Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
138 § 29. KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

Manglende opfølgning på it-sikkerhedsforanstaltninger mv. ved De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland

323. Ved it-revisionen for 2011 ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

og Grønland (GEUS) var det Rigsrevisionens vurdering, at den samlede it-sikkerhed på de

undersøgte områder ikke var helt tilfredsstillende. Dette var hovedsageligt begrundet i, at itsikkerheden

ikke blev revurderet på baggrund af en risikoanalyse, og at der ikke systematisk

blev fulgt op på, om it-sikkerhedspolitikken blev efterlevet.

Revisionen viste endvidere, at sikkerhedspolitikken og de tilhørende instrukser kun delvist

blev fulgt. Fx kunne Rigsrevisionen konstatere eksempler på, at risikoanalyser ikke blev gennemført

med de planlagte intervaller, manglende gennemgang af brugernes adgang og rettigheder

til systemer, manglende gennemgang af logs og manglende beskyttelse af data efter

den fastlagte klassifikation.

Samlet medførte dette, at GEUS ikke havde viden om, hvorvidt de iværksatte sikringsforanstaltninger

fungerede efter hensigten, eller hvilke risici GEUS accepterede.

Rigsrevisionens væsentligste anbefaling var, at ledelsen burde opprioritere og forbedre styringen

af it-sikkerheden. GEUS oplyste, at man tog Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning

og ville følge dem.

324. Rigsrevisionen udførte i august 2012 en opfølgning på de observationer og konklusioner,

som revisionen i efteråret 2011 havde givet anledning til. Revisionen viste, at GEUS

havde udarbejdet en risikoanalyse for alle væsentlige systemer og en overordnet risikoanalyse

for virksomheden. Risikoanalysen indeholdt desuden en vurdering af, om systemejerne

overholdt GEUS’ sikkerhedspolitik. Grundlaget for ledelsens styring af it-sikkerheden var dermed

væsentligt forbedret. GEUS havde desuden udarbejdet planer for sikkerhedsarbejdet

for det kommende år.

Rigsrevisionens samlede vurdering var, at sikkerheden på de undersøgte områder var tilfredsstillende,

da ledelsen havde fået overblik over GEUS’ risici og sikkerhedspolitikkens

efterlevelse.

Opfølgning vedrørende departementets tilskudsforvaltning på ligestillingsområdet

325. Rigsrevisionen afgav ved revisionen for 2010 supplerende oplysninger om, at der i den

udgiftsbaserede del af Klima- og Energiministeriets departements regnskab var en fejl på

5,8 mio. kr. på grund af manglende bogføring af tilsagn om tilskud. Rigsrevisionen oplyste

desuden om enkelte andre fejl på ligestillingsområdet, der alene havde mindre betydning

for regnskabets rigtighed. Rigsrevisionen vurderede samlet set, at ledelsen i departementet

ikke i tilstrækkelig grad havde etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøttede,

at de dele af regnskabet, der vedrørte ligestillingsområdet, blev korrekte. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2010, pkt. 52.

326. Departementet har fulgt Rigsrevisionens anbefalinger vedrørende tilsagn, og Rigsrevisionen

konstaterede ikke fejl i departementets håndtering af tilsagn ved revisionen for 2011.

Rigsrevisionen har gennemgået tilskudsforvaltningen på ligestillingsområdet i efteråret 2011,

og det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på

de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles

til en god og pålidelig regnskabsforvaltning.