Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

22 STATUS FOR DEN STATSLIGE KONCERNSTYRING
Resultatkontrakt mv.
53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der blandt departementerne er en generel opfattelse
af, at resultatkontrakterne skal medvirke til at styrke dialogen mellem departementet
og de underliggende virksomheder og udgøre et styringsmæssigt redskab. Udarbejdelsen
af resultatkontrakterne skal medvirke til, at departementet og virksomhederne sammen
opnår en fælles forståelse for opgaverne og aktiviteterne i virksomhederne samt for prioriteringen
af opgaverne.
54. Flere departementer har oplyst, at de har vanskeligt ved at koble koncernmål med mål
for de underliggende virksomheder. Der er flere ministerområder, hvor antallet af mål er stort,
da departementerne har svært ved at fokusere og få udarbejdet få mål, som kan være gældende
for hele koncernen.
Derudover har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at økonomi, opgaver og aktiviteter sammenholdes
i begrænset omfang i resultatkontrakterne. Enkelte departementer forsøger at
sammenholde det løbende økonomiske forbrug/budget med afholdelse og gennemførelse
af opgaver og aktiviteter for den enkelte virksomhed. Fra disse departementer bliver der stillet
krav til de underliggende virksomheder om kvartalsvist at udarbejde en rapport, hvor økonomien
sammenholdes med målopfyldelsen. I relation hertil har enkelte departementer oplyst,
at de oplever, at dette er medvirkende til, at de underliggende virksomheder selv får
fokus på, hvornår aktiviteterne skal og bør gennemføres. Samtidig skærpes virksomhedernes
fokus på, hvad de enkelte opgaver egentlig koster.
Endelig har undersøgelsen vist, at Fødevareministeriets departement anvender resultatkontrakten
som et styringsredskab i forhold til tilsynet, opfølgningen og kontrollen med de underliggende
virksomheders budget og løbende forbrug. Dette gøres bl.a. ved, at der i resultatkontrakten
er indarbejdet enhedsomkostninger på en række udvalgte områder. Internt i virksomhederne
arbejder de med flere enhedsomkostninger end dem, der fremgår af resultatkontrakten.
Brugen af enhedsomkostninger gør det muligt for departementet at få kendskab
til og kontrollere, hvad virksomhederne bruger pengene til. Fødevareministeriets koncernmodel
giver således meget decentral kompetence til de enkelte virksomheder, men departementet
påtager sig ansvaret for, at der følges op, at budgettet holdes, og at opgaver og
aktiviteter gennemføres. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement forsøger at
rangordne de opgaver og aktiviteter, som virksomhederne skal løse i løbet af året, i resultatkontrakterne.
Derved forsøger departementet at tydeliggøre, hvilke opgaver og aktiviteter
der skal prioriteres.
Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at det enkelte departement i fællesskab med de underliggende
virksomheder nøje skal overveje, hvor det giver mening at arbejde med enhedsomkostninger,
og hvor det ikke gør.