Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

med henvisning til et norsk folkeeventyr, hvis “hovedmotiv – opadgående

social bevægelse fra en af de laveste til en af de højeste positioner

i samfundet – er et centralt motiv i mange forskellige versioner

af indo-europæisk eventyrlitteratur. Drømmen om en karriere, der fører

frem til berømmelse, rigdom og magt, er således meget gammel.”

(Svalastoga og Wolf 1969).

Den folkelige interesse for den usædvanlige karriere er dog ikke den

eneste grund til at interessere sig for social mobilitet eller specielt

den mobilitet, der fører fra “bund” til “top”. Nej, grunden er først

og fremmest ifølge Svalastoga og Wolf, at mobiliteten antages at “øge

den økonomiske og sociale effektivitet”. Det sker gennem udnyttelse

af samfundets talentmasse, hvor den end findes, og derfor mener

Svalastoga og Wolf, at “rekrutteringen til statuspositioner, der er placeret

over et vist – nærmere bestemt og forholdsvis højt beliggende

– statusniveau, bør finde sted på en måde, der er helt uafhængig af

social oprindelse.”

Som endnu et eksempel på sociologers argumentation for social

mobilitet som et vigtigt og interessant fænomen vil vi citere den

norske sociolog Natalie Rogoff Ramsøy, der i sin bog om social mobilitet

i Norge skriver: “Social mobilitet er et karakteristisk træk ved

et åbent samfund. Når menneskers skæbne ikke længere er forudbestemt

ved fødselen, er det tilladt for alle at vælge mellem forskellige

levemåder inden for samfundets rammer af muligheder. Spørgsmålet

om hvor åbent samfundet er blevet, står centralt i moderne

samfundsforskning.” (Rogoff Ramsøy 1977).

En kritisk sociologi vil dog pege på, om det er tilstrækkeligt blot at

kræve et åbent samfund i den betydning, at ens skæbne ikke er forudbestemt

ved fødselen? At alle uanset herkomst får samme muligheder

for at cirkulere rundt i klassestrukturen er ganske vist ikke at foragte.

Tilbage står dog, at hermed affinder man sig med, at der eksisterer

en klassestruktur med væsentlige forskelle i levekår mellem de sociale

klasser. Hvad med i stedet at gøre levekårene så attråværdige i samtlige

sociale klasser, at ønsket om at kunne forlade sit opvækstmiljø

på grund af dårlige livsbetingelser af sig selv forsvinder? Det er her

vandene skilles, både når det kommer til spørgsmålet om den “rigtige”

beskrivelse af den samfundsstruktur vi lever i, og når det drejer

sig om hvilken samfundsstruktur, som er ønskværdig.

SOCIAL MOBILITET

327

More magazines by this user
Similar magazines