer, som traditionelt har haft størst betydning for fordelingen

af levekårene, uddannelse, opvækstsmiljø og socialgruppeplacering,

ser altså også ud til at få afgørende betydning for mulighederne for

24

SAMMENFATNING