Download rapport - SFI

oecdpisa.dk

Download rapport - SFI

eksempelvis faglig organisering, socialgruppeplacering eller som

udsatte for svært belastende levekår, skal det altså præciseres, at der

hermed menes positionen på de tre tidspunkter, som vi ved noget om.

Der findes ingen endegyldig sandhed mht., hvilket tidsspænd der

maksimalt må være mellem måletidspunkter i en longitudinel undersøgelse

af befolkningen levekår. På nogle områder kan der argumenteres

for hyppigere målinger end på andre områder. Men 14 år må

under alle omstændigheder siges at repræsentere så lang en periode,

at man såvel ved tværsnits- som længdesnitsanalyser går glip af megen

information. Som eksempel kan nævnes den faglige organisationsprocent,

hvor 87 pct. af lønmodtagerne i 2000 var medlem af en

fagforening mod 85 pct. i 1986, selv om de officielle organisationsprocenter

de seneste år har været faldende. Havde der været gennemført

en levekårsundersøgelse mellem 1986 og 2000, ville denne bevægelse

med stigende organisering endnu nogle år efter 1986 efterfulgt

af et knæk på organiseringskurven en gang i 1990’erne sikkert være

registreret. Nu skal man pga. det lange tidsspænd mellem de to

målinger passe på med ikke at drage forhastede slutninger i retning

af stadig stigende faglig organisering. Et tidsspænd på 10 år synes at

være det absolut maksimale, hvis ændringsanalyser i levekårsundersøgelser

ikke skal løbe ind i alt for mange problemer.

Længdesnitsanalyser kan naturligvis kun gennemføres for de respondenter,

der blev udvalgt i 1976 og har medvirket i mindst to undersøgelser.

En sammenligning af forholdene på forskellige tidspunkter

forudsætter desuden, at nøjagtig samme forhold er belyst på de forskellige

tidspunkter. Ideelt set kræver det anvendelse af helt ensartede

måleprocedurer, dvs. gentagelse af samme spørgsmål i alle undersøgelser

ved hjælp af samme dataindsamlingsmetode, hvilket i disse

undersøgelser vil sige besøgsinterviewing.

Som det fremgår senere i kapitlet, er det imidlertid ikke alene de personlige

levekår, der ændrer sig. De betydelige samfundsændringer,

som er sket i levekårsundersøgelsernes tid, udfordrer på mange måder

disse undersøgelsers metodologiske rationale. Visse forhold, som i

1976 udgjorde et levekårsproblem som fx fraværet af hvad vi i dag

vil kalde selvfølgelige installationer i boligerne, eksisterede praktisk

taget ikke i 2000. Andre problemer, som fx nationale og globale miljøproblemer,

er først for alvor kommet i fokus efter 1976. Det betyder,

LEVEVILKÅR OG LEVEKÅR 1976-2000

33

More magazines by this user
Similar magazines