Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

større andele med meget belastende levekår og højere dødelighed end

andre grupper, får betydningen og konsekvensen af belastende levekår

en ny dimension: det drejer sig ikke blot om en generel holdning til

rimeligheden af ulige levekår, men også om, hvor voldsomme konsekvenser

af denne ulighed, man er parat til at acceptere for de dårligst

stillede.

Den umiddelbare forskel i dødsrater for respondenter med hhv.

meget svært belastende levekår og øvrige (dvs. respondenter, der ikke

lever under meget svært belastende levekår) er meget markant.

17 pct. af de respondenter, der i 1976 levede under meget svært belastende

levekår, døde i perioden fra 1976 til 1986, mens dette kun overgik

7 pct. af de øvrige respondenter. Andelen af døde i perioden

mellem 1986 og 2000 var 39 pct. for respondenter, der i 1986 levede

under meget svært belastende levekår og 20 pct. for øvrige respondenter.

Betragter man hele perioden 1976-2000, var 46 pct. af de

respondenter, der i 1976 levede under meget svært belastende levekår,

døde inden udgangen af 1999, mens den tilsvarende andel for

øvrige respondenter var 25 pct.

Det er indlysende, at andre faktorer har en stor indflydelse på, hvornår

mennesker dør. Først og fremmest naturligvis deres alder. Men det er

også kendt, at der er kønsbetingede forskelle: kvinder lever i gennemsnit

ca. 5 år længere end mænd. Endelig er der helbred, der indgår

som én af komponenterne i det samlede mål for meget svært belastende

levekår. Derfor er det nødvendigt at undersøge, om det alene

er disse for dødeligheden betydende faktorer, der forklarer sammenhængen

mellem meget svært belastende levekår og dødelighed.

Spørgsmålet er søgt afklaret gennem en multivariat analyse i form af

en logistisk regression for tidsrummene 1976-1986, 1986-2000 og

1976-2000. Responsvariablen er dødelighed, udtrykt ved to værdier:

hvorvidt hver enkelt respondent er død i det tidsrum, analysen

omfatter, eller ej. Som uafhængige variabler indgår fødselsår, køn,

det samlede helbredsmål, socialgruppe og erhvervsstatus, således som

de er målt ved begyndelsen af det tidsrum, analysen omfatter.

Analysen viser, at selv om fødselsår, køn og helbredstilstand som forventet

har stor betydning for, hvornår mennesker dør, så forsvinder

MEGET SVÆRT BELASTENDE LEVEKÅR

271