Udgave nr. 92 - Forside

erhvervdjursland.dk

Udgave nr. 92 - Forside

Fibernet sætter fart på Djursland

Henrik B. Nielsen:

Djurs Sommerland er en livsstil

Syd vokser mere end Nord

Planlægning betaler sig

Medarbejderudvikling

forbedrer indtjeningen

Djursland på vej

Færgevej 1 · Grenaa · www.mercatus.dk

Høj standard – og aftaler du kan regne med

A C T I V

RENGØRING

Vinduespolering, tæppe- og møbelrens

Udsigten 21 · Grenaa · Tlf. 2147 8550

Sammen bygger vi professionelt

juni 2007


2

Din lokale installatør

BP Electric A/S

Trekanten 44 B

8500 Grenaa

Tlf. 86 32 32 99

www.bpelectric.dk

Stenagervej 2

8240 Risskov

Tlf. 86 24 90 99

Kvalitet til tiden

DJURSLAND

KLOAK-SERVICE

ApS

KLOAKRENSNING

Udskæring af trærødder

TV-inspektion

Brønd- og rørsøgningsudstyr

Facaderens

Vandsandblæsning

Højtryksrensning 0-3000 bar

Betonsanering

Tankrensning

Kedelrensning

3

Slamtransport 0-30 m

Olie- og kemikalietransport

ULRIK SINDING

ABILDSGÅRDSVEJ 10 · 8570 TRUSTRUP

86 33 46 77 · 86 33 41 21 · Telefax 86 33 49 49

DØGNVAGT

www.u-sinding.dk

Din lokale

fragtmand på

Djursland…

Ekspres levering

Afhenter og leverer på adressen

Leverer døgnet rundt

- via Århus til hele landet

Århusvej 106 · 8500 Grenaa

Tlf. 86 32 09 11

www.riises-fragt.dk

• Udkørsel af sten og grus

• Transport af halm

• Udlejning af teleskoplæsser

• Udlejning af container

• Arbejde med gummiged

• Udkørsel af gylle

VEGGERSLEV 86 33 21 44

Veggerslev Vognmandsforretning ApS

Grenaavej 41, Veggerslev, 8500 Grenaa

Lufthavnskasteller

Oplag: 2.500 ti gange årligt.

Tekst, foto og annoncer må ikke benyttes erhvervsmæssigt

uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Der

må citeres fra bladet med kildeangivelser efter gældende

regler. »Profilen« er betalt indlæg.

REGNSKABER er sponseret af Sparekassen Djursland.

Redaktion: Lars Chalmer Rasmussen (ansvarshavende)

og Jens Nikolajsen. Journalist Jørgen Peter

Thygesen.

erhverv DJURSLAND · juni 2007 erhverv DJURSLAND · juni 2007

Borgmester i Århus Nicolai Wammen (S) har

ifølge Dagbladet Børsen atter pustet liv i

snakken om en ny international lufthavn i

Østjylland. Det skete da ATG-Aarhus

Transportgroup afholdte en konference med

fokus på infrastruktur og vækst.

„Men problemet er fortsat, at dem, som

allerede har en lufthavn, ikke vil af med den.

Og dem, som kunne få en lufthavn, vil ikke

have den. Jeg har heller ikke endnu set det

projekt, som både politisk og forretningsmæssigt

vil kunne gennemføres,“ sagde

Nicolai Wammen blandt andet.

Det kan undre at Nicolai Wammen har

pustet nyt liv i idéen, der flere gange er

skudt i sænk. Han holder således på den

ene side gryden om en ny lufthavn i kog og

melder på den anden side ud, at „de der har

lufthavnen, ikke vil af med den.“

Forholdet er jo, at Aarhus Kommune selv er

storaktionær i lufthavnen med en ejerandel

på ca. 65%.

Djursland har samlet en kraftig interesse i at

forbedre infrastrukturen markant. Det er en

interesse ejerne af Aarhus Lufthavn også

entydigt og fokuseret burde bakke op om.

Lillegade 6

8500 Grenaa

Telefon 86 32 20 11

Telefax 86 32 36 16

www.kvistjensen.dk

grenaa@kvistjensen.dk

Redaktionen

Bladet modtager gerne stof:

Mercatus Reklamebureau A/S, tlf.: 86 30 06 19

eller redaktion@erhvervdjursland.dk

Udgiver: Mercatus Reklamebureau A/S, Grenaa

og Grefta Tryk A/S, Grenaa. ISSN1399-7424.

Annoncer og design: Mercatus Reklamebureau

A/S, tlf.: 86 30 06 19, www.mercatus.dk,

annoncer@erhvervdjursland.dk

Forside: adm. direktør for Djurs Sommerland A/S, Henrik B. Nielsen

Fibernet sætter fart på Djursland 4

Store dele af Djursland har hidtil ikke haft optimale

betingelser for at kommunikere på Internettet. Det

har ikke mindst erhvervslivet kunnet mærke. Nu

kommer NRGi Fibernet A/S farende med en teknologi,

der langt overgår, hvad teleselskaberne kan tilbyde.

Henrik B. Nielsen: 6

Djurs Sommerland

er en livsstil

Syd vokser mere end Nord 8

I disse dage færdiggøres en befolkningsprognose

for Syddjurs med et perspektiv frem til 2020.

Planlægning betaler sig 10

Erhverv Djurslands serie om generationsskifte

slutter med en række gode råd og overordnede

juridiske tips.

Medarbejderudvikling 11

forbedrer indtjeningen

HSM Industri A/S har på to år gennemført et

kompetenceudviklingsprojekt. Det har givet

virksomheden et løft i forretningsstrategien

og kompetence løft til medarbejderne.

kalender – navne – 12

selskaber – regnskaber

Djursland på vej 14

Djursland skal kort sagt være attraktiv, og fremstå

med en markant profil, som tiltrækker og udvikler

fremtidens råstof: Dygtige og engagerede mennesker,

som kan gøre en forskel.

Tryk: Magasinet er trykt på miljøvenligt papir med planteoliefarver

hos Grefta Tryk A/S, Grenaa, tlf. 86 322 922.

Distribution: Bladet distribueres med Post Danmark til alle postregistrerede

firmaer, forretninger og kontorer på Djursland.

Abonnement: Få tilsendt Erhverv Djursland direkte til din postkasse

for kr. 250,- pr. år excl. moms. eller gratis som pdf-fil til

emailadresse. Kontakt: abonnement@erhvervdjursland.dk

MURERFIRMAET

NYBORG SØRENSEN

ApS

- Autoriseret kloakmester

Ramten Hedevej 19

Ramten · 8586 Ørum Djurs

Tlf. 86 38 12 66 · Fax 86 38 16 63

E-mail: nyborg-s@nyborg-s.dk · www.nyborg-s.dk

Leder – Indhold 3


4

Journalist Jørgen Peter Thygesen, Mercatus Reklamebureau AS

Erhvervsudvikling

Store dele af Djursland har hidtil ikke haft optimale

betingelser for at kommunikere på Internettet. Det har

ikke mindst erhvervslivet kunnet mærke. De store teleud-

bydere kunne ikke se økonomi i Djursland.

Nu kommer NRGi Fibernet A/S farende med en teknologi,

der langt overgår, hvad teleselskaberne kan tilbyde.

Uendelige datamængder vil kunne sendes med lysets

hastighed til og fra store dele af Djursland.

De større byer og erhvervsområder samt byerne

langs banen kommer dog først.

Kim Kjølhede, adm. direktør NRGi Fibernet A/S

„Mængden af data på et fibernet er

i princippet ubegrænset, det er kun

brugerens udstyr, der sætter begrænsningerne.“

Det siger adm.

direktør for NRGi Fibernet A/S Kim

Kjølhede. „I dag har man i Danmark

1,9 mio. husstande med en fast

Internetforbindelse. Så det marked

vil ikke vokse ret meget mere. Nu

handler det om at få opgraderet sine

forbindelser. Og det er her lyslederkablerne

kommer ind som det suveræne

alternativ. Ikke blot på grund af

kapacitet og hastighed, men også

sikkerhedsmæssigt i kraft af at kunderne

i tilbuddet kan have deres servere

og back-ups placeret eksternt.

En firewall vil også kunne outsources.“

I dag er der ofte problemer i situationer

med store datamængder og

mange brugere – på én gang. Det

problem eksisterer ikke, når der er

tale om fibernet.

Med fibernet følger også muligheder

for at se tv i en meget høj digital

kvalitet. Man kan få adgang til en tvportal,

hvorfra man kan se programmerne,

når man har tid. Der er

muligheder for IP-telefoni og meget

andet.

Prioritering efter interesse

Kim Kjølhede lægger ikke skjul på,

at investeringerne i projektet skal

matche andre investeringer på markedet.

Derfor vil også udrulningsplanen

følge den interessetilkendegi-

erhverv DJURSLAND · juni 2007 erhverv DJURSLAND · juni 2007

Fibernet sætter

fart på Djursland

velse, der måtte være. Man er godt

i gang med et testområde ved

Mesballe. Elev og Nimtofte vil følge

efter. I Nimtofte, fordi man i forvejen

er ved at grave byen op i forbindelse

med et lokalt varmeværk, og

fordi Lübker Golf Resort vil have

den nyeste teknologi lagt ind i samtlige

huse fra starten. I øjeblikket er

også markedsføringen overfor private

husstande gået i gang i området.

Efter sommerferien starter en

kampagne over for byerne langs

jernbanelinjen fra Århus til Grenaa. I

et samarbejde med BaneDanmark

vil man lægge lyslederkabler ned

langs skinnerne. Hvilke byer, der

først bliver tilgodeset, vil afhænge af

den lokale interesse. Kjølhede gør i

Om 20 år er der fibernet

alle steder i Danmark

den forbindelse opmærksom på, at

en fibernetforbindelse i et hus vil

øge værdien i lighed med en investering

i f.eks. en fjernvarmeforbindelse.

I regi af NRGi Biz vil erhvervslivet i

den kommende tid blive tilbudt forbindelser

i pakker af 10 mbit.

Samarbejde med djurslands.net

Både Bjarke Nielsen, der har sine

rødder i Norddjurslands bøvl-miljø og

djurslands.net, og Kim Kjølhede ser

gode muligheder i et samarbejde

om etablering af Internet på Djursland.

For det første vil det vare

mange år før NRGi kommer ud til de

mindste samfund på Djursland.

„Derfor skal djurslands.net blot klø

på de næste mange år,“ siger

Kjølhede. „Man undlader jo ikke at

anskaffe sig en ordentlig netforbindelse

her og nu hvis perspektivet

med at få fiber vil være 10 – 15 år

frem i tiden.“ I de små samfund vil

et samarbejde være til stor gavn for

begge parter. For det andet kan man

fra NRGi’s side se perspektiver i

djurslands.net, som Kjølhede kalder

en teknologisk rugekasse. Der er jo

internationale perspektiver i det som

Bjarke Nielsen og hans ligesindede

har gang i. I øjeblikket arbejder de

bl.a. på et trådløst net-projekt i

Himalaya, og her varer det bestemt

længe inden man ser et fiberkabel.

Fra at ligge tilbage i den teknologiske

udvikling i nogen tid, så kan

Djursland hurtigt blive et førende

område for den ypperste kommunikationsteknologi.

„Om 20 år er der i

øvrigt fibrer alle steder i Danmark,

og til den tid har eksempelvis også

TDC fibernet – eller de har købt sig

ind hos el-selskaberne,“ lyder budskabet

fra Kim Kjølhede.

Erhvervsudvikling 5


Djurs Sommerland er en livsstil

6

Journalist Jørgen Peter Thygesen, Mercatus Reklamebureau AS

Djurs Sommerland blev skabt af hotelejer Børge Godsk

Jensen og musikagent Ole B. Nielsen tilbage i 1981.

De havde fået en fornemmelse af, at en oplevelseskultur

– og et sommerlandskoncept – var på vej blandt et

stadigt stigende antal turister. De forsøgte sig i såvel

Ebeltoft som ved Fjellerup Strand. Ingen af stederne

mødte de nogen synderlig imødekommenhed. „Hvad

skal da det til for,“ har de nok sagt i sognerådene. At

det så blev Nimtofte, var måske nærmest en tilfældighed.

„I dag er jeg taknemmelig for, at det ikke blev

Ebeltoft,“ siger Henrik. „Vi ville muligvis have fået en

nemmere start, men vi ville have fået et logistisk problem

med at få en halv million gæster til og fra sommerlandet.

Derudover ville vi formodentlig også have

haft vort besvær med at finde muligheder for at kunne

udvide.“

„Djurs Sommerland ligger måske ikke optimalt, men

det ligger nogenlunde i midten af Djursland, og det er

da centralt. Også i forhold til de andre tilbud på

Djursland.“ Han erkender dog, at vejen fra Århus kan

være besværlig for folk, der ikke er så hjemmevant i

området. Meget nemmere går det fra Randers.

Sammensætningen af attraktioner

på Djursland er supergod

Om at blive voksen

„At blive leder af Djurs Sommerland var en større

opgave, end jeg egentlig havde fornemmelsen af på

daværende tidspunkt. Selv om jeg havde været ansat

som sæsonmedarbejder i virksomheden, siden jeg var

omkring 12 år, så var der meget, jeg skulle lære og

sætte mig ind i. Medejeren Børge Godsk Jensen, som

midlertidigt overtog ledelsen efter min fars død i 1996,

vores daværende inspektør – og så min mor, bror og en

række andre erfarne medarbejdere hjalp mig på vej.“

I dag ejes Djurs Sommerland alene af familien

Nielsen. Michael B. Nielsen, Kirsten Nielsen og Henrik

B. Nielsen. Michael har som direktør ansvaret for den

daglige drift, for personalet og salgsstederne. Kirsten er

regnskabschefen, og Henrik står som administrerende

direktør for udvikling af virksomheden. En del dog i

praksis i samarbejde med de øvrige. Djurs Sommerland

er et aktieselskab, og bestyrelsen består ud over familien

af deres advokat og revisor. Advokaten er formand.

Henriks mor er den største aktionær, men der foregår i

disse år et generationsskifte, hvor sønnerne i et planlagt

forløb overtager en stadig større del af virksomheden.

En anden virksomhed

Vi sidder på Henriks lille og ganske enkle – men bestemt

ikke overskuelige – kontor og taler om tingene.

Vi taler om antallet af turiststeder på Djursland, om

sammensætningen, om det at være Djurs Sommerland

frem for eksempelvis Kattegatcentret. „Konkurrencen

Personprofil

bliver hele tiden hårdere. Men vi har den fordel, at

mange af vore gæster kommer flere gange om året. Vi

sælger rigtig mange sæsonkort. Eksempelvis Kattegatcentret

skal skaffe nye kunder, nye turister og nye segmenter

hele tiden. Det er en anderledes udfordring.“

Henrik mener i øvrigt, at sammensætningen af attraktioner

på Djursland er „supergod“. Han mener, at

attraktionerne tilfører området en betragtelig synergieffekt.

Og alligevel havner vi igen ved spørgsmålet, om

Djurs Sommerland skulle have ligget et andet sted. Nu

tænker Henrik sig om: „Nej,“ siger han. „Beliggenheden

skaber miljøet. Medarbejderne er med til at skabe

virksomheden. Uden for sæsonen er vi omkring 20

medarbejdere, men når det går løs, er vi 375. Fra skoleelever

til pensionister. Og rigtig mange er lokale. Uden

dem ville vi have været en anden virksomhed.“

Naboen i øst

Mange af overnatningsstederne er i disse år ved at

blive lavet om til ferieboliger. Folk har fået flere penge

mellem hænderne, og de der har ferieboliger i området

vælger i dag for fleres vedkommende ikke at leje deres

bolig ud. Det skaber automatisk et fald i antallet af

overnatninger. Et nyt og meget spændende tiltag er nu

på vej lidt øst for Djurs Sommerland. Lübker Golf

Ressort er ved at være en realitet. Ikke blot er projektet

på vej med en række overnatningsfaciliteter som ferieboliger

og et hotel. Det er først og fremmest et projekt,

der vil tiltrække en hel ny gruppe turister til området. Til

gavn for hele Djursland. Golffolket vil komme i et

meget større antal, og mange af dem har jo også børn.

„Poul Anker Lübker er et spændende bekendtskab.

Hans projekt vil blive en saltvandsindsprøjtning af de

helt store.“ Henrik griner lidt. „Tænk at der nogensinde

skulle komme et to milliarder kroners projekt til Nimtofte.

Til Nimtofte!“

Poul Anker Lübker og Henrik B. Nielsen har god kontakt.

Der er kun omkring 100 ha, der skiller dem, og

disse hektarer skal udnyttes til et fælles projekt, der vil

kunne styrke begge attraktioner. „Lübker Golf Ressort

og Djurs Sommerland vil blive et turistmæssigt kraftcenter,“

konstaterer han.

Fritiden og friheden

Nej, Henrik går ikke på storvildtjagt, som naboen vist

gør. Men han spiller lidt golf ved Kalø Vig. Ikke langt fra

hvor han bor privat sammen med sin kone og sine to

små døtre. „Hvis man vælger et job, som det jeg har,

så er der egentlig ikke ret megen fritid. Man kan sige,

at mit job er en livsstil. Det hele smelter sammen.

Enten er man ramt af den, eller også flygter man.“ Han

fortæller, at han – og familien – som regel holder ferie

på den måde, at de også får set på nogle attraktioner

ude omkring. Hvor kan vi lære noget? „Sidst kørte vi i

en lejet autocamper til Italien og på hjemvejen over

Holland og Belgien. Der var noget, jeg skulle kigge på.

Det tog ni dage, vi besøgte otte forlystelsesparker – og

så kørte vi 5.400 km.“ Og det er jo godt klaret. Af familien.

erhverv DJURSLAND · juni 2007

Henrik B. Nielsen var en meget ung mand på 25, da faderen

døde. Alligevel blev det ham, der skulle føre virksomheden

videre. Ganske vist med megen støtte fra resten af familien og

fra en lang række gode medarbejdere. Han var ikke alene.


8

Journalist Jørgen Peter Thygesen, Mercatus Reklamebureau AS

Siden 1980 er den danske befolkning vokset med 6%,

så vi i dag er knap 5,5 mio. indbyggere. I den samme

periode var stigningen i Århus Kommune 21% og i det

gamle Århus Amt 15%. Norddjurs Kommune har ikke

bevæget sig befolkningsmæssigt.

I Syddjurs var man i 1980 34.000 indbyggere, og det

tal er i dag vokset til 41.000. Det vil sige en stigning på

20%. 5% siden 2001. I 2020 forventes folketallet at

være steget til knap 44.000 – forudsat at det planlagte

boligbyggeri realiseres. Og det er vel egentlig lidt forsigtigt,

eller hvad? Det er 7,3% frem til år 2020. Men

det er mere end den forventede befolkningsudvikling

på landsplan.

Generelt positive forventninger samt god, realiseret

udvikling kan være en årsag til, at nogle familier vælger

at bosætte sig i en kommune. Man vælger en kommune,

der er gang i. I tilfældet Syddjurs Kommune skal de

gode fremtidsudsigter også konkret ses i lyset af smuk

natur og det stadig stigende behov for arbejdskraft i

Århus. Og her er Syddjurs et rigtig godt alternativ til sin

noget dyrere storby-nabo. Kommunen må betegnes

som en vækstkommune – med gode muligheder for at

få fat i tilflyttere i den erhvervsaktive alder (25-64 år).

Men antallet af pensionister forventes under alle

omstændigheder at stige, specielt for aldersgruppen

65-79 år.

Søren Boelskifte (billede tv), Boelskifte Planlægning,

har i tæt samarbejde med Allan Gyldendal Frederiksen

og Mika Leth Pedersen (billede th) fra Syddjurs

Kommune udarbejdet befolkningsprognosen.

Planlægningsværktøjet, som kan lave de omstændelige

beregninger, hedder ProPlan GIS. Et program Boelskifte

har udviklet i samarbejde med ARTOGIS a/s. Det kan

regne sig frem til de kommende krav til boliger, infrastruktur,

skoler, plejehjem m.m. Og det kan regne alternativer

ud, hvis man ændrer på forudsætningerne.

Syd vokser mere end Nord

I disse dage færdiggøres en befolkningsprognose for Syddjurs med et

perspektiv frem til 2020. Det er interessant læsning, for hvad sker der

her om 5, 8 og 12 år? Pluk af en rapport og et par samtaler.

De erhvervsaktive og pensionisterne

Lige nu har kommunen mange personer i aldersgruppen

50-60 år. De fleste vil også være at finde i kommunen

om 12 år. Det er hovedårsagen til det stigende

antal pensionister de kommende år. Men samtidig har

kommunen gode muligheder for at tiltrække de unge

børnefamilier. F.eks. fra Århus.

De fleste erhvervsaktive finder man i den vestlige del

af kommunen. Typisk i Feldballe og Ugelbølle, hvor der

„går“ godt seks erhvervsaktive på én pensionist. Men

år 2020 er tallet nede på ca. 3,3, hvis man ikke markant

får øget tilflytningen af unge familier. I Ebeltoft og

Knebel er der i dag henholdsvis 2,3 og 3,0 erhvervsaktive

for hver pensionist. Fremskrives disse tal til år 2020

er de 1,6 og 2,2. Ebeltoft vil altså om 12 år være et

rent pensionistmekka. Mange af disse pensionister har

penge, er raske og rørige, og det er vel egentlig ikke så

ringe.

Øst og vest

Planlægningschef hos Syddjurs Kommune Mika Leth

Pedersen fortæller, at der tidligere var tradition for at

borgerskabet i Århus tog til Ebeltoft for at rekreere sig.

Og Ebeltoft – og hele den østlige del af kommunen –

er erhvervsmæssigt stadig præget af livsstil og fritid. Af

pensionister, ja. En fjerdedel af de erhvervsaktive i

erhverv DJURSLAND · juni 2007

området har jobs direkte relateret til turisterhvervet.

Den vestlige har et mere traditionelt erhvervsliv og er

tættere forbundet med Århus og motorvejen.

Flyttemønstre og hjemmefødninger

Fra 1979 til 2007 har der været fraflytning af unge mellem

16 og 22 år, og tendensen har været stigende. Der

har i samme periode hele tiden været en netto tilflytning

af børn. Tilsvarende har der været en tilflytning af

personer fra midt i tyverne og op til 60 år. Efter 60-65

års alderen begynder dødsfald at spille ind som en faktor

på nettofraflytningen. Usædvanligt for Syddjurs

Kommune i forhold til andre kommuner er, at der har

været en netto tilflytning i aldersgruppen 40-60 år. En

gruppe, der normalt ikke er særlig mobil.

I den gamle Ebeltoft Kommune er antallet af arbejdspladser

status quo. Men hvor godt halvdelen af de

erhvervsaktive i vest i dag pendler – så er der i øst blot

en tredjedel. Ifølge Mika Leth Pedersen har man i den

tidligere Midtdjurs Kommune mødt stor interesse for

tilflytning. Han fortæller i den forbindelse, at de syddjurske

kommuner i mange år bl.a. har ført en aktiv landsbypolitik.

Det lønner sig at „vedligeholde“ dem. Mange

af de små samfund har de senere år mødt stor bevågenhed

fra f.eks. udflyttere fra Århus.

Søren Boelskifte har kigget på, hvor mange voksne

mennesker, der bor i Syddjurs Kommune, og som sam-

tidig har deres forældre boende i kommunen. For de

30-årige bor moderen i kommunen i 42% af tilfældene.

For de 40-årige er procenten 38. Disse såkaldte hjemmefødninger

vil formodentlig ofte have fordele, når børnene

er syge – eller hvis manden – den store, dejlige

dreng! – nu skal forkæles lidt med mors frikadeller og

brune sovs. Analysen viser nemlig, at det oftere er

manden end kvinden, der bliver boende – eller flytter

tilbage til hjembyen.

Planlagt boligbyggeri

Boligstørrelsen indgår som parameter for til- og fraflytningerne

i kommunen. En lille bolig er en bolig på 1-2

værelser. Typisk beboet af enlige unge mennesker eller

enlige pensionister. Når husstandene øges, der kommer

børn til, vil behovet for plads stige. En mellembolig

er på 3-4 værelser – og en stor bolig er så større.

I Ugelbølle 2% små boliger, mens der er 27% i

Ebeltoft. Store boliger finder man typisk i Hornslet og

Nimtofte-området, hvor procenten er 58. Det er blandt

andet her, man finder de børnerige familier.

Frem til år 2020 har Syddjurs Kommune planlagt at

opføre omkring 2.550 boliger. Det er i gennemsnit ca.

200 boliger om året. Knap 300 af de små, ca. 900 af de

mellemstore – og endelig 1.350 store boliger. I

Hornslet er der eksempelvis planlagt opførelse af ca.

450 boliger. Det største enkeltområde, er Skelhøje ved

Ebeltoft, hvor der de kommende år skal opføres

omkring 730 boliger.

Befolkningsprognosen bliver om kort tid offentlig tilgængelig.

Den er udarbejdet af Boelskifte Planlægning

v/Søren Boelskifte.

Han er uddannet civilingeniør med speciale i statistik.

Har endvidere en Ph.D. i anvendt statistik. Som økonomisk

overbygning har han en HD i organisation.

Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling

erhverv DJURSLAND · juni 2007 9


10

Advokat Ole Husum, Ret & Råd Djursland

Generationsskifte:

På Djursland har vi mange små og

mellemstore virksomheder, der er

særdeles veldrevne, men som drives

på meget forskellige juridiske

grundlag. Mange er personligt ejede

virksomheder eller interessentskaber

med flere ejere. Andre virksomheder

er aktie- eller anpartsselskaber.

Den typiske Djurslands-virksomhed

er en personlig ejet virksomhed

eller et aktie- eller anpartsselskab.

Tunge skatteretlige aspekter

Gennemførelse af et erhvervsbetinget

generationsskifte er et emne,

der involverer mange forskellige

retsområder. Det er imidlertid kun

sjældent, at andre end det skatteretlige

giver anledning til de helt store

overvejelser. De skatteretlige aspekter

vejer meget tungt, idet et generationsskifte

bør gennemføres, så

de skattemæssige følger forsøges

minimeret, så skiftet bliver muligt

og ikke må opgives, fordi den nødvendige

kapital ikke er til stede.

Opgaven består i at adskille overdragelsestidspunktet

fra beskatningstidspunktet,

hvilket ofte sker ved en

skatteudskydelse. Den likviditet, der

er i virksomheden skulle gerne i

størst mulig udstrækning forblive i

Planlægning betaler sig

Erhverv Djursland har bragt fem artikler om forskellige generationsskifter. Serien slutter her

med en række gode råd og overordnede juridiske tips om generationsskifte.

Generationsskifte VI

virksomheden – uanset overdragelsen

– for dermed at forbedre virksomhedens

kapitalgrundlag, hvilket

vil skabe et bedre forretningsmæssigt

grundlag, når virksomheden

fortsætter med nye ejere.

Den bløde og den hårde opgave

I generationsskiftesituationen taler

man ofte om en „blød“ og en

„hård“ opgave. Den „bløde“ består

i at finde den rette person eller personer

til at overtage virksomheden.

Køberen eller familien, der skal overtage

virksomheden skal have forståelse

for virksomhedens kultur, medarbejderne,

produktet, o.s.v. Den

„hårde“ opgave består i at finde

den rette skatteretlige model for

skiftet.

Nye lempeligere vikår

En række ændringer for generationsskifter

trådte i kraft den 1. juli 2002.

Formålet var at øge erhvervslivets

levedygtighed ved, gennem en

række lempelser og nyskabelser

inden for bl.a. successionsområdet

(succession: indtræden i de skatteretlige

forhold), at skabe mulighed

for lempeligere overdragelsesvilkår –

bl.a. i relation til udløsning af latent

skat – ved overdragelse af erhvervsvirksomheder.

Der er bl.a. skabt

lempeligere muligheder for overdragelse

af en virksomhed til virksomhedens

medarbejdere.

Modeller og muligheder

De mest almindelige modeller og

muligheder kan beskrives således:

• Overdragelse af en virksomhed

med succession til familiekredsen

• Overdragelse af aktier med

succession

• Overdragelse mellem ægtefæller

• Successionsoverdragelse til

medarbejderne

• Aktieombytning

• Fusion

• Tilførsel af aktiver

• Spaltning

• Tilbagesalg til udstedende selskab

Man kan ikke tale om en tendens

for, hvilken generationsskiftemodel

der generelt bør anvendes, idet

dette afhænger af den enkelte virksomheds

og ejers konkrete skattemæssige

forhold. Det er imidlertid

klart, at de relative nye regler giver

en række nye muligheder.

Klargøres til skifte

Ofte vil det være nødvendigt at klargøre

virksomheden til generationsskiftet.

Det kan være relevant at

„slanke“ virksomheden for egenkapital,

så en evt. køber kan fremskaffe

den nødvendige kapital. Ligeledes

kan det undertiden være nødvendigt,

at virksomhedens ledelse tilpasses

et kommende generationsskifte.

Endelig kan det være en idé,

at lade virksomhedens kerneprodukt

udvikle, og lade andre produkter

vige pladsen.

Vær i god tid

Planlægning i god tid er imidlertid en

fælles forudsætning for både den

mindre og den mellemstore virksomhed

for et vellykket generationsskifte.

Dette bør ske dels på grund

af ejerens økonomiske interesser,

dels på grund af virksomhedens

fremtid.

Planlægningen foregår ofte i et samarbejde

med virksomhedens ejer,

revisor samt advokat. Alle tre i fællesskab

kan ofte bibringe ejeren den

optimale model for generationsskiftet,

der ofte sker over en periode.

Ole Husum er advokat m. møderet

for Højesteret. Cand. jur fra Aarhus

Universitet (kursusfag i skatteret).

Medejer af advokatfirmaet Ret &

Råd Djursland, der er Djurslands

største advokataktieselskab med ca.

30 medarbejdere, heraf 11 advokater.

erhverv DJURSLAND · juni 2007

Samtlige medarbejdere har været samlet til to hel-dags arrangementer. Teknikere, mellemledere,

teamledere og timelønnede har været delt op i grupper og har deltaget i en række kurser og seminarer.

Mål: Ansvarlige, forandringsparate

medarbejdere

Ejerleder Esben Møllers overordnede

mål med projektet var at sikre

virksomhedens overlevelse gennem

organisations- og medarbejderudvikling.

„De hastige forandringer, som

vi oplever i dag, kræver forandringsvillige

medarbejdere og en fleksibel

organisation.“

Esben Møller fastslår, at projektet

kan mærkes på bundlinjen. „Nogle

af de opgaver, vi udfører, kunne

måske lige så godt være udført i

Polen eller andre nye EU-lande. Men

vi overlever, fordi vi har selvstændige

medarbejdere, der tør tage de

rigtige beslutninger på stedet. Vi

uddelegerer ansvaret hele vejen ned

gennem systemet, fordi vi skal overleve

i kraft af engagerede, motiverede

og fleksible medarbejdere,“

fremhæver Esben Møller.

Konsulenter som projektledere

Projektet blev gennemført med et

EU-tilskud på 600.000 kr. Et tilsvarende

beløb har virksomheden puttet

i projektet plus investeret 3.000

timer. Konsulenter fra Percepti

Global A/S udarbejdede en foranalyse,

hvis formål var at afdække

emner, som medarbejderne var specielt

optaget af. Foranalysen tog

udgangspunkt i interview runde,

hvor et repræsentativt udvalg af

medarbejderne blev interviewet

med henblik på at skabe et overblik

over emner, som skulle behandles i

projektforløbet.

Processen fortsætter

Efter 3.000 udviklingstimer er der

udarbejdet en evalueringsrapport,

der beskriver forløbet og samtidig

bliver brugt i det videre interne

arbejde. HSM har nedsat en styre-

HSM Industri A/S har på to år

gennemført et kompetenceudviklingsprojekt

for samtlige

medarbejdere. Projektet har

givet virksomheden et løft i

forretningsstrategien og kompetence

løft til medarbejderne

inden for ledelse, samarbejde

og forandringsparathed.

Medarbejderudvikling

forbedrer indtjeningen

gruppe, der skal sikre gennemførelsen

af en række forbedringsforslag,

der er fremkommet under projektforløbet,

til den aftalte tid og fastsatte

økonomi. Der er en stærk fælles

forståelse for, at medarbejderne skaber

bedre resultater sammen, når

der er fokus på helhedsløsninger.

Balanceakt i hverdagen

Et projekt af denne størrelse i en

virksomhed, som samtidig skal

sørge for, at den daglige forretning

er på rette spor, og kunderne får

den forventede service, viste sig til

tider at være en krævende proces.

Det har derfor været en balanceakt

at prioritere og planlægge projektets

aktiviteter i forhold til den normale

arbejdsdag, uden at nogle aktiviteter

blev forsømt.

erhverv DJURSLAND · juni 2007 Erhvervsudvikling 11


Thorfisk hedder nu Aker

Seafoods Denmark A/S

Fiske-virksomheden, der er en

del af den norske koncern

Aker Seafoods ASA, har nu

taget moderselskabets navn

og skifter således fra Thorfisk

A/S til Aker Seafoods

Denmark A/S.

Aker Seafoods er en af de

mest markante virksomheder

inden for fiskebranchen set i

et globalt pespektiv. „Vi anser

det for en stor fordel at være

en del af en international

fiskekoncern, både med hensyn

til at sikre råvareforsyningen

og have adgang til værdifuld

knowhow og specialistviden

på området,“ forklarer

adm. direktør Poul Petersen

om baggrunden for synliggørelsen

af sammenhængen.

Virksomheden omsatte i 2006

for 570 mio. kr. og beskæftiger

omkring 280 medarbejdere.

Over halvdelen af produktionen

eksporteres.

Sundhed for Norddjurs-ansatte

Norddjurs Kommune har sat

fokus på sundheden med et

projekt for samtlige kommunens

medarbejdere. Projektet

går ud på at tilbyde alle medarbejdere

et sundhedstjek,

som kan give viden om egen

sundhed. Desuden vil medarbejderne

blive tilbudt gratis

kurser i bl.a. rygestop, kostvejledning

og motion.

„Aktiviteten er med til, at

skabe trivsel og det forbedrer

vores muligheder for at fastholde

og rekruttere medarbej-

dere,“ forklarer sundhedskoordinator

Pia Moldt. „Vi vil

meget gerne være kendt som

en kommune, hvor sundheden

og trivslen er i top.“ I

første fase er det de ansatte

på kommunens rådhuse, der

har haft glæde af projektet,

men i løbet af efteråret vil

Sundhedsafdelingen udbrede

det gratis tilbud til kommunens

øvrige ansatte, så alle

3.500 medarbejdere kan få

glæde af tilbuddet.

Tre strejkedag koster 4.000

indenrigspassagerer

På trods af fremgang på alle

andre forretningsområder

resulterer de tre SAS strejkedage

i en samlet tilbagegang i

lufthavnens passagertal i april

måned på 2,4%. Strejken vurderes

at have kostet godt

4.000 indenrigspassagerer,

hvilket udgør en tilbagegang

på 18,2% i forhold til sidste

år.

Grundlæggende er Aarhus

Lufthavn dog fortsat inde i en

positiv udvikling, primært drevet

af udenrigs rutetrafikken,

hvor Ryanairs nye rute til

Barcelona for alvor har fået fat

i markedet. Umiddelbart før

SAS strejkens ikrafttræden, lå

lufthavnen samlet set 7%

foran samme periode sidste

år.

Ny kommunal-direktør

i Norddjurs

Jesper Kaas Schmidt, 41 år,

overtager topposten som

kommunaldirektør i Norddjurs

Kommune 1. august. Han er

cand. scient. pol. fra Århus

Universitet i 1990 og kommer

fra en stilling som direktør for

Social og Sundhed i Favrskov

og han har tidligere været

kommunaldirektør i Hinnerup

Kommune.

„Norddjurs Kommune er inde

i en positiv udvikling, og det

vil jeg gerne være en del af.

Jeg kan ikke forestille mig et

bedre job end at være kommunaldirektør

her. Derudover

ser jeg frem til at møde samarbejdspartnere

og deltage i

den lokale og regionale udvikling,“

siger Jesper Kaas

Schmidt.

Vil være en synlig chef

Jesper Kaas Schmidt satser

på at være synlig i organisationen

over for de kommende

små 3.500 medarbejdere.

„Det er centralt at fokusere

på god ledelse med henblik

på at være en attraktiv

arbejdsplads. Det er i sig selv

en udfordring. Den udvikling

ser jeg frem til at styrke yderligere

i samarbejde med politikerne,

ledelsen og medarbejderne,“

slutter den nye kommunaldirektør.

Ny Djurslandberedskabschef

Leif Bang, 57 år, er ansat som

beredskabschef for det fælleskommunale

beredskab på

Djursland.

Han kommer fra en stilling

som distriktsbrandinspektør

ved Beredskabsstyrelsen for

Midt- og Nordjylland, hvor han

har været ansat siden 2000.

Forud herfor var han beredskabsinspektør

ved beredskabet

i Silkeborg i 5 år.

Leif Bang har et indgående

kendskab til beredskabet på

Djursland, da hans funktion

som distriktsbrandinspektør

indebar løbende rådgivning og

tilsyn med de kommunale

beredskaber i Midt- og

Nordjylland. Derudover har

han i perioden 1986 – 1996

været ansat som beredskabsinspektør

ved Beredskabet i

Grenaa.

6-7. juni 2007

Konference i Herning og København.

Videncenter for Intelligente Tekstiler

afholder 6. juni i København og 7. juni i

Herning en konference – 100%

Intelligent Textiles. Konferencen holdes

på engelsk. Info: Dj. Erhvervsråd

tlf. 8744 8181.

7. juni 2007

Fyraftensmøde hos S4. Kl. 16.00 -

18.00. Advokat Mads F Petersen fra

Advokatfirmaet Zacher & Andersen

holder oplæg.

Underleverandøraftaler/kontrakter, personalejura,

hvordan man får sine

penge hjem o.s.v. Der mulighed for at

få svar på konkrete juridiske spørgsmål

og endelig vil vi hører lidt om S4.

Tilmelding nødvendig. Info: Dj.

Erhversråd tlf. 8774 8181.

23. august 2007

Fyraftensmøde: Udvikling på

Djursland. Kl. 16.00 - 19.00. for

erhvervsliv, virksomheder og forretningsdrivende

på Djursland. Formål for

fyraftensmødet er at udbrede kendskabet

til bl.a. fleksjobordningens muligheder

for erhvervslivet og at komme i

dialog med virksomheder og forretningsdrivende

om dette. Info:

Jobcenter Djursland tlf. 8759 4128.

Oplysningerne offentliggøres uden

ansvar. Der tages forbehold for trykfejl

samt ændringer og aflysninger.

Få relevante indlæg

gratis optaget i

Ajour·KALENDER og

Ajour·NAVNE.

Send stof til: ajour@

erhvervdjursland.dk

Alle data er indhentet i perioden

24.04.2007 - 25.05.2007.

Kilder: Erhvervs- & Selskabsstyrelsen

og NN Markedsdata.

Gengivet uden ansvar.

B.O. Vonsild Træindustri A/S

Industrivej 15 - 17, Ryomgaard

Periode 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 4,2 (3,0)

Resultat før skat 0,8 -(0,2)

Egenkapital 0,4 -(0,4)

Antal ansatte 19 (23)

Dansk Vilomix A/S

Sjellebrovej 10, Mørke

Periode: 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 22,0 (18,8)

Resultat før skat 4,8 (3,5)

Egenkapital 20,8 (17,4)

Antal ansatte 37 (37)

Fidan Køle- og Elteknik A/S

Tøjstrupvej 35 , Allingåbro

Periode: 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 3,9 (1,9)

Resultat før skat 1,4 -(0,4)

Egenkapital 1,7 (0,7)

Antal ansatte 25 (23)

Nye selskaber

Ajour·REGNSKAB er sponsoreret af:

Hurtige, lokale

beslutninger

Röchling Meta - Plast A/S

Tøjstrupvej 31, Allingåbro

Periode: 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 10,8 10,7

Resultat før skat 2,6 2,0

Egenkapital 8,6 6,8

Antal ansatte 23 (23)

Sabro A/S

Holmagervej 2, Hornslet

Periode: 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 15,1 (14,7)

Resultat før skat 4,2 (5,4)

Egenkapital 5,8 (4,8)

Antal ansatte 80 (82)

Tage Thomsen A/S

Østervangsvej 1, Allingåbro

Periode: 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 17,5 (14,6)

Resultat før skat 3,1 (1,2)

Egenkapital 12,2 (10,9)

Antal ansatte 39 (38)

Alle beløb i mio. kr. · (forrige regnskabsår)

Norddjurs

30571827 GRENAA FITNESS ApS ...................................................................... 27.04.2007

30579178 RØNDE BYG ApS ............................................................................... 07.05.2007

30586514 Q8 ALLINGÅBRO ApS ....................................................................... 14.05.2007

30587499 COLEH4.COM ApS ............................................................................ 15.05.2007

Syddjurs

30565045 JKH ASSOCIATES ApS ....................................................................... 20.04.2007

30567374 HEFA MULTI ApS ............................................................................... 24.04.2007

30575032 DOWN UNDER RØNDE ApS ............................................................. 01.05.2007

30577698 RYOMGAARD MURERFORRETNING ApS ........................................ 03.05.2007

30496795 RANDERSVEJ 1, MØRKE ApS ...................................................................................... 07.05.2007

30578295 BYGMESTERVEJ - RINGE ApS ..................................................................................... 05.05.2007

30580605 HORNSLET AUTOLAK ApS ............................................................... 08.05.2007

30585615 KØBMANDEN PÅ ØER ApS .............................................................. 14.05.2007

30501470 KLAUS FOGEMANN TEXTILES ApS .................................................. 11.05.2007

30585410 ØER MARITIME FERIE ApS ............................................................... 14.05.2007

30589076 ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MARIANNE BJERAGER ApS .... 16.05.2007

30589602 PETER WILLIAM SØRENSEN ApS .................................................... 16.05.2007

30590708 DETAIL ENTREPRISE ApS ................................................................. 21.05.2007

30591062 LARS HØJ DOKUMENTAR ApS ........................................................ 21.05.2007

Konkurser, likvidationer og opløsninger

Norddjurs

28294565 ENGHAVEGÅRD HORSE-EQUIPMENT ApS ........................................................... 03.05.2007

Syddjurs

13218536 OLE K. CHRISTENSEN ApS ........................................................................................... 17.04.2007

19001636 KANNEGAARD EL ApS .................................................................................................. 25.04.2007

73641012 PLUS-TRAIL ApS ............................................................................................................... 25.04.2007

29181632 EMERGENCY LIGHT ApS .............................................................................................. 26.04.2007

75724810 CARL OLE BLOCH HADSTEN ApS ............................................................................ 30.04.2007

26674360 COTTAGE COMPANY DANMARK ApS ...................................................................... 03.05.2007

21405035 TORIA AUTO A/S ............................................................................................................. 03.05.2007

26992621 RØNDE BLIKKENSLAGERFORRETNING ApS ........................................................ 09.05.2007

Holding-, investerings- og ejendomsselskaber er undtaget.

www.sparekassendjursland.dk

2006 Mols-Linien’s bedste

Med et plus før skat på 52,5

mio. kr. kom Mols-Linien A/S

ud af 2006 med selskabets

bedste resultat nogensinde.

De realiserede en samlet

omsætning på 761,2 mio. kr.

mod 716,5 mio. kr. i 2005.

Fremgangen der således var

på 6,2%, oversteg også rederiets

tidligere udmeldte forventninger

til året.

Det flotte resultat skyldes en

positiv trafikudvikling og

omkostudvikling, herunder

fald i oliepriserne sidst på

året.

De mest markante ændringer

i overførsler er sket på ruten

Kalundborg-Århus. Her er

antallet af personbiler vokset

med 9,0% og lastbiler 1,7%.

Kapacitetsudvidelser

Selv om tallene fra 1. kvartal i

år har båret præg af periodevis

hårdt vintervejr, har marts

igen vist en stabil fremgang

både for personbiler og lastbiler.

Selskabet har truffet beslutning

om at anskaffe ekstra

Grenaa Havn kunne på sin

årlige generalforsamling præsentere

en rekordomsætning i

2006 på 42,8 mio. kr., den

bedste i havnens historie og

en vækst på 12,5% i forhold

til 2005. Resultatet før renter

og afskrivninger (EBITDA)

blev på knap 14 mio. kr. og

dermed også ny rekord.

Stigende udgifter til renter har

imidlertid påvirket regnskabet,

så det ender med et resultat

på -2,3 mio. kr. Det er havnens

massive investeringer,

der er finansieret med rentebærende

fremmedkapital, der

Mols - Linjen A/S

Færgevejen 60, Ebeltoft

Ejere: Scandlines Danmark A/S,

Rudersdal A/S, Investeringsforeningen

Bankinvest I,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(Danmark) m.fl.

Periode 01.01.06 - 31.12.06

Bruttofortjeneste 731,6 (689,2)

Resultat før skat 52,5 (39,1)

Egenkapital 420,0 (382,2)

Antal ansatte 492 (509)

Alle beløb i mio. kr. · (forrige regnskabsår)

Røde tal trods omsætningsrekord

har betydet renteudgifter i

2006 på 9,4 mio. kr.

Aktieselskabet, der er ejet af

Norddjurs Kommune, færdiggjorde

i 2005 en større havneudvidelse

med en samlet

investering på næsten 80

mio. kr.

Grenaa Havn A/S

Nordhavnsvej 1, Grenaa

Ejer: Norddjurs Kommune

Periode 01.01.06 - 31.12.06

Omsætning 42,8 (38,0)

Resultat før skat - 2,3 (0,1)

Alle beløb i mio. kr. · (forrige regnskabsår)

Ring og få en

personlig samtale

erhverv DJURSLAND · juni 2007

erhverv DJURSLAND · juni 2007

12 Ajour Ajour

tonnage med henblik på at

udvide kapaciteten og forbedre

servicekonceptet på begge

hurtigfærgeruter, ligesom den

positive udvikling på fragtruten

Kalundborg-Århus har

medført, at der er igangsat

undersøgelser omkring mulighederne

for øget kapacitet på

ruten.

Rederiet forventer at komme

ud af 2007 med et resultat på

mellem 50 og 60 mio. kr.

Der er omkring 500 ansatte i

rederiet.

13


14

For mange mennesker i Danmark er

det almene billede af Djursland desværre

ikke alt for positivt. Den negative

opfattelse er dels skabt ud fra

en række faktuelle kendsgerninger,

men nok så meget gennem et

noget fortegnet billede i medierne af

Djursland som et „underudviklet“

område med virksomhedslukninger,

arbejdsløshed og dårlig infrastruktur.

Men heldigvis er opfattelsen af

Djursland for rigtig mange mennesker

også forbundet med begreber

som fantastisk flot natur, ferie og frihed,

åbent hav, frisk luft og et godt

sted at bo.

Djurslands Erhvervsråd (DER) er

startet på et helt nyt fundament fra

årsskiftet. Tidligere var DER en

driftsorganisation, som bl.a. tilbød

information og rådgivning til virksomheder

i syv kommuner på

Djursland. Denne opgave er nu overgået

til Djursland Erhverv (DE), som

igen er underlagt Djurslands

Udviklingsråd (DUR). DUR består af

politikere og erhvervsfolk fra Nordog

Syddjurs kommuner og repræsentanter

for Region Midtjylland.

Det betyder, at Djurslands Erhvervsråd

nu er blevet et „rigtigt“ erhvervsråd,

valgt af erhvervslivet på

Djursland skal kort sagt være attraktiv, og fremstå med en

markant profil, som tiltrækker og udvikler fremtidens råstof:

Dygtige og engagerede mennesker, som kan gøre en forskel.

Djursland på vej

Synspunkt

Djursland til at varetage deres interesser.

DER’s opgaver bliver i fremtiden

at fungere som erhvervspolitisk

tænketank og sørge for at påvirke

det politiske system i en retning,

som tjener erhvervslivets interesser

bedst på Djursland.

Med et fælles erhvervsråd for hele

Djursland har vi heldigvis et godt

udgangspunkt, idet vi på denne

måde kan koncentrere os om indsatsen

for hele området. Det kommer

til at ske i samarbejde med de

store nabokommuner og vores nye

Region Midtjylland. Ingen tvivl om,

at sammenhold og koordineret indsats

gør stærk.

Og hvad er det så for en retning

eller strategi, som skal føre Djursland

ind i fremtiden? Den nye bestyrelse

i Djurslands Erhvervsråd har de

sidste måneder arbejdet intenst

med dette spørgsmål. Den nuværende

profil af Djursland er ikke tilfredsstillende

og vi ønsker at skabe

og tilskynde til fortsat udvikling på

Djursland med udgangspunkt i de

naturlige forudsætninger og styrker

vi har. På andre områder, hvor vi er

svage eller trues, skal vi naturligvis

styrkes.

Vi er ikke færdige med dette arbejde

endnu, men er dog nået så langt, at

vi kan se nogle muligheder og styrker

for Djursland: Djurslands enestående

natur skal bevares og udnyttes

aktivt. Det er godt for bosætning og

Finn Brødløs,

direktør for SCA Packaging Denmark,

Division Bølgepap og formand for

Djurslands Erhvervsråd.

den voksende oplevelsesindustri og

turisme, som i forvejen er godt på

vej. Djursland skal kunne tiltrække

og udvikle fremtidens råstof, som er

dygtige, veluddannede mennesker,

som via netværk og stor idérigdom

kan sætte gang i udvikling i eksisterende

virksomheder, men også

skabe iværksætteri og innovation på

kryds og tværs af landsdele og brancher.

Djursland har i forvejen et mylder

af små og mellemstore virksomheder

som udgør et kæmpe potentiale

for vækst, hvis vi forstår at tilskynde

denne udvikling. Specielt

har vi helt enestående naturlige forudsætninger

for udvikling inden for

energi- og miljøteknologi, som vil få

en kæmpe betydning i fremtiden.

Skal det lykkes at komme i den retning,

er der en række forhold som

skal være på plads. En god infrastruktur,

i form af lufthavn, gode veje,

adgang til motorveje, jernbaner,

færger og havne er altafgørende,

men også adgang til effektiv informationsteknologi

hører til de basale

forudsætninger. Målrettet og kvalificeret

uddannelse og kompetenceudvikling

er vigtig og stiller krav til vore

uddannelsesinstitutioner. Bosætning

af den „rigtige“ arbejdskraft stiller

krav til vore virksomheder og institutioner,

men det betyder også nye

krav til kultur- og fritidsudbud.

Djurslands Erhvervsråd ønsker at

påpege disse muligheder over for

alle, som kan være med til det kan

lykkes. Det gælder de lokale virksomheder,

institutioner, lokale politikere,

regionen og Folketinget, men

også EU, hvor vi som lokalområde

har gode muligheder for at få midler

til projekter, som kan støtte vores

strategi. Men i sidste ende er det op

til os selv på Djursland. Vi skal mobilisere

vore kræfter og i tæt samarbejde

være med til at udvikle Djursland.

erhverv DJURSLAND · juni 2007

En god samarbejdspartner

LO Djursland

Sekretariat: Aage Rasmussen

Nordre Strandvej 72, 8400 Ebeltoft

Tlf. 86 34 63 60 aageras@privat.dk

LAVPRIS

PÅ 1. KLASSE

Det er vores forretningsidé, at tilbyde

alle typer kvalitetstryksager

til lavpris. Vi kalder det lavpris på

første klasse. Vores team af fagfolk

råd-giver dig kompetent og har

fokus på sikkerhed og fleksibilitet.

Derfor kan du have tillid til Hornslet

Bogtrykkeri som grafisk leverandør.

Tingvej 36 · 8543 Hornslet

Telefon 8699 4511

www.hornslet-bogtrykkeri.dk

erhverv DJURSLAND · juni 2007

Grenaa

Knud Kildal

Børge Hove

Aksel Pedersen

Storegade 1, 8500 Grenaa

Telefon 86 3218 11

grenaa@revision-oest.dk

Ebeltoft

Aage Madsen

Østerallé 8, 8400 Ebeltoft

Telefon 86 344111

ebeltoft@revision-oest.dk

www.revision-oest.dk

Lifte til alle formål

- i varierende størrelser

og med forskellige udlæg.

Udlejning

• Trailerlifte

• Terrængående lifte

• Sakslifte

• Bomlifte

• Søjlelifte

• Aluminium

rullestilladser

Midtjysk Liftudlejning

Fabrikvej 12 · 8500 Grenaa

Tlf. 8632 7244 - 8758 7244

Fax 8758 7248

www.midtjysk-liftudlejning.dk

15


Systematisk Vedligehold

Myndighedsregler

Energimærkning

Projektledelse

Hans Jørgen Pedersen

Rådgivende Ingeniør & Energikonsulent

Lyngdalvej 39 · 8500 Grenaa · Tlf. 86309066

www.greniko.dk · E-mail: mail@greniko.dk

nyboligerhverv.dk

BUTIK/DETAILHANDEL LEJE

Grenaa - Lillegade 11

Flot butik i en af byens bedste gågader. Stueplan 78 kvm og 1. sal

55 kvm samt personalefaciliteter m.v. 40 kvm. Forbrug efter

måler. Sagsnr. 41349.

Nybolig Erhverv Grenaa

Østergade 9

8500 Grenaa

Tlf. 8632 2422

VI VED, DU KAN

FÅ RÅDGIVNING OG SERVICE HOS OS

HÅNDVÆRKER BUTIK

- bredt og dybt varelager

TRÆLAST - professionel rådgivning

- hurtig levering

Åstrupvej 16 · 8500 Grenaa · Tlf. 87 58 11 00

www.oline.dk

KONTOR/KLINIK LEJE

Grenaa - Nytorv 3, 1. sal

KOMPETENCEUDVIKLING

RÅDGIVNING SIKKERHED FLEKSIBILITET

Få en uddannelsespartner,

der gennem individuel

behovsafklaring og kompetent

rådgivning kan planlægge og

gennemføre effektive

uddannelsesforløb.

vilje til viden

Kontakt os og få mere af vide om,

hvordan du kan få hjælp til

kompetenceudvikling

| CV2 | N.P. Josiassensvej 44 | 8500 Grenaa |

| Telefon 87 58 04 20 | www.cv2.dk |

Kontorlokaler/klinik på 1. sal over Jyske Bank. Lejemålet har elevator

og er på 306 kvm. Beliggende tæt på gågaderne og gode parkeringsforhold.

Forbrug efter måler/fordelingstal. Sagsnr. 41606.

Årlig leje i kr. 138.000 Etageareal i kvm 173

Basisleje 500 kr. pr. kvm. Etageareal i kvm 306

Worldwide

erhverv DJURSLAND · juni 2007

More magazines by this user
Similar magazines