Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
B. Indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG FOR TJENESTEMÆND 23

De statslige virksomheder indbetaler pensionsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

Indbetalingerne bidrager til finansieringen af Finansministeriets fremtidige

udbetalinger af tjenestemandspensioner. Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet

indbetalingerne i 2011, men ikke de fremtidige udbetalinger.

Undersøgelsen har vist, at der var fejl i ca. hver 7. indbetaling i en stikprøve på 137

sager fordelt på 11 virksomheder, og at fejlene udgjorde 434.535 kr. i 2011. Det finder

Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Fejlbeløbet for alle tjenestemænd i de 11 virksomheder

kan beregnes til 8,4 mio. kr. i 2011 under forudsætning af samme fejlhyppighed

og fejlbeløb som i stikprøven. Der er tale om et bruttofejlbeløb, som både omfatter for

lidt og for meget indbetalt.

Størstedelen af fejlene i undersøgelsen strækker sig flere år tilbage, typisk tilbage til

tidspunktet, hvor tjenestemanden blev udnævnt, så det er sandsynligt, at beløbet er

mindst lige så stort for hvert af de bagudliggende år. Hertil kommer, at hvis en fejl i en

indbetaling ikke opdages inden pensioneringen, vil den også medføre fejl i de fremtidige

udbetalinger af pension.

Undersøgelsen har vist, at der især var mange fejl på områderne Ny Løn, seniorordning,

åremål og § 55-tillæg, hvor fejlprocenten lå mellem 27 % og 45 %. I alle de fejlagtige

sager om åremål var der indbetalt supplerende pension på trods af manglende

hjemmel, og enkelte virksomheder havde omgået reglerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regelsættet for indbetaling af pensionsbidrag for

tjenestemænd er så omfattende og kompliceret, at det kan være vanskeligt for virksomhederne

at overskue.

Moderniseringsstyrelsen har understøttet indbetalingerne af pensionsbidrag og de

supplerende pensionsordninger med vejledninger, systemunderstøttelse mv. Rigsrevisionen

finder dette tilfredsstillende, men anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen

overvejer en forenkling af hele regelsættet for indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd

og samtidig har fokus på rådgivning og tilbud om kursusvirksomhed til

virksomhederne og Økonomiservicecenteret (ØSC).

Rigsrevisionen er opmærksom på, at virksomhederne selv er ansvarlige for at foretage

korrekte indbetalinger af pensionsbidrag, men anbefaler, at Moderniseringsstyrelsen

med visse mellemrum evaluerer, om virksomhederne generelt efterlever regelsættet,

og om regelsættet er unødigt kompliceret.