Download rapport - SFI

domstiden (16-25 år) og voksenlivet (senere end 25-års alderen). Vi
forbinder i høj grad ungdomsårene med uddannelse og personlig
udvikling. Disse to begrundelser for et længerevarende udlandsophold
nævnes af hhv. 25 og 30 pct. af de personer, som (uanset deres
nuværende alder) angiver kun at have været ude i perioden fra de var
16 til 25 år. Det skal her understreges, at en person kan have nævnt
flere begrundelser for sit udlandsophold, ligesom der inden for det
pågældende aldersperiode kan have været flere ophold med forskelligt
formål. Det mest bemærkelsesværdige er, at den hyppigst nævnte
enkeltstående begrundelse for udlandsophold i ungdomsperioden er
eget arbejde (64 pct.). Set i et historisk perspektiv er det således ikke
rigtigt, at udlandsophold i perioden mellem 16 og 25 år fortrinsvis
har haft sin begrundelse i ens egen uddannelse. Hovedbegrundelsen
har været eget arbejde. – Om det også vil være sådan i fremtiden,
kan vi derimod ikke vide. Går vi 25 år tilbage i tiden, havde de fleste
fra en fødselsårgang afsluttet deres erhvervsuddannelse langt tidligere
end det sker i dag.
De interviewpersoner, som alene har været udenlands i længere tid
efter deres fyldte 25. år, peger i næsten lige så høj grad på eget arbejde
og i mindre grad på eget ophold/rundrejse eller uddannelse. Til gengæld
peger hver femte på, at de er fulgt med ægtefællen til udlandet.
Konklusion
I dette kapitel har vi søgt at lægge nogle brikker til billedet af den
danske befolknings forudsætninger for at indgå i en dialog med mennesker
i fremmede lande og dermed blive aktive deltagere i den
globaliserede verden. Overordnet set har det store flertal af danskerne
tillid til deres egne fremmedsprogsfærdigheder. Fire ud af fem
erhvervsmæssigt beskæftigede mener at kunne føre en samtale på et
andet sprog end dansk. De, som ikke kan, har først og fremmest
ringe uddannelse. De er typisk også lidt ældre, men dermed skal man
ikke tro, at problemet vil uddø af sig selv. Der vil stadig være en
gruppe dårligt uddannede i befolkningen, som af sproglige grunde
vil have svært ved at blive en del af den globaliserede verden, hvor
sproget er et andet end dansk.
Uden sproglige forudsætninger for at tage del i globaliseringen vil
den meget sandsynligt blive oplevet som en trussel mod et tilvant
DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN
303