Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

I 1976 og 1986 belystes den samlede levekårssituation ved placeringen

på 4 af de levekårskomponenter, som tidligere er behandlet i rapporten,

nemlig helbredsforhold, sociale relationer og social indflydelse, 1

boligforhold og arbejdsmiljø (Hansen et al. 1980; Hansen 1986).

For hver af disse levekårskomponenter er placeringen bestemt af en

række enkelte levekårsmål. De, der inden for alle fire levekårskomponenter

havde mindst én ugunstig placering på én af de enkelte

levekårsmål, defineredes som gruppen med “meget svært belastende

levekår”. Det er således ikke antallet af ugunstige placeringer på de

enkelte levekårsmål, der i sig selv afgør, om man tilhører denne kategori,

men fordelingen af disse ugunstige positioner på levekårskomponenterne.

Man skal på én gang have mindst ét helbredsproblem,

mangle mindst én form for social kontakt eller social indflydelse,

have mindst ét utilfredsstillende forhold ved boligen og have mindst

ét arbejdsmiljøproblem.

Den præcise opbygning af de fire levekårskomponenter og kriterierne

for at havne i kategorien “meget svært belastende levekår” fremgår af

Bilag til kapitel 14.

Udviklingen i andelen, der lever under “meget svært belastende levekår”

fremgår af tabel 14.1. Samtidig viser tabellen, hvordan de fire

levekårskomponenter bidrager til denne udvikling. Som det fremgik

af kapitlerne om sociale forhold, social indflydelse og boligforhold,

er der på disse levekårsområder sket en klar bedring i den samlede

levekårssituation. I kapitel 9 om helbredsforhold konkluderes

det, at “når det samlede mål for helbred betragtes – er udviklingen

1. I 2000 er der en afvigelse i ét af målene for “nære kontakter eller indflydelse” i forhold

til 1976 og 1986, nemlig komponenten “medlem af nogen forening eller organisation”.

For at havne i kategorien “er ikke medlem af nogen forening eller organisation”

skulle man i 1976 og 1986 have svaret nej til at være medlem af “Fagforening/

arbejdsgiverforening/brancheorganisation/landboforening eller lignende”, “et politisk

parti – fx en vælgerforening”, “andre former for politiske foreninger, organisationer

eller bevægelser – (fx vedrørende politiske enkeltspørgsmål” og “andre foreninger)”,

altså i alt fire samtidige nej-svar. I 2000 blev de tre første spørgsmål stillet enslydende,

mens det fjerde spørgsmål om “andre foreninger” blev omformuleret, så der konkret

spurgtes til otte forskellige typer af foreninger. Kun hvis der også på dette spørgsmål

blev svaret nej, havnede respondenten i kategorien “er ikke medlem af nogen forening

eller organisation”. Der kan næppe betvivles, at andelen i denne kategori er blevet

lidt mindre alene på grund af denne ændring i spørgeskemaet.

MEGET SVÆRT BELASTENDE LEVEKÅR

261

More magazines by this user
Similar magazines