Download rapport - SFI

1. I ULF-undersøgelserne måles nervøsiteten dog ved en noget
anderledes udformet spørgsmål end i de danske levekårsundersøgelser:
“Har det under de senaste 12 månaderna hänt att du
har avstått från att ge dig ut på kvällen av oro för att bli överfalln,
rånad eller på annat sätt ofredad?”
2. I 1976 stilledes spørgsmålet om nervøsitet for vold således: “Er
De bange for at blive udsat for voldshandlinger eller grov chikane,
når De færdes her omkring om aften?” med svarmulighederne
“Ja, meget”, “Ja, noget”, “Nej, ikke særligt” og “Nej, slet ikke”.
I 1986 lød spørgsmålet: Har De i den sidste tid været nervøs for
at blive udsat for vold eller trusler om vold, når De går ud alene
her omkring om aftenen eller om natten?” med nu 3 svarmuligheder:
“ja, meget nervøs”, “ja, noget nervøs” og “nej, ikke nervøs”.
Endelig skal det nævnes, at selv om spørgsmålsformuleringen i
2000 er den samme som i 1986, er der indføjet to ekstra svarkategorier
i 2000, nemlig “Går ikke ud” og “Ved ikke”, idet det
dog i alle tre undersøgelser er således, at respondenterne ikke
præsenteres for disse svarkategorier. Blandt de 30-69-årige
respondenter er det da også kun 3 pct., der svarer “Går ikke ud”
eller “Ved ikke”. De ekstra svarkategorier forklarer således ikke
det markante fald i andelen af 30-69-årige personer, der udtrykker
nervøsitet for vold, hvilket også understreges af, at andelen, der
positivt udtrykker, at de ikke er nervøse, udgør 89 pct. i 2000
mod 83 pct. i 1986 og 1976. I 1976 repræsenteres de 83 pct.
ikke nervøse af svarkategorierne “Nej, slet ikke” og “Nej, ikke
særligt”, mens den tilsvarende kategori i 1986 og 2000 repræsenteres
af svarkategorien “Nej, ikke nervøs”.
258
V OLD OG NERVØSITET FOR VOLD