Download rapport - SFI

Blandt mænd er engelsk klart det foretrukne sprog, mens der blandt
kvinder er nogenlunde ligevægt mellem andelene, som benytter hhv.
dansk og engelsk. Andelen, som kun kommunikerer på dansk med deres
forbindelser i det fremmede, er klart større blandt kvinder (31 pct.)
end blandt mænd (20 pct.). Dette er ikke så overraskende. Vi så overfor,
at kvinders kontakter i udlandet i højere grad end mænds går til
familie og venner, og det må forventes, at netop familien i udlandet er
den type kontakter, som plejes på dansk. Denne antagelse kan i et vist
omfang efterprøves, idet vi kan se på, hvilket sprog der anvendes af
personer, som kun har én type af kontakter til udlandet. Her viser det
sig, at godt 60 pct. af dem, der alene har familie-kontakter i udlandet,
udelukkende benytter dansk i kommunikationen med familien.
Blandt dem, der kun har venne-kontakter, er den tilsvarende andel
knap 40 pct., og blandt personer, som kun har arbejdsrelaterede kontakter
til udlandet, er det mindre end 10 pct., som kun benytter
dansk i kommunikationen med deres kontakter i det fremmede.
Der er en klar forskel mht. sprogbenyttelse, når respondenterne
opdeles efter alder. De ældste benytter i højere grad end de yngste
dansk, og fremmedsprog anvendes relativt sjældent af de ældste. Alt
i alt angiver mere end halvdelen af de respondenter på 70 år eller
mere, som har udlandskontakter, at de alene kommunikerer på
dansk. For den tilsvarende gruppe under 50 år er andelen, der kun
benytter dansk, ca. 20 pct. Til gengæld anfører mere end 60 pct. i disse
aldersgrupper, at de benytter engelsk. Et væsentligt bidrag til forklaring
af denne dramatiske forskel skal formentlig søges i skolereformen
fra 1958, som afskaffede landsbyskolen og gav hele landet
en fælles skolestruktur. For børn på landet var der tale om et dramatisk,
uddannelsesmæssigt løft. Den del af befolkningen som er vokset
op på landet før 1958 har haft en obligatorisk skolegang, som ikke
gav dem ret meget mere end at lære at læse, regne og skrive. Engelskundervisning
var der ikke noget af. Oplevelsen af et uddannelsesmæssigt
skel mellem generationerne født før anden verdenskrig og
efterkrigs-generationerne genfindes i en undersøgelse af danskerne
og det engelske sprog, hvori befolkningens selvoplevede engelskfærdigheder
belyses gennem nogle dagligdags situationer af elementær
og mere krævende karakter (Preisler, 1999).
En undersøgelse af danskerne og fremmedsprog har påvist, at skoleuddannelse
er den vigtigste enkeltfaktor til forklaring af forskelle i
DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN
285