§ 20. UNDERVISNINGSMINIS

More Magazines

Recommendations

Info

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET 111 Problemer med departementets lønadministration For meget udbetalt løn 256. Rigsrevisionen konstaterede, at der for 2 medarbejdere, som åbenlyst havde fået for meget løn udbetalt, var indgået meget favorable aftaler om tilbagebetaling af de skyldige beløb, ligesom Undervisningsministeriets departement i ét tilfælde ikke havde krævet hele det skyldige beløb tilbagebetalt. Rigsrevisionen henstillede, at departementet som udgangspunkt krævede de skyldige beløb fuldt ud tilbagebetalt, og at dette skete over en væsentligt kortere periode, end tilfældet var. Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at begge beløb er tilbagebetalt. Rigsrevisionen finder dog fortsat, at beløbene burde have været tilbagebetalt over en væsentligt kortere periode end de henholdsvis 6 og 24 måneder. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at departementet – i strid med reglerne – udbetalte honorar til en direktør ansat i en anden statsvirksomhed. Rigsrevisionen havde allerede ved lønrevisionen for 2009 gjort departementet opmærksom på, at dette var i strid med reglerne. Departementet tilkendegav dengang, at man ville følge reglerne, men ved lønrevisionen for 2011 kunne Rigsrevisionen konstatere, at departementet fortsat udbetalte honorar til medarbejderen i strid med de gældende regler, hvilket Rigsrevisionen ikke fandt tilfredsstillende. Uhjemlet tillæg 257. Rigsrevisionen konstaterede videre, at en afdelingschef fik udbetalt 390.820 kr. i forbindelse med udløbet af en åremålsstilling den 31. oktober 2011. Den 1. november 2011 skulle medarbejderen være trådt tilbage til en stilling som kontorchef, men blev i stedet konstitueret til fortsættelse i afdelingschefstillingen. Stillingen blev dog nedlagt med udgangen af 2011, og medarbejderen blev ansat på åremål i en anden stilling som afdelingschef pr. 1. januar 2012 efter opslag. Med udgangen af februar 2012 fratrådte afdelingschefen efter aftale og fik udbetalt yderligere 1.664.284 kr. i fratrædelsesgodtgørelse og tillagt anciennitet i forhold til pensionen til en værdi af 724.705 kr. Det fremgik af et notat fra Moderniseringsstyrelsen, der var sendt til Undervisningsministeriet, at der ved aftalt fratræden ikke er hjemmel til tillægget. Rigsrevisionen fandt det stærkt kritisabelt, at ministeriet indgik en aftale om fratrædelse, som indeholdt tillæg til en værdi af 724.705 kr., på trods af at Moderniseringsstyrelsen klart havde tilkendegivet, at dette var uhjemlet. Uens disponeringsregler ved de statslige selvejende institutioner 258. Rigsrevisionen har i forbindelse med en revision af Undervisningsministeriets departements tilsyn med større investeringsprojekter på de statslige selvejende uddannelsesinstitutioner konstateret, at der er forskelle i disponeringsreglerne ved de gymnasiale og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. De selvejende uddannelsesinstitutioner har efter overgangen til bygningsselveje selv ansvaret for forbedringer, om- og tilbygninger og vedligeholdelse af bygningsmassen. Institutionerne kan således selv uden forudgående tilladelse foretage de fleste bygningsmæssige dispositioner. Ved særligt omfattende dispositioner kræves Finansudvalgets forudgående tilslutning. Det er fastsat, at gymnasier, hf- og studenterkurser samt voksenuddannelsescentre skal indhente forudgående tilslutning ved bygge- og anlægsdispositioner for mere end 50 mio. kr. (ved finansloven for 2012 er grænsen hævet til 60 mio. kr.). Der er ikke fastsat en tilsvarende regel om, at institutioner for erhvervsrettede uddannelser skal indhente forudgående tilslutning ved bygge- og anlægsdispositioner. Rigsrevisionen har anbefalet Undervisningsministeriet, at ministeriet fremadrettet overvejer at harmonisere reglerne i forhold til de gymnasiale og de erhvervsrettede institutioner, så de i højere grad er underlagt samme regelsæt for større bygge- og anlægsprojekter. Undervisningsministeriet har anført, at ministeriet vil overveje en harmonisering af forelæggelsesgrænserne på tværs af institutionstyper.
112 § 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET En swapaftale er et finansielt instrument, der anvendes til styring af fx renterisiko. En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte rentebetalinger, fx fastforrentning til variabel rente eller omvendt. Værdien af indgåede swapaftaler reguleres over den enkelte virksomheds egenkapital. 259. Rigsrevisionen konstaterede, at der er en vækst i institutionernes anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter – fx renteswapaftaler. Anvendelsen af disse instrumenter kan medføre større udsving i institutionernes egenkapital. Rigsrevisionen har desuden konstateret, at nogle institutioner har optaget lån i fremmed valuta. Der er i selvejelovgivningen ingen begrænsninger i forhold til institutionernes anvendelse af sådanne instrumenter. Rigsrevisionen har anbefalet Undervisningsministeriet at overveje, om dette er hensigtsmæssigt. God økonomistyring i Danmarks Evalueringsinstitut 260. Danmarks Evalueringsinstitut er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut som en selvstændig statslig institution under Undervisningsministeriet og har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Instituttet rådgiver og samarbejder med berørte ministerier, kommuner, organisationer og institutioner i spørgsmål om evaluering, kvalitetsudvikling af uddannelse og dagtilbud mv. Danmarks Evalueringsinstitut udarbejder og formidler evalueringer og akkrediterer uddannelser inden for områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut har i 2011 iværksat en omlægning af økonomi- og resursestyringen. 1. fase af projektet, som blev gennemført i 2011, har primært været rettet mod at sammenkoble det faglige og det økonomiske ansvar og systemunderstøtte denne proces. I 2. fase er det hensigten, at der skal etableres værktøjer til styring af projekter og resurseoptimering. Implementeringen af 2. fase af økonomistyringsprojektet er påbegyndt i 2012. Ét af økonomistyringsprojektets mål er at gøre det muligt at sammenkoble Danmarks Evalueringsinstituts resurser og opgaver. Dette gøres ved, at alle medarbejdere tidsregistrerer deres tidsforbrug på opgaver, og samtidig kobles alle øvrige udgifter til projekter. Dermed bliver det muligt at opgøre, hvad de enkelte projekter trækker af resurser i organisationen. Denne kobling mellem opgaven og resursetrækket i organisationen er efter Rigsrevisionens vurdering en vigtig forudsætning for god økonomistyring. Rigsrevisionen har gennemgået og vurderet Danmarks Evalueringsinstituts økonomistyring med særligt fokus på budgetlægning og budgetopfølgning samt ledelsesinformation. På revisionstidspunktet var 1. fase af økonomistyringsprojektet gennemført. Budgetlægnings- og budgetopfølgningsprocedurerne fungerede tilfredsstillende, og ledelsesrapporteringen gav ledelsen de fornødne informationer til at træffe økonomisk hensigtsmæssige beslutninger. Det var ligeledes Rigsrevisionens opfattelse, at ledelsesrapporteringer og budgetopfølgninger blev anvendt aktivt af ledelsen. Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at instituttet i høj grad har systemunderstøttet økonomistyringen og dermed reduceret de manuelle arbejdsgange og risikoen for fejl. Rigsrevisionen finder det positivt, at Danmarks Evalueringsinstitut har iværksat en omlægning af økonomi- og resursestyringen. Økonomi- og resursestyringsprojekter af denne type styrker den statslige økonomistyring, idet det muliggør en kobling mellem resurser og opgaveløsninger.
Page 1 and 2:
Beretning til Statsrevisorerne om r
Page 3 and 4:
Rigsrevisionen afgiver denne beretn
Page 5 and 6:
2 ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET I.
Page 7 and 8:
4 DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTA
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
10 DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULT
Page 15 and 16:
12 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERN
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
24 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG FO
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
32 STATUS FOR ØKONOMISERVICECENTER
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
38 STATSLIGE VIRKSOMHEDERS STYRING
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
46 A NSÆTTELSE OG AFLØNNING AF S
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
52 § 5. STATSMINISTERIET Tabel 3.
Page 57 and 58:
54 § 6. UDENRIGSMINISTERIET B. §
Page 59 and 60:
56 § 6. UDENRIGSMINISTERIET 146. V
Page 61 and 62:
58 § 6. UDENRIGSMINISTERIET Opføl
Page 63 and 64: 60 § 7. FINANSMINISTERIET Tabel 5.
Page 65 and 66: 62 § 7. FINANSMINISTERIET Manglend
Page 67 and 68: 64 § 7. FINANSMINISTERIET Utilstr
Page 69 and 70: 66 § 7. FINANSMINISTERIET Statens
Page 71 and 72: 68 § 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINIS
Page 73 and 74: 70 § 8. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINIS
Page 75 and 76: 72 § 9. SKATTEMINISTERIET Tabel 7.
Page 77 and 78: 74 § 9. SKATTEMINISTERIET Supplere
Page 79 and 80: 76 § 9. SKATTEMINISTERIET Opfølgn
Page 81 and 82: 78 § 11. JUSTITSMINISTERIET Tabel
Page 83 and 84: 80 § 11. JUSTITSMINISTERIET Opføl
Page 85 and 86: 82 § 12. FORSVARSMINISTERIET G. §
Page 87 and 88: 84 § 12. FORSVARSMINISTERIET Suppl
Page 89 and 90: 86 § 12. FORSVARSMINISTERIET Statu
Page 91 and 92: 88 § 15. SOCIALMINISTERIET Tabel 1
Page 93 and 94: 90 § 15. SOCIALMINISTERIET Rigsrev
Page 95 and 96: 92 § 16. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMIN
Page 101 and 102: 98 § 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIE
Page 103 and 104: 100 § 18. MINISTERIET FOR FLYGTNIN
Page 105 and 106: 102 § 19. MINISTERIET FOR VIDENSKA
Page 111 and 112: 108 § 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET
Page 113: 110 § 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET
Page 117 and 118: 114 § 21. KULTURMINISTERIET N. §
Page 119 and 120: 116 § 21. KULTURMINISTERIET Finans
Page 121 and 122: 118 § 21. KULTURMINISTERIET Anbefa
Page 123 and 124: 120 § 22. KIRKEMINISTERIET 273. I
Page 125 and 126: 122 § 23. MILJØMINISTERIET Tabel
Page 127 and 128: 124 § 23. MILJØMINISTERIET 286. I
Page 129 and 130: 126 § 24. MINISTERIET FOR FØDEVAR
Page 131 and 132: 128 § 24. MINISTERIET FOR FØDEVAR
Page 133 and 134: 130 § 28. TRANSPORTMINISTERIET R.
Page 135 and 136: 132 § 28. TRANSPORTMINISTERIET EU
Page 137 and 138: 134 § 28. TRANSPORTMINISTERIET Opf
Page 139 and 140: 136 § 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTER
Page 141 and 142: 138 § 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTER
Page 143 and 144: 140 STATENS DRIFTS- OG ANLÆGSREGNS
Page 149 and 150: 146 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM REVISIO
Page 155: 152 ORDLISTE Supplerende oplysning
show all

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?