Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune
Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune
Kapacitets- og strukturanalyse af skoleområdet i Randers Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Resumédel<br />
(side 3 – 19)<br />
<strong>af</strong> Brøndum <strong>og</strong> Fliess’ rapport <strong>af</strong> 20. februar 2008.<br />
<strong>Kapacitets</strong>- <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>skoleområdet</strong> i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong><br />
1. Resumé<br />
1.1 Kommissorium <strong>og</strong> scenarier<br />
1.2 Udfordringerne<br />
1.3 Scenario 1: Alt andet lige-scenario<br />
1.4 Scenario 2: Tilpasningsscenario<br />
1.5 Scenario 3: Scenario for flersporede skoler<br />
1.6 Scenario 4: Etablering <strong>af</strong> basisskoler<br />
1.7 Scenario 5: Etablering <strong>af</strong> ny skole<br />
1.8 Scenario 6: Kulturscenariet – skolen som kultur- <strong>og</strong><br />
undervisningsinstitution
1. Resumé<br />
1.1 Kommissorium <strong>og</strong> scenarier<br />
Hovedresultaterne <strong>af</strong> kapacitets– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong>n på <strong>skoleområdet</strong> i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong><br />
præsenteres nedenfor. Analysen <strong>af</strong> kapacitet <strong>og</strong> struktur på <strong>skoleområdet</strong> skal bidrage til et<br />
nuanceret <strong>og</strong> fagligt funderet grundlag for fremtidige beslutninger om den samlede skolestruktur<br />
<strong>og</strong> skolekapacitet i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Kommissoriet for analysen er at vurdere skolekapacitet <strong>og</strong> skolestruktur med udgangspunkt i<br />
de seneste pr<strong>og</strong>noser for elevtilgangen <strong>og</strong> med anvendelse <strong>af</strong> følgende vurderingskriterier:<br />
• Nærhed<br />
• Undervisningens kvalitet<br />
• Økonomisk rentabilitet<br />
• Ledelsesmæssig bæredygtighed<br />
Der skal i forbindelse med vurderingen <strong>af</strong> skolekapacitet <strong>og</strong> skolestruktur tillige foretages en<br />
vurdering <strong>af</strong> den vidtgående specialundervisnings organisering <strong>og</strong> placering.<br />
På baggrund <strong>af</strong> ovenstående skal analysen lægge op til en plan for udvikling <strong>af</strong> skolernes fysiske<br />
rammer.<br />
Børn <strong>og</strong> Skoleforvaltningen har ansvaret for udarbejdelsen <strong>af</strong> den samlede helhedsplan, som<br />
kapacitets- <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong>n indgår i. I forbindelse med udarbejdelsen <strong>af</strong> denne helhedsplan<br />
er inddraget repræsentanter fra institutionerne på <strong>skoleområdet</strong>, herunder skolebestyrelsesrepræsentanter,<br />
skoleledere, elever, repræsentanter for DLF <strong>og</strong> BUPL m.fl.<br />
Analysen baserer sig på en række scenarier, hvor hvert scenario danner rammen for forslag<br />
til flere løsninger. Scenarierne, der kigger frem til 2016/2017, er som følger:<br />
• Alt andet lige-scenario, hvor der sker en fremskrivning ud fra en antagelse om, at den<br />
nuværende skolestruktur er uændret<br />
• Tilpasningsscenario, med fokus på få, men presserende behov for ændringer i struktur<br />
<strong>og</strong> kapacitet<br />
• Scenario med fokus på flersporede skoler (minimum 2-sporede <strong>og</strong> gerne 3-4 sporede<br />
skoler)<br />
• Scenario med fokus på etablering <strong>af</strong> basisskoler (børn fra 0. til <strong>og</strong> med 6. klasse)<br />
• Vækstscenario med etablering <strong>af</strong> en ny skole<br />
• Kulturscenario med fokus på skolens dobbelte rolle som både kultur- <strong>og</strong> undervisningsinstitution<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 3
1.2 Udfordringerne<br />
Scenarierne skal forholde sig til 7 hovedudfordringer, der er mere eller mindre beslægtede,<br />
<strong>og</strong> som de kommende scenarier bør forholde sig til:<br />
1. Der er mange små <strong>og</strong> økonomisk dyre skoler i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong><br />
En 1-sporet skole er 16 procent dyrere pr. elev at undervise, sammenlignet med en<br />
skole med 3 spor.<br />
2. Små klassekvotienter på de små skoler skaber dårlig skoleøkonomi<br />
De små skoler har mindre klassekvotienter, sammenlignet med de store skoler, hvilket<br />
skyldes, at de små skoler er langt mere sårbare over udsving i elevtilgangen både<br />
ved indskolingen <strong>og</strong> set over de enkelte årgange fra 0.-9. klasse. Eksempelvis viser en<br />
konkret beregning, at en skole med en klassekvotient på 16,2 elever pr. klasse, sammenlignet<br />
med en skole med 22,4 elever pr. klasse, giver en merudgift på 37 procent,<br />
hvis skolen med den høje klasekvotient skulle have samme udgiftsniveau, som er<br />
gældende for skolen med den lave klassekvotient. Tilmed er der intet belæg for, at<br />
kvaliteten i undervisningen er bedre på en skole med 16,2 elever pr. klasse, sammenlignet<br />
med 22,4 elever pr. klasse.<br />
3. Høj privatskoleandel, specielt i <strong>Randers</strong> by, betyder, at en del skoler ikke har<br />
fat i distriktets børn<br />
Ud <strong>af</strong> det samlede antal elever i skoledistrikterne udgør privatskolernes andel <strong>af</strong> eleverne<br />
15 procent. For n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> skolerne betyder privatskolerne, at klasserne tyndes ud<br />
fra 7. klasse <strong>og</strong> opad, hvilket er både en faglig <strong>og</strong> økonomisk udfordring for de pågældende<br />
skoler.<br />
4. De 1- sporede skoler har vanskeligere ved at sikre høj linjefagsdækning i undervisningen<br />
<strong>og</strong> undervise i hold på tværs <strong>af</strong> spor <strong>og</strong> årgange<br />
Det er således vanskeligere for den 1-sporede skole at sikre linjefagsbaseret undervisning<br />
samt sværere at gå på tværs <strong>af</strong> hold <strong>og</strong> årgange – med udgangspunkt i elevernes<br />
faglige <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske behov. Specielt har skoler uden for <strong>Randers</strong> by vanskeligt<br />
ved at tiltrække kvalificerede ansøgere med den fagkombination, som skolen<br />
har brug for. Ydermere er det vanskeligere for den 1-sporede skole at sikre et fagligt<br />
udviklende miljø blandt lærerne, som er baseret på, at lærerne arbejder sammen med<br />
kolleger, der har samme linjefagsspecialisering samt fokus på elever i henholdsvis<br />
indskoling, mellemtrin <strong>og</strong> udskoling.<br />
5. Der er markante forskelle mellem de enkelte skolers vækst eller tilbagegang i<br />
elevtal, dvs. betydelige ubalancer<br />
Mens elevtallet kun falder med 2 procent i perioden 2007/2008 - 2016/2017, er der<br />
skoler med en markant, forventet stigning i elevtallet <strong>og</strong> andre skoler, der har et fald.<br />
Sådanne ubalancer er udtryk for en uhensigtsmæssig udvikling, set i forhold til den<br />
samlede skolestruktur i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
6. Der er behov for stærkere samspil mellem specialskoler <strong>og</strong> folkeskolernes<br />
specialklasseundervisning <strong>og</strong> kapacitet, ligesom kapaciteten skal tilpasses<br />
Specielt Vesterbakkeskolen mangler akut fysisk plads i forhold til skolens aktuelle<br />
elevtal på 65 elever, men <strong>og</strong>så Firkløverskolen har med sine 158 elever (alle <strong>af</strong>delinger)<br />
brug for mere fysisk plads. Disse fysisk, presserende udfordringer bør ses i sammenhæng<br />
med en organisatorisk vurdering <strong>af</strong> specialskolernes indbyrdes roller samt<br />
specialskolernes samspil med de øvrige 25 folkeskoler.<br />
7. Integration mellem tilbud hos fritidshjem <strong>og</strong> i SFO bør øges<br />
De 5 fritidshjem, der alle er beliggende i den gamle <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>, bør ses i<br />
sammenhæng med indskoling samt leg <strong>og</strong> læring i skole- <strong>og</strong> SFO-tid.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 4
1.3 Scenario 1: Alt andet lige-scenario<br />
Skolepr<strong>og</strong>nosens fremskrivning <strong>af</strong> elevtal samt de historiske data vedrørende den faktiske<br />
indskrivning på skolerne danner udgangspunkt for scenariets analyse. Målet er at vurdere,<br />
hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver <strong>af</strong> de 25 skoler. Der fokuseres<br />
på eventuelle ubalancer mellem kapacitet <strong>og</strong> forventet elevtal.<br />
Fald i elevtal på 8 skoler<br />
Analysen viser, at der er en række skoler, som over den næste 10-årsperiode kan forvente et<br />
fald i elevtallet, idet den dem<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk betingede tilbagegang er så betydelig, at frit skolevalg<br />
<strong>og</strong> den usikkerhed, som der er i forbindelse med til- <strong>og</strong> fr<strong>af</strong>lytninger ikke vil ændre billedet.<br />
De pågældende skoler er:<br />
• Hald-Kærby Centralskole<br />
• Gjerlev-Enslev Skole<br />
• Asferg Skole<br />
• Nørrevangsskolen<br />
• Rytterskolen<br />
• Blicherskolen<br />
• Hobrovejens Skole<br />
Hertil kommer Hadsundvejens Skole, hvor den faktiske elevtilgang <strong>af</strong>viger markant fra befolkningspr<strong>og</strong>nosens<br />
forventninger. Hadsundsvejens Skole står til en fremgang i følge befolkningspr<strong>og</strong>nosen,<br />
men de historiske tal for skolen tilsiger, at der på denne skole snarere vil<br />
være tale om en tilbagegang i elevtallet, end en fremgang på grund <strong>af</strong> forældrenes fravalg <strong>af</strong><br />
skolen.<br />
Tilsvarende er der fire skoler, som kan forvente en stigning i elevtallet:<br />
• Nyvangskolen<br />
• Munkholmsskolen<br />
• Tirsdalens Skole<br />
• Assentoft Skole<br />
De resterende 13 skoler ligger enten på status quo niveau, dvs. med et udsving i følge befolkningspr<strong>og</strong>nosen<br />
på under plus/minus 10 procent i elevtallet udvikling frem mod<br />
2016/2017 – eller har en usikkerhed i vurderingsgrundlaget, som gør det vanskeligt at vurdere<br />
de pågældende skoler.<br />
Specialskoler<br />
<strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> har i alt 3 specialskoler: Oust Mølleskolen, Vesterbakkeskolen <strong>og</strong> Firkløverskolen.<br />
Samlet set understreger Alt andet lige-scenariet, at<br />
• Vesterbakkeskolen har utilstrækkelig fysisk plads til de 65 elever. De fysiske rammer<br />
er uholdbare. Alt andet lige-scenariet påpeger således, at Vesterbakkeskolen står over<br />
for betydelige fysiske udfordringer, hvilket følgelig er en udfordring for de efterfølgende<br />
scenarier.<br />
• Firkløverskolens to <strong>af</strong>delinger beliggende i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> kan samles på én lokalitet<br />
i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> for at sikre bedre sammenhæng i skolens tilbud til børnene.<br />
Alt andet lige-scenariet løser ikke denne udfordring. En sammenlægning <strong>af</strong> skolens <strong>af</strong>delinger<br />
vil tillige lette samarbejdet mellem skolens medarbejdere <strong>og</strong> styrke det faglige<br />
miljø, idet den enkelte medarbejder vil få flere fagfæller at sparre med i det daglige.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 5
Fritidshjem <strong>og</strong> SFO<br />
I kommunens 5 fritidshjem er 273 elever indskrevet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes,<br />
at fritidshjemstilbuddet er markant mere omkostningstungt end SFO-tilbuddet, samt at<br />
fritidshjemmene ikke er integrerede med skole <strong>og</strong> SFO. Dette betyder, at pasning <strong>og</strong> læring i<br />
skolen ikke umiddelbart ses i en sammenhæng på fritidshjemmene. I alt andet lige-scenariet<br />
ændres dette ikke. I stedet vil en integration <strong>af</strong> fritidshjem med SFO-aktiviteterne indgå i de<br />
efterfølgende scenarier.<br />
Alt andet lige-scenariet påpeger således en række udfordringer, som de efterfølgende scenarier<br />
skal forholde sig til.<br />
1.4 Scenario 2: Tilpasningsscenario<br />
Tilpasningsscenariet er det mindst omfattende scenario, idet der alene fokuseres på de relativt<br />
få skoler, som har en markant utilfredsstillende elevtalsudvikling – eller markant ringe<br />
fysiske rammer. Tilpasningsscenariet justerer således alt andet lige-scenariet på de områder,<br />
hvor der er belæg herfor, med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for alle<br />
skoler.<br />
Udviklingen i elevtallet er kritisk for fire skoler: Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole,<br />
Asferg Skole samt Hadsundvejens Skole.<br />
Samlet set er udviklingen uholdbar for hver <strong>af</strong> disse fire skoler på grund <strong>af</strong> følgende fire forhold:<br />
• Skolerne modtager over de næste 10 år med meget stor sandsynlighed et betydeligt<br />
mindre antal elever, hvilket betyder, at skolernes økonomiske fundament undermineres.<br />
• Skolernes klassekvotient falder yderligere (undtaget Asferg Skole), som en konsekvens<br />
<strong>af</strong> vigende elevtal.<br />
• I takt med den dårlige økonomi, kan det forventes, at flere forældre vil trække deres<br />
børn væk fra skolerne til fordel for andre folkeskoler samt privatskoler. De fire skolers<br />
andele <strong>af</strong> de pågældende skolers distriktsbørn forventes på den baggrund at falde.<br />
• Skolerne får endnu vanskeligere med at sikre undervisning <strong>af</strong> linjefagslærere.<br />
Udvikling <strong>af</strong> Hadsundvejens Skole<br />
Hvis den historiske udvikling for Hadsundvejens Skole skal ændres, er der behov for en række<br />
supplerende tiltag, som kan sikre, at Hadsundvejens Skole bliver en stabil 2-sporet skole:<br />
• Hadsundvejens skoledistrikt skal udvides på bekostning <strong>af</strong> nabodistrikterne. Der kan<br />
findes i alt 8 elevtunge veje fra Hobrovejens Skole <strong>og</strong> Østervangsskolen, som kan<br />
lægges til den Ny Hadsundsvejens Skole, uden at eleverne ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk skal passere deres<br />
gamle distriktsskole for at komme hen til Hadsundsvejens Skole som ny distriktsskole.<br />
• Det antages, at fødselstallet ligger på samme niveau i de kommende år, som det p.t.<br />
er gældende, dvs. at der i de kommende år fortsat fødes børn i Hadsundvejens skoledistrikt,<br />
svarende til niveauet i de foregående år (børnene vil da indgå i børnehaveklasserne<br />
fra 2014/2015 <strong>og</strong> frem).<br />
• Hadsundsvejens Skole får en skarpere profil via satsning på spr<strong>og</strong> eller it, hvilket eksempelvis<br />
kan virke attraktivt for forældrene. Hadsundsvejens Skole skal skille sig ud<br />
med et positivt budskab.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 6
• Skolen tager kontakt til forældrene til børn i børnehavernes skolegrupper for at lade<br />
dem få indsigt i den nye vision for Hadsundvejens Skole. Skolen skal således ud <strong>og</strong><br />
møde forældrene i øjenhøjde – for dermed at sikre, at forældrene har et retvisende<br />
grundlag for at beslutte, hvor de skal sende deres børn i børnehaveklasse.<br />
Alle tiltag er nødvendige for at sikre Hadsundvejens Skole en stabil udvikling, samtidig med<br />
at der naturligvis ikke kan gives garantier for, at forældrene vil vælge et nyt mønster i deres<br />
frie skolevalg.<br />
Udvikling <strong>af</strong> Asferg Skole<br />
Der kan sk<strong>af</strong>fes flere elever til Asferg Skole ved at udvide Asferg Skoles distrikt til dele <strong>af</strong> Blicherskolens<br />
distrikt. Det er d<strong>og</strong> et begrænset antal elever, da der ikke findes ret mange elevtunge<br />
veje i Asferg Skolens nabodistrikter som for alvor vil kunne øge elevtilgangen frem<br />
mod 2016/2017 – <strong>og</strong> dermed vende udviklingen. Argumentet for at lægge de pågældende<br />
veje til Asferg Skoles distrikt er derfor primært, at der dermed sker en stabilisering <strong>af</strong> elevtallet<br />
i børnehaveklasserne på Asferg Skole, således at klassekvotienten mindre sandsynligt vil<br />
falde i perioden frem til 2016/2017.<br />
Sammenlægning <strong>af</strong> Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole med naboskoler<br />
Både Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole har et vigende elevtal, hvorfor en<br />
sammenlægning <strong>af</strong> skolerne via en sammenlægning <strong>af</strong> skoledistrikterne med nabodistrikterne<br />
er en mulighed.<br />
Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-<br />
Enslev Skole, hvor de tre første år er faktiske tal:<br />
Figur 1.1 Elevudviklingen på Hald-Kærby Centralskole<br />
Antal elever<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
2005/<br />
2006<br />
2006/<br />
2007<br />
2007/<br />
2008<br />
2008/<br />
2009<br />
Hald-Kærby Centralskole<br />
2009/<br />
2010<br />
2010/<br />
2011<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 7<br />
2011/<br />
2012<br />
2012/<br />
2013<br />
2013/<br />
2014<br />
2014/<br />
2015<br />
2015/<br />
2016<br />
2016/<br />
2017
Figur 1.2 Elevudviklingen på Gjerlev-Enslev Skole<br />
Antal elever<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
2005/<br />
2006<br />
2006/<br />
2007<br />
2007/<br />
2008<br />
2008/<br />
2009<br />
Gjerlev-Enslev Skole<br />
2009/<br />
2010<br />
2010/<br />
2011<br />
Elevtallet på Hald-Kærby Centralskole falder således med 21 procent i perioden frem til<br />
2016/2017, mens elevtallet på <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole falder med 29 procent i samme periode.<br />
Der skitseres følgende løsninger:<br />
• Løsning I: Hald-Kærby Centralskole lægges sammen med <strong>og</strong> samles på Blicherskolen,<br />
dvs. 8. <strong>og</strong> 9. klasse fra Hald-Kærby Centralskole overføres ikke længere til Korshøjskolen,<br />
idet Korshøjskolen ligger længere væk ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk.<br />
• Løsning II: Hald-Kærby Centralskole lægges sammen med Grønhøjskolen, dvs. 8. <strong>og</strong><br />
9. klase fra Hald-Kærby Centralskole overføres ej heller under denne løsning til Korshøjskolen.<br />
• Løsning III: Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med <strong>og</strong> samles på Grønhøjskolen,<br />
idet 8. <strong>og</strong> 9. klasse i forvejen går til Grønhøjskolen.<br />
• Løsning IV: Både Gjerlev-Enslev Skole <strong>og</strong> Hald-Kærby Centralskole lægges sammen<br />
med <strong>og</strong> samles på Grønhøjskolen.<br />
Det er muligt for Blicherskolen at rumme eleverne fra Hald-Kærby Centralskole. Kun på det<br />
korte sigt i 2008/2009 <strong>og</strong> 2009/2010 vil der være en stigning i klassetallet, som kan være<br />
vanskelig at rumme. Imidlertid er der tale om lokaleunderskud, som kun gør sig gældende på<br />
kort sigt <strong>og</strong> som fx kan løses ved at lade n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> klasserne blive på Hald-Kærby Centralskole<br />
efter beslutningen om sammenlægning. Alternativt kan der sk<strong>af</strong>fes mere plads på Blicherskolen<br />
ved mindre tilbygninger, fx ved opstilling <strong>af</strong> midlertidige pavilloner.<br />
Hald-Kærby Centralskole kan alternativt overføres til Grønhøjskolen. Ganske vist vil der i de<br />
første år være et betydeligt større antal elever på skolen, men det vurderes, at der vil være<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 8<br />
2011/<br />
2012<br />
2012/<br />
2013<br />
2013/<br />
2014<br />
2014/<br />
2015<br />
2015/<br />
2016<br />
2016/<br />
2017
plads til disse elever på Grønhøjskolen, som netop har mange kvadratmeter, der kan anvendes<br />
på en sådan måde. Vurderet ud fra et lokalemæssigt udgangspunkt vil det således være<br />
muligt at integrere eleverne fra Hald-Kærby Centralskole, idet Grønhøjskolen råder over attraktive<br />
lokaler <strong>og</strong> et attraktivt fysisk miljø.<br />
I løsning III lægges Gjerlev-Enslev Skole sammen med Grønhøjskolen, idet 8. <strong>og</strong> 9. klasse i<br />
forvejen går til Grønhøjskolen. Dette er muligt, da der på Grønhøjskolen er plads til ca. 500<br />
elever uden udbygninger. Hvis Gjerlev-Enslev Skole lægges til Grønhøjskolen vil der udvikles<br />
en ny Grønhøjskole, der gradvist frem mod 2016/2017 udvikler sig til en 3-sporet skole.<br />
Hvis både Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med <strong>og</strong> samles<br />
på Grønhøjskolen er der derimod behov for en udbygning <strong>af</strong> Grønhøjskolen. Grønhøjskolen vil<br />
få et permanent behov i den kommende 10-årsperiode for 8-10 flere klasserum, hvilket skal<br />
dækkes ind via nybygning på skolens område. Hvis de tre skoler lægges sammen dannes en<br />
3-4 sporet skole i den nordlige del <strong>af</strong> <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>. Den nye skole vil blive blandt de<br />
største skoler i kommunen.<br />
Samling <strong>af</strong> alle 10. klasser i et center<br />
Alle 10. klasseeleverne kan placeres på Nørrevangsskolen uden – stort set – at flytte øvrige<br />
elever fra Nørrevangsskolen til naboskolerne (gennemført via justering i skoledistriktet).<br />
10. klasseeleverne kan alternativt placeres i et 10. klassecenter på Rytterskolen. Dette kan<br />
gøres ved at flytte Rytterskolens elever til naboskolerne.<br />
Både Nørrevangsskolen <strong>og</strong> Rytterskolen kan således relativt let rumme alle 10. klasser i <strong>Randers</strong><br />
<strong>Kommune</strong>. For specielt Rytterskolens vedkommende er betingelsen for, at skolen kan<br />
påtage sig rollen som center for 10. klasserne, at alle skolens elever i stedet får Nyvangsskolen<br />
<strong>og</strong> Vestervangsskolen som distriktsskole.<br />
Specialundervisning på færre skoler – sikring <strong>af</strong> fagligt-pædag<strong>og</strong>isk miljø<br />
Specialundervisningen samles på færre skoler, eksempelvis de skoler, som i dag har mange<br />
specialklasseelever, med henblik på at sikre et fagligt specialundervisningsmiljø på den enkelte<br />
skole. Ved en flytning <strong>af</strong> specialklasseundervisningen fra skoler, som har under 10 elever i<br />
specialklasserne vil dette betyde, at specialklasseundervisningen flyttes fra 7 skoler. Ulempen<br />
herved er, at det kan hæmme inklusionen <strong>af</strong> specialklasseeleverne i normalklasserne. Dette<br />
argument er d<strong>og</strong> kun holdbart, hvis specialklasseeleverne udsluses til normalklasserne i den<br />
oprindelige distriktsskole. Dette forslag betyder, at specialklasseundervisningen samles på 13<br />
skoler frem for de nuværende 20 skoler. Gennem en faglig specialisering kan antallet <strong>af</strong> skoler<br />
med specialklasser reduceres yderligere.<br />
Hvis specialklasseundervisningen i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> intensiveres på bekostning <strong>af</strong> undervisning<br />
i specialklasser uden for kommunen, vil der kunne spares transportudgifter, hvis børnene<br />
skifter til undervisning i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>, frem for at gå på institutioner uden for<br />
kommunens grænser. Endvidere vil et nærhedsprincip om, at børn skal gå i skole tæt på deres<br />
bopæl, uanset skoletilbud, i højere grad kunne opfyldes, hvis børnene ”hentes hjem” i de<br />
kommende år.<br />
Samling <strong>af</strong> specialskoler<br />
Firkløverskolens to <strong>af</strong>delinger beliggende i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>og</strong> Vesterbakkeskolen samles<br />
på en <strong>af</strong> folkeskolerne, dvs. den valgte skoles skoledistrikt sammenlægges med et nabodistrikt,<br />
er en mulighed.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 9
Der er flere delscenarier, som kan rumme en sådan løsning:<br />
• I midt-nord <strong>af</strong> <strong>Randers</strong> by, dvs. på Nørrevangsskolen, kan der således etableres en<br />
kombineret specialskole med udgangspunkt i Firkløverskolen <strong>og</strong> Vesterbakkeskolen.<br />
• I syd kan der etableres en ny specialskole på Tirsdalens Skole, hvis skoledistriktet<br />
lægges til distrikterne for Kristrup skolen, Søndermarkskolen <strong>og</strong> Vorup Skole. Alternativt<br />
kan dele <strong>af</strong> Tirsdalens elever overføres til en ny skole i Romalt-området.<br />
• I nord på Rytterskolen kan der etableres en specialskole, hvilket betyder, at eleverne i<br />
Rytterskolens distrikt lægges sammen med nabodistrikterne hos Nyvangskolen, Vestervangsskolen<br />
<strong>og</strong> Nørrevangsskolen (suppleret med en <strong>af</strong>skalning <strong>af</strong> Nyvangskolens<br />
<strong>og</strong> Nørrevangsskolens distrikt til Østervangsskolens distrikt).<br />
• For så vidt angår Oust Mølleskolen er der ingen ændringer.<br />
1.5 Scenario 3: Scenario for flersporede skoler<br />
Argumenterne for flersporede skoler er:<br />
• Flersporede skoler har lettere ved at sikre klassekvotienter på over 20, herunder undgå<br />
at fr<strong>af</strong>lytning skaber små klasser.<br />
• Det faglige argument for flersporede skoler er, at det er lettere at skabe et udviklingsmiljø<br />
for lærerne <strong>og</strong> øvrige medarbejdere, idet skolen råder over flere lærere <strong>og</strong><br />
pædag<strong>og</strong>er m.fl. - <strong>og</strong> dermed flere kombinationsmuligheder. Der bliver tilmed større<br />
mulighed for holddannelse med udgangspunkt i temaer <strong>og</strong> elevbehov både på tværs <strong>af</strong><br />
spor <strong>og</strong> på tværs <strong>af</strong> årgange. Disse muligheder fremmer undervisningsdifferentiering i<br />
forhold til den enkelte elev.<br />
• Et andet fagligt argument er, at der på den flersporede skole er flere lærere, som underviser<br />
i deres linjefag.<br />
• Det pædag<strong>og</strong>iske argument er, at lærerne i teams/<strong>af</strong>delinger (fx indskoling, mellemtrin<br />
<strong>og</strong> udskoling) i fællesskab kan udvikle både pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> faglighed, rettet mod<br />
de enkelte elevgrupper, hvilket ikke er muligt på den 1-sporede skole, fordi der er få<br />
medarbejdere på den enkelte årgang. Endvidere er den 2-3 sporede skole mindre sårbar<br />
overfor udskiftninger i medarbejderstaben.<br />
Tirsdalens Skole <strong>og</strong> Søndermarkskolen gøres 3-sporede – sammenlægning <strong>af</strong> Vorup<br />
Skole med øvrige skoler<br />
Ved at flytte elever fra Vorup Skole henholdsvis Kristrup Skole kan Søndermarksskolen <strong>og</strong><br />
Tirsdalens Skole gøres 3-4-sporede.<br />
Der skal ske en større udbygning <strong>af</strong> især Tirsdalens Skole <strong>og</strong> Søndermarkskolen, hvis disse<br />
skoler skal gøres til 3-4-sporede skoler. Ved at fordele Vorup Skoles skoledistrikt på primært<br />
Søndermarkskolens distrikt <strong>og</strong> Kristrup Skoles distrikt er det muligt at sammenlægge Vorup<br />
skole med de øvrige skoler.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 10
Konsekvenserne <strong>af</strong> denne omlægning <strong>af</strong> skoledistrikterne vil blive:<br />
• Elevtallet på Ny Tirsdalens Skole øges fra 403 til 770 elever i perioden frem til<br />
2016/2017, hvilket svarer til en stigning på 91 %. Det højeste antal klasser i perioden<br />
er 38, <strong>og</strong> Tirsdalens Skole har p.t. 25 (normal)klasselokaler.<br />
• Elevtallet på Ny Søndermarkskolen øges fra 497 til 653 elever i perioden frem til<br />
2016/2017, hvilket svarer til en stigning på 31 %. Antallet <strong>af</strong> klasser i 2016/2017 er<br />
31, <strong>og</strong> Søndermarkskolen har p.t. 18 (normal)klasselokaler.<br />
Skoledistrikterne for Tirsdalens Skole <strong>og</strong> Kristrup Skole slås sammen<br />
I denne løsning slås skoledistrikterne for Tirsdalens Skole <strong>og</strong> Kristrup Skole sammen, således<br />
at der fra 2008/2009 dannes én skole på to lokaliteter. Specielt Tirsdalens Skole udmærker<br />
sig ved markant gode lokaleforhold, herunder gode svømme- <strong>og</strong> udendørsforhold. På denne<br />
baggrund kan eksempelvis de yngste i indskolingen (her 0.-2. klasse) <strong>og</strong> dele <strong>af</strong> mellemtrinnet<br />
(3.-5. klasse) placeres på Tirsdalens Skole, mens 6. klasse <strong>og</strong> overbygningen samles på<br />
Kristrup Skole. Dele <strong>af</strong> overbygningen kan fortsat anvende faglokaler på Tirsdalens Skole.<br />
Ved at samle 0.-5. klasserne på Tirsdalens Skole vil elevtallet øges til omkring 650 elever,<br />
hvilket vil generere 30 klasser i alt. Tirsdalens Skole har p.t. 25 (normal)klasselokaler. Det<br />
vurderes, at skolen kan rumme godt 650 elever med en mindre udbygning. Ved at samle 6.-<br />
9. klasserne på Ny Kristrup Skole vil elevtallet stabiliseres på ca. 400 elever. Dette genererer<br />
omkring 18-20 klasser, hvilket kan rummes på skolen.<br />
Det skal understreges, at ovenstående fordeling er tænkt som et eksempel på en fordeling,<br />
idet der findes flere fordelingsmuligheder.<br />
Skoledistrikterne for Søndermarkskolen <strong>og</strong> Vorup Skole slås sammen<br />
På tilsvarende måde kan Søndermarkskolen <strong>og</strong> Vorup Skole slås sammen til én skole i ét<br />
samlet skoledistrikt, men på to lokaliteter.<br />
Sammenlægning <strong>af</strong> Hadsundvejens Skole <strong>og</strong> Nørrevangsskolen med naboskoler<br />
Hadsundvejens Skole <strong>og</strong> Nørrevangsskolen sammenlægges med naboskoler. Eleverne placeres<br />
på følgende skoler: Rismølleskolen, Østervangsskolen <strong>og</strong> Hobrovejens Skole.<br />
Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Hadsundvejens Skole <strong>og</strong> Nørrevangsskolen,<br />
hvor de tre første år er faktiske tal:<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 11
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 12<br />
2005/<br />
2006<br />
2006/<br />
2007<br />
2007/<br />
2008<br />
2008/<br />
2009<br />
2009/<br />
2010<br />
2010/<br />
2011<br />
2011/<br />
2012<br />
2012/<br />
2013<br />
2013/<br />
2014<br />
2014/<br />
2015<br />
2015/<br />
2016<br />
2016/<br />
2017<br />
0<br />
50<br />
100<br />
Antal elever<br />
150<br />
200<br />
250<br />
300<br />
350<br />
Nørrevangsskolen<br />
Figur 1.4 Elevudviklingen på Nørrevangsskolen<br />
2005/<br />
2006<br />
2006/<br />
2007<br />
2007/<br />
2008<br />
2008/<br />
2009<br />
2009/<br />
2010<br />
2010/<br />
2011<br />
2011/<br />
2012<br />
2012/<br />
2013<br />
2013/<br />
2014<br />
2014/<br />
2015<br />
2015/<br />
2016<br />
2016/<br />
2017<br />
0<br />
50<br />
100<br />
Antal elever<br />
150<br />
200<br />
250<br />
Hadsundvejens Skole<br />
Figur 1.3 Elevudviklingen på Hadsundvejens Skole
En sammenlægning <strong>af</strong> Hadsundvejens Skole med naboskoler kan ske ved, at de fleste <strong>af</strong><br />
Hadsundsvejens skoledistrikts veje flyttes til Østervangsskolen <strong>og</strong> Hobrovejens Skole, mens<br />
en sammenlægning <strong>af</strong> Nørrevangsskolen med naboskolerne kan gennemføres ved, at de fleste<br />
veje i distriktet flyttes til primært Nyvangsskolens <strong>og</strong> sekundært Østervangsskolens distrikt.<br />
Sammenlægning <strong>af</strong> Vestervangsskolen med naboskoler<br />
Muligheden for at sammenlægge Vestervangsskolen ved at lægge skoledistriktets veje til nabodistrikterne,<br />
især Hornbæk Skole, er tillige en mulighed, hvis der sker en væsentlig udbygning<br />
<strong>af</strong> Hornbækskolen. Det vil i så fald primært være Nyvangsskolen <strong>og</strong> Hobrovejens Skole,<br />
som i en situation med en sammenlægning <strong>af</strong> Vestervangsskolen med naboskoler vil skulle<br />
overtage distriktets børn. Hornbæk Skole kan ikke i et større omfang overtage Vestervangsskolens<br />
elever, <strong>og</strong> der er følgelig behov for en udbygning <strong>af</strong> Hornbækskolen i takt med, at<br />
denne overtager Vestervangsskolens elever.<br />
Nye skoledistrikter for Langå Stevnstrup<br />
Langå Skole har før strukturreformen h<strong>af</strong>t skoledistrikt i dele <strong>af</strong> den nuværende Favrskov<br />
kommune. Det er på den baggrund sandsynligt, at en del elever, som er bosiddende i Favrskov<br />
<strong>Kommune</strong>, men tæt op til Langå Skoles distrikt vil vælge deres nye distriktsskole. Dette<br />
til trods for, at Langå Skole vil være et naturligt ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk valg for en del <strong>af</strong> forældre/elever.<br />
På denne baggrund er foreslået, at n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> Munkholmskolens elever flytter distrikt, således<br />
at det sikres, at Langå Skole fortsat er en stabil 3-sporet skole.<br />
Nye skoledistrikter for <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> vest-nord<br />
<strong>Randers</strong> vest består grundliggende <strong>af</strong> fire skoledistrikter for følgende skoler:<br />
• Fårup Skole<br />
• Bjerregrav Skole<br />
• Blicherskolen<br />
• Asferg Skole<br />
Desuden grænser Hald-Kærby Centralskole (vest-nord) tæt op til de 4 distrikter, hvorfor<br />
Hald-Kærby Centralskoles distrikt <strong>og</strong>så skal indtænkes i de følgende løsninger:<br />
Der er 4 løsningsforslag for <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> vest-nord:<br />
• Løsning I: Asferg Skole lægges til Blicherskolens distrikt. Ved at lægge Asferg Skoles<br />
distrikt til Blicherskolen vil denne som følge her<strong>af</strong> opleve en elevvækst på 50 elever i<br />
perioden frem til 2016/2017 – svarende til en stigning på 11 procent. Dette vil betyde,<br />
at klassetallet vokser med 2-3 klasser i forhold til 2007.<br />
• Løsning II: Asferg Skole lægges til Fårup Skoles distrikt. Ved at lægge Asferg Skoles<br />
distrikt til Fårup Skole vil Fårup skole opnå en betydelig vækst (48 procent). Det vurderes,<br />
at der vil være plads til disse 4 ekstra klasser, hvorfor en flytning <strong>af</strong> Asferg<br />
Skoles distrikt til Fårup Skole vil kunne rummes på Fårup Skole.<br />
• Løsning III: Asferg Skoles distrikt deles mellem Blicherskolen <strong>og</strong> Fårup Skole.<br />
• Løsning IV: Hald-Kærby Centralskole lægges til Blicherskolen. Dette kan gennemføres,<br />
uden at Blicherskolen får kapacitetsmæssige problemer.<br />
Nedenfor fremgår en oversigt over elevudviklingen på Asferg Skole, hvor de tre første år er<br />
faktiske tal:<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 13
Figur 1.5 Elevudviklingen på Asferg Skole<br />
Antal elever<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
2005/<br />
2006<br />
2006/<br />
2007<br />
2007/<br />
2008<br />
2008/<br />
2009<br />
2009/<br />
2010<br />
Asferg skole<br />
2010/<br />
2011<br />
Nye skoledistrikter for <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong> nord<br />
<strong>Randers</strong> nord består <strong>af</strong> fem skoledistrikter:<br />
• Grønhøjskolen<br />
• Korshøjskolen<br />
• Gjerlev-Enslev Skole<br />
• Hald-Kærby Centralskole<br />
• Havndal Skole<br />
Der fokuseres på 2 løsningsforslag:<br />
• Løsning I: Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole lægges til <strong>og</strong> samles på<br />
Grønhøjskolens distrikt. Ved at lægge Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole<br />
til Grønhøjskolen fra 2008/2009 vil Grønhøjskolen opleve en betydelig elevvækst<br />
(47 procent). Der skal følgelig ske en udbygning <strong>af</strong> skolen.<br />
• Løsning II: Overbygningen på Havndal Skole lægges til Grønhøjskolen for at gøre<br />
Grønhøjskolen yderligt større. Dette kræver tilbygninger til Grønhøjskolen.<br />
Hvis både Hald-Kærby Centralskole <strong>og</strong> Gjerlev-Enslev Skole lægges sammen med <strong>og</strong> samles<br />
på Grønhøjskolen er der behov for en udbygning <strong>af</strong> Grønhøjskolen. En sammenlægning <strong>af</strong> de<br />
tre skoler vil skabe en 3-4 sporet skole i den nordlige del <strong>af</strong> <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>. Den nye skole<br />
vil blive blandt de største skoler i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 14<br />
2011/<br />
2012<br />
2012/<br />
2013<br />
2013/<br />
2014<br />
2014/<br />
2015<br />
2015/<br />
2016<br />
2016/<br />
2017
1.6 Scenario 4: Etablering <strong>af</strong> basisskoler<br />
Basisskoler råder over 0.-6. klasse på skolen. Overbygningen, dvs. alle elever fra 7.-9. klasse,<br />
er placeret på skoler, der enten i forvejen har egne elever fra 0.-9. klasse – eller alene<br />
gøres til overbygningsskoler.<br />
Argumenterne for at etablere basisskoler er:<br />
• Øget specialisering sikrer, at basisskolerne kan prioritere et samarbejde på tværs <strong>af</strong><br />
spor <strong>og</strong> årgange i både indskoling <strong>og</strong> på mellemtrin.<br />
• En basisskole med mindst 2 spor vil have betydeligt lettere ved at råde over lærere,<br />
som underviser i deres linjefag. Erfaringsvist vil der på 1-sporede skoler med 0.-9.<br />
klasse være vanskeligheder med at tilbyde eleverne undervisning <strong>af</strong> lærere med linjefag<br />
i alle fag.<br />
• Skoler, som ikke er basisskoler, får mulighed for at prioritere overbygningen, idet der<br />
kan satses på 3 spor på de skoler, der alene har overbygning <strong>og</strong>/eller modtager overbygningselever<br />
fra 7. klasse. Hermed skabes et økonomisk råderum til en fortsat<br />
ajourføring <strong>af</strong> tidssvarende <strong>og</strong> attraktive faglokaler. Endvidere gøres det lettere for<br />
skolerne at skabe et attraktivt ungdomsmiljø for 7. klasse <strong>og</strong> opad, således at klassestørrelsen<br />
ikke tyndes ud, som det er set på n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> skolerne.<br />
Der er fem løsningsmuligheder:<br />
• Løsning I: Hadsundvejens Skole udvikles til en 2-sporet basisskole. Dette kræver dels<br />
en betydelig investering (prisoverslag på 25 mio. kroner) samt en faglig <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />
udviklingsplan, som kan få distriktets forældre til at vælge Hadsundvejens Skole<br />
som skole. Tilmed er det en forudsætning, at der tilføres elever til Hadsundvejens<br />
Skoles distrikt fra nabodistrikterne.<br />
• Løsning II: Nørrevangsskolen som 2-sporet basisskole. Dette løsningsforslag indeholder<br />
en særlig udfordring, idet nabodistrikterne ikke har tilstrækkeligt med børn, som<br />
vil vælge skolen. Endvidere betyder forældrenes aktuelle fravalg <strong>af</strong> Nørrevangsskolen<br />
som distriktsskole, at det ikke forekommer realistisk at gøre skolerne til en 2-sporet<br />
skole.<br />
• Løsning III: Gjerlev-Enslev Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får i denne situation<br />
elever fra Grønhøjskolens distrikt samt fra Hald-Kærby Centralskole (som lægges<br />
sammen med <strong>og</strong> samles på Grønhøjskolen) samtidig med, at skolen <strong>af</strong>giver 7.<br />
klasse, som går til Grønhøjskolen.<br />
• Løsning IV: Asferg Skole som 2-sporet basisskole. Den får n<strong>og</strong>le børnehaveklasseelever<br />
fra både Fårup Skole <strong>og</strong> Blicherskolen. Hvad angår eleverne fra Blicherskolens distrikt<br />
betyder det, at de skal transporteres til Asferg Skole.<br />
• Løsning V: Fårup Skole bliver en 2-sporet basisskole. Skolen får elever fra Asferg Skole,<br />
som dermed sammenlægges med Fårup Skole. Overbygningseleverne fra Fårup<br />
Skole sendes til Bjerregrav Skole, hvilket betyder den særlige udfordring, at eleverne<br />
fra Fårup Skoles distrikt skal transporteres ca. 15 km til Bjerregrav Skole. Fårup Skole<br />
får basisskoleelever fra Bjerregrav Skoles distrikt. Hvis Asferg Skole lægges sammen<br />
med <strong>og</strong> samles på Fårup Skole, vil elevtallet på den nye Fårup Skole komme op på ca.<br />
300 elever, mens antallet <strong>af</strong> klasser vil stabilisere sig på 14. Dette kan Fårup Skole<br />
rumme rent kapacitetsmæssigt.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 15
For basisskoler, som ikke har mulighed for at få 2 spor – <strong>og</strong> hvor fokus er på at skabe bæredygtige<br />
klassestørrelser - kan en mulighed følgelig være at profilere sig som en 1-sporet skole<br />
for 0.-6. klasse. Eksemplet her på er Asferg Skole. En profilering som 1-sporet basisskole<br />
løser ikke alle udforinger, men kan tiltrække n<strong>og</strong>le forældre, som bosætter sig i området <strong>og</strong><br />
herunder vælger den 1-sporede basisskole.<br />
Der er 2 løsningsforslag 1 :<br />
• Løsningsforslag I: Havndal Skole som 1-sporet basisskole. Eleverne i overbygningen<br />
flyttes til Grønhøjskolen.<br />
• Løsningsforslag II: Bjerregrav Skole bliver 1-sporet basisskole. Overbygning sendes til<br />
Hornbækskolen.<br />
Grønhøjskolen som centerskole, hvor Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole<br />
<strong>og</strong> Havndal Skole bliver satellitter<br />
Under denne løsning etableres Grønhøjskolen som centerskole med Hald-Kærby Centralskole,<br />
Gjerlev-Enslev Skole <strong>og</strong> Havndal Skole som satellitskoler, der udgør basisskoler.<br />
Dette forslag medfører følgende:<br />
• Hald-Kærby Centralskole: Eleverne i 8.-9. klasse flytter til Grønhøjskolen <strong>og</strong> ikke<br />
Korshøjskolen, hvis elevtal dermed reduceres.<br />
<strong>Randers</strong> byskole med 4 spor bestående <strong>af</strong> en sammenlægning <strong>af</strong> Rismølleskolen,<br />
Østervangsskolen <strong>og</strong> Hadsundvejens Skole<br />
Denne løsning består <strong>af</strong> en sammenlægning <strong>af</strong> Rismølleskolen, Østervangsskolen <strong>og</strong> Hadsundvejens<br />
Skole, således at Rismølleskolen <strong>og</strong> Østervangsskolen bliver skoler med op til 4<br />
spor. Hadsundvejens Skole sammenlægges med de to skoler, som således begge har en andel<br />
<strong>af</strong> skolens elever.<br />
En sammenlægning <strong>af</strong> Hadsundvejens Skole med de to skoler vil i dette eksempel betyde, at<br />
der kan ske en specialisering mellem skolerne, således at én <strong>af</strong> skolerne overvejende satser<br />
på basisskoleelever, mens den anden skole primært satser på overbygningselever.<br />
1.7 Scenario 5: Etablering <strong>af</strong> ny skole<br />
Dette scenario omfatter både aspekter omkring etablering <strong>af</strong> en ny skole i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong><br />
samt væsentlige nybygninger <strong>af</strong> enkelte skoler, så skolens infrastruktur fremstår som væsentlig<br />
anderledes.<br />
I de foregående scenarier er der alene anført tilbygninger til eksisterende skoler som en <strong>af</strong><br />
flere forudsætninger for at realisere scenariernes vision. Nærværende scenario tager det fulde<br />
skridt i forhold til at bygge enten en ny skole på en ny matrikel i <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>, eller<br />
renovere <strong>og</strong> udbygge en eksisterende skole i et markant omfang, som betyder, at den udbyggede<br />
skole fremstår som en ny skole.<br />
Det fremgår <strong>af</strong> analysen, at det ikke er udviklingen i antal elever frem til 2016/2017, der kan<br />
berettige bygningen <strong>af</strong> en ny skole. Eleverne kan således – overordnet betragtet - rummes<br />
inden for de nuværende fysiske rammer for skolerne.<br />
I stedet er der følgende faglige <strong>og</strong> skolepolitiske argumenter for en ny skole:<br />
1 Beregningen <strong>af</strong> konsekvenserne er baseret på en mekanisk <strong>og</strong> matematisk beregning. I en reel situation vil distrik-<br />
tet skulle deles.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 16
• En ny 3-4-sporet skole kan blive et fagligt-pædag<strong>og</strong>isk fyrtårn for <strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
skoler. Den 4-sporede folkeskole med op imod 1.000 børn eksisterer ikke i <strong>Randers</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, selv om børne- <strong>og</strong> elevtallet i Randes by muliggør dette. En stor skole med<br />
4 spor åbner mulighed for en ansættelse <strong>af</strong> et større antal lærere <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er med<br />
samme linjefag <strong>og</strong> samme pædag<strong>og</strong>iske fokus på børn i én bestemt aldersgruppe. På<br />
den store skole er der tilmed rum for at etablere et samarbejde på tværs <strong>af</strong> spor på<br />
den enkelte årgang <strong>og</strong> på tværs <strong>af</strong> årgange indenfor indskoling, mellemtrin <strong>og</strong> udskoling.<br />
• En stor skole med 4 spor vil <strong>og</strong>så rumme fællesfaciliteter, herunder sportshal <strong>og</strong> faglokaler,<br />
som er opdaterede <strong>og</strong> rummer nyeste infrastruktur for eksperimentering <strong>og</strong> itunderstøttelse.<br />
På alle måder skal denne skole udfolde sig som et fagligt <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />
fyrtårn, både i forhold til de store privatskoler <strong>og</strong> i forhold til at signalere permanent<br />
udvikling, både fagligt <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk, på folke<strong>skoleområdet</strong>.<br />
• Der kan etableres et overbygningsmiljø, indeholdende 7.-10. klasse med henblik på at<br />
sikre et dynamisk ungdomsmiljø. Der kan satses på dels at have gode sportsfaciliteter,<br />
dels at gennemføre musiske aktiviteter lige fra børnehaveklassen samt til <strong>og</strong> med<br />
10. klasse. Teater, musik <strong>og</strong> kreative udtryksformer er prioriteret parallelt med, at eksempelvis<br />
naturfag eller spr<strong>og</strong> i særlig grad er prioriteret.<br />
• Til skolen knyttes et udviklingscenter, der fokuserer på specifikke fag <strong>og</strong>/eller specifikke<br />
nye former for pædag<strong>og</strong>ik i undervisningen (fx klasseløse projektperioder eller forstærket<br />
undervisningsdifferentiering gennem holdundervisning på tværs <strong>af</strong> klasser).<br />
Tanken er, at der til alle store skoler knyttes udviklingscentre, dvs. etableres udviklingscentre<br />
i forbindelse med etablering <strong>af</strong> store flersporede skoler. Udviklingscentrenes<br />
opgave er at udvikle <strong>og</strong> implementere nye faglige <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske tiltag<br />
både på den skole, som rummer udviklingscentret samt på tværs <strong>af</strong> skolerne i <strong>Randers</strong><br />
<strong>Kommune</strong>. En ny skole som fyrtårn skal være ledende blandt folkeskolerne i<br />
<strong>Randers</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Ud fra disse argumenter er der 3 forslag til nye skoler:<br />
Løsning I: Etablering <strong>af</strong> en ny skole i Romalt-området. Elevtallet på denne nye skole<br />
sikres ved følgende tiltag:<br />
• Ændring <strong>af</strong> Tirsdalens Skole <strong>og</strong> Kristrup Skoles skoledistrikt således, at flertallet <strong>af</strong><br />
elever tæt på Romalt lægges til det nye distrikt.<br />
• Der tilknyttes elever, der i forvejen kommer fra den sydlige del <strong>af</strong> Tirsdalens Skoles<br />
distrikt <strong>og</strong> dele <strong>af</strong> Kristrup Skoles distrikt til det nye distrikt.<br />
• Det forudsættes, at tre 10. klasser placeres på skolen allerede i skolens første driftsår.<br />
Det fremgår <strong>af</strong> analysen, at selv om samtlige børn på 25 børnetunge veje i Tirsdalens Skoles<br />
distrikt <strong>og</strong> Kristrup Skoles distrikt flyttes til Ny Romalt Skole, vil der kun kunne flyttes op til<br />
197 børn årligt. Hvis der i tillæg hertil tilføres tre 10. klasser med 24 elever i hver klasse vil<br />
der på sigt være op til 330 elever på Ny Romalt Skole svarende til en skole med 2 spor fra 0.-<br />
9. klasse <strong>og</strong> 3 spor i 10. klasse.<br />
Tillægsløsning: Ny Romalt Skole tilføres overbygningselever fra nabodistrikter<br />
Nabodistrikterne udgøres <strong>af</strong> Tirsdalens skoledistrikt, Søndermarkskolens skoledistrikt <strong>og</strong><br />
halvdelen <strong>af</strong> Kristrup Skoles overbygningselever. På denne baggrund vil den ny skole i løbet<br />
<strong>af</strong> n<strong>og</strong>le år komme over 600 elever: Overbygningsdelen vil være 5-sporet, mens indskoling<br />
<strong>og</strong> mellemtrin vil være 2-sporet. Hvis man – for at øge antallet <strong>af</strong> spor for 0.-6. klasse – læg-<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 17
ger samtlige elever fra såvel Tirsdalens Skole som Søndermarksskolen samt tre 10. klasser til<br />
en ny skole i Romalt kommer elevtallet op omkring 1.200 elever.<br />
Løsning II: Ny overbygningsskole på Nørrevangsskolen<br />
Nørrevangsskolen bliver ny overbygningsskole. De nuværende elever til <strong>og</strong> med 6. klasse<br />
udfases i løbet <strong>af</strong> en årrække samtidig med, at Nørrevangsskolen får overbygningselever fra<br />
Nyvangsskolen, Østervangsskolen <strong>og</strong> Vestervangsskolen. Resultatet er, at elevtallet (inkl. 10.<br />
klasser) på Ny Nørrevangsskolen øges med 27 procent i perioden 2007/2008 frem til<br />
2016/2017. Denne situation kræver ud- <strong>og</strong> tilbygninger, således at der sk<strong>af</strong>fes plads til omkring<br />
8 ekstra klasselokaler.<br />
Løsning III: Etablering <strong>af</strong> en ny <strong>og</strong> større Grønhøjskole<br />
Hald-Kærby Centralskole, Gjerlev-Enslev Skole (hvor 8. <strong>og</strong> 9. klasse allerede går på Grønhøjskolen)<br />
<strong>og</strong> Havndal Skole bliver basisskole til Grønhøjskolen.<br />
Skolen udbygges desuden med faglokaler <strong>og</strong> it-understøttelse i alle fag. Endvidere opbygges<br />
et specialklassesektion, som er målrettet elever med specifikke læringsbehov. Denne specialklassesektion<br />
har karakter <strong>af</strong> at være et udviklingscenter, som desuden superviserer de øvrige<br />
skolers specialklasseundervisning.<br />
1.8 Scenario 6: Kulturscenariet – skolen som kultur- <strong>og</strong> undervisningsinstitution<br />
Kulturscenariet retter sig i særlig grad til de skoler, som ligger uden for <strong>Randers</strong> by – <strong>og</strong> som<br />
tilmed er skoler i mindre bysamfund. Denne <strong>af</strong>grænsning betyder, at der i scenariet først <strong>og</strong><br />
fremmest fokuseres på 7 skoler: Havndal Skole, Grønhøjskolen, Gjerlev-Enslev Skole, Hald-<br />
Kærby Centralskole, Asferg Skole, Fårup Skole <strong>og</strong> Bjerregrav Skole.<br />
Disse 7 skoler har i alt 1.529 elever i 2007/08, svarende til 16 procent <strong>af</strong> de samlede elevtal i<br />
normalklasserne fra 0.-9. klasse.<br />
Kulturscenariet rummer 3 overordnede målsætninger:<br />
• De små skoler skal bevares ved at blive udviklet. Målsætningen er, at de nuværende<br />
små skoler som minimum bliver basisskole for egne elever til <strong>og</strong> med 6. klasse – <strong>og</strong><br />
gerne hvis der er et tilstrækkeligt elevgrundlag bliver en 1-sporet skole til <strong>og</strong> med 9.<br />
klasse.<br />
• Skolerne er et samlingspunkt for hele befolkningen i området. Dette indebærer, at<br />
skolens aktiviteter rækker langt ud over forældre <strong>og</strong> børn på skolen, idet skolen favner<br />
områdets lokale befolkning som målgruppe, uanset alder.<br />
• Skolerne tænker børnehaver ind i skolernes samlede tilbud. Kulturscenariet udmønter<br />
en sammenhængende børnepolitik, hvor pasning <strong>og</strong> læring i børnehaven kædes aktivt<br />
sammen med undervisning <strong>og</strong> læring i skolen.<br />
Grønhøjskolen med et 10. klasses tilbud<br />
Grønhøjskolen har i dag en størrelse, der gør skolen attraktiv som en skole med en række<br />
10. klasser. Fokus på idræt er et oplagt indsatsområde for Grønhøjskolen, hvis skolen skal<br />
have 10. klasseelever i tale. Som landsbyskole råder Grønhøjskolen over gode udendørsfaciliteter,<br />
herunder hal <strong>og</strong> minihal, som kan skabe rammerne for et 10. Klasses forløb med en<br />
sportsoverbygning. Fagligt råder skolen over renoverede eller nyindrettede faglokaler, hvilket<br />
understreger, at der er basis for at undervise 10. klasseelever.<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 18
De 6 kendetegn<br />
Samlet set er der 6 kendetegn for skoler under kulturscenariet:<br />
1. Der etableres et tæt <strong>og</strong> formaliseret samarbejde mellem pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> lærere allerede<br />
inden, at børnene starter i børnehaveklasserne. Målet er, at forældrene vælger én<br />
<strong>af</strong> de 7 skoler på grund <strong>af</strong> den faglige <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske profil.<br />
2. Lektiec<strong>af</strong>éerne får en central funktion som brohoved mellem SFO <strong>og</strong> undervisning.<br />
3. Fokus på naturfag medvirker til, at flere forældre positivt vælger skolen til.<br />
4. Aktiv inddragelse <strong>af</strong> forældre <strong>og</strong> øvrige frivillige til eftermiddagens sportsaktiviteter er<br />
et særkende – baseret på frivillighed naturligvis. Endvidere fokus på sund mad: Forældre<br />
<strong>og</strong> borgere skiftes til at skabe sunde retter, som tilbydes skolens elever <strong>og</strong><br />
medarbejdere om eftermiddagen. I en særlig ambitiøs version kan der tillige – med<br />
udgangspunkt i de frivilliges arbejdskr<strong>af</strong>t – tilbydes børnene et morgen- eller formiddagsmåltid.<br />
5. Der oprettes brugerråd, som repræsenterer borgerne i skoledistriktet.<br />
6. Skolen emmer <strong>af</strong> liv i hovedparten <strong>af</strong> døgnets timer: Der er undervisning for de 6årige<br />
<strong>og</strong> opad, mens leg <strong>og</strong> læring i børnehaver <strong>og</strong> SFO-regi udfolder sig. Endvidere er<br />
der aktiviteter for børn <strong>og</strong> voksne, når de kommer til, typisk hen på dagen. Om <strong>af</strong>tenen<br />
er der klubliv <strong>og</strong> aktiviteter, fx i hjemkundskabslokalet, snedkerier i sløjdlokalet<br />
<strong>og</strong> it-kurser i it-lektiec<strong>af</strong>éen. Skolen ”lever <strong>og</strong> ånder” fra 7.00-22.30.<br />
Nedenfor fremgår en oversigt over de respektive scenariers håndtering <strong>af</strong> de respektive udfordringer:<br />
Figur 1.6 Scenariernes håndtering <strong>af</strong> de 7 udfordringer<br />
<strong>Kapacitets</strong>– <strong>og</strong> <strong>strukturanalyse</strong> <strong>af</strong> <strong>skoleområdet</strong> 19