17.07.2013 Views

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

28 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG FOR TJENESTEMÆND

Tjenestemænd på Gammel Løn

71. Regelsættet for tjenestemænd på Gammel Løn følgerne reglerne beskrevet i pkt. 56.

Herudover er der mulighed for, at der kan indgås konkrete aftaler mellem Finansministeriet

og vedkommende centralorganisation om indbetaling af pensionsbidrag af nærmere aftalte,

faste tillæg til tjenestemænd til en supplerende pensionsordning.

72. I den stikprøvevise gennemgang af 18 sager på området blev der fundet 2 fejl, svarende

til 11 %. Fejlene skyldes, at der ikke blev indbetalt korrekt pensionsbidrag til en supplerende

pensionsordning, og at der kun var indbetalt et pensionsbidrag på 15 %, hvor det rettelig

skulle have været på 20,3 %.

Tjenestemænd på seniorordning

73. En seniorordning kan etableres, når ansættelsesmyndigheden vurderer, at det vil være

muligt og hensigtsmæssigt.

Det fremgår af cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesordninger, at seniorordning

med retræte (aftrapning i job) er betinget af, at ansættelsesmyndigheden løbende indbetaler

et supplerende pensionsdækningsbidrag. Tjenestemanden bevarer retten til at få pension

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn. Det supplerende pensionsdækningsbidrag

beregnes med den hidtil anvendte procentsats af differencen mellem den

pensionsgivende løn i henholdsvis den hidtidige stilling og retrætestillingen.

Indbetaling af et supplerende pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36 er ligeledes en

betingelse for, at ansættelsesmyndigheden kan bevilge, at tjenestemænd i forbindelse med

seniorordning med deltid tillægges fuld eller forhøjet pensionsaldermedregning.

74. I den stikprøvevise gennemgang af 11 sager på området blev der fundet 5 fejl, svarende

til 45 %. 3 fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af SLS i forhold til tjenestemænd

med nedsat tid. Videre var der én fejl, hvor det ikke var registreret korrekt i PENSAB,

at en tjenestemand var gået ned i tid, men hvor det var aftalt, at han optjente fuld pension.

Endelig fandt Rigsrevisionen i sin gennemgang en mindre systemfejl i SLS vedrørende et

hovedstadstillæg, der ikke automatisk blev medregnet ved udregningen af pensionsbidraget

til den supplerende pensionsordning. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at systemfejlen

vil blive rettet.

Tjenestemænd på åremål

75. Åremålsansættelse er en tidsbegrænset ansættelse, der er baseret på særlige regler i

tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven og en aftale af 31. oktober 2001 mellem

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Til åremålsansatte ydes et særligt åremålstillæg, der aftales mellem ministeriet og den pågældende

centralorganisation. Tillægget fastsættes under hensyn til åremålets længde og

eventuelle tilbagegangsret.

Der indbetales ikke pensionsbidrag af åremålstillæg til tjenestemænd, men tjenestemanden

tillægges 2,7 % af højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Tillægget bliver

lagt til den pension, som tjenestemanden har ret til fra sin varige tjenestemandsstilling,

men den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved

pensionering fra åremålsstillingen, jf. tjenestemandspensionslovens kap. 4a.

76. I den stikprøvevise gennemgang af 19 sager på området blev der fundet 8 fejl, svarende

til 42 %. I alle fejlsagerne blev der indbetalt supplerende pension af åremålstillægget,

selv om der ikke var hjemmel til dette. Også her strækker fejlene sig over flere år. For en

enkelt tjenestemand går fejlen 8 år tilbage og beløber sig i denne periode til ca. 300.000 kr.,

som var for meget indbetalt i pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!