Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Forbehold for fuldstændigheden af balancen og supplerende oplysning om eventualforpligtelse

vedrørende verserende retssager i Naturstyrelsen

280. Naturstyrelsen blev oprettet pr. 1. januar 2011 ved en sammenlægning af Skov- og Naturstyrelsen,

By- og Landskabsstyrelsen og de statslige miljøcentre. Revisionen af Naturstyrelsen

viste, at styrelsens balance havde væsentlige fejl og mangler, og det var ikke muligt

at efterprøve fuldstændigheden af åbningsbalancen pr. 1. januar 2011. Rigsrevisionen har

derfor taget forbehold for fuldstændigheden af Naturstyrelsens balance, som var behæftet

med væsentlig usikkerhed.

281. Revisionen viste, at Naturstyrelsen ikke havde sikret en entydig sammenhæng mellem

balancerne ultimo 2010 i Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen til balancen

primo 2011 i Naturstyrelsen. Rigsrevisionen har således ikke kunnet vurdere kontinuiteten

og dermed fuldstændigheden af åbningsbalancen for Naturstyrelsen.

Endvidere viste revisionen af anlægsaktiver, at der var en betydelig difference, som afrundet

udgjorde 130 mio. kr. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at Naturstyrelsen ikke

havde sikret sig den fornødne basale afstemning af anlægsaktiverne.

Gennemgang af årsrapporten viste, at årets afskrivninger på 42,8 mio. kr. ikke fremgik af

årsregnskabets note om immaterielle og materielle anlægsaktiver. Det var Rigsrevisionens

vurdering, at noterne i årsrapporten ikke var rigtige og således ikke viste aktivernes reelle

ændringer i 2011.

Det var ikke muligt for Rigsrevisionen at efterprøve fuldstændigheden af andre likvider ultimo

2011. Det var Rigsrevisionens vurdering, at Naturstyrelsen generelt ikke havde sikret,

at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger, hvilket Rigsrevisionen ikke finder

tilfredsstillende.

282. Endelig kunne Rigsrevisionen konstatere, at Naturstyrelsen ikke havde oplyst om eventualforpligtelser

vedrørende verserende retssager på i alt 150 mio. kr. Rigsrevisionen har afgivet

en supplerende oplysning herom.

Supplerende oplysning om nationalparkfondenes regnskabsaflæggelse

283. Det fremgår af regnskabsbestemmelserne i lov om nationalparker, at hver nationalparkfond

skal aflægge et selvstændigt regnskab. Revisionen viste imidlertid, at nationalparkfondenes

regnskaber var en del af Naturstyrelsens regnskab for 2011. Miljøministeriet har oplyst,

at ministeriet vil ændre regnskabsbestemmelserne ved en tekstanmærkning på finansloven

for 2013, så nationalparkfondenes regnskaber fremover skal være en del af Naturstyrelsens

regnskab. Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning herom.

Mangelfuld lønadministration i Naturstyrelsen

284. Ved lønrevisionen ultimo 2011 påpegede Rigsrevisionen flere fejl og mangler ved Naturstyrelsens

løn- og personaleadministration.

285. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at Naturstyrelsen fortsat ikke i alle tilfælde gennemførte

en reel personadskilt kontrol, og fandt i nogle tilfælde fejl, som burde være forhindret

ved en effektiv personadskilt kontrol. Én af fejlene vedrørte en systemmæssig fejl i pensionsberegningerne.

Rigsrevisionen fandt, at styrelsen konsekvent burde foretage personadskilt

kontrol af alle lønmæssige beregninger og indplaceringer mv., som har udgiftsmæssige konsekvenser,

idet fejl i stamoplysninger kan have konsekvenser flere år frem i tiden.

§ 23. MILJØMINISTERIET 123