Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
48 A NSÆTTELSE OG AFLØNNING AF SÆRLIGE RÅDGIVERE

b. Ansættelsesprocessen for de særlige rådgivere

126. Formålet med denne del af undersøgelsen var at vurdere ansættelsesprocessen for de

særlige rådgivere, herunder om ansættelserne er foregået efter gældende retningslinjer.

Midlertidige ansættelser

127. Ministerierne kan etablere en midlertidig ansættelse af en særlig rådgiver uden opslag.

For statsministeren, økonomi- og indenrigsministeren og udenrigsministeren kan der ansættes

én særlig rådgiver midlertidigt uden forudgående godkendelse i regeringens udnævnelses-

og organisationsudvalg. Alle øvrige midlertidige ansættelser af særlige rådgivere skal

godkendes i udvalget.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 26 ud af de 34 særlige rådgivere har været midlertidigt

ansat, og at 10 midlertidigt ansatte særlige rådgivere blev ansat uden forudgående godkendelse

i regeringens udnævnelses- og organisationsudvalg. 7 af disse burde have været

godkendt inden ansættelsen.

Midlertidige ansættelseskontrakter

128. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der i 5 ud af 26 tilfælde ikke var udarbejdet en

midlertidig kontrakt i forbindelse med midlertidige ansættelser ud over 1 måned, som der

rettelig burde i henhold til ansættelsesbevisloven og cirkulære om arbejdsgivers pligt til at

underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. I stedet blev disse 5 særlige

rådgiveres kontrakter vedrørende den efterfølgende fastansættelse udformet, så de var

gældende med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor det midlertidige ansættelsesforhold

startede.

Stillingsopslag og ansøgningsfrister

129. Offentlige arbejdsgivere skal ifølge cirkulære om personalerekruttering via internet mv.

lægge alle ledige stillinger på jobnet.dk.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at stillingerne som særlig rådgiver alle har været opslået

på jobnet.dk og som hovedregel også på ministeriernes hjemmesider og på job-istaten.dk.

130. En ansøgningsfrist må ikke være på mindre end 14 dage, medmindre særlige forhold

gør sig gældende, jf. bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010 (opslagsbekendtgørelsen).

Stillingerne som særlig rådgiver har generelt været slået op med 14 dages ansøgningsfrist.

3 stillinger har dog haft en kortere ansøgningsfrist end 14 dage. Ministerierne har ikke over

for Rigsrevisionen redegjort for årsagen hertil.

Ansøgninger og fastansættelse

131. En ansøgningsfrist sættes for at markere, om en kandidat kan komme i betragtning til

en given stilling, og ifølge opslagsbekendtgørelsen kan en ansættelsesmyndighed kun tage

ansøgninger i betragtning, der er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Antallet af indkomne ansøgninger til stillingen som særlig rådgiver i de forskellige ministerier

varierede betragteligt. Der har været fra 4 til 34 ansøgninger til stillingerne.

For én af de personer, der er ansat som særlig rådgiver, har Rigsrevisionen ikke modtaget

dokumentation for, at der blev sendt en ansøgning til stillingen. Ministeriet har oplyst, at den

særlige rådgiver sendte en ansøgning til stillingen, men at ansøgningen ved en fejl ikke blev

journaliseret.