Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

Især marxister har set med stor ironi på studiet af den sociale mobilitet.

Den ovenfor citerede idé om “det åbne samfund” forekommer

helt ligegyldigt i et marxistisk perspektiv, eller som refereret af den

engelske sociolog G. Payne i en oversigt over sociologiens beskæftigelse

med den sociale mobilitet: “Naturligvis er mobilitet (og studiet

heraf), i et marxistisk perspektiv, uønskværdigt, fordi der fokuseres

på individet snarere end på den sociale struktur og der skabes falsk

bevidsthed: “den blinde jagt efter den flygtige gulerod” forhindrer

æselet i at opdage at andre er placeret på samme måde.” (Payne 1989).

De her omtalte ideologiske og forskningsmæssige modsætninger

omkring fænomenet social mobilitet tvinger os til – på vores vej mod

præsentationen af levekårsundersøgelsernes empiriske resultater om

den sociale mobilitet i Danmark – at redegøre detaljeret for vore

begreber og metoder. Vi ved nemlig, at analysen af omfanget og arten

af social mobilitet kan resultere i ret så forskellige resultater, alt efter

hvilken forskningsmæssig tilgang vi vælger. Derfor begynder vi med

begreberne og metoderne.

Begreber og metoder

Generationsmobilitet og karrieremobilitet

De to hovedformer for social mobilitet er inter-generations-mobilitet,

nemlig personers sociale placering som voksne sammenholdt med deres

forældres sociale placering i sin tid, og intra-generationsmobilitet, der

er personers skift af individuel social placering i voksenårene, normalt

den erhvervsaktive del af disse år. I det følgende vil vi om intergenerationsmobilitet

og intra-generationsmobilitet anvende nogle

mere mundrette betegnelser, nemlig henholdsvis “generationsmobilitet”

og “karrieremobilitet”.

I udforskningen af fænomenet social mobilitet indgår to tidsbegreber,

dels livsfasebegrebet, nemlig retningen og omfanget af social mobilitet

(eller mangel herpå) gennem individers livsforløb fra barndomsårene

til pensionisttilværelsen, dels historisk periode, nemlig de eventuelle

ændringer i omfanget af og mønstrene i den sociale mobilitet, efterhånden

som vi går fra én historisk periode til efterfølgende perioder.

I de fleste mobilitetsstudier indgår tillige begreberne “opadgående” og

“nedadgående” social mobilitet. Disse to begreber giver dog kun mening,

328

SOCIAL MOBILITET

More magazines by this user
Similar magazines