Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

domstiden (16-25 år) og voksenlivet (senere end 25-års alderen). Vi

forbinder i høj grad ungdomsårene med uddannelse og personlig

udvikling. Disse to begrundelser for et længerevarende udlandsophold

nævnes af hhv. 25 og 30 pct. af de personer, som (uanset deres

nuværende alder) angiver kun at have været ude i perioden fra de var

16 til 25 år. Det skal her understreges, at en person kan have nævnt

flere begrundelser for sit udlandsophold, ligesom der inden for det

pågældende aldersperiode kan have været flere ophold med forskelligt

formål. Det mest bemærkelsesværdige er, at den hyppigst nævnte

enkeltstående begrundelse for udlandsophold i ungdomsperioden er

eget arbejde (64 pct.). Set i et historisk perspektiv er det således ikke

rigtigt, at udlandsophold i perioden mellem 16 og 25 år fortrinsvis

har haft sin begrundelse i ens egen uddannelse. Hovedbegrundelsen

har været eget arbejde. – Om det også vil være sådan i fremtiden,

kan vi derimod ikke vide. Går vi 25 år tilbage i tiden, havde de fleste

fra en fødselsårgang afsluttet deres erhvervsuddannelse langt tidligere

end det sker i dag.

De interviewpersoner, som alene har været udenlands i længere tid

efter deres fyldte 25. år, peger i næsten lige så høj grad på eget arbejde

og i mindre grad på eget ophold/rundrejse eller uddannelse. Til gengæld

peger hver femte på, at de er fulgt med ægtefællen til udlandet.

Konklusion

I dette kapitel har vi søgt at lægge nogle brikker til billedet af den

danske befolknings forudsætninger for at indgå i en dialog med mennesker

i fremmede lande og dermed blive aktive deltagere i den

globaliserede verden. Overordnet set har det store flertal af danskerne

tillid til deres egne fremmedsprogsfærdigheder. Fire ud af fem

erhvervsmæssigt beskæftigede mener at kunne føre en samtale på et

andet sprog end dansk. De, som ikke kan, har først og fremmest

ringe uddannelse. De er typisk også lidt ældre, men dermed skal man

ikke tro, at problemet vil uddø af sig selv. Der vil stadig være en

gruppe dårligt uddannede i befolkningen, som af sproglige grunde

vil have svært ved at blive en del af den globaliserede verden, hvor

sproget er et andet end dansk.

Uden sproglige forudsætninger for at tage del i globaliseringen vil

den meget sandsynligt blive oplevet som en trussel mod et tilvant

DANSKERNE I DEN GLOBALE VERDEN

303

More magazines by this user
Similar magazines