Hent beretningen her (pdf) - Rigsrevisionen

4 DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER
II. De væsentligste revisionsresultater
Indledning
12. Rigsrevisor har i erklæringen om statsregnskabet vurderet, at statsregnskabet for 2011
samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller,
som understøtter korrekte dispositioner.
Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor rigsrevisor
har erklæret sig inhabil, samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange
og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner.
Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved virksomhederne under 19
ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2011. Beretning indeholder ikke særskilte
ministerområdebidrag for 2 nye ministerområder, der blev oprettet ved kongelig resolution
af 3. oktober 2011. De fleste ministerier blev oprettet på eksisterende finanslovskonti, men
2 ministerområder blev oprettet på nye finanslovskonti. Det var § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
og § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Disse ministerområders drift fra oktober til udgangen af 2011 er primært regnskabsført under
de ministerområder, der havde det oprindelige ressortansvar, og der har kun været få udgifter
i relation til at etablere ministeriernes drift på de nye finanslovskonti.
Økonomi- og Indenrigsministeriet havde i 2011 bruttoudgifter på 1 mio. kr. og bruttoindtægter
på 0 mio. kr. Balancesummen udgjorde 6 mio. kr.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde i 2011 bruttoudgifter på 0 mio. kr. og bruttoindtægter
på 0 mio. kr. Balancesummen udgjorde 9 mio. kr.
13. Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber ud fra en strategisk analyse af væsentlighed
og risiko inden for det enkelte ministerområde. Revisionen omfatter alle regnskaber og bevillingskontrol
vedrørende alle finanslovens hovedkonti.
På baggrund af den strategiske analyse udvælges hvert år et antal virksomheder fordelt på
alle ministerområder, som Rigsrevisionen afgiver en erklæring om. Erklæringen bygger på
Rigsrevisionens vurdering af, om virksomhedens regnskab er rigtigt, hvilket vil sige, at der ikke
er væsentlige fejl og mangler i regnskabet. Rigsrevisionen vurderer endvidere, om forretningsgange
og interne kontroller understøtter korrekte dispositioner, hvilket vil sige, at de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen reviderer
også virksomhedens årsrapport og kontrollerer, om årsrapportens oplysninger om
mål og resultater er dokumenterede og dækkende. Endelig reviderer Rigsrevisionen udvalgte
forvaltningsområder, hvor det undersøges, om forvaltningen er hensigtsmæssig inden for
den enkelte virksomhed eller på tværs af flere virksomheder.