Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

udlandsophold i ungdomsperioden. Derimod synes udlandsophold i

voksenalderen (efter 25 år) ikke at forekomme hyppigere blandt de

yngre end blandt de lidt ældre (40-69-årige).

Jo højere uddannelse en person har, jo større er sandsynligheden for,

at have været på længerevarende udlandsophold i både ungdoms- og

voksenperioden. Således har hver fjerde person med en lang videregående

erhvervsuddannelse været i udlandet i sit voksne livsafsnit

(efter 25 år) og lidt flere (29 pct.) i ungdomsperioden. Omvendt er

de samme andele blandt personer med en lærlingeuddannelse hhv.

8 og 13 pct. (se tabel 15.10).

Der ses ligeledes at være betydelig forskel i andelen, der har været

udenlands allerede i barndommen, mellem respondenter med forskelligt

uddannelsesniveau. Således var 2 pct. af den gruppe, som

senere fik en lærlingeuddannelse, (med forældrene) på længerevarende

ophold i udlandet før de fyldte 15 år. Blandt dem, der senere fik en

lang videregående uddannelse, var det 15 pct., som i skoletiden var

på et længerevarende udlandsophold. Men hvad der sker i barndommen,

kan af gode grunde ikke skyldes hændelser eller forløb,

som først indtræffer senere i livet. De sammenhænge, vi kan konstatere,

skal snarere ses i lyset af den effekt, opvækstmiljøet har haft.

Lægges faderens beskæftigelse i respondentens barndom til grund for

en opdeling af de interviewede, ses det (tabel 15.11), at en opvækst

i en familie, hvor faderen indtog en position som ledende lønmodtager,

hyppigst (39 pct.) førte til et længerevarende udlandsophold.

Overhyppigheden gør sig gældende i alle fire livsfaser, men forholdsmæssigt

stærkest i barndommen, hvor hyppigheden er dobbelt

så stor som gennemsnittet for alle.

Opdeles interviewpersonerne efter deres socialgruppe, ses en tydelig

forskel mht. udlandsophold i ungdomsperioden (16-25 år) samt i

den senere livsfase (efter 25 år). Personer fra socialgruppe I har hyppigst

været ude. – Derimod ses ingen forskelle mht. udlandsophold

i barndommen.

Der kan være flere begrundelser for et udlandsophold. Nogle begrundelser

knytter sig til personen selv (egen uddannelse, eget arbejde), andre

knytter sig til familien (interviewpersonen fulgte med som ægtefælle

DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN

299

More magazines by this user
Similar magazines