Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

hæng mellem dette at have erfaringer med vold og voldstrusler og

være nervøs herfor. Samtidig er der dog stadig tale om et klart fald i

andelen af nervøse i 2000 sammenlignet med 1986, både blandt dem,

der har været udsat for vold og voldstrusler og dem, der ikke har.

Umiddelbart synes nervøsitet for vold således at være påvirket af

mindst to faktorer: den personlige erfaring med vold og voldstrusler

og en tidsbestemt påvirkning. Hvad denne sidste er for en størrelse,

er straks vanskeligere at bestemme. Som nævnt synes der ikke at være

sket en neddæmpning af mediernes behandling af temaet. Tværtimod

kunne man tro, at omtalen af rockerkriminaliteten og den politiske

debat i forbindelse med flygtninge- og indvandrerproblematikken,

hvor nogle politiske grupperinger ikke har undset sig for at spille på

frygten for vold, voldtægt og allehånde former for kriminalitet, havde

øget frygten for at færdes. Uanset om medier og politikere muligvis

har haft indflydelse på nogle gruppers opfattelse af, hvad der er

væsentlige trusler mod det danske samfund, synes det ikke at have

haft betydning for befolkningens personlige risikovurdering.

At en sådan skelnen mellem kriminalitet, herunder vold, som samfundsproblem

og som personlig risiko muligvis er en del af forklaringen

på det umiddelbart overraskende fald i nervøsiteten for vold,

understøttes af kriminologen Flemming Balvigs analyse af udviklingen

mod det, han betegner som det individ-rationelle samfund

(Balvig 1990). Det er et samfund, hvor det enkelte individ primært

forholder sig til sig selv og sine nærmeste. I dette samfund garderer

man sig mod skuffelser og usikkerhed ved at mindske tilliden til

andre: “…i det individ-rationelle samfund vokser den gensidige mistillid

og mistro gradvist frem som en forsvarsmekanisme … Denne

antagelse vil kunne bidrage til at forklare, hvorfor kriminalitetsangsten

ikke bliver et dominerende tema og ikke stiger, men måske tværtimod

falder..” (Balvig 1990, s. 128).

Nervøsitet over for vold og voldstrusler synes heller ikke at være

nogen stabil følelse. Blandt dem, der har besvaret spørgsmålet om

nervøsitet over for vold i alle tre undersøgelser, er det kun 2 pct., der

konsekvent udtrykker megen eller nogen nervøsitet over for vold og

voldstrusler. Den modsatte følelse er langt mere udbredt, idet 75 pct.

hver gang svarer, at de ikke er nervøse for at blive udsat for vold eller

voldstrusler.

V OLD OG NERVØSITET FOR VOLD

257