Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Opdeles respondenterne endelig efter deres opvækstmiljø (dvs. faders

beskæftigelse under respondentens opvækst frem til 16-års alderen)

viser det sig (tabel 15.11), at personer, som er vokset op i et landbrugshjem

(hvad enten fader var gårdejer eller landarbejder i landbruget),

mindre hyppigt (19 pct.) end andre har haft længerevarende ophold i

udlandet. På den anden side har personer, hvis fædre indtog positioner

som ledende lønmodtager, hyppigt (39 pct.) haft udlandsophold af

længere varighed. Nogle ophold fandt sted i respondentens barndom,

hvor vi må formode, at det var forældrenes ophold i udlandet, der

var den direkte årsag til respondentens udlandsoplevelse. Andre fandt

sted på et senere tidspunkt og kan således ikke direkte henføres til

forældrenes forhold. I det omfang, der kan påvises en sammenhæng

af selvstændig betydning mellem hyppighed af en repondentsgruppes

udlandsophold og faderens beskæftigelse i opvækstårene, må vi opfatte

dette som en ‘kulturel arv’. Forældrenes placering i samfundet slår

igennem på den måde, børnene lever deres liv på; her deres tilbøjelighed

til for en længere periode at tage ophold i udlandet.

Der er som ventet store forskelle med hensyn til udlandsopholdenes

(akkumulerede) varighed. Den fjerdedel af befolkningen, som har

været ude i mere end tre måneder, har i gennemsnit tilbragt 2½ år

(30 måneder) uden for landets grænser. Dette gennemsnit fremkommer

ved, at omtrent en fjerdedel har været ude i 3-6 måneder,

yderligere en fjerdedel har været ude i op til ét år, og en femtedel har

været udenlands i 1-2 år. De sidste 30 pct. har været ude i længere

tid end 2 år, og det er disse personer, som trækker gennemsnittet op

på de 2½ år. – Det typiske udlandsophold (dvs. meridianværdien)

har haft en varighed af 12 mdr.

I hvilken livsfase tager man ophold i udlandet?

Og hvad er begrundelsen herfor?

Beskrivelsen i det følgende bygger på svarene fra den fjerdedel af

interviewpersonerne, som har været udenlands i mindst 3 måneder.

Som vi har set, er det fortrinsvis de yngre årgange i undersøgelsesmaterialet,

der har været udenlands, og det betyder, at beskrivelserne

i det følgende tager udgangspunkt i et aldersmæssigt ikke repræsentativt,

men tværtimod ‘ungt’ udsnit af den danske befolkning.

Interviewpersoner med mindst 3 måneders ophold i udlandet blev

spurgt: I hvilken periode af Deres liv var det (De var udenlands)? Vi

DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN

297

More magazines by this user
Similar magazines