Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

at begå sig i den globale verden. Det er her bemærkelsesværdigt, at

skoleuddannelse er så afgørende en faktor, endda mere betydningsfuld

end erhvervsuddannelse.

Befolkningens egne vurderinger

En ting er, hvad respondenterne oplyser om deres leveforhold på en

række konkrete områder, noget andet er, hvordan de alt i alt er tilfredse

med disse forhold. Her viser det sig, at der blandt de 20-69-årige

er betydeligt flere (45 pct.), der mener, at deres levestandard alt i alt

er bedre end for 5 år siden, end det modsatte (13 pct.). Det er nogenlunde

samme andele som i 1976, hvor der dog var 17 pct., der mente,

at deres levestandard var ringere. At forskellen er så beskeden kan

godt overraske, da man i 2000 var i en situation, hvor den økonomiske

udvikling nogle år havde været entydig positiv, mens man i

1976 stadig mærkede virkningerne af den såkaldte oliekrise, bl.a. i

form af stigende arbejdsløshed. Flytter man fokus til den almindelige

samfundsudvikling, er den positive bedømmelse mere markant.

Ganske vist er der også her 13 pct. (nu af de 30-79-årige), der i 2000

mente, at leveforholdene i Danmark var blevet ringere end 10 år tidligere,

men hele 62 pct. mente, at de var blevet bedre. Det var en

væsentlig mere positiv bedømmelse end i 1986, hvor kun 42 pct. mente,

at leveforholdene var blevet bedre, mens 31 pct. mente, at de var

blevet værre. Ud over vurderingen af levestandard og leveforhold er

holdningen til tre former for overførselsindkomster, nemlig støtten

til arbejdsløse, folkepensionister og personer under sygdom, blevet

belyst i alle tre undersøgelser. Svarene på de tre spørgsmål er blevet

kombineret for at finde den andel, der repræsenterede hvad der er

kaldt en positiv velfærdsstatsideologi. Efter en kraftig vækst i denne

andel fra 1976 til 1986, nemlig fra 13 pct. til 39 pct., er man i 2000

havnet i en mellemposition, idet 23 pct. udtrykker en positiv velfærdsstatsideologi.

Således som denne gruppe var defineret, skulle

man gå ind for større ydelser for både folkepensionister og personer

under sygdom, og mindst ønske det nuværende niveau for arbejdsløshedsunderstøttelse

fastholdt. I dag har en mere defensiv diskurs

vundet indpas, nemlig diskussionen om velfærdsstatens bevarelse.

Det vil derfor være oplagt i stedet for at indkredse den andel, der på

alle områder vurderer, at ydelserne i det mindste er passende. I 2000

er denne andel opgjort ikke alene ved holdningen til de tre nævnte

ydelser, men også for ydelserne til førtidspensionister, bistandsklienter

og folk under uddannelse. De, der vurderer, at alle seks ydelser

SAMMENFATNING

25

More magazines by this user
Similar magazines