Udgave nr. 92

Fibernet sætter fart på Djursland 

Henrik B. Nielsen: 

Djurs Sommerland er en livsstil 

Syd vokser mere end Nord 

Planlægning betaler sig 

Medarbejderudvikling 

forbedrer indtjeningen 

Djursland på vej 

Færgevej 1 · Grenaa · www.mercatus.dk 

Høj standard – og aftaler du kan regne med 

A C T I V 

RENGØRING 

Vinduespolering, tæppe- og møbelrens 

Udsigten 21 · Grenaa · Tlf. 2147 8550 

Sammen bygger vi professionelt 

juni 2007

2 

Din lokale installatør 

BP Electric A/S 

Trekanten 44 B 

8500 Grenaa 

Tlf. 86 32 32 99 

www.bpelectric.dk 

Stenagervej 2 

8240 Risskov 

Tlf. 86 24 90 99 

Kvalitet til tiden 

DJURSLAND 

KLOAK-SERVICE 

ApS 

KLOAKRENSNING 

Udskæring af trærødder 

TV-inspektion 

Brønd- og rørsøgningsudstyr 

Facaderens 

Vandsandblæsning 

Højtryksrensning 0-3000 bar 

Betonsanering 

Tankrensning 

Kedelrensning 

3 

Slamtransport 0-30 m 

Olie- og kemikalietransport 

ULRIK SINDING 

ABILDSGÅRDSVEJ 10 · 8570 TRUSTRUP 

86 33 46 77 · 86 33 41 21 · Telefax 86 33 49 49 

DØGNVAGT 

www.u-sinding.dk 

Din lokale 

fragtmand på 

Djursland… 

Ekspres levering 

Afhenter og leverer på adressen 

Leverer døgnet rundt 

- via Århus til hele landet 

Århusvej 106 · 8500 Grenaa 

Tlf. 86 32 09 11 

www.riises-fragt.dk 

• Udkørsel af sten og grus 

• Transport af halm 

• Udlejning af teleskoplæsser 

• Udlejning af container 

• Arbejde med gummiged 

• Udkørsel af gylle 

VEGGERSLEV 86 33 21 44 

Veggerslev Vognmandsforretning ApS 

Grenaavej 41, Veggerslev, 8500 Grenaa 

Lufthavnskasteller 

Oplag: 2.500 ti gange årligt. 

Tekst, foto og annoncer må ikke benyttes erhvervsmæssigt 

uden skriftlig tilladelse fra redaktionen. Der 

må citeres fra bladet med kildeangivelser efter gældende 

regler. »Profilen« er betalt indlæg. 

REGNSKABER er sponseret af Sparekassen Djursland. 

Redaktion: Lars Chalmer Rasmussen (ansvarshavende) 

og Jens Nikolajsen. Journalist Jørgen Peter 

Thygesen. 

erhverv DJURSLAND · juni 2007 erhverv DJURSLAND · juni 2007 

Borgmester i Århus Nicolai Wammen (S) har 

ifølge Dagbladet Børsen atter pustet liv i 

snakken om en ny international lufthavn i 

Østjylland. Det skete da ATG-Aarhus 

Transportgroup afholdte en konference med 

fokus på infrastruktur og vækst. 

„Men problemet er fortsat, at dem, som 

allerede har en lufthavn, ikke vil af med den. 

Og dem, som kunne få en lufthavn, vil ikke 

have den. Jeg har heller ikke endnu set det 

projekt, som både politisk og forretningsmæssigt 

vil kunne gennemføres,“ sagde 

Nicolai Wammen blandt andet. 

Det kan undre at Nicolai Wammen har 

pustet nyt liv i idéen, der flere gange er 

skudt i sænk. Han holder således på den 

ene side gryden om en ny lufthavn i kog og 

melder på den anden side ud, at „de der har 

lufthavnen, ikke vil af med den.“ 

Forholdet er jo, at Aarhus Kommune selv er 

storaktionær i lufthavnen med en ejerandel 

på ca. 65%. 

Djursland har samlet en kraftig interesse i at 

forbedre infrastrukturen markant. Det er en 

interesse ejerne af Aarhus Lufthavn også 

entydigt og fokuseret burde bakke op om. 

Lillegade 6 

8500 Grenaa 

Telefon 86 32 20 11 

Telefax 86 32 36 16 

www.kvistjensen.dk 

grenaa@kvistjensen.dk 

Redaktionen 

Bladet modtager gerne stof: 

Mercatus Reklamebureau A/S, tlf.: 86 30 06 19 

eller redaktion@erhvervdjursland.dk 

Udgiver: Mercatus Reklamebureau A/S, Grenaa 

og Grefta Tryk A/S, Grenaa. ISSN1399-7424. 

Annoncer og design: Mercatus Reklamebureau 

A/S, tlf.: 86 30 06 19, www.mercatus.dk, 

annoncer@erhvervdjursland.dk 

Forside: adm. direktør for Djurs Sommerland A/S, Henrik B. Nielsen 

Fibernet sætter fart på Djursland 4 

Store dele af Djursland har hidtil ikke haft optimale 

betingelser for at kommunikere på Internettet. Det 

har ikke mindst erhvervslivet kunnet mærke. Nu 

kommer NRGi Fibernet A/S farende med en teknologi, 

der langt overgår, hvad teleselskaberne kan tilbyde. 

Henrik B. Nielsen: 6 

Djurs Sommerland 

er en livsstil 

Syd vokser mere end Nord 8 

I disse dage færdiggøres en befolkningsprognose 

for Syddjurs med et perspektiv frem til 2020. 

Planlægning betaler sig 10 

Erhverv Djurslands serie om generationsskifte 

slutter med en række gode råd og overordnede 

juridiske tips. 

Medarbejderudvikling 11 


HSM Industri A/S har på to år gennemført et 

kompetenceudviklingsprojekt. Det har givet 

virksomheden et løft i forretningsstrategien 

og kompetence løft til medarbejderne. 

kalender – navne – 12 

selskaber – regnskaber 

Djursland på vej 14 

Djursland skal kort sagt være attraktiv, og fremstå 

med en markant profil, som tiltrækker og udvikler 

fremtidens råstof: Dygtige og engagerede mennesker, 

som kan gøre en forskel. 

Tryk: Magasinet er trykt på miljøvenligt papir med planteoliefarver 

hos Grefta Tryk A/S, Grenaa, tlf. 86 322 922. 

Distribution: Bladet distribueres med Post Danmark til alle postregistrerede 

firmaer, forretninger og kontorer på Djursland. 

Abonnement: Få tilsendt Erhverv Djursland direkte til din postkasse 

for kr. 250,- pr. år excl. moms. eller gratis som pdf-fil til 

emailadresse. Kontakt: abonnement@erhvervdjursland.dk 

MURERFIRMAET 

NYBORG SØRENSEN 

ApS 

- Autoriseret kloakmester 

Ramten Hedevej 19 

Ramten · 8586 Ørum Djurs 

Tlf. 86 38 12 66 · Fax 86 38 16 63 

E-mail: nyborg-s@nyborg-s.dk · www.nyborg-s.dk 

Leder – Indhold 3

4 

Journalist Jørgen Peter Thygesen, Mercatus Reklamebureau AS 

Erhvervsudvikling 

Store dele af Djursland har hidtil ikke haft optimale 

betingelser for at kommunikere på Internettet. Det har 

ikke mindst erhvervslivet kunnet mærke. De store teleud- 

bydere kunne ikke se økonomi i Djursland. 

Nu kommer NRGi Fibernet A/S farende med en teknologi, 

der langt overgår, hvad teleselskaberne kan tilbyde. 

Uendelige datamængder vil kunne sendes med lysets 

hastighed til og fra store dele af Djursland. 

De større byer og erhvervsområder samt byerne 

langs banen kommer dog først. 

Kim Kjølhede, adm. direktør NRGi Fibernet A/S 

„Mængden af data på et fibernet er 

i princippet ubegrænset, det er kun 

brugerens udstyr, der sætter begrænsningerne.“ 

Det siger adm. 

direktør for NRGi Fibernet A/S Kim 

Kjølhede. „I dag har man i Danmark 

1,9 mio. husstande med en fast 

Internetforbindelse. Så det marked 

vil ikke vokse ret meget mere. Nu 

handler det om at få opgraderet sine 

forbindelser. Og det er her lyslederkablerne 

kommer ind som det suveræne 

alternativ. Ikke blot på grund af 

kapacitet og hastighed, men også 

sikkerhedsmæssigt i kraft af at kunderne 

i tilbuddet kan have deres servere 

og back-ups placeret eksternt. 

En firewall vil også kunne outsources.“ 

I dag er der ofte problemer i situationer 

med store datamængder og 

mange brugere – på én gang. Det 

problem eksisterer ikke, når der er 

tale om fibernet. 

Med fibernet følger også muligheder 

for at se tv i en meget høj digital 

kvalitet. Man kan få adgang til en tvportal, 

hvorfra man kan se programmerne, 

når man har tid. Der er 

muligheder for IP-telefoni og meget 

andet. 

Prioritering efter interesse 

Kim Kjølhede lægger ikke skjul på, 

at investeringerne i projektet skal 

matche andre investeringer på markedet. 

Derfor vil også udrulningsplanen 

følge den interessetilkendegi- 

erhverv DJURSLAND · juni 2007 erhverv DJURSLAND · juni 2007 

Fibernet sætter 

fart på Djursland 

velse, der måtte være. Man er godt 

i gang med et testområde ved 

Mesballe. Elev og Nimtofte vil følge 

efter. I Nimtofte, fordi man i forvejen 

er ved at grave byen op i forbindelse 

med et lokalt varmeværk, og 

fordi Lübker Golf Resort vil have 

den nyeste teknologi lagt ind i samtlige 

huse fra starten. I øjeblikket er 

også markedsføringen overfor private 

husstande gået i gang i området. 

Efter sommerferien starter en 

kampagne over for byerne langs 

jernbanelinjen fra Århus til Grenaa. I 

et samarbejde med BaneDanmark 

vil man lægge lyslederkabler ned 

langs skinnerne. Hvilke byer, der 

først bliver tilgodeset, vil afhænge af 

den lokale interesse. Kjølhede gør i 

Om 20 år er der fibernet 

alle steder i Danmark 

den forbindelse opmærksom på, at 

en fibernetforbindelse i et hus vil 

øge værdien i lighed med en investering 

i f.eks. en fjernvarmeforbindelse. 

I regi af NRGi Biz vil erhvervslivet i 

den kommende tid blive tilbudt forbindelser 

i pakker af 10 mbit. 

Samarbejde med djurslands.net 

Både Bjarke Nielsen, der har sine 

rødder i Norddjurslands bøvl-miljø og 

djurslands.net, og Kim Kjølhede ser 

gode muligheder i et samarbejde 

om etablering af Internet på Djursland. 

For det første vil det vare 

mange år før NRGi kommer ud til de 

mindste samfund på Djursland. 

„Derfor skal djurslands.net blot klø 

på de næste mange år,“ siger 

Kjølhede. „Man undlader jo ikke at 

anskaffe sig en ordentlig netforbindelse 

her og nu hvis perspektivet 

med at få fiber vil være 10 – 15 år 

frem i tiden.“ I de små samfund vil 

et samarbejde være til stor gavn for 

begge parter. For det andet kan man 

fra NRGi’s side se perspektiver i 

djurslands.net, som Kjølhede kalder 

en teknologisk rugekasse. Der er jo 

internationale perspektiver i det som 

Bjarke Nielsen og hans ligesindede 

har gang i. I øjeblikket arbejder de 

bl.a. på et trådløst net-projekt i 

Himalaya, og her varer det bestemt 

længe inden man ser et fiberkabel. 

Fra at ligge tilbage i den teknologiske 

udvikling i nogen tid, så kan 

Djursland hurtigt blive et førende 

område for den ypperste kommunikationsteknologi. 

„Om 20 år er der i 

øvrigt fibrer alle steder i Danmark, 

og til den tid har eksempelvis også 

TDC fibernet – eller de har købt sig 

ind hos el-selskaberne,“ lyder budskabet 

fra Kim Kjølhede. 

Erhvervsudvikling 5

Djurs Sommerland er en livsstil 

6 


Djurs Sommerland blev skabt af hotelejer Børge Godsk 

Jensen og musikagent Ole B. Nielsen tilbage i 1981. 

De havde fået en fornemmelse af, at en oplevelseskultur 

– og et sommerlandskoncept – var på vej blandt et 

stadigt stigende antal turister. De forsøgte sig i såvel 

Ebeltoft som ved Fjellerup Strand. Ingen af stederne 

mødte de nogen synderlig imødekommenhed. „Hvad 

skal da det til for,“ har de nok sagt i sognerådene. At 

det så blev Nimtofte, var måske nærmest en tilfældighed. 

„I dag er jeg taknemmelig for, at det ikke blev 

Ebeltoft,“ siger Henrik. „Vi ville muligvis have fået en 

nemmere start, men vi ville have fået et logistisk problem 

med at få en halv million gæster til og fra sommerlandet. 

Derudover ville vi formodentlig også have 

haft vort besvær med at finde muligheder for at kunne 

udvide.“ 

„Djurs Sommerland ligger måske ikke optimalt, men 

det ligger nogenlunde i midten af Djursland, og det er 

da centralt. Også i forhold til de andre tilbud på 

Djursland.“ Han erkender dog, at vejen fra Århus kan 

være besværlig for folk, der ikke er så hjemmevant i 

området. Meget nemmere går det fra Randers. 

Sammensætningen af attraktioner 

på Djursland er supergod 

Om at blive voksen 

„At blive leder af Djurs Sommerland var en større 

opgave, end jeg egentlig havde fornemmelsen af på 

daværende tidspunkt. Selv om jeg havde været ansat 

som sæsonmedarbejder i virksomheden, siden jeg var 

omkring 12 år, så var der meget, jeg skulle lære og 

sætte mig ind i. Medejeren Børge Godsk Jensen, som 

midlertidigt overtog ledelsen efter min fars død i 1996, 

vores daværende inspektør – og så min mor, bror og en 

række andre erfarne medarbejdere hjalp mig på vej.“ 

I dag ejes Djurs Sommerland alene af familien 

Nielsen. Michael B. Nielsen, Kirsten Nielsen og Henrik 

B. Nielsen. Michael har som direktør ansvaret for den 

daglige drift, for personalet og salgsstederne. Kirsten er 

regnskabschefen, og Henrik står som administrerende 

direktør for udvikling af virksomheden. En del dog i 

praksis i samarbejde med de øvrige. Djurs Sommerland 

er et aktieselskab, og bestyrelsen består ud over familien 

af deres advokat og revisor. Advokaten er formand. 

Henriks mor er den største aktionær, men der foregår i 

disse år et generationsskifte, hvor sønnerne i et planlagt 

forløb overtager en stadig større del af virksomheden. 

En anden virksomhed 

Vi sidder på Henriks lille og ganske enkle – men bestemt 

ikke overskuelige – kontor og taler om tingene. 

Vi taler om antallet af turiststeder på Djursland, om 

sammensætningen, om det at være Djurs Sommerland 

frem for eksempelvis Kattegatcentret. „Konkurrencen 

Personprofil 

bliver hele tiden hårdere. Men vi har den fordel, at 

mange af vore gæster kommer flere gange om året. Vi 

sælger rigtig mange sæsonkort. Eksempelvis Kattegatcentret 

skal skaffe nye kunder, nye turister og nye segmenter 

hele tiden. Det er en anderledes udfordring.“ 

Henrik mener i øvrigt, at sammensætningen af attraktioner 

på Djursland er „supergod“. Han mener, at 

attraktionerne tilfører området en betragtelig synergieffekt. 

Og alligevel havner vi igen ved spørgsmålet, om 

Djurs Sommerland skulle have ligget et andet sted. Nu 

tænker Henrik sig om: „Nej,“ siger han. „Beliggenheden 

skaber miljøet. Medarbejderne er med til at skabe 

virksomheden. Uden for sæsonen er vi omkring 20 

medarbejdere, men når det går løs, er vi 375. Fra skoleelever 

til pensionister. Og rigtig mange er lokale. Uden 

dem ville vi have været en anden virksomhed.“ 

Naboen i øst 

Mange af overnatningsstederne er i disse år ved at 

blive lavet om til ferieboliger. Folk har fået flere penge 

mellem hænderne, og de der har ferieboliger i området 

vælger i dag for fleres vedkommende ikke at leje deres 

bolig ud. Det skaber automatisk et fald i antallet af 

overnatninger. Et nyt og meget spændende tiltag er nu 

på vej lidt øst for Djurs Sommerland. Lübker Golf 

Ressort er ved at være en realitet. Ikke blot er projektet 

på vej med en række overnatningsfaciliteter som ferieboliger 

og et hotel. Det er først og fremmest et projekt, 

der vil tiltrække en hel ny gruppe turister til området. Til 

gavn for hele Djursland. Golffolket vil komme i et 

meget større antal, og mange af dem har jo også børn. 

„Poul Anker Lübker er et spændende bekendtskab. 

Hans projekt vil blive en saltvandsindsprøjtning af de 

helt store.“ Henrik griner lidt. „Tænk at der nogensinde 

skulle komme et to milliarder kroners projekt til Nimtofte. 

Til Nimtofte!“ 

Poul Anker Lübker og Henrik B. Nielsen har god kontakt. 

Der er kun omkring 100 ha, der skiller dem, og 

disse hektarer skal udnyttes til et fælles projekt, der vil 

kunne styrke begge attraktioner. „Lübker Golf Ressort 

og Djurs Sommerland vil blive et turistmæssigt kraftcenter,“ 

konstaterer han. 

Fritiden og friheden 

Nej, Henrik går ikke på storvildtjagt, som naboen vist 

gør. Men han spiller lidt golf ved Kalø Vig. Ikke langt fra 

hvor han bor privat sammen med sin kone og sine to 

små døtre. „Hvis man vælger et job, som det jeg har, 

så er der egentlig ikke ret megen fritid. Man kan sige, 

at mit job er en livsstil. Det hele smelter sammen. 

Enten er man ramt af den, eller også flygter man.“ Han 

fortæller, at han – og familien – som regel holder ferie 

på den måde, at de også får set på nogle attraktioner 

ude omkring. Hvor kan vi lære noget? „Sidst kørte vi i 

en lejet autocamper til Italien og på hjemvejen over 

Holland og Belgien. Der var noget, jeg skulle kigge på. 

Det tog ni dage, vi besøgte otte forlystelsesparker – og 

så kørte vi 5.400 km.“ Og det er jo godt klaret. Af familien. 

erhverv DJURSLAND · juni 2007 

Henrik B. Nielsen var en meget ung mand på 25, da faderen 

døde. Alligevel blev det ham, der skulle føre virksomheden 

videre. Ganske vist med megen støtte fra resten af familien og 

fra en lang række gode medarbejdere. Han var ikke alene.

8 


Siden 1980 er den danske befolkning vokset med 6%, 

så vi i dag er knap 5,5 mio. indbyggere. I den samme 

periode var stigningen i Århus Kommune 21% og i det 

gamle Århus Amt 15%. Norddjurs Kommune har ikke 

bevæget sig befolkningsmæssigt. 

I Syddjurs var man i 1980 34.000 indbyggere, og det 

tal er i dag vokset til 41.000. Det vil sige en stigning på 

20%. 5% siden 2001. I 2020 forventes folketallet at 

være steget til knap 44.000 – forudsat at det planlagte 

boligbyggeri realiseres. Og det er vel egentlig lidt forsigtigt, 

eller hvad? Det er 7,3% frem til år 2020. Men 

det er mere end den forventede befolkningsudvikling 

på landsplan. 

Generelt positive forventninger samt god, realiseret 

udvikling kan være en årsag til, at nogle familier vælger 

at bosætte sig i en kommune. Man vælger en kommune, 

der er gang i. I tilfældet Syddjurs Kommune skal de 

gode fremtidsudsigter også konkret ses i lyset af smuk 

natur og det stadig stigende behov for arbejdskraft i 

Århus. Og her er Syddjurs et rigtig godt alternativ til sin 

noget dyrere storby-nabo. Kommunen må betegnes 

som en vækstkommune – med gode muligheder for at 

få fat i tilflyttere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). 

Men antallet af pensionister forventes under alle 

omstændigheder at stige, specielt for aldersgruppen 

65-79 år. 

Søren Boelskifte (billede tv), Boelskifte Planlægning, 

har i tæt samarbejde med Allan Gyldendal Frederiksen 

og Mika Leth Pedersen (billede th) fra Syddjurs 

Kommune udarbejdet befolkningsprognosen. 

Planlægningsværktøjet, som kan lave de omstændelige 

beregninger, hedder ProPlan GIS. Et program Boelskifte 

har udviklet i samarbejde med ARTOGIS a/s. Det kan 

regne sig frem til de kommende krav til boliger, infrastruktur, 

skoler, plejehjem m.m. Og det kan regne alternativer 

ud, hvis man ændrer på forudsætningerne. 

Syd vokser mere end Nord 

I disse dage færdiggøres en befolkningsprognose for Syddjurs med et 

perspektiv frem til 2020. Det er interessant læsning, for hvad sker der 

her om 5, 8 og 12 år? Pluk af en rapport og et par samtaler. 

De erhvervsaktive og pensionisterne 

Lige nu har kommunen mange personer i aldersgruppen 

50-60 år. De fleste vil også være at finde i kommunen 

om 12 år. Det er hovedårsagen til det stigende 

antal pensionister de kommende år. Men samtidig har 

kommunen gode muligheder for at tiltrække de unge 

børnefamilier. F.eks. fra Århus. 

De fleste erhvervsaktive finder man i den vestlige del 

af kommunen. Typisk i Feldballe og Ugelbølle, hvor der 

„går“ godt seks erhvervsaktive på én pensionist. Men 

år 2020 er tallet nede på ca. 3,3, hvis man ikke markant 

får øget tilflytningen af unge familier. I Ebeltoft og 

Knebel er der i dag henholdsvis 2,3 og 3,0 erhvervsaktive 

for hver pensionist. Fremskrives disse tal til år 2020 

er de 1,6 og 2,2. Ebeltoft vil altså om 12 år være et 

rent pensionistmekka. Mange af disse pensionister har 

penge, er raske og rørige, og det er vel egentlig ikke så 

ringe. 

Øst og vest 

Planlægningschef hos Syddjurs Kommune Mika Leth 

Pedersen fortæller, at der tidligere var tradition for at 

borgerskabet i Århus tog til Ebeltoft for at rekreere sig. 

Og Ebeltoft – og hele den østlige del af kommunen – 

er erhvervsmæssigt stadig præget af livsstil og fritid. Af 

pensionister, ja. En fjerdedel af de erhvervsaktive i 


området har jobs direkte relateret til turisterhvervet. 

Den vestlige har et mere traditionelt erhvervsliv og er 

tættere forbundet med Århus og motorvejen. 

Flyttemønstre og hjemmefødninger 

Fra 1979 til 2007 har der været fraflytning af unge mellem 

16 og 22 år, og tendensen har været stigende. Der 

har i samme periode hele tiden været en netto tilflytning 

af børn. Tilsvarende har der været en tilflytning af 

personer fra midt i tyverne og op til 60 år. Efter 60-65 

års alderen begynder dødsfald at spille ind som en faktor 

på nettofraflytningen. Usædvanligt for Syddjurs 

Kommune i forhold til andre kommuner er, at der har 

været en netto tilflytning i aldersgruppen 40-60 år. En 

gruppe, der normalt ikke er særlig mobil. 

I den gamle Ebeltoft Kommune er antallet af arbejdspladser 

status quo. Men hvor godt halvdelen af de 

erhvervsaktive i vest i dag pendler – så er der i øst blot 

en tredjedel. Ifølge Mika Leth Pedersen har man i den 

tidligere Midtdjurs Kommune mødt stor interesse for 

tilflytning. Han fortæller i den forbindelse, at de syddjurske 

kommuner i mange år bl.a. har ført en aktiv landsbypolitik. 

Det lønner sig at „vedligeholde“ dem. Mange 

af de små samfund har de senere år mødt stor bevågenhed 

fra f.eks. udflyttere fra Århus. 

Søren Boelskifte har kigget på, hvor mange voksne 

mennesker, der bor i Syddjurs Kommune, og som sam- 

tidig har deres forældre boende i kommunen. For de 

30-årige bor moderen i kommunen i 42% af tilfældene. 

For de 40-årige er procenten 38. Disse såkaldte hjemmefødninger 

vil formodentlig ofte have fordele, når børnene 

er syge – eller hvis manden – den store, dejlige 

dreng! – nu skal forkæles lidt med mors frikadeller og 

brune sovs. Analysen viser nemlig, at det oftere er 

manden end kvinden, der bliver boende – eller flytter 

tilbage til hjembyen. 

Planlagt boligbyggeri 

Boligstørrelsen indgår som parameter for til- og fraflytningerne 

i kommunen. En lille bolig er en bolig på 1-2 

værelser. Typisk beboet af enlige unge mennesker eller 

enlige pensionister. Når husstandene øges, der kommer 

børn til, vil behovet for plads stige. En mellembolig 

er på 3-4 værelser – og en stor bolig er så større. 

I Ugelbølle 2% små boliger, mens der er 27% i 

Ebeltoft. Store boliger finder man typisk i Hornslet og 

Nimtofte-området, hvor procenten er 58. Det er blandt 

andet her, man finder de børnerige familier. 

Frem til år 2020 har Syddjurs Kommune planlagt at 

opføre omkring 2.550 boliger. Det er i gennemsnit ca. 

200 boliger om året. Knap 300 af de små, ca. 900 af de 

mellemstore – og endelig 1.350 store boliger. I 

Hornslet er der eksempelvis planlagt opførelse af ca. 

450 boliger. Det største enkeltområde, er Skelhøje ved 

Ebeltoft, hvor der de kommende år skal opføres 

omkring 730 boliger. 

Befolkningsprognosen bliver om kort tid offentlig tilgængelig. 

Den er udarbejdet af Boelskifte Planlægning 

v/Søren Boelskifte. 

Han er uddannet civilingeniør med speciale i statistik. 

Har endvidere en Ph.D. i anvendt statistik. Som økonomisk 

overbygning har han en HD i organisation. 

Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling 

erhverv DJURSLAND · juni 2007 9

10 

Advokat Ole Husum, Ret & Råd Djursland 

Generationsskifte: 

På Djursland har vi mange små og 

mellemstore virksomheder, der er 

særdeles veldrevne, men som drives 

på meget forskellige juridiske 

grundlag. Mange er personligt ejede 

virksomheder eller interessentskaber 

med flere ejere. Andre virksomheder 

er aktie- eller anpartsselskaber. 

Den typiske Djurslands-virksomhed 

er en personlig ejet virksomhed 

eller et aktie- eller anpartsselskab. 

Tunge skatteretlige aspekter 

Gennemførelse af et erhvervsbetinget 

generationsskifte er et emne, 

der involverer mange forskellige 

retsområder. Det er imidlertid kun 

sjældent, at andre end det skatteretlige 

giver anledning til de helt store 

overvejelser. De skatteretlige aspekter 

vejer meget tungt, idet et generationsskifte 

bør gennemføres, så 

de skattemæssige følger forsøges 

minimeret, så skiftet bliver muligt 

og ikke må opgives, fordi den nødvendige 

kapital ikke er til stede. 

Opgaven består i at adskille overdragelsestidspunktet 

fra beskatningstidspunktet, 

hvilket ofte sker ved en 

skatteudskydelse. Den likviditet, der 

er i virksomheden skulle gerne i 

størst mulig udstrækning forblive i 

Planlægning betaler sig 

Erhverv Djursland har bragt fem artikler om forskellige generationsskifter. Serien slutter her 

med en række gode råd og overordnede juridiske tips om generationsskifte. 

Generationsskifte VI 

virksomheden – uanset overdragelsen 

– for dermed at forbedre virksomhedens 

kapitalgrundlag, hvilket 

vil skabe et bedre forretningsmæssigt 

grundlag, når virksomheden 

fortsætter med nye ejere. 

Den bløde og den hårde opgave 

I generationsskiftesituationen taler 

man ofte om en „blød“ og en 

„hård“ opgave. Den „bløde“ består 

i at finde den rette person eller personer 

til at overtage virksomheden. 

Køberen eller familien, der skal overtage 

virksomheden skal have forståelse 

for virksomhedens kultur, medarbejderne, 

produktet, o.s.v. Den 

„hårde“ opgave består i at finde 

den rette skatteretlige model for 

skiftet. 

Nye lempeligere vikår 

En række ændringer for generationsskifter 

trådte i kraft den 1. juli 2002. 

Formålet var at øge erhvervslivets 

levedygtighed ved, gennem en 

række lempelser og nyskabelser 

inden for bl.a. successionsområdet 

(succession: indtræden i de skatteretlige 

forhold), at skabe mulighed 

for lempeligere overdragelsesvilkår – 

bl.a. i relation til udløsning af latent 

skat – ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. 

Der er bl.a. skabt 

lempeligere muligheder for overdragelse 

af en virksomhed til virksomhedens 

medarbejdere. 

Modeller og muligheder 

De mest almindelige modeller og 

muligheder kan beskrives således: 

• Overdragelse af en virksomhed 

med succession til familiekredsen 

• Overdragelse af aktier med 

succession 

• Overdragelse mellem ægtefæller 

• Successionsoverdragelse til 

medarbejderne 

• Aktieombytning 

• Fusion 

• Tilførsel af aktiver 

• Spaltning 

• Tilbagesalg til udstedende selskab 

Man kan ikke tale om en tendens 

for, hvilken generationsskiftemodel 

der generelt bør anvendes, idet 

dette afhænger af den enkelte virksomheds 

og ejers konkrete skattemæssige 

forhold. Det er imidlertid 

klart, at de relative nye regler giver 

en række nye muligheder. 

Klargøres til skifte 

Ofte vil det være nødvendigt at klargøre 

virksomheden til generationsskiftet. 

Det kan være relevant at 

„slanke“ virksomheden for egenkapital, 

så en evt. køber kan fremskaffe 

den nødvendige kapital. Ligeledes 

kan det undertiden være nødvendigt, 

at virksomhedens ledelse tilpasses 

et kommende generationsskifte. 

Endelig kan det være en idé, 

at lade virksomhedens kerneprodukt 

udvikle, og lade andre produkter 

vige pladsen. 

Vær i god tid 

Planlægning i god tid er imidlertid en 

fælles forudsætning for både den 

mindre og den mellemstore virksomhed 

for et vellykket generationsskifte. 

Dette bør ske dels på grund 

af ejerens økonomiske interesser, 

dels på grund af virksomhedens 

fremtid. 

Planlægningen foregår ofte i et samarbejde 

med virksomhedens ejer, 

revisor samt advokat. Alle tre i fællesskab 

kan ofte bibringe ejeren den 

optimale model for generationsskiftet, 

der ofte sker over en periode. 

Ole Husum er advokat m. møderet 

for Højesteret. Cand. jur fra Aarhus 

Universitet (kursusfag i skatteret). 

Medejer af advokatfirmaet Ret & 

Råd Djursland, der er Djurslands 

største advokataktieselskab med ca. 

30 medarbejdere, heraf 11 advokater. 


Samtlige medarbejdere har været samlet til to hel-dags arrangementer. Teknikere, mellemledere, 

teamledere og timelønnede har været delt op i grupper og har deltaget i en række kurser og seminarer. 

Mål: Ansvarlige, forandringsparate 

medarbejdere 

Ejerleder Esben Møllers overordnede 

mål med projektet var at sikre 

virksomhedens overlevelse gennem 

organisations- og medarbejderudvikling. 

„De hastige forandringer, som 

vi oplever i dag, kræver forandringsvillige 

medarbejdere og en fleksibel 

organisation.“ 

Esben Møller fastslår, at projektet 

kan mærkes på bundlinjen. „Nogle 

af de opgaver, vi udfører, kunne 

måske lige så godt være udført i 

Polen eller andre nye EU-lande. Men 

vi overlever, fordi vi har selvstændige 

medarbejdere, der tør tage de 

rigtige beslutninger på stedet. Vi 

uddelegerer ansvaret hele vejen ned 

gennem systemet, fordi vi skal overleve 

i kraft af engagerede, motiverede 

og fleksible medarbejdere,“ 

fremhæver Esben Møller. 

Konsulenter som projektledere 

Projektet blev gennemført med et 

EU-tilskud på 600.000 kr. Et tilsvarende 

beløb har virksomheden puttet 

i projektet plus investeret 3.000 

timer. Konsulenter fra Percepti 

Global A/S udarbejdede en foranalyse, 

hvis formål var at afdække 

emner, som medarbejderne var specielt 

optaget af. Foranalysen tog 

udgangspunkt i interview runde, 

hvor et repræsentativt udvalg af 

medarbejderne blev interviewet 

med henblik på at skabe et overblik 

over emner, som skulle behandles i 

projektforløbet. 

Processen fortsætter 

Efter 3.000 udviklingstimer er der 

udarbejdet en evalueringsrapport, 

der beskriver forløbet og samtidig 

bliver brugt i det videre interne 

arbejde. HSM har nedsat en styre- 

HSM Industri A/S har på to år 

gennemført et kompetenceudviklingsprojekt 

for samtlige 

medarbejdere. Projektet har 

givet virksomheden et løft i 

forretningsstrategien og kompetence 

løft til medarbejderne 

inden for ledelse, samarbejde 

og forandringsparathed. 

Medarbejderudvikling 


gruppe, der skal sikre gennemførelsen 

af en række forbedringsforslag, 

der er fremkommet under projektforløbet, 

til den aftalte tid og fastsatte 

økonomi. Der er en stærk fælles 

forståelse for, at medarbejderne skaber 

bedre resultater sammen, når 

der er fokus på helhedsløsninger. 

Balanceakt i hverdagen 

Et projekt af denne størrelse i en 

virksomhed, som samtidig skal 

sørge for, at den daglige forretning 

er på rette spor, og kunderne får 

den forventede service, viste sig til 

tider at være en krævende proces. 

Det har derfor været en balanceakt 

at prioritere og planlægge projektets 

aktiviteter i forhold til den normale 

arbejdsdag, uden at nogle aktiviteter 

blev forsømt. 

erhverv DJURSLAND · juni 2007 Erhvervsudvikling 11

Thorfisk hedder nu Aker 

Seafoods Denmark A/S 

Fiske-virksomheden, der er en 

del af den norske koncern 

Aker Seafoods ASA, har nu 

taget moderselskabets navn 

og skifter således fra Thorfisk 

A/S til Aker Seafoods 

Denmark A/S. 

Aker Seafoods er en af de 

mest markante virksomheder 

inden for fiskebranchen set i 

et globalt pespektiv. „Vi anser 

det for en stor fordel at være 

en del af en international 

fiskekoncern, både med hensyn 

til at sikre råvareforsyningen 

og have adgang til værdifuld 

knowhow og specialistviden 

på området,“ forklarer 

adm. direktør Poul Petersen 

om baggrunden for synliggørelsen 

af sammenhængen. 

Virksomheden omsatte i 2006 

for 570 mio. kr. og beskæftiger 

omkring 280 medarbejdere. 

Over halvdelen af produktionen 

eksporteres. 

Sundhed for Norddjurs-ansatte 

Norddjurs Kommune har sat 

fokus på sundheden med et 

projekt for samtlige kommunens 

medarbejdere. Projektet 

går ud på at tilbyde alle medarbejdere 

et sundhedstjek, 

som kan give viden om egen 

sundhed. Desuden vil medarbejderne 

blive tilbudt gratis 

kurser i bl.a. rygestop, kostvejledning 

og motion. 

„Aktiviteten er med til, at 

skabe trivsel og det forbedrer 

vores muligheder for at fastholde 

og rekruttere medarbej- 

dere,“ forklarer sundhedskoordinator 

Pia Moldt. „Vi vil 

meget gerne være kendt som 

en kommune, hvor sundheden 

og trivslen er i top.“ I 

første fase er det de ansatte 

på kommunens rådhuse, der 

har haft glæde af projektet, 

men i løbet af efteråret vil 

Sundhedsafdelingen udbrede 

det gratis tilbud til kommunens 

øvrige ansatte, så alle 

3.500 medarbejdere kan få 

glæde af tilbuddet. 

Tre strejkedag koster 4.000 

indenrigspassagerer 

På trods af fremgang på alle 

andre forretningsområder 

resulterer de tre SAS strejkedage 

i en samlet tilbagegang i 

lufthavnens passagertal i april 

måned på 2,4%. Strejken vurderes 

at have kostet godt 

4.000 indenrigspassagerer, 

hvilket udgør en tilbagegang 

på 18,2% i forhold til sidste 

år. 

Grundlæggende er Aarhus 

Lufthavn dog fortsat inde i en 

positiv udvikling, primært drevet 

af udenrigs rutetrafikken, 

hvor Ryanairs nye rute til 

Barcelona for alvor har fået fat 

i markedet. Umiddelbart før 

SAS strejkens ikrafttræden, lå 

lufthavnen samlet set 7% 

foran samme periode sidste 

år. 

Ny kommunal-direktør 

i Norddjurs 

Jesper Kaas Schmidt, 41 år, 

overtager topposten som 

kommunaldirektør i Norddjurs 

Kommune 1. august. Han er 

cand. scient. pol. fra Århus 

Universitet i 1990 og kommer 

fra en stilling som direktør for 

Social og Sundhed i Favrskov 

og han har tidligere været 

kommunaldirektør i Hinnerup 

Kommune. 

„Norddjurs Kommune er inde 

i en positiv udvikling, og det 

vil jeg gerne være en del af. 

Jeg kan ikke forestille mig et 

bedre job end at være kommunaldirektør 

her. Derudover 

ser jeg frem til at møde samarbejdspartnere 

og deltage i 

den lokale og regionale udvikling,“ 

siger Jesper Kaas 

Schmidt. 

Vil være en synlig chef 

Jesper Kaas Schmidt satser 

på at være synlig i organisationen 

over for de kommende 

små 3.500 medarbejdere. 

„Det er centralt at fokusere 

på god ledelse med henblik 

på at være en attraktiv 

arbejdsplads. Det er i sig selv 

en udfordring. Den udvikling 

ser jeg frem til at styrke yderligere 

i samarbejde med politikerne, 

ledelsen og medarbejderne,“ 

slutter den nye kommunaldirektør. 

Ny Djurslandberedskabschef 

Leif Bang, 57 år, er ansat som 

beredskabschef for det fælleskommunale 

beredskab på 

Djursland. 

Han kommer fra en stilling 

som distriktsbrandinspektør 

ved Beredskabsstyrelsen for 

Midt- og Nordjylland, hvor han 

har været ansat siden 2000. 

Forud herfor var han beredskabsinspektør 

ved beredskabet 

i Silkeborg i 5 år. 

Leif Bang har et indgående 

kendskab til beredskabet på 

Djursland, da hans funktion 

som distriktsbrandinspektør 

indebar løbende rådgivning og 

tilsyn med de kommunale 

beredskaber i Midt- og 

Nordjylland. Derudover har 

han i perioden 1986 – 1996 

været ansat som beredskabsinspektør 

ved Beredskabet i 

Grenaa. 

6-7. juni 2007 

Konference i Herning og København. 

Videncenter for Intelligente Tekstiler 

afholder 6. juni i København og 7. juni i 

Herning en konference – 100% 

Intelligent Textiles. Konferencen holdes 

på engelsk. Info: Dj. Erhvervsråd 

tlf. 8744 8181. 

7. juni 2007 

Fyraftensmøde hos S4. Kl. 16.00 - 

18.00. Advokat Mads F Petersen fra 

Advokatfirmaet Zacher & Andersen 

holder oplæg. 

Underleverandøraftaler/kontrakter, personalejura, 

hvordan man får sine 

penge hjem o.s.v. Der mulighed for at 

få svar på konkrete juridiske spørgsmål 

og endelig vil vi hører lidt om S4. 

Tilmelding nødvendig. Info: Dj. 

Erhversråd tlf. 8774 8181. 

23. august 2007 

Fyraftensmøde: Udvikling på 

Djursland. Kl. 16.00 - 19.00. for 

erhvervsliv, virksomheder og forretningsdrivende 

på Djursland. Formål for 

fyraftensmødet er at udbrede kendskabet 

til bl.a. fleksjobordningens muligheder 

for erhvervslivet og at komme i 

dialog med virksomheder og forretningsdrivende 

om dette. Info: 

Jobcenter Djursland tlf. 8759 4128. 

Oplysningerne offentliggøres uden 

ansvar. Der tages forbehold for trykfejl 

samt ændringer og aflysninger. 

Få relevante indlæg 

gratis optaget i 

Ajour·KALENDER og 

Ajour·NAVNE. 

Send stof til: ajour@ 

erhvervdjursland.dk 

Alle data er indhentet i perioden 

24.04.2007 - 25.05.2007. 

Kilder: Erhvervs- & Selskabsstyrelsen 

og NN Markedsdata. 

Gengivet uden ansvar. 

B.O. Vonsild Træindustri A/S 

Industrivej 15 - 17, Ryomgaard 

Periode 01.01.06 - 31.12.06 

Bruttofortjeneste 4,2 (3,0) 

Resultat før skat 0,8 -(0,2) 

Egenkapital 0,4 -(0,4) 

Antal ansatte 19 (23) 

Dansk Vilomix A/S 

Sjellebrovej 10, Mørke 

Periode: 01.01.06 - 31.12.06 


Resultat før skat 4,8 (3,5) 

Egenkapital 20,8 (17,4) 


Fidan Køle- og Elteknik A/S 

Tøjstrupvej 35 , Allingåbro 

Periode: 01.01.06 - 31.12.06 


Resultat før skat 1,4 -(0,4) 



Nye selskaber 

Ajour·REGNSKAB er sponsoreret af: 

Hurtige, lokale 

beslutninger 

Röchling Meta - Plast A/S 

Tøjstrupvej 31, Allingåbro 

Periode: 01.01.06 - 31.12.06 

Bruttofortjeneste 10,8 10,7 

Resultat før skat 2,6 2,0 

Egenkapital 8,6 6,8 


Sabro A/S 

Holmagervej 2, Hornslet 

Periode: 01.01.06 - 31.12.06 





Tage Thomsen A/S 

Østervangsvej 1, Allingåbro 

Periode: 01.01.06 - 31.12.06 





Alle beløb i mio. kr. · (forrige regnskabsår) 

Norddjurs 

30571827 GRENAA FITNESS ApS ...................................................................... 27.04.2007 

30579178 RØNDE BYG ApS ............................................................................... 07.05.2007 

30586514 Q8 ALLINGÅBRO ApS ....................................................................... 14.05.2007 

30587499 COLEH4.COM ApS ............................................................................ 15.05.2007 

Syddjurs 

30565045 JKH ASSOCIATES ApS ....................................................................... 20.04.2007 

30567374 HEFA MULTI ApS ............................................................................... 24.04.2007 

30575032 DOWN UNDER RØNDE ApS ............................................................. 01.05.2007 

30577698 RYOMGAARD MURERFORRETNING ApS ........................................ 03.05.2007 

30496795 RANDERSVEJ 1, MØRKE ApS ...................................................................................... 07.05.2007 

30578295 BYGMESTERVEJ - RINGE ApS ..................................................................................... 05.05.2007 

30580605 HORNSLET AUTOLAK ApS ............................................................... 08.05.2007 

30585615 KØBMANDEN PÅ ØER ApS .............................................................. 14.05.2007 

30501470 KLAUS FOGEMANN TEXTILES ApS .................................................. 11.05.2007 

30585410 ØER MARITIME FERIE ApS ............................................................... 14.05.2007 

30589076 ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MARIANNE BJERAGER ApS .... 16.05.2007 

30589602 PETER WILLIAM SØRENSEN ApS .................................................... 16.05.2007 

30590708 DETAIL ENTREPRISE ApS ................................................................. 21.05.2007 

30591062 LARS HØJ DOKUMENTAR ApS ........................................................ 21.05.2007 

Konkurser, likvidationer og opløsninger 

Norddjurs 

28294565 ENGHAVEGÅRD HORSE-EQUIPMENT ApS ........................................................... 03.05.2007 

Syddjurs 

13218536 OLE K. CHRISTENSEN ApS ........................................................................................... 17.04.2007 

19001636 KANNEGAARD EL ApS .................................................................................................. 25.04.2007 

73641012 PLUS-TRAIL ApS ............................................................................................................... 25.04.2007 

29181632 EMERGENCY LIGHT ApS .............................................................................................. 26.04.2007 

75724810 CARL OLE BLOCH HADSTEN ApS ............................................................................ 30.04.2007 

26674360 COTTAGE COMPANY DANMARK ApS ...................................................................... 03.05.2007 

21405035 TORIA AUTO A/S ............................................................................................................. 03.05.2007 

26992621 RØNDE BLIKKENSLAGERFORRETNING ApS ........................................................ 09.05.2007 

Holding-, investerings- og ejendomsselskaber er undtaget. 

www.sparekassendjursland.dk 

2006 Mols-Linien’s bedste 

Med et plus før skat på 52,5 

mio. kr. kom Mols-Linien A/S 

ud af 2006 med selskabets 

bedste resultat nogensinde. 

De realiserede en samlet 

omsætning på 761,2 mio. kr. 

mod 716,5 mio. kr. i 2005. 

Fremgangen der således var 

på 6,2%, oversteg også rederiets 

tidligere udmeldte forventninger 

til året. 

Det flotte resultat skyldes en 

positiv trafikudvikling og 

omkostudvikling, herunder 

fald i oliepriserne sidst på 

året. 

De mest markante ændringer 

i overførsler er sket på ruten 

Kalundborg-Århus. Her er 

antallet af personbiler vokset 

med 9,0% og lastbiler 1,7%. 

Kapacitetsudvidelser 

Selv om tallene fra 1. kvartal i 

år har båret præg af periodevis 

hårdt vintervejr, har marts 

igen vist en stabil fremgang 

både for personbiler og lastbiler. 

Selskabet har truffet beslutning 

om at anskaffe ekstra 

Grenaa Havn kunne på sin 

årlige generalforsamling præsentere 

en rekordomsætning i 

2006 på 42,8 mio. kr., den 

bedste i havnens historie og 

en vækst på 12,5% i forhold 

til 2005. Resultatet før renter 

og afskrivninger (EBITDA) 

blev på knap 14 mio. kr. og 

dermed også ny rekord. 

Stigende udgifter til renter har 

imidlertid påvirket regnskabet, 

så det ender med et resultat 

på -2,3 mio. kr. Det er havnens 

massive investeringer, 

der er finansieret med rentebærende 

fremmedkapital, der 

Mols - Linjen A/S 

Færgevejen 60, Ebeltoft 

Ejere: Scandlines Danmark A/S, 

Rudersdal A/S, Investeringsforeningen 

Bankinvest I, 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond 

(Danmark) m.fl. 

Periode 01.01.06 - 31.12.06 




Antal ansatte 492 (509) 


Røde tal trods omsætningsrekord 

har betydet renteudgifter i 

2006 på 9,4 mio. kr. 

Aktieselskabet, der er ejet af 

Norddjurs Kommune, færdiggjorde 

i 2005 en større havneudvidelse 

med en samlet 

investering på næsten 80 

mio. kr. 

Grenaa Havn A/S 

Nordhavnsvej 1, Grenaa 

Ejer: Norddjurs Kommune 

Periode 01.01.06 - 31.12.06 

Omsætning 42,8 (38,0) 

Resultat før skat - 2,3 (0,1) 


Ring og få en 

personlig samtale 



12 Ajour Ajour 

tonnage med henblik på at 

udvide kapaciteten og forbedre 

servicekonceptet på begge 

hurtigfærgeruter, ligesom den 

positive udvikling på fragtruten 

Kalundborg-Århus har 

medført, at der er igangsat 

undersøgelser omkring mulighederne 

for øget kapacitet på 

ruten. 

Rederiet forventer at komme 

ud af 2007 med et resultat på 

mellem 50 og 60 mio. kr. 

Der er omkring 500 ansatte i 

rederiet. 

13

14 

For mange mennesker i Danmark er 

det almene billede af Djursland desværre 

ikke alt for positivt. Den negative 

opfattelse er dels skabt ud fra 

en række faktuelle kendsgerninger, 

men nok så meget gennem et 

noget fortegnet billede i medierne af 

Djursland som et „underudviklet“ 

område med virksomhedslukninger, 

arbejdsløshed og dårlig infrastruktur. 

Men heldigvis er opfattelsen af 

Djursland for rigtig mange mennesker 

også forbundet med begreber 

som fantastisk flot natur, ferie og frihed, 

åbent hav, frisk luft og et godt 

sted at bo. 

Djurslands Erhvervsråd (DER) er 

startet på et helt nyt fundament fra 

årsskiftet. Tidligere var DER en 

driftsorganisation, som bl.a. tilbød 

information og rådgivning til virksomheder 

i syv kommuner på 

Djursland. Denne opgave er nu overgået 

til Djursland Erhverv (DE), som 

igen er underlagt Djurslands 

Udviklingsråd (DUR). DUR består af 

politikere og erhvervsfolk fra Nordog 

Syddjurs kommuner og repræsentanter 

for Region Midtjylland. 

Det betyder, at Djurslands Erhvervsråd 

nu er blevet et „rigtigt“ erhvervsråd, 

valgt af erhvervslivet på 

Djursland skal kort sagt være attraktiv, og fremstå med en 

markant profil, som tiltrækker og udvikler fremtidens råstof: 

Dygtige og engagerede mennesker, som kan gøre en forskel. 

Djursland på vej 

Synspunkt 

Djursland til at varetage deres interesser. 

DER’s opgaver bliver i fremtiden 

at fungere som erhvervspolitisk 

tænketank og sørge for at påvirke 

det politiske system i en retning, 

som tjener erhvervslivets interesser 

bedst på Djursland. 

Med et fælles erhvervsråd for hele 

Djursland har vi heldigvis et godt 

udgangspunkt, idet vi på denne 

måde kan koncentrere os om indsatsen 

for hele området. Det kommer 

til at ske i samarbejde med de 

store nabokommuner og vores nye 

Region Midtjylland. Ingen tvivl om, 

at sammenhold og koordineret indsats 

gør stærk. 

Og hvad er det så for en retning 

eller strategi, som skal føre Djursland 

ind i fremtiden? Den nye bestyrelse 

i Djurslands Erhvervsråd har de 

sidste måneder arbejdet intenst 

med dette spørgsmål. Den nuværende 

profil af Djursland er ikke tilfredsstillende 

og vi ønsker at skabe 

og tilskynde til fortsat udvikling på 

Djursland med udgangspunkt i de 

naturlige forudsætninger og styrker 

vi har. På andre områder, hvor vi er 

svage eller trues, skal vi naturligvis 

styrkes. 

Vi er ikke færdige med dette arbejde 

endnu, men er dog nået så langt, at 

vi kan se nogle muligheder og styrker 

for Djursland: Djurslands enestående 

natur skal bevares og udnyttes 

aktivt. Det er godt for bosætning og 

Finn Brødløs, 

direktør for SCA Packaging Denmark, 

Division Bølgepap og formand for 

Djurslands Erhvervsråd. 

den voksende oplevelsesindustri og 

turisme, som i forvejen er godt på 

vej. Djursland skal kunne tiltrække 

og udvikle fremtidens råstof, som er 

dygtige, veluddannede mennesker, 

som via netværk og stor idérigdom 

kan sætte gang i udvikling i eksisterende 

virksomheder, men også 

skabe iværksætteri og innovation på 

kryds og tværs af landsdele og brancher. 

Djursland har i forvejen et mylder 

af små og mellemstore virksomheder 

som udgør et kæmpe potentiale 

for vækst, hvis vi forstår at tilskynde 

denne udvikling. Specielt 

har vi helt enestående naturlige forudsætninger 

for udvikling inden for 

energi- og miljøteknologi, som vil få 

en kæmpe betydning i fremtiden. 

Skal det lykkes at komme i den retning, 

er der en række forhold som 

skal være på plads. En god infrastruktur, 

i form af lufthavn, gode veje, 

adgang til motorveje, jernbaner, 

færger og havne er altafgørende, 

men også adgang til effektiv informationsteknologi 

hører til de basale 

forudsætninger. Målrettet og kvalificeret 

uddannelse og kompetenceudvikling 

er vigtig og stiller krav til vore 

uddannelsesinstitutioner. Bosætning 

af den „rigtige“ arbejdskraft stiller 

krav til vore virksomheder og institutioner, 

men det betyder også nye 

krav til kultur- og fritidsudbud. 

Djurslands Erhvervsråd ønsker at 

påpege disse muligheder over for 

alle, som kan være med til det kan 

lykkes. Det gælder de lokale virksomheder, 

institutioner, lokale politikere, 

regionen og Folketinget, men 

også EU, hvor vi som lokalområde 

har gode muligheder for at få midler 

til projekter, som kan støtte vores 

strategi. Men i sidste ende er det op 

til os selv på Djursland. Vi skal mobilisere 

vore kræfter og i tæt samarbejde 

være med til at udvikle Djursland. 


En god samarbejdspartner 

LO Djursland 

Sekretariat: Aage Rasmussen 

Nordre Strandvej 72, 8400 Ebeltoft 

Tlf. 86 34 63 60 aageras@privat.dk 

LAVPRIS 

PÅ 1. KLASSE 

Det er vores forretningsidé, at tilbyde 

alle typer kvalitetstryksager 

til lavpris. Vi kalder det lavpris på 

første klasse. Vores team af fagfolk 

råd-giver dig kompetent og har 

fokus på sikkerhed og fleksibilitet. 

Derfor kan du have tillid til Hornslet 

Bogtrykkeri som grafisk leverandør. 

Tingvej 36 · 8543 Hornslet 

Telefon 8699 4511 

www.hornslet-bogtrykkeri.dk 


Grenaa 

Knud Kildal 

Børge Hove 

Aksel Pedersen 

Storegade 1, 8500 Grenaa 

Telefon 86 3218 11 

grenaa@revision-oest.dk 

Ebeltoft 

Aage Madsen 

Østerallé 8, 8400 Ebeltoft 

Telefon 86 344111 

ebeltoft@revision-oest.dk 

www.revision-oest.dk 

Lifte til alle formål 

- i varierende størrelser 

og med forskellige udlæg. 

Udlejning 

• Trailerlifte 

• Terrængående lifte 

• Sakslifte 

• Bomlifte 

• Søjlelifte 

• Aluminium 

rullestilladser 

Midtjysk Liftudlejning 

Fabrikvej 12 · 8500 Grenaa 

Tlf. 8632 7244 - 8758 7244 

Fax 8758 7248 

www.midtjysk-liftudlejning.dk 

15

Systematisk Vedligehold 

Myndighedsregler 

Energimærkning 

Projektledelse 

Hans Jørgen Pedersen 

Rådgivende Ingeniør & Energikonsulent 

Lyngdalvej 39 · 8500 Grenaa · Tlf. 86309066 

www.greniko.dk · E-mail: mail@greniko.dk 

nyboligerhverv.dk 

BUTIK/DETAILHANDEL LEJE 

Grenaa - Lillegade 11 

Flot butik i en af byens bedste gågader. Stueplan 78 kvm og 1. sal 

55 kvm samt personalefaciliteter m.v. 40 kvm. Forbrug efter 

måler. Sagsnr. 41349. 

Nybolig Erhverv Grenaa 

Østergade 9 

8500 Grenaa 

Tlf. 8632 2422 

VI VED, DU KAN 

FÅ RÅDGIVNING OG SERVICE HOS OS 

HÅNDVÆRKER BUTIK 

- bredt og dybt varelager 

TRÆLAST - professionel rådgivning 

- hurtig levering 

Åstrupvej 16 · 8500 Grenaa · Tlf. 87 58 11 00 

www.oline.dk 

KONTOR/KLINIK LEJE 

Grenaa - Nytorv 3, 1. sal 

KOMPETENCEUDVIKLING 

RÅDGIVNING SIKKERHED FLEKSIBILITET 

Få en uddannelsespartner, 

der gennem individuel 

behovsafklaring og kompetent 

rådgivning kan planlægge og 

gennemføre effektive 

uddannelsesforløb. 

vilje til viden 

Kontakt os og få mere af vide om, 

hvordan du kan få hjælp til 

kompetenceudvikling 

| CV2 | N.P. Josiassensvej 44 | 8500 Grenaa | 

| Telefon 87 58 04 20 | www.cv2.dk | 

Kontorlokaler/klinik på 1. sal over Jyske Bank. Lejemålet har elevator 

og er på 306 kvm. Beliggende tæt på gågaderne og gode parkeringsforhold. 

Forbrug efter måler/fordelingstal. Sagsnr. 41606. 

Årlig leje i kr. 138.000 Etageareal i kvm 173 

Basisleje 500 kr. pr. kvm. Etageareal i kvm 306 

Worldwide 

erhverv DJURSLAND · juni 2007

Udgave nr. 92 - Forside

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Udgave nr. 92 - Forside

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?