Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

graden af åbenhed i samfundet. Det vil sige større eller mindre relative

chancer for at bevæge sig opad (i princippet også nedad) i de sociale

lag, når vi vel at mærke fratrækker de bevægelser, som strukturændringerne

“kræver”.

Denne sondring mellem strukturel mobilitet og cirkulationsmobilitet

er diskutabel. Sondringen forekommer nemlig alt for konstrueret,

idet det er den samlede sociale mobilitet (summen af strukturel mobilitet

og cirkulationsmobilitet), der aftegner den virkelighed, som de

involverede personer oplever. Eksempelvis tilhører personer, som er

vokset op i arbejderklassen, men er blevet akademikere, de langdistance

socialt mobile. For dem må det være en kunstig og ligegyldig

konstruktion at ville opspalte deres faktisk konstaterede generationsmobilitet

i to kategorier, nemlig hvad der skyldes et strukturbetinget

behov for flere akademikere, og hvad der eventuelt, uafhængigt

af sådanne strukturændringer, måtte skyldes mindre ulighed

mellem de sociale lag i mobilitetschancer. Det er da også vor begrundelse

for at koncentrere os om den samlede sociale mobilitet.

Tidligere undersøgelser

Inden vi går i gang med dataene om social mobilitet i levekårsundersøgelsen

fra år 2000, vil vi først omtale tidligere undersøgelser af den

sociale mobilitet i den danske befolkning. Undersøgelser af den samlede

sociale mobilitet i det danske samfund, vel at mærke undersøgelser,

som er repræsentative for hele den voksne befolkning, er en sjældenhed.

Alt i alt drejer det sig om Kaare Svalastogas tidligere citerede

undersøgelse af den sociale lagdeling og den sociale mobilitet i

midten af 1950´erne (Svalastoga 1959), og analyser på de to forudgående

levekårsundersøgelser (Hansen 1984 og Hansen 1990).

Svalastoga konstruerede en social lagdeling (“statusskala”) på grundlag

af en interviewundersøgelse i den voksne befolkning med spørgsmål

om forskellige erhvervsstillingers sociale anseelse. Han nåede

frem til en inddeling af den danske befolkning i ni hierarkisk ordnede

sociale lag eller “prestigeklasser”. Om generationsmobiliteten

mellem disse sociale lag konkluderede han (i den allerkorteste af hans

egne formuleringer), at når det drejede sig om “bevægelser op eller

ned på statusskalaen var det groft sagt sådan, at ud af hver 10 familier

forblev 4 immobile fra en generation til den næste, 2 bevægede sig

332

SOCIAL MOBILITET

More magazines by this user
Similar magazines