Magasinet Finans nr. 7/2007 (PDF) - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Magasinet Finans nr. 7/2007 (PDF) - Finansforbundet

Jernmanden

Bent Bjerregaard Thomsen har i over 25 år

klaret presset som erhvervsassurandør uden

at have en eneste sygedag. Står det til den

63-årige århusianer, tager han ti år mere

Sexchikane i mindre pengeinstitut

Pudsige møder med kunderne

TEMA: Rådgivning af iværksættere

Finansforbundets magasin nr. 7, 2007


Indhold

24

De hæver støtten

hos konkurrenten

224 medlemmer på

Færøerne gennemførte

en historisk strejke

42

Papir giver

tryghed

It-ansatte hos Nykredit

i gang med

masteruddannelse

2 Finans august 2007

8

Sexchikane i

mindre pengeinstitut

Ekspeditionsleder udsatte

nyansat for seksuelle

overgreb

28-35

Tema: Rådgivning af iværksættere

Banker og vækst-iværksættere

er ofte umage par, som

ikke taler samme sprog, til

stor ulempe for alle

46

Der skal mere

end en hoppe til

Lena Frandsen fylder en

del af sit otium ud med at

opdrætte heste

14

Hundredvis af

kameraer på

bankfacaderne

16

Jernmanden

63-årige Bent Bjerregaard

Thomsen stortrives

i jobbet som

erhvervsassurandør

36

Pudsige møder

med kunderne

Fuldmægtig på

toiletbesøg i

sommerhus uden vand

Læserbrev

Internationalt

Spørgehjørnet

Frikvarter

Ajour med Finansforbundet

Ledere

Ledige og seniorer

38

48

49

50

52

53

54


Danske banker nærige med velgørenhed

Danske banker er gode til at tjene penge, men når det handler

om at give penge tilbage til samfundet, er de lysår efter udenlandske.

Berlingske

På den tredobbelte bundlinje, der handler om profit, people and

planet – er danske banker kun gode til profit. Mest velgørende

er Danske Bank ved at bruge 0,43 procent af overskuddet før skat.

Mens Northern Rock bruger 5 procent.

Klækkelige dusører skaffer ansatte

Overraskende mange chefer udbetaler dusører i jagten på

nye medarbejdere.

Børsen

Så er der ekstra bonus til dygtige medarbejdere. I stedet for at betale

dyre headhuntere for at skaffe ny arbejdskraft er stadig flere chefer i den

finansielle sektor gået over til at udlove en dusør til de medarbejdere, der

skaffer en ny medarbejder.

Månedens resultater

Nykredit blogger

Nykredit hopper med på blog-bølgen. Kunder kan komme i

dialog med Nykredits medarbejdere gennem webblogs.

Jyllands-Posten

Bloggen er virksomhedernes nye vidunder, der bliver sat i forreste række, hvis

man vil være en moderne virksomhed. For bloggen er hurtig og uhøjtidelig og

kan bruges til at give Nykredit en menneskelig udstråling.

Banker skyder penge i sharia-lån

Fire store pengeinstitutter er parat til at skyde kapital i

en ny type rentefri halal-boliglån til muslimer.

Nyhedsavisen

Langt om længe har nogle banker fået regnet på, at der kan tjenes

penge på lån til muslimer, der ifølge deres tro ikke må betale renter,

hvis lånene gives som halal-lån, hvor kunden slipper for renter mod at

betale en højere markedspris.

Finans august 2007 3


Nyheder

Forsikringsselskaber havde rekordoverskud

Forsikringsselskaberne tjente i 2006 10,1 milliarder kroner. Lagt sammen med pengeinstitutternes

overskud, rundede finanssektoren sidste år et overskud på 52,5 milliarder kroner

10,1 milliarder kroner, svarende til næsten 28

millioner kroner i døgnet eller 1,1 millioner kroner

i timen.

Så meget tjente de danske skadesforsikringsselskaber

i 2006 ifølge en opgørelse fra

Finanstilsynet, som er baseret på indberettede

årsregnskaber for 109 direkte tegnende skadesforsikringsselskaber.

Det er 46,9 procent

mere end året før, og i forhold til 2004 er forsikringsselskabernes

overskud steget med over

90 procent.

Allan Bang

4 Finans august 2007

Tallene understreger, at den danske finanssektor

er inde i en ualmindelig indbringende periode.

For seks uger siden udsendte Finanstilsynet en

opgørelse, der viste, at pengeinstitutterne i

2006 også havde rekordindtjening med ikke

færre end 42,4 milliarder kroner.

Det forsikringstekniske resultat for branchen

steg med hele 94 procent sidste år til 6,6

milliarder kroner. Årsagen er, at præmieindtægterne

korrigeret for genforsikring steg med 8,3

procent, samtidig med at erstatningsudgifterne

faldt med 1,8 procent. Samtidig steg investeringsafkastet

med knap 23 procent til 7,9 milliarder

kroner.

Målt på bruttopræmier er Tryg den største

forsikringskoncern med en andel på 21 procent

af markedet. Derefter følger Topdanmark med

18,7, Codan med 13,4 og Alm. Brand med 9,5

procent.

Tilsammen udgør de fire skadesforsikringskoncerner

knap 63 procent af markedet. Se

hele opgørelsen på finanstilsynet.dk./cjo

NFU-konference:

Fortsæt dansen med arbejdsgiverne

Den nordiske dans er bedre end den angelsaksiske boksekamp,

vurderer forsker i fagforeningstraditioner

Christina Colclough, kandidatstipendiat på Forskningscenter

for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved

Københavns Universitet, skitserede to fagforeningstraditioner

i Europa for de godt 100 deltagere fra de nordiske

finans- og forsikringsforbund på NFU’s (Nordiske Finansansattes

Union) konference om transnationale fagforeningsstrukturer

den 7.–8. juni i Malmø. Der er den

angelsaksiske boksekamp, og så er der den nordiske

dans.

"Man kan karakterisere den nordiske model som en

elegant vals, hvor parterne af og til godt nok kommer til

at træde hinanden over tæerne, men hvor samarbejdet

fundamentalt er præget af venlighed, konstruktivitet og

vilje til at nå et fælles resultat. Og i betragtning af at de

nordiske lande netop af World Economic Forum er udnævnt

til nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier

– på trods af relativt høje lønomkostninger - kan det

jo ikke være helt galt, hvad I gør", sagde forskeren.

Selvom modellen er et forbillede for mange andre

lande, er den under pres af internationalisering, fald i

organisationsprocenter, voksende individualisering med

mange kontraktansættelser og flere politiske indgreb.

Formand for Finansforbundet Allan Bang, der er præsident

for både NFU og for UNI Finance, benyttede lejligheden

til endnu en gang at argumentere for indførelsen af et

system, der kan håndtere uoverensstemmelser på tværs

af grænser – et tværnationalt tvistløsningssystem – og

for, at der også bliver en tværnational konfliktret:

"Arbejdskraft, varer og penge bevæger sig frit over

grænserne. Løsning af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet

og konfliktretten skal følge med. Vi skal værne

om og udbrede de principper, vi har kæmpet os frem til

i Norden. Og så skal vi have et europæisk direktiv, der slår

medarbejderindflydelse fast én gang for alle. Som det er

nu, er det ligesom at spille ludo. Hver gang vi begynder

forhandlingerne om et nyt direktiv på arbejdsmarkedet,

bliver de faglige organisationer slået tilbage til start og

skal kæmpe for deres indflydelse i SE-selskaber, ved

fusioner, ved flytning af hovedsæder, eller hvad det aktuelle

direktiv nu handler om", sagde Allan Bang./ET


Bankanalytiker: Det bliver sjovere at være kunde

Northern Rocks indlånskonti med en rente på fem procent har skærpet konkurrencen om kunderne

På få måneder har Englands femtestørste bank, Northern Rock,

fået 10.000 kunder i Danmark og rusket godt op i konkurrencen

om kundernes gunst pengeinstitutterne imellem.

"Vi er ikke et alternativ til kundernes primære bank. Vi har kun

et enkelt produkt, men kunderne kan lide konceptet", siger Jan

Thygesen, direktøren for den danske filial af Northern Rock til

Finans og henviser til, at målet det første år om at opnå indlån

for to milliarder kroner er inden for bekvem rækkevidde mindre

end fem måneder efter bankens etablering i Danmark den 7. februar.

Bankanalytiker Bjarne Jensen vil ikke sætte tal på, hvad indtrængere

som Northern Rock kan komme til at betyde for indtjeningen

i den danske banksektor. Men for ham er der ingen

tvivl. Konkurrencen stiger. Krigen om kunderne er for opadgående,

og det bliver sjovere og sjovere at være kunde:

"De vil snuppe andele, og de suger, hvor de kan. Sådan er

vores samfund nu engang indrettet, og det er ikke noget at pive

over", mener Bjarne Jensen, der driver konsulentfirmaet Bjarne

Jensen Consult.

Danskerne er blevet bedre til at gå på pension

Hvis ikke man holder sig i gang, dør man af det, lyder erfaringen i Ældre Sagen

Danskerne bliver bedre og bedre til at gå

på pension, vurderer konsulent Knud Erik

Madsen fra Ældre Sagen, som i otte år

har undervist på seniorkurser.

I dag har det store flertal en uddannelse

og kommer fra et arbejdsmarked,

hvor man i stadig højere grad skal disponere

sin egen tid. Samtidig bliver folk

jævnligt udsat for forandringer på jobbet,

og det giver dem flere og flere strenge at

spille på. Men det gælder om at forberede

sit otium.

"Hvis de ikke har sørget for at opbygge

alternative netværk i tide, er der stor

risiko for, at de sætter sig hen foran

fjernsynet hele dagen, de gider ikke lave

mad, og de har ikke længere lyst til at

være sammen med andre. De får mindreværd

og bliver måske depressive. Det dør

man af", siger Knud Erik Madsen.

Den 66-årige konsulent i Ældre Sagen

arrangerer seniorkurser om livet som

pensionist for folk fra 50 år og op, for det

gælder om at forberede sig i god tid.

Deltagerne fortæller om deres interesser,

inspirerer hinanden og bliver klar over,

hvor de skal finde deres nye netværk.

"De skal helst søge netværk, allerede

mens de er i job, men det er også vigtigt, at

de gør noget ud af deres senkarriere, så de

fortsat udvikler sig. Ellers risikerer de at miste

jobbet før tid", siger Knud Erik Madsen.

Bankanalytikeren er også overbevist om, at danskernes holdninger

til at "have bank" vil ændres over tid. Vi vil shoppe rundt.

"Det er jo ligesom, da Aldi og Netto trængte ind på markedet.

I starten var det ikke rigtig fint, og man luftede ikke gerne de

gule poser. Nu er det helt accepteret. Vil de etablerede være

med, så må de gå til den. Det er det, Danske Bank og Nordea

gør. De er formodentlig irriterede over tabte markedsandele. De

prøver at tryne de nye. Men det er klogt af dem at bevæge sig

og begynde at dele med kunderne"./ET

Læs side

22-23

Når mænd har sværere ved at blive pensionister,

hænger det sammen med, at

der er frit valg på alle hylder. Men det kan

være svært at begrunde, hvorfor man vil

spille golf frem for at tage på udflugt.

Derfor oplever mange mænd, at alt bliver

ligegyldigt.

Kvinden er vant til at være sin egen

iværksætter. Hun gør rent og laver mad

og får i det hele taget hjemmet til at fungere,

så hendes rolle som administrerende

direktør i huset kører videre. Hun gør

nytte og nyder anerkendelse, når hun

passer børnebørnene. Ingen roser manden

for at samle på frimærker./ HS

Læs også side 46-47

Finans august 2007 5


Nyheder

20 procent flere arbejdsulykker i finanssektoren

Flere medarbejdere kommer til skade med ryggen eller udsættes for psykisk chok.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker i finanssektoren steg med over 20 procent i 2006

til 182 mod 151 i 2004 og 2005, viser Arbejdsskadestatistikken

Efter at have ligget stabilt på 151 i 2004 og 2005 steg antallet af anmeldte

arbejdsulykker i finanssektoren med over 20 procent i 2006 til

182. Det viser Arbejdsskadestatistikken, som Arbejdsskadestyrelsen har

udsendt.

Stigningen er påfaldende, idet antallet af bankrøverier – som normalt

er den væsentligste ulykkesårsag i branchen – faldt til 69 i 2006 fra henholdsvis

98 og 121 i årene før.

Sidste år blev der anmeldt 47 arbejdsulykker inden for finanssektoren

som følge af overbelastning. Året før var tallet blot 21, viser Arbejdsskadestyrelsens

opgørelse. En del af overbelastnings-skaderne går ud over

ryggen. Ved 26 ulykker i 2006 blev ryggen beskadiget, hvilket er markant

flere end de foregående år, hvor tallene var 18 og 19.

33 anmeldelser i 2006 skyldtes psykisk chok (udløst af bankrøvere),

6 Finans august 2007

32 fusioner i sektoren siden 2005

Kundernes krav om topprofessionel rådgivning og ønsket om at klare de stadig stigende

administrationsomkostninger er de hyppigst brugte argumenter for at fusionere

Siden 2005 har der været 32 fusioner

eller overtagelser – langt de fleste i Jylland,

viser en opgørelse, som Nyhedsbrevet

Finans har foretaget.

Lars Danmark, direktør i Østhimmerland

Andelskasse, som i marts i år fusionerede

med Onsild Andelskasse, mener,

at fusioner er med til at skabe fremgang

for virksomheden.

"Nu, hvor vi er blevet et større pengeinstitut,

kan vi trække på ekspertise inden

for blandt andet kredit, investering

og pension. På den måde er vi sikre på at

kunne levere rådgivning og løsninger, der

som minimum matcher de store pengeinstitutters,

samtidig med at kunderne

fortsat vil nyde godt af, at vi er et lokalt

mens der i 2005 blot var 22 anmeldelser, hvor psykisk chok angives som

årsag.

Den tredje markante årsag til, at ansatte i finanssektoren kommer til

skade, er fald/styrt. I 2006 var der 55 fald/styrt, som blev anmeldt – et

mindre end året før, men flere end de 40 fald-/styrt-ulykker, som blev

anmeldt i 2003 og 2004. Der anmeldes dog stadig færre arbejdsulykker

i finanssektoren end i 2003, hvor tallet var 220, hvilket Finansforbundets

næstformand, Kent Petersen, glæder sig over.

"Det er positivt, at der over en længere periode kan konstateres et

faldende antal arbejdsulykker, men det er klart, at en stigning på 20 procent

over de sidste par år vækker bekymring. Nu må vi sammen med arbejdsgiverne

kigge nærmere på årsagerne og se, om vi kan forebygge

yderligere for at undgå flere ulykker", siger Kent Petersen./cjo

pengeinstitut", forklarer han og understreger,

at man valgte fusionen af frivillighedens

vej og ikke af nød.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der

ud over at beskæftige sig med fremtidens

arbejdsmarked har løst udviklingsopgaver

for blandt andre Danske Bank

og Nordea, er ikke i tvivl om, at fusioner

også i fremtiden vil blive en stor del af de

små pengeinstitutters hverdag.

"Den væsentlige årsag er, at kunderne

stiller større krav til pris og ydelser. Og i

øjeblikket ser vi en priskonkurrence, som

vi ikke har set i lang tid. Selvom de små

pengeinstitutter i de senere år har tjent

mange penge på deres ydelser, så vil administrative

omkostninger blive for stor

en byrde for dem, og konsekvensen er,

at de ikke overlever i den hårde konkurrence.

Derfor vil det af strategiske grunde

kunne betale sig at stå sammen", vurderer

Jesper Bo Jensen.

Han mener dog ikke, at fusioner nødvendigvis

er løsningen.

"Det vigtigste er, at de små pengeinstitutter

bliver velkørende. Det er ikke

givet, bare fordi man bliver større. Der

skal med andre ord være et mål med det,

eksempelvis at man bedre i samarbejde

kan få erhvervskunder og løfte de administrative

opgaver"./SF

Se opgørelsen over fusioner på finansforbundet.dk

– gå ind under Nyheder

og Nyhedsbrevet Finans nr. 14.


UDDANNELSE ER AFGØRENDE

FOR SEKTORENS OMDØMME

Efteruddannelse og kompetenceudvikling er et varemærke

for vores sektor. Noget af det, som vores virksomheder er

rigtig gode til.

Veluddannede rådgivere betyder tryghed og sikkerhed for

kunden. Men uddannelse er også afgørende for sektorens

omdømme, når offentlighedens kritiske lys er rettet mod

den, mod medarbejderne og mod bestemte ydelser.

Med lovforslaget om indførelse af en ny lånetype, de særligt

dækkede obligationer eller SDO-lånene, som de forkortes,

kastede regeringen i foråret en afsikret håndgranat ind på

det danske finansielle marked. Lånene giver pengeinstitutterne

adgang til det attraktive boligmarked og bryder

dermed en mere end 100 år gammel borgfred mellem

pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne om, hvem der

tager sig af hvad.

Lovforslaget blev modtaget med tilfredshed af nogle i sektoren

og kritik fra andre. Det ændrede dog ikke ved forslaget,

som blev vedtaget med et bredt flertal til ikrafttrædelse

1. juli.

Debatten handlede ikke kun om, hvem der skal have ret til

finansiering af boliger. Den handlede også om, hvem der

kunne rådgive om boliglån. Om rådgiverne i pengeinstitutterne

var uddannede til at rådgive kunderne og svare på

deres spørgsmål, når loven trådte i kraft.

Virksomhederne har grebet uddannelsen forskelligt an. Men

alt tyder på, at virksomhederne lever op til deres ansvar, og

at medarbejderne i de virksomheder, der hurtigt er på banen

med de nye lån, allerede har fået efteruddannelse, der

gør dem i stand til at give kunderne kvalificeret rådgivning.

Især Forbrugerrådet var kritisk og satte spørgsmålstegn

ved rådgivernes vilje og evne til at give kunderne en god

og hæderlig rådgivning. De talte for nye og skrappere krav

og anbefalede, at der skulle udfyldes et standardskema ved

boligrådgivning. Det blev dog kategorisk afvist af partierne

bag lovforslaget som unødvendigt.

Hermed har efteruddannelse endnu engang vist sin værdi

for virksomhederne. Uddannelse er et bolværk mod angreb

på virksomhedernes og medarbejdernes troværdighed og

etik. Og sagen viser, at medarbejdernes kompetencer og

evner til hurtigt at omstille sig til nye produkter ikke kun opfylder

kundernes behov for rådgivning, men i stigende grad

også er garanten for, at sektoren opfattes som troværdig og

kan bryste sig af et godt image.

Kent Petersen

Næstformand

Allan Bang

Formand

Michael Budolfsen

Næstformand

Leder

Finans august 2007 7


Magtmisbrug

8 Finans august 2007


Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Jakob Mark

28-årige Mette blev udsat for berøringer på bryster og lår, mails med seksuelle

undertoner og et seksuelt overgreb af ekspeditionslederen, der skulle lære hende

bankfaget. Først efter pres fra tillidsmanden og flere medarbejdere besluttede

ledelsen at fyre Mettes mentor

Da 28-årige Mette Jensen (opdigtet navn – hendes rette

navn er redaktionen bekendt) vender hjem til hjemegnen efter

endt studium, får hun ret hurtig ansættelse i et mindre pengeinstitut.

Et drømmejob, hun før kun turde drømme om. Men

drømmejobbet i den lille by skal snart vise sig fra sin mere

mørke side.

Som nyuddannet akademiker og ny i finanssektoren gennemgår

Mette finanstrainee-uddannelse på ti måneder og får

samtidig en mentor tilknyttet på arbejdspladsen. Valget falder

på ekspeditionslederen, en mand i 50’erne, der har været i

pengeinstituttet i over 25 år.

”Han var så hjælpsom, at han end ikke ville lade andre hjælpe

mig, det var nærmest et problem, hvis andre kollegaer ville

hjælpe. Vi sad rigtig meget sammen, og han klappede mig ofte

på skuldrene”, husker Mette.

Men gradvist bliver de venskabelige klap afløst af mere intime

berøringer.

”Han ville ofte have, at vi skulle sidde ovenpå, når sager

skulle gennemgås, og ikke nedenunder, som de andre gjorde.

Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende

tone sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham. Hvis jeg

sagde nej, tog han fat i mig og trak mig ligesom ned. Andre

gange, når vi sad nede ved hans bord, lagde han hånden på mit

lår under skrivebordet. En gang placerede han min hånd mellem

hans ben. Jeg blev meget forskrækket. Jeg kunne flytte

hans hånd igen og igen, uden resultat. Nogle gange opgav jeg

"Jeg skulle sidde ved siden af ham, og ofte kunne han i en beordrende tone

sige, at jeg skulle sidde på lårene af ham."

Sexchikane i mindre pengeinstitut

for at få lært noget. Andre gange blev jeg vred, men så blev

han kort for hovedet og vred på mig med det resultat, at han

ikke ville hjælpe mig med det faglige”, fortæller Mette.

Set i bakspejlet kan Mette se, at der foregik en slags byttehandel.

Hvis hun gjorde, som han sagde, og accepterede berøringerne,

fik hun den faglige viden, som hun higede efter.

”For at få det mest mulige ud af dagen fagligt så lod jeg

gradvist mine grænser blive rykket. Jeg var jo afhængig af

ham for at lære mest muligt. Desuden er jeg meget autoritetstro

af natur og satte derfor ikke tilstrækkelige spørgsmålstegn

ved ”bossens” metoder”, forklarer hun.

Seksuelle undertoner i mails

Til tre-måneders-samtalen med ledelsen er der ikke andet

end ros til både Mette og mentoren. Alle har et indtryk af, at

Mette og mentoren har et rigtig godt samarbejde, og Mette

giver også udtryk for, at hun trives i jobbet.

Men det gør hun ikke. De intime berøringer bliver suppleret

med daglige mails med sætninger som ’Jeg savnede dig’ og ’Er

missen våd’? Han siger også til hende, at de jo bare kan være

sammen seksuelt en gang, så skal han nok lade hende være.

Mette prøver at affærdige hans tilnærmelser, men det er, som

om han overhovedet ikke hører hende.

En dag, hvor de spiser is inde i kaffestuen, rejser han sig op

og kigger søgende ud af døren for at være sikker på, der ikke

kommer nogen, hvorefter han stiller sig bag hendes stol og

ggg

Finans august 2007 9


Magtmisbrug

ggg

10 Finans august 2007

ligger begge hænder på hendes bryster. Hun beder ham om at

holde op, men han bliver bare ved.

”Det står helt stille inde i hovedet på mig, men selvom jeg

føler mig enormt krænket og overhørt, tør jeg ikke blive vred

på ham”, fortæller hun.

Mette fortæller hendes kæreste gennem syv år alt, og

hendes beskrivelser af dagligdagen på arbejdspladsen får ham

til at ryste på hovedet, og han beder hende om at overveje at

gå til ledelsen, men hun underskylder mentoren med, at han jo

bare er venlig af natur.

”Jeg leder altid efter det bedste i folk, og jeg er typen, der

gerne vil være ven med alle. Desuden kan jeg ikke lide, at folk

er sure på mig. I dag ved jeg, at det er naivt, men ikke dengang”,

forklarer hun.

I dag er Mette tilknyttet en psykolog, og i samarbejde med

hende har hun konkluderet, at en del af hendes manglende

modstand foruden hendes store autoritetstro skyldes, at hun

som ny ikke turde gå op imod en meget vellidt ekspeditionsleder

og mentor.

Desuden er det meget svært for hende præcist at sætte

fingeren på, hvad der skete. Set i bakspejlet er det tydeligt for

hende, at han dengang manipulerede groft og gang på gang

overskred hendes grænser.

”Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en

spegepølse i køleskabet, som du hver dag tager et lille stykke

af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk. Han rykkede

mine grænser dag for dag, styk for styk”.

Overfaldet seksuelt

Den for Mette absolut værste oplevelse sker, lige inden mentoren

skal på sommerferie, cirka et halvt år efter hun er startet

i pengeinstituttet. Han har i længere tid plaget Mette om

at komme hjem til ham og drikke en cola og sige farvel, inden

han skal på ferie. Konen kommer først hjem senere, så de har

en time, som han siger.

Da hun flere gange siger nej, reagerer han med surhed og

siger, at ”det kan du ikke være bekendt”. På selve dagen har

hun det efterhånden så dårligt over, at han er sur, at hun efter

en kort snak med kæresten beslutter at drikke en enkelt cola

med mentoren – på trods af at kæresten fraråder det.

Da hun ankommer, er mentoren så glad, at han næsten

græder, husker Mette. Hun går ud fra, at de skal sidde på terrassen,

da det er en varm sommerdag. Men han insisterer på,

at de sidder i stuen, og hun føjer ham. Han går ind for at tage

skjorte og slips af og skifte til noget mere behageligt. Han

kommer ud i shorts og bar mave og sætter sig ved siden af

hende i sofaen.

”Jeg kan ikke huske, om vi overhovedet når at snakke, inden

han forsøger at tage mig på brysterne og binde min top

af. Jeg beder ham om at lade være og forsøger at fjerne hans

hænder. Men han er stærkere end mig. Jeg kan huske, at han

lænede sig hårdt ned over mig og lynede mine bukser op og

sagde, at han ville se mig. Han befamlede mine bryster og

kyssede mig i hovedet. Jeg prøvede at få mit tøj på, hurtigere

end han kunne tage det af”.

Mette får efter et stykke tid vredet sig fri og vil hjem. Men

det må hun ikke. Først skal han have et kys.

”Jeg gjorde det, men kun for at komme væk. Jeg husker, at

jeg græd hele vejen hjem, og der gik næsten tre uger, før jeg

fortalte min kæreste, hvad der var sket. Jeg følte mig så krænket,

ydmyget flov og beskidt”.

I dag har hun stadig mareridt om episoden.

Mens mentoren er på ferie, ringer han flere gange til Mette

og hentyder til ”den dejlige dag”. Han sender sms’er med ordene

”jeg elsker dig” og ”jeg savner dig”. Da han kommer hjem

til Danmark efter ferien, har han en halskæde med hjem til

hende. Hun giver ham den retur, og han bliver meget vred.

Selvom Mettes kæreste bliver ved med at sige, at hun skal

gå til ledelsen, nægter hun stadig. Da han vil gøre det i stedet,

får hun ham overtalt til at lade være. Hun er stadig bange for,

at hun vil miste sit job. Et par måneder senere går Mette og

kæresten fra hinanden. Og Mette flytter i lejlighed. Flere gange

kommer mentoren ”tilfældigvis” forbi hendes nye hjem,

men kommer ikke ind.

”Jeg følte mig overvåget og forfulgt. Det skræmte mig, da

han jo før havde bevist, at han er både fysisk og psykisk stærkere

end mig”.

Ledelsen orienteres

Selvom Mette efterhånden begynder at tage mere og mere

afstand fra mentoren, har hun stadig ikke modet til at sige noget

til ledelsen.


"Det er, ligesom min psykolog siger det. Hvis du har en spegepølse i køleskabet, som du hver

dag tager et lille stykke af, så opdager du ikke, at den lige pludselig er væk.

Han rykkede mine grænser dag for dag, styk for styk."

Hun finder ud af, at han over for kollegaer giver udtryk for, at

han ikke kan være mentor for hende mere, da han påstår, at

hun er næsvis og sur. I mellemtiden har en god kollega til Mette

dog opdaget nogle af de mails, som mentoren har skrevet

til Mette, så hun går sammen med Mette til et møde med

mentoren.

Snakken ender med, at Mette går til ledelsen og siger, at

hun vil have en ny mentor, fordi hun ikke trives. Ledelsen afkræver

ingen forklaring, og Mette giver heller ingen.

”Jeg kunne simpelthen ikke få ordene over mine læber”.

En anden god kollega får dog overtalt Mette til at fortælle

sparekassens ledelse om mentorens adfærd. De reagerer med

vantro, men tager en snak med ham. Det fører til, at ledelsen ’

trækker en streg i sandet’, da den mener, at mentoren har fået

en lærestreg. Mette, der stadig er bange for at miste sit job,

accepterer ledelsens beslutning.

Men Mette har ofte mareridt om natten. Stemningen på arbejdspladsen

er dårlig, og kollegaerne ved stadig ikke noget.

Kollegerne tager affære

Cirka et år efter hun startede i pengeinstituttet, får hun endelig

snakket med tillidsmanden, som sidder i en anden afdeling.

I første omgang prøver de at klare det internt på arbejdspladsen,

men det lykkes ikke. Så tager tillidsmanden kontakt til en

af Finansforbundets jurister, som anbefaler Mette at forlade

pengeinstituttet og at forlange at blive fritstillet med tre måneders

løn og seks måneders løn i erstatning oveni. En retssag

vil Mette ifølge juristen have svært ved at bære psykisk, selv- ggg

Finans august 2007 11


Magtmisbrug

ggg

12 Finans august 2007

om dokumentationen er rigelig. Ledelsen accepterer, og Mette

indstiller sig på, at hun skal sige farvel til drømmejobbet.

Men tillidsmanden og nogle kolleger, der indtil nu har stået

Mette bi i hele sagen, vil det anderledes. De går til ledelsen og

forlanger, at mentoren bliver fyret, og at Mette får mulighed

for at blive fritstillet, hvis hun ikke kan overskue at arbejde der

mere. Det ender med, at direktionen beder mentoren om at

forlade sin stilling med øjeblikkelig virkning, og i dag har Mette

stadigvæk sit drømmejob.

”Mine kolleger har været helt fantastiske, og jeg er så taknemmelig

for, at der er nogle, der vil gå så langt for mig”, siger

Mette, der dog stadigvæk døjer med efterdønningerne af

mentorens psykiske og fysiske overgreb.

Mareridtene er der stadigvæk, selvom der bliver længere

og længere imellem.

”Der er stadig dage, hvor jeg føler stor skyld og lede ved

min opførsel, men psykologen hjælper mig til at forstå, at det

er ham og ikke mig, der er noget galt med. I starten lavede jeg

ikke andet end at tude, når jeg skulle snakke om det. I dag er

jeg bare vred, så vred”.

Mette Jensen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt

med hendes identitet. Artiklen er skrevet på baggrund af interview

med Mette, hendes sagsmappe indeholdende de omtalte

mails og sms’er

Mentoren har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen.

Det begynder i det små – en henkastet bemærkning – måske

et blik, eller en svag berøring. Med tiden bliver bemærkningerne

til kritik, blikket til en fastholden stirren, den

svage berøring til en hånd på brystet, og det der er værre.

Sexchikane er mange ting, men i alle tilfælde er der tale om

et groft magtmisbrug, mener Professor og chefpsykolog

ved Odense Universitetshospital dr.med. Jørn Beckmann.

”Når sexchikane forekommer i arbejdssituationen er offeret

for chikanen næsten altid lavere i hierarkiet end udøveren

af chikanen. Der er således et magtforhold mellem

de to, og derfor er der tale om groft magtmisbrug,” mener

Jørn Beckmann.

En undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø viser, at

tre procent af danske kvinder i arbejde har været udsat for

sexchikane på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder.

Ifølge Jørn Beckmann har alle ikke lige stor risiko for at

blive udsat for chikane. For personer, der er meget autori-

Tillidsmand blev chokeret

Mettes tillidsmand (hvis identitet Finans er bekendt

med) har arbejdet sammen med mentoren i mange år.

Han blev både chokeret og forarget, da han hørte om,

hvad han udsatte Mette for.

”Man mister jo fuldstændig respekt for sådan en mand.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at han kunne

finde på sådan noget. Min første tanke var, at han skulle

ud, da man jo ikke kan arbejde sammen med ham

med den viden i baghovedet”, siger han til Finans

Tillidsmanden, der i første omgang prøvede at løse situationen

internt, er ked af, at han ikke havde hørt noget

om episoden, førend der var gået et års tid. Og han

opfordrer til, at alle, der oplever noget lignende, går til

deres tillidsmand med det samme.

”Vi har tavshedspligt og kan typisk snakke bedre med

ledelsen end den enkelte medarbejder, da vi jo er beskyttet

af Finansforbundet. I den her sag gik det også

først op for både kollegaerne og ledelsen, hvor alvorlig

sagen var, da Finansforbundet kom indover”.

Chefpsykolog: Sexchikane er groft magtmisbrug

tetstro, og meget bange for at miste jobbet, er risikoen for,

at chikanen udvikler sig meget større:

”Hvis den chikanerede siger fra med det samme på bestemt

vis, vil udøveren ofte trække følehornene tilbage.

Omvendt er der også eksempler på, at kvinder der ikke har

givet efter for udøveren er blevet mobbet på det groveste,

så det er en svær balancegang”.

Professoren mener også, at hvis chikanen får lov til at

stå på længe, kan chikanen i værste fald slå over i en erotisk

besættelse, hvor udøveren kun reagerer med følelserne. I

sådanne situationer kan frustrationen over ikke at få udløb

for de seksuelle fantasier slå over i halv voldelig adfærd.

”I sin værste form er den besættelse en form for sindssygdom

– en paranoia, hvor personen vil opfatte alt, hvad

den ”udkårne” gør som en gengældelse eller tilkendegivelse

af de følelser som udøveren har”.


Stadig feriehuse !

De 10 feriehuse, som Finanssektorens Feriefond efterlyste lejere

til i Finans nr. 1, blev hurtigt lejet ud i hele sommerperioden,

men der er stadig ledige uger i efterårsmånederne.

Lejeperioden er fra lørdag kl. 14 til den følgende lørdag kl. 11.

Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes efter hjemkomsten

direkte til Finanssektorens Feriefond.

EBElTOFT EBElTOFT EBElTOFT ÅlBæK

Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Urfuglevej 18

kr. 1.300 pr. uge kr. 1.500 pr. uge kr. 1.500 pr. uge kr. 1.100 pr. uge

Forbud mod husdyr samt rygning i huset

ÅlBæK ÅlBæK ÅlBæK ODSHErrED

Oksevej 61 Musvågevej 15 Musvågevej 176 Højby lyngvej 29

kr. 1.500 pr. uge kr. 1.200 pr. uge kr. 1.400 pr. uge kr. 1.000 pr. uge

Forbud mod husdyr samt rygning i huset

ODSHErrED BOrNHOlM

Engsvinget 5 Hasle Marina 31

kr. 1.300 pr. uge kr. 1.500 pr. uge

Forbud mod husdyr samt rygning i huset Forbud mod husdyr samt rygning i huset

Mulighed for udlejning til pensionister

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et

feriehus, dog tidligst 1 måned før du ønsker at bruge det.

Ønsker du at leje et af husene, så ring til Birgit Larsen på telefonnr.

32 96 46 00, eller brug Finansforbundets hjemmeside

www.finansforbundet.dk, hvor du kan finde feriefondens huse

og en kalender, som viser, hvornår de enkelte huse er udlejet.

Finans august 2007 13


Røverisikring

Med Danske Bank og Nordea i spidsen forventes pengeinstitutterne at investere

mange millioner kroner på at optage levende billeder fra røvernes omklædningsrum,

nu hvor Folketinget har givet grønt lys for yderligere tv-overvågning

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

14 Finans august 2007

Hundredvis af kameraer

på bankfacaderne

De danske pengeinstitutter er klar til at investere adskillige

millioner kroner i overvågningskameraer i bankrøvernes omklædningsrum

foran filialernes facader. Fredag den 1. juni vedtog

et folketingsflertal (V,K, S og DF), at banker, restauranter,

butikker mv. fra 1. juli har ret til at tv-overvåge facaderne og

arealet omkring dem.

Danske Bank vil i løbet af få måneder sætte overvågnings-

kameraer op foran 70 af bankens i alt 450 filialer i Danmark.

"De 60-70 filialer, vi nu vil sikre yderligere mod røverier

ved hjælp af overvågningskameraer, er første bølge. Senere vil

vi få overvågningsudstyr til flere filialer. Det vil koste nogle

millioner kroner ekstra, men vi har afsat penge til det", siger

arbejdsmiljøchef Kaj Larssen fra Danske Bank.

Han understreger, at opsætningen af kameraer foran Dan-

ske Bank-filialerne sker for at beskytte medarbejderne.

"Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt

ramt, nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at

have stået ansigt til ansigt med en bankrøver. Og selv om der

de seneste år heldigvis er sket færre bankrøverier, får det os

ikke til at slække på sikkerhedsforanstaltningerne", understre-

ger Kaj Larssen.

Ifølge direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbran-

chen (den danske brancheforening for sikkerhed og sikring)

kan udgiften til tv-overvågning af en bankfilial svinge fra få

tusinde kroner til over 50.000 kroner afhængig af kameraer-

nes kvalitet og antallet af billeder pr. sekund, som skal gem-

mes på den særlige harddisk.

Landets næststørste bank, Nordea, vil hen over sommeren

placere overvågningskameraer foran 50 af de i alt 340 filialer.

"Og der er kun tale om første bølge. Senere bliver der pla-

ceret overvågningsudstyr uden for flere filialer", siger presse-

chef Claus Christensen.

Sydbank – landets fjerdestørste pengeinstitut – er også

klar til at investere markant i tv-overvågning.

"Efter sommerferien vil vi montere overvågningsudstyr på

10-20 af filialernes facader. Det har vi budgetteret med, og

over en årrække vil resten af vores 110 filialer i Danmark også

blive udstyret med overvågningskameraer på facaden", siger

Sydbanks sikringschef Peter Draborg.

Direktionerne er trætte af røverier

Finansrådets røveriekspert, kontorchef Niels Crone Lyngkjær,

vurderer, at de fleste pengeinstitutter vil overveje at investere

i overvågningsudstyr.

"Alle 2.000 filialer i Danmark vil ikke fra dag et indføre mere

overvågning, men der vil komme nyt udstyr. Først og fremmest

tror jeg dog, at den overvågning, som finder sted af cirka 500

udendørs opstillede pengeautomater, vil blive udstrakt til at tage

hele arealet foran pengeinstituttet. Vi har kæmpet for at få lov til

at tv-overvåge facaderne, og Finansrådet vil klart opfordre

medlemmerne til at gøre brug af muligheden. Direktionerne

rundt omkring er trætte af røverier", siger Niels Crone Lyngkjær.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, roser

Danske Bank, Nordea og Sydbank for hurtigt at øge tv-over-

vågningen af filialerne. Men han finder det også vigtigt at få de

små pengeinstitutter til at tage røverisikringen mere alvorligt.

"De lokale ledelser skal sætte økonomi og handling bag de

holdninger, de har sendt til politikerne på Christiansborg. Vi

har derfor skrevet til virksomhedernes øverste faglige repræ-

sentant for at sikre, at virksomhederne straks går i gang med


100% dansk produceret!

"Der er medarbejdere, som er blevet psykisk meget hårdt ramt,

nogle er blevet invalideret for resten af livet efter at have stået ansigt til

ansigt med en bankrøver."

Kaj Larssen, arbejdsmiljøchef Danske Bank

at forbedre deres overvågning, så de ansatte og kunderne kan

få den tryghed, der var tiltænkt", siger Michael Budolfsen.

De danske pengeinstitutter bruger tilsammen ca. 200 millio-

ner kroner om året til sikkerhedsforanstaltninger mod røverier.

En sejr for Finansforbundet

Siden 2002 har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt

ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes

mulighed for udendørs tv-overvågning, men således at

rammerne for en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret

måde. Den 14. maj 2004 startede forbundet sin "Fri for

frygt"-kampagne i forbindelse med landsmødet, hvor man

blandt andet på finansforbundet.dk har beskrevet samtlige

godt 270 begåede bankrøverier, som man har haft tilgængelige

oplysninger om, frem til i dag. Med Folketingets vedtagelse

af en lov, der tillader tv-overvågning af bankers, butik-

Penguin 701 med pengeskab

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø...

• Slut med unødige løft af tunge møntsække! • Slut med daglig tømning af mønttællere!

Med møntsække i pengeskab

CTcoin Penguin 701 Safe

Professionel mønttæller med

indbygget pengeskab

Med møntkar i pengeskab

CTcoin

Penguin 709 Safe

kers og restauranters facader, er det nu tid til at runde

kampagnen af.

"Vi har gjort et stort stykke politisk arbejde for at få politikerne

i tale omkring de menneskelige konsekvenser af bankrøverierne

og for at få dem til at give tilladelse til bedre forebyggelse

af røverier. Det har taget lang tid, men det munder

nu ud i et meget tilfredsstillende resultat", siger Finansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen.

Bankrøverier er skyld i hovedparten af finanssektorens arbejdsskader.10.000

personer eller næsten hvert femte medlem

af Finansforbundet har været udsat for eller direkte påvirket af

et røveri. Utryghed, søvnløshed, mareridt og koncentrationsbesvær

er nogle af de symptomer, medlemmer, der har været

udsat for bankrøveri, oplever. Og ofte ender længere sygeperioder

med, at de siger deres job op – for traumatiserede til at

være en del af arbejdsstyrken igen. n

CTcoin har videreudviklet Penguin kundebetjent mønttæller, så den nu

også leveres med indbygget pengeskab og reduceret støjniveau.

MØNTKAR ELLER MØNTSÆKKE

Pengeskab med møntkar rummer op til 175 kg mønter - det svarer til

ca. 25 almindelige fyldte møntsække.

Pengeskab med fast sækkeholder til møntsække fås i 2 udgaver

- sorterende med 9 sække eller ikke

sorterende med 6 sække.

Kontakt CTcoin for en

nærmere præsentation

- og få et individuelt

løsningsforslag!

CTcoin Danmark A/S

Odense: Tlf. 6312 7540

Fohlmann.com

-

København: Tlf. 3636 3535

www.ctcoin.dk • ctcoin@ctcoin.dk 4895

Finans august 2007 15


Portræt

Jernmanden

16 Finans august 2007

Han har altid ligget i den bedre ende med

salg i forhold til andre assurandører. Årslønnen

er over en million kroner, men han arbejder

også hårdt for det i 50-60 timer om ugen.

Hans seneste sygedag var den 5. september

1975, og selvom han har rundet 63 år, føler

han, at han har 10 år mere i jobbet. Mød

her erhvervsassurandør Bent Bjerregaard

Thomsen fra If forsikring

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk

Foto: Jakob Mark

En sølvfarvet Audi A6 parkerer uden for det, der allermest

minder om svinehaller i udkanten af Randers. Men der er ingen

svin inden i bygningerne på denne formiddag i maj. Langt fra.

Der er i stedet kunst på væggene og futonmadrasser i alle

tænkelige former, farver og design, som møbelvirksomheden

Innovation Randers A/S leverer til forskellige møbelkæder som

Ilva og Ikea.

Det ved den 63-årige erhvervsassurandør Bent Bjerregaard

Thomsen godt, mens han i sit lyse jakkesæt med sin sorte

attachemappe under armen bevæger sig hen mod indgangen.

Uden anvisning finder Bent regnskabschefen Knud Timms

kontor, hvor kaffekopperne står og venter. Bent og Knud udveksler

et par smil, et håndtryk og et par muntre ord, før Bent

finder brillerne frem og gennemgår møbelvirksomhedens forsikringer

for knap 500.000 kroner over en kop formiddagskaffe.

Ord som brand, tyveri og vandskade ryger over bordet,

og erhvervsassurandørens store lommeregner bliver taget i

brug, da han skal give et tilbud på, hvor meget en sundhedsforsikring

koster møbelvirksomheden med godt 90 ansatte.

Knud og møbelvirksomheden er en gammel kending i Bents

kundekreds. De har forhandlet forsikringer siden 1995, og det

kan mærkes. Forsikringssnakken blander sig med uformel snak

om golf og Bents 25-års-jubilæum denne sommer (efter bladets

deadline, red.), hvor Knud er inviteret som en blandt flere

udvalgte af Bents 250 erhvervskunder.

At kunne fejre 25-års-jubilæum som erhvervsassurandør ggg


Finans august 2007 17


Portræt

ggg

18 Finans august 2007

er noget af en præstation i et erhverv, som er kendetegnet

ved et konkurrencepræget og til tider hårdt arbejdsmiljø med

et højt arbejdstempo. Det overrasker ofte flere yngre assurandører

og får dem til at søge andre veje. Men det har Bent

aldrig overvejet.

"Jeg har altid været glad for jobbet. Der er mange forskellige

områder og problemstillinger, som ikke ligner hinanden.

Det bedste er, at man har frihed til selv at disponere over sin

arbejdsdag med kundebesøg og også har indflydelse på baglandet,

når man skal forhandle tilbud. Og så møder man mange

mennesker. Det er rigtigt spændende, og jeg føler, jeg har ti år

mere i jobbet. Jeg synes stadig, at jeg er en "stor dreng". Jeg

kan ikke forstå, at jeg er 63 år. Så gammel føler jeg mig slet

ikke".

Bents kundeportefølje har han opbygget, siden han som

36-årig tilbage i 1981 reagerede på en annonce fra Baltica

Forsikring i Horsens. Forinden havde han arbejdet 12 år i shippingbranchen.

Selvom han var glad for sin nye arbejdsgiver, fik

kravet om bopælspligt i Horsens ham til efter et år at skrive

Kgl. Brand i Århus på visitkortet og bevare adressen i Brabrand

Vest til glæde for sine to sønner og konen Elsebeth, som for

nylig har trukket sig tilbage fra jobbet som oversygeplejerske

på Århus Hospital.

På evig jagt efter nye kunder

Arbejdet med at fastholde og rekruttere nye kunder er den

daglige udfordring i assurandørjobbet, og det kræver en stor

indsats både indadtil og udadtil.

"Man er både sælger i forhold til kunderne, men også i forhold

til baglandet, når man skal forhandle, hvilke priser og tilbud

man kan give kunden. Det tager tid at opbygge en portefølje.

Jeg har også overtaget nogle kunder, men 80 procent af

de kunder, jeg har, har jeg selv fået".

Og Bent er god til at få noget ud af sine besøg. Sidste

år lavede han 10 millioner i nytegninger hos erhvervskunder.

Hans titel af mediumassurandør refererer til, at hans kunder

som minimum lægger 50.000 kroner i forsikringskassen. I

"Jeg er lidt ked af, at vi kolleger ikke har udnyttet hinanden

noget mere. På det faglige plan har vi ikke været gode til at samarbejde.

Det er aldrig lykkedes at arbejde to om en kompliceret sag, og det

synes jeg er for dårligt".

alt er hans kundeportefølje god for godt 35 millioner kroner

i forsikringspræmie hos hans nuværende arbejdsgiver If forsikring.

Selvom han har 250 erhvervskunder, er han stadig på jagt

efter nye potentielle kunder. Det er helt nødvendigt, da der

jævnligt er udskiftning i kundeporteføljen. Så efter et par kopper

kaffe sammen med hans faste kunde Knud på møbelvirksomheden

kører Bent i retningen mod en potentiel kunde i

Randers-området, som Bent har udarbejdet et tilbud for.

Da Bent drejer ind på den noget mindre parkeringsplads,

stadig i Randers, er der ingen tvivl om, hvem kunden er. Fiskbæk

Lastvognsservice står skrevet med store, fede bogstaver

på bygningen, og gutterne i kedeldragter med olie på tøjet inden

i bygningen lever op til virksomhedens navn. I virksomhedens

samlingspunkt – et glaskontor – præsenterer Bent sit

tilbud for virksomhedens to nye ejere. Under gennemgangen

er der en trafik af folk ud og ind af kontoret, som bliver fulgt af

de to ejere, og som til tider synes at vinde deres interesse

mere end Bents forsikringstilbud. Tilbuddet bliver modtaget

med skepsis. De to ejere havde forventet et billigere tilbud

end de godt 200.000 kroner, som Bent lægger frem, og Bent

går derfra uden at have fået en underskrift på sit udarbejdede

tilbud. Det ærgrer han sig over i bilen på vej tilbage til kontoret.

Tankerne kører rundt i hovedet på ham. Hvad gik galt,

hvad kunne han have gjort anderledes?

Vil være nummer et

"Man tænker meget i mål, og det bliver man også præget af.

Der skulle også gerne komme noget ud af de besøg, du har",

efterrationaliserer han.

Ud af de 13 mediumassurandører i If forsikring over hele

landet er Bent klart den med den største portefølje. Et femetagers

reolsystem med godt 180 hvide, blå og røde ringbind

vidner om en særdeles aktiv karriere. Randers Blikkenslager,

Grafisk Tryk og Danske Tagboliger er blot nogle af de håndskrevne

overskrifter på ringbindryggene, som er påtrykt et

logo fra enten Kgl. Brand, Skandia og If. Hvert ringbind gem-

ggg


Assurandører har barskt arbejdsmiljø

Lange arbejdsdage, urolige nætter og presserende

opgaver hører oftest med til jobbet som assurandør.

Det viste assurandørkredsens arbejdsmiljøundersøgelse

i 2005. Ifølge undersøgelsen var assurandørgruppen

uden sammenligning den mest belastede i

landet, når det handlede om dårligt arbejdsmiljø,

travlhed og stress, og assurandørernes helbred var

væsentligt dårligere end landsgennemsnittet.

Et af resultaterne fra undersøgelsen var, at knap

70 procent af gruppen havde overarbejde sam-

menlignet med resten af befolkningen, hvor 30

procent i gennemsnit havde overarbejde. Mere end

hver tredje arbejder ligesom Bent Bjerregaard

Thomsen mindst 50 timer om ugen. At det er et

slidsomt job, hvor man bliver målt og vejet hele tiden,

oplever Bent især blandt sine yngre kolleger.

"Jeg kender kolleger, som siger, de synes, at det

er et hårdt pres. Det kan være svært at leve op til

produktet og policen, også fordi vi har et bagland,

der indimellem måske heller ikke yder den tilstræk-

kelige hjælp. Vi skal passe på, at de nye kommer

rigtigt af sted. Der skal være den nødvendige support,

som jeg har".

Bent har selv nogle salgsmål, han skal leve op til.

Der bliver ugentligt ført regnskab over nytegninger

og skadesprocenter. Bent ligger på den gode side.

Han har nået 75 procent af sit salgsmål for i år, i

forhold til skadesprocenter ligger han mindre godt,

da han har haft et par større skadesudbetalinger,

men det er han fortrøstningsfuld over for.

ggg

Finans august 2007 19


Portræt

ggg

20 Finans august 2007

mer på sin historie og afspejler hvilken kundeverden Bent har

bevæget sig inden for og med hvilken arbejdsgiver. Han har

loyalt fulgt sin arbejdsgiver fra Kgl. Brand til Skandia og nu If

forsikring.

De fleste af Bents kunder betaler 100.000-200.000 i forsikringspræmie,

og Bents største kunde lægger årligt 3,5 millioner

kroner i forsikringskassen. Kunder i denne størrelsesklasse

har sin egen plads på et aflangt bord, som er parkeret i

et hjørne af Bents kontor. Der er 12 bunker af papirer i plasticchartekker

på dette bord, som hver udgør en stor kunde.

De betragtelige summer skæpper også godt i lønningsposen.

Bents løn er udgjort af fastløn og tegningsprovision. Provisionslønnen

udgør cirka en fjerdedel af Bents årlige løn, og

med fem procent i provision af nytegninger går der et beløb

på den gode side af en million ind på Bents lønkonto. Hans

salgsmål for i år er 5,5 millioner, og han er godt på vej til at nå

målet. Salgsmålet er det højeste blandt firmaets mediumassurandører,

og det passer Bent fint.

"Jeg har altid ligget i den bedre ende. Jeg er ambitiøs og har

altid gerne villet være nummer et".

Skal man klappe hunden?

Men Bent er ikke kommet sovende til jobbet og lønchecken.

Tiden er en vigtig faktor i jobbet som assurandør, hvor man

lægger mange timer på jobbet, og det gælder også Bent. Med

en arbejdsuge på godt 50 timer tilbringer han de fleste af døgnets

lyse timer på jobbet. Det er dog ingenting i forhold til de

første ti år i assurandørjobbet som primært privatassurandør.

"I gamle dage kunne jeg arbejde til ni-ti stykker om aftenen.

Når man sad i folks stuer om aftenen, mens hunden slikkede

en, kunne man tænke, hvor meget skal man sælge sig selv?

Og skal man klappe hunden? Og er det nok at klappe den én

gang? Jeg har normalt undgået at klappe den, for klapper man

den først én gang, så kan man jo blive ved. Men jeg har i grunden

aldrig været træt af det. Man havde alligevel lavet en del

penge. Der gik man lidt op i det, fordi vi fik ret meget i provision.

Vi fik 40 procent af førsteårspræmien, og der fik man et

kick, hvis man solgte en forsikring. Det var nok det, der drev

værket, mere end interessen".

Selv om de lange arbejdsdage ikke synes at have bekymret

Bent set i bakspejlet, er han godt klar over, at hans familie måske

ikke deler den samme holdning.

"Hvis du spørger min kone, synes hun også, det var slemt

indimellem, men det var mere, fordi hun ikke vidste, hvornår

jeg var hjemme. Dengang var verden en anden. Der var ikke

mobiltelefon, og jeg sagde altid, at jeg er nok hjemme ved 20-

21 tiden. Og hvis jeg så sad ude ved en kunde, kunne jeg ikke

lige ringe og sige, at jeg kommer senere. For jeg var måske lige

midt i en aftale, og spurgte jeg så, om jeg måtte låne telefonen,

kunne det være, at kunderne ville bruge lejligheden til at

sige, tak det var fint, vi tænker lige over det. Så jeg kom senere

hjem. Jeg husker det ikke som tit, men det var det nok".

Nej til hjemmearbejde

Sammenlignet med tidligere tilbringer Bent i dag mere tid på

kontoret end på kundebesøg. Men forsøger alligevel at besøge


"I gamle dage kunne jeg arbejde til ni-ti stykker om aftenen. Når man sad i folks stuer om aftenen,

mens hunden slikkede en, kunne man tænke, hvor meget skal man sælge sig selv? Og skal man

klappe hunden? Og er det nok at klappe den én gang? Jeg har normalt undgået at klappe den, for

klapper man den først én gang, så kan man jo blive ved".

alle sine 250 kunder samt diverse nye potentielle kunder i løbet

af året, og de daglige kundebesøg, mails og udfærdigelse

af forsikringstilbud giver Bent rigeligt at se til. Han møder typisk

ind på arbejde ved otte-tiden og forlader kontoret knap

10 timer senere, alt afhængig af, om han har et kundemøde,

der trækker ud.

Han har en bakke til dagens opgaver, som indeholder godt

25 plasticchartekker med tilbud til nye kunder, opdatering af

forsikringer til faste kunder og andre opgaver, der skal tjekkes

op på. Derudover har han en mailindbakke med gennemsnitligt

15-20 besøgende gæster. Opgaverne gør, at tiden til trods

for den lange arbejdsdag ikke altid rækker.

"Jeg synes også, det kniber lidt. Jeg føler stadigvæk, jeg har

noget, jeg ikke når. Selvom jeg har nået det meste af mit salgsmål

for i år. Men så siger jeg også til mig selv: ’Nu kan du også

slappe lidt af Bent, du har jo nået det, du skal lave i dag’."

I dag forsøger Bent så vidt muligt at gå mellem kl. 18 og

19, og han har et princip om ikke at lægge et kundebesøg efter

kl. 17.

Flere af hans kolleger er koblet til arbejdspladsens computer

hjemmefra, så de kan arbejde om aftenen. Det er Bent ikke.

Han vil hellere have overstået arbejdet, før han kommer hjem,

selvom han ikke altid synes, at tiden rækker. Og af og til tager

han også arbejdet med hjem.

"Jeg må indrømme, at jeg indimellem har nætter, hvor jeg

sover mere uroligt end andre, hvor det kører rundt i mit hoved,

specielt når jeg har noget, jeg skal have gjort færdigt,

eller hvor der har været en problemstilling. Hvis jeg har været

utilfreds med et eller andet, eller en kunde ikke har været helt

tilfreds med mig".

Seneste sygedag i 1975

Til trods for urolige nætter og det arbejdskrævende og konkurrenceprægede

job har Bent ikke haft en eneste sygedag i

assurandørjobbet. Faktisk har han ikke haft en sygedag siden

5. september 1975, og den rekord forsøger han at holde ved

at have en aktiv fritid, hvor han ikke tænker forsikring. I week-

enderne følger han den lokale fodboldklub AGF’s kampe, læser

bøger, rejser og spiller canasta og golf med vennerne. Derudover

bruger han tid på organisatorisk arbejde i den lokale vælgerforening

for Venstre, af hvem han også er udpeget til at

være domsmand. Og så er han formand for den lokale grundejerforening...

Når Bent holder en pause i sin talestrøm på kontoret, kan

man høre fuglekvidder fra det vidtåbne kontorvindue. Vinduet

ud til verden uden for er vigtigt for Bent, som også forsøger at

koble af fra jobbet med fodbold og to ugentlige løbeture om

onsdagen i Marselisborgskovene og om lørdagen i området

hjemme ved Brabrand. Løbeturen er vigtig for ham.

"Man får hurtigt renset. Man kan tænke på mange ting og

ingenting. Jeg er som et nyt menneske bag efter en løbetur.

Jeg får et adrenalinkick, og jeg har det helt dårligt, hvis jeg ikke

kommer af sted".

Løbet er også markeret i en reol på kontoret, hvor to diplomer

fra det 12 km lange Marselisløb er placeret midt i et reolarrangement

oven på fire jalousiskabe. Ved siden af de to diplomer

er flere billeder af Bents eneste barnebarn Alma, som

bor i England sammen med Bents ældste søn Thomas på 37

og hans kone. Til venstre for Alma er der et bryllupsbillede af

den yngste søn Villads på 31 år og hans kone, som bor i Århus.

De to sønner er ligesom Bent beskæftiget i erhvervslivet i

henholdsvis et medicinalfirma og et lysfirma, og Bent bruger

både Thomas og Villads til at sparre med omkring faglige problemer

eller udfordringer, som han kalder det.

Ved siden af døren ind til kontoret hænger to knager. Bents

lyse habitjakke hænger på den ene knage. Den anden knage er

ubrugt, og det er Bent lidt ked af.

"Vi arbejder meget selvstændigt. Jeg har mine mål og kunder,

der skal passes. Jeg er lidt ked af, at vi kolleger ikke har

udnyttet hinanden noget mere. På det faglige plan har vi ikke

været gode til at samarbejde. Det er aldrig lykkedes at arbejde

to om en kompliceret sag, og det synes jeg er for dårligt. Jeg

kan godt savne at arbejde i team. Selvom jeg har været her i

mange år, kan jeg da stadig lære om mennesker". n

Finans august 2007 21


Rentekrigen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

22 Finans august 2007

Den virtuelle sparegris

Ikke siden 1800-tallet er der åbnet pengeinstitutter, der er rettet

helhjertet mod indlånssiden, men den 7. februar etablerede Englands

femtestørste bank, Northern Rock, en filial, der på kort tid har rusket

op i konkurrencen om at tilbyde de bedste indlån

Midt på Rådhuspladsen og alligevel godt gemt på en førstesal

bag en anonym facade har Northern Rock lejet sig ind i et kontorhotel.

På bare fem måneder har netbanken, der er en filial af

den femtestørste britiske bank, fået omkring 10.000 kunder.

Efter 2½ måned var der strømmet 1½ milliard kroner ind. Så

målet for det første år, der var sat til 2 milliarder kroner, er

inden for bekvem rækkevidde.

"Vi er ikke et alternativ til kundernes primære bank. Vi har

kun et enkelt produkt, men kunderne kan lide konceptet. Det er

enkelt, forståeligt og gennemsigtigt. Til gengæld yder vi jo ikke

den mere dybdegående rådgivning, så de tungere bolig-, pen-

sions- og erhvervsrådgivere ville slet ikke få udfordringer nok

hos os", siger Jan Thygesen, direktøren for den danske filial.

regris.

Northern Rocks koncept er enkelt; det er den virtuelle spa-

De har ét produkt til privatkunder og ét til erhvervskunder.

Det er indlånskonti med en rente på – i skrivende stund fem

procent. Stik den, lyder udfordringen til de danske konkurrenter.

Både Danske Bank og Nordea har følt sig foranlediget til at

forsøge, men "klippen" står fast på konceptet og forhøjer lige

med et par tiendedele af en procent, så de fortsat ligger hø-

jest. Pengene, som de danske sparere betror banken, sendes

videre til England, hvor moderbanken er landets femtestørste

udbyder af boliglån. Og det er hemmeligheden. Northern Rock

kan kun skumme fløden, fordi de kan bruge pengene i England.

Kunderne skal smile

Northern Rock åbnede sin filial i Danmark med syv medarbejdere

den 7. februar. Nu er der 11. Der er en lille hård kerne af

professionelle bankfolk, men de fleste har en utraditionel baggrund,

og gennemsnitsalderen er kun lidt over de 30 år. Et par

kommer fra teleselskaber, en fra rejsebranchen og et par fra

inkassovirksomheder. Det, der tæller, når Jan Thygesen ansætter

nye medarbejdere, er, om de kan få "kunderne til at

smile i telefonen".

Medarbejderne er pionerer, men de lægger vægt på ikke at

være amatører.

Og det er netop pionerånden, som har tiltalt Kenneth Pe-

dersen, da han sagde sit gode job op i Basisbank til fordel for

en stilling som underdirektør i Northern Rock:

"Det appellerer meget til mig at være tæt på beslutninger-

ne og være med til at præge tingene. Det var også derfor, jeg

flyttede fra Danske Bank, hvor jeg var i godt 15 år, til Basis-

bank. I Danske Bank er alt besluttet. Det kører på skinner. I de

små nye er det ikke almindeligt rådgiverarbejde, her bliver man

kastet ind i alt muligt, og man kan hurtigt se effekten af nogle

af de beslutninger, man selv har været med til at træffe".

Overenskomst skal nok komme

Det er nogle af de samme ting, der har appelleret til kundemedarbejder

Vibeke Konradsen. Men for hende, der kommer

fra en virksomhed i telebranchen med over 1000 ansatte, betyder

størrelsen også noget:

"Jeg kan godt lide at arbejde i en lille virksomhed. Det er

meget mere intimt. Og så er det rart, at der ikke er så langt til

toppen", siger Vibeke Konradsen.

Pionerprojektet koster selvfølgelig, at man ikke hænger sig

i en klokkestreng. Men det gælder kun for beslutningstagerne.

"Kundemedarbejderne har og skal have faste arbejdstider.

Selvom vi endnu ikke har tegnet overenskomst med Finansfor-

bundet, har vi kontrakter, der lægger sig op ad overenskom-

sten. Også her er vi meget engelske. Overenskomsten skal nok

komme. Det er bare ikke det allerførste, man kaster sig over,

når så mange ting skal falde på plads", siger Kenneth Pedersen.


Begrænset konkurrence

Allerede for små to år siden faldt Danmark i øjnene på strategerne

i Northern Rock som et gunstigt marked med relativ

begrænset konkurrence, hvor indlånsrenten var lav, marginerne

høje og gebyrerne om ikke gevaldige så dog betragtelige.

Allerede sidst i 1990’erne gik Northern Rock til Guernsey og

Irland med et tilsvarende koncept, men de engelske boligkøbere

har brug for flere penge.

I juni 2006 blev der sagt: "Kør", og i oktober blev Jan Thy-

gesen ansat som direktør. Han havde en baggrund i blandt an-

det Danske Bank, Basisbank og J.P. Morgan i New York.

"Det danske marked er ikke svært at komme ind på. Der er

tre fortrinlige datacentre, som kan levere nøgleklare løsninger,

og lovkrav og regulativer er ikke meget anderledes end i Eng-

land. Og så er det jo en kæmpe fordel at have et stort system

med 6.000 kolleger i ryggen. I hovedkontoret i London sidder

der eksperter i alt, hvad vi har brug for – fra jura og HR til

Fakta om Northern Rock

Banken Northern rocks rødder går tilbage til 1850 i Newcastle,

Storbritannien. Navnet stammer fra fusionen af Northern

Counties og rock Building Societies i 1964.

Banken blev noteret på london-børsen i 1997 og er i dag landets

femtestørste udbyder af boliglån og syvendestørste bank

målt på markedsværdi. Siden børsnoteringen er banken vokset

med ca. 25 procent om året.

"Det danske marked er ikke svært at komme ind på. Der er tre

fortrinlige datacentre, som kan levere nøgleklare løsninger, og lovkrav og

regulativer er ikke meget anderledes end i England".

Jan Thygesen, direktør, Northern Rock i Danmark

bygningskrav og it. Og i det omfang, der er brug for eksperter

i danske forhold, har vi ressourcer til at trække på advokater

og rådgivere her, og vi har ikke mindst haft et glimrende sam-

arbejde med Finanstilsynet. Det er meget vigtigt for os, at alt

går helt rigtigt til", siger Jan Thygesen. n

Northern rock fik i 2006 et rekordoverskud på cirka. syv

milliarder kroner før skat og er kendt som den mest omkostningseffektive

bank i Storbritannien. (Omkostningerne udgør

33 øre af hver tjente krone, hvor danske banker som regel har

omkostninger på over 50 øre). Banken har 6.000 ansatte, ca.

700.000 lånekunder og 1,3 million opsparingskonti.

Finans august 2007 23


Strejke på Færøerne

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Stig Stasig

24 Finans august 2007

De hæver støtten hos

konkurrenten

Knap 200 bankfolk fra Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd gik i samlet flok

ned til byens eneste åbne pengeinstitut, Eik Bank, for at hæve hver deres check med

konfliktstøtte. Imens kom forhandlingerne i gang i et sommerhus uden for Torshavn

"Det har været en fornøjelse at være forhandlingsleder for jer

her i Føroya Banki. I har bakket op og deltaget aktivt i strejken".

Det er onsdag morgen præcis en uge efter konfliktens

start. 200 strejkende medlemmer fra Føroya Banki hører i

Menighedshuset i Torshavn sidste nyt fra forhandlingerne om

en ny overenskomst. Næstformand i Finansforbundet Kent

Petersen har i dagens anledning taget forbundets konfliktkas-

se med, for det er blevet tid til at udskrive en check til alle de

konfliktramte medarbejdere.

Stille og roligt kommer medlemmerne ind i den store sal,

hvor der er dækket op med en taske og en kasket fra Finans-

forbundet.

Duften af kaffe er liflig at indånde. Støjniveauet er højt. Ikke

alene fordi den populære færøske musiker Kim Hansen spiller

en god stemning frem. Først og fremmest fordi der snakkes,

som om alle kender hinanden – hvilket de måske også gør. Her

i Torshavn, formentlig verdens mindste hovedstad, er bank-

strejken en begivenhed, der har mediernes fulde bevågenhed.

Kenneth Samuelsen, der er formand for SFF (personalefor-

eningen i Føroya Banki) indleder mødet på færøsk, et gammelt

nordisk sprog, norrønt, som Finans’ udsendte ikke forstår. Til

gengæld er bifaldet fra salen til bestyrelsen ikke til at tage fejl af.

Kunderne

Forsamlingen hører Kent Petersen berette om, at der skal to

parter til et forlig, men arbejdsgiverne står fast på deres 11,32

procent. Problemet er, hvis vi ikke kan holde inflationen fra

døren, siger Kent Petersen:

"Ved forhandlingsbordet kan man ikke få alt, men man skal

heller ikke give alt. I arbejder hårdt og tjener mange penge til

banken og aktionærerne, så derfor skal jeres løn ikke være

mindre værd om fire år", siger Kent Petersen, inden kon-

fliktkassen bliver åbnet, og tillidsmændene tager listerne over

medlemmerne frem og giver hver enkelt en check.

Nu er det rigtig heldigt, at der trods strejken er et pengein-

stitut, der har åbent. Eik Bank har lukket alle sine afdelinger

bortset fra en i Torshavn. Direktøren i Eik Bank, Marner Jacob-

sen, er også formand for den arbejdsgiverforening, der pure

har afvist Finansforbundets krav til overenskomsten. Derfor

bliver der snakket meget om, hvorvidt Eik Bank går på strand-

hugst blandt kunderne i Føroya Banki, og hvordan den driftige

direktør samme dag har overtaget Skandiabanken i Danmark

for et ukendt beløb.

Men nu gælder det for de 200 bankfolk om at finde døren

til Eik Bank.

Chokolade og bolsjer til personalet

Stille og roligt bevæger de 200 konfliktramte bankfolk sig ud

på gaden, og i en lang række snor de sig gennem byen over til

Eik Bank for at prøve, om der er nok med kontanter i kassen.

Pressens fotografer er allerede på plads foran banken.

Hurtigt bliver banklokalet stuvende fuldt, og den lange kø

hen til de smilende bankassistenter begynder helt ude på ga-

den. Rigtig mange bærer en kasket fra Finansforbundet, der i

dagens anledning har både chokolade og bolsjer til personalet.

Der bliver skubbet og puffet med et glimt i øjet, men allerede

efter 45 minutter er alle ude på gaden med checken omsat i

kontanter.

I Eik Bank var de godt forberedt. Afdelingsleder Øssur

Nolsø forklarer, at de hørte i radioavisen kl. 12, at der var be-

søg på vej:

"Vi er ikke nervøse, og vi sidder med en klar fornemmelse

af, at der ikke er tale om en blokade. Alle er i godt humør", si-

ger Øssur Nolsø.


Kent Petersen orienterer om forhandlingerne Tillidsmænd uddeler strejkestøtte I kø for at hæve check i Eik Bank

En genistreg

Mens Finansforbundets forhandlere er kørt ud for at mødes

med arbejdsgiverrepræsentanterne fra AFF (Arbeidsgevarafelagid

hjá Figgjarstovnum i Føroyum) på et hemmeligt sted

uden for Torshavn, siger en af de strejkende:

"Jeg håber, at der kommer noget ud af det i dag, for jeg

savner at komme på arbejde. Men vi skal holde fast i det, som

vi forhandler om, nemlig en reallønsfremgang", siger Bente

Lykke og skutter sig i den både rene og friske luft, der altid

kommer ind fra havet uanset årstid.

Et meget vellykket arrangement, siger Tórour Debes,

salgsassistent i Trygd:

"Det med checken, der skulle hæves i Eik Bank, var en ge-

nistreg. Det vækker bedre opsigt end en blokade over for Eik

Bank. Finansforbundet kan sine ting og hører til her på Færø-

erne", understreger Tórour Debes.

Bankfolk i historisk konflikt

Den første strejke i den finansielle sektor på Færøerne er slut. 224

medlemmer i Føroya Banki og forsikringsselskabet Trygd strejkede fra

onsdag morgen den 23. maj til torsdag den 31. maj kl. 13, hvor Finansforbundet

og arbejdsgiverorganisationen AFF var blevet enige om en fireårig

overenskomst med en samlet økonomisk ramme på 11,94 procent plus

0,75 procent i reallønssikring.

Finans fulgte den historiske konflikt.

Efter Eik Bank slutter de strejkende bankfolk nede foran Trygd,

hvor der er opstillet en pølsevogn til lejligheden. Her møder

Finans’ udsendte formanden for Finansieringsfonden af 1992,

Eydun á Rógvi.

Føroya Banki har brugt 15 år på at komme sig efter den

færøske bankkrise i 1990'erne. Dengang overtog Landsstyret

via en fond ejerskabet, og i dag er banken både sund og vel-

konsolideret, og Landsstyret er netop i færd med at privati-

sere banken. Derfor kommer de strandede forhandlinger helt

på tværs, siger fondens formand:

"Konflikten giver os et tidspres, og forberedelserne er ud-

sat på grund af konflikten, så jeg håber, at der meget snart

kommer en afgørelse", siger Eydun á Rógvi, inden han haster

forbi pølsevognen, som de strejkende er i færd med at lukke

ned efter en vellykket dag. n

Finans august 2007 25


Strejke på Færøerne

26 Finans august 2007

Vagtskema for kaffebryggere

Der er fuldstændig enighed om at strejke for at sikre

reallønnen. Der bliver lavet vagtskema for strejkevagter og

kaffebryggere. Men de loyale bankfolk vil meget gerne

tilbage til arbejdet i banken

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Stig Stasig

Seks dage er der gået, siden strejken startede. Denne tirsdag

foran Føroya Bankis hovedkontor står ti medlemmer og blokerer

med et banner, hvor der står: Vi ønsker reallønstigning.

Hvilket – som en af strejkevagterne udtrykker det – "kunderne

godt kan forstå, og de ønsker os held og lykke".

Netop kundernes holdning til konflikten betyder meget for

de 224 medlemmer i henholdsvis Føroya Banki og forsikringsselskabet

Trygd, der i fællesskab sørger for, at strejken er effektiv.

Strejkevagterne står med deres orange veste, kun bevæbnet

med friskbrygget kaffe og småkager til de kunder, der

kommer forbi. Men her i hovedkontoret kommer kun erhvervskunder.

Edmund Jacobsen har arbejdet 25 år i banken,

og han roser sine forhandlere:

De skal ikke træde på os

Tidligere var der gyngende småfærger mellem de

18 små Atlanterhavsøer. I dag er der boret tunneler

til 85 procent af befolkningen. Tidligere var løsrivelse

fra Danmark et altdominerende tema. I dag fylder

spørgsmålet langt mindre i færøsk politik. Derfor

irriterer det den færøske politiker Olav Enomoto,

at Færøernes Arbejdsgiverorganisation spreder

rygter og slår på nationaltrommer om, at Finansforbundet

skulle udnytte Færøerne til at prøve kræfter

med en strejke.

"Det var en flot start, da vi i sidste uge mødtes på hotellet og

fik grundig information om, hvad der var under opsejling. Alligevel

nager det mig, hvis Eik Bank tager kunder fra os på denne

sag. Det er jo komisk, at direktøren for Eik Bank sidder som

arbejdsgivernes forhandlingsleder og samtidig er direktør for

den eneste åbne bank", siger Edmund Jacobsen og understreger,

at arbejdsgiverne denne gang har lavet aftale med den

svage part først.

Den 18. april indgik forhandlingsfællesskabet YFF, der består

af Eik Bank, Elektron (edb) og en forsikringsvirksomhed,

en fireårig overenskomst med en ramme på 11,32 procent.

Men medarbejderne i Føroya Banki har ikke bedt om en fireårig

overenskomst, derfor er Anne-Marie Ragnarsson fuldt

tilfreds med strejken:

"Man siger jo faktisk, at medarbejderne er med i et

forkert forbund. Jeg er meget ked af den udtalelse

fra arbejdsgiverne, fordi dette træder på os medarbejdere.

Samtidig ignorerer arbejdsgiverne helt den

globalisering, der er i gang", siger Olav Enomoto,

der arbejder som netværksadministrator i Føroya

Banki og er valgt for Sambandspartiet til lagtinget,

der er et af verdens ældste parlamenter.


De fem kvinder i bestyrelsen De strejkende mødtes i Menighedshuset Foran Eik Bank venter ansatte fra Føroya Banki

"Jeg kommer fra Klaksvig, hvor alt er lukket. Lockoutet af arbejdsgiverne.

Det havde været sjovt at stå uden for min egen

afdeling, hvor jeg kender kunderne".

Holder humøret oppe

Ved filialen oppe ved hovedgaden står strejkevagterne og varmer

sig i solen. Mange kollegaer bakker op ved at møde frem i

stedet for at sidde hjemme. Heller ikke her er det nødvendigt

at holde kunderne væk.

"Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at vare, men lige

så længe det er nødvendigt, er jeg parat til at stå her", siger

Tygve Poulsen.

Helt afgørende for strejkens effektivitet er en kæmpe indsats

fra bestyrelsen i SFF (personaleforeningen i Føroya Banki).

Sådan blev resultatet

En fireårig overenskomst giver de ansatte lønstigninger

på 3 procent om året de første tre år og 2,5

procent det fjerde plus en reallønssikring på op til

0,75 procent og en pensionsforbedring. Derudover

er der blandt andet aftalt en forbedret frihedsbestemmelse

i forbindelse med børns sygdom, en regulering

af tillæg og en forbedret flekstidsaftale.

"Det er en tilfredsstillende overenskomst uden at

være prangende, men det er afgørende, at medlemmerne

fik en reallønssikring. Vi havde helst set

en to-årig overenskomst, men selv om der er fire år

til næste forhandling, giver resultatet medarbejderne

en fornuftig dækning", siger forhandlingsleder

Kent Petersen og understreger, at det har været

meget hårde forhandlinger:

"Vi har at gøre med arbejdsgivere, der er meget lidt

villige til at rykke sig".

For tiden er der ellers intet, der forhindrer den

færøske økonomi i at blomstre. Vi har set en vækst

på 9 procent i 2006 og et rekordstort afkast på

Mens formanden, Kenneth Samuelsen, sidder med i de hårde

og dramatiske forhandlinger med arbejdsgiverne, sørger de

fem øvrige bestyrelsesmedlemmer for at organisere strejkevagterne

og kaffebryggerne. Arnhild Christiansen, Asta Jacobsen,

Anja Rein, Turid Jacobsen og Rúna Hentze har mindst

20 bolde i luften hver dag, og de gør samtidig en kæmpe indsats

for at holde humøret oppe hos medlemmerne.

"Lederne ringer rundt og siger, at vi har forværret situationen

for banken. Alligevel har medlemmerne taget det flot. De

støtter op om det, vi gør. Men de spørger også, hvornår de

kan komme i arbejde. De er bange for, hvad der sker med banken",

forklarer de fem kvinder. n

500 millioner kroner til pengeinstitutterne. Med

en samtidig historisk lav arbejdsløshed tegner fremtiden

lys.

90,9 procent af medlemmerne stemte ja til det

resultat, som Finansforbundet og arbejdesgiverforeningen

(AFF) forhandlede sig frem til. Stemmeprocenten

lå på 74,7 procent mod ca. 59 procent

ved de to foregående forhandlinger i 2003 og

2005.

Finans august 2007 27


TEMA: Rådgivning af iværksættere

Kultursammenstød

Bankfolk er ikke ordentligt forberedt på at

rådgive de kunder, som henvender sig med

skæve og originale forretningsidéer, der kan

udvikle sig til erhvervseventyr og skabe ny

dynamik i samfundet.

Foto: Territorium

28 Finans august 2007


Finans august 2007 29


TEMA: Rådgivning af iværksættere

Georg Gearløs på Herrens mark

30 Finans august 2007

Banker og vækst-iværksættere er ofte umage par, som ikke taler

samme sprog – til stor ulempe for begge parter – og for samfundet.

Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe

iværksætterne, mener Dansk Iværksætterforening

Af Lizette Ottensten, freelancejournalist

Erhvervsrådgivere er ikke åbne nok over for skæve og originale

nye ideer i dansk erhvervsliv. Nogle gange opdager de

dem slet ikke, men affejer dem. Resultatet er, at de innovativt

tænkende iværksættere mister modet eller - hvis de er insisterende

nok - går videre til ventureselskaber eller business

angels for at blive finansieret. Dermed går banken glip af en

forretning eller slipper for at tage en uvelkommen risiko – alt

efter øjnene, der ser. Og Danmark går måske glip af innovative

forretninger.

Mange danske banker er nemlig ikke risikovillige nok, mener

blandt andet Dansk Iværksætter Forening og Dansk Industri.

De fokuserer ikke nok på iværksætteri og bruger derfor

heller ikke kræfter nok på at give bankrådgiverne tilstrækkelig

uddannelse og indsigt i, hvordan iværksættere tænker. Kulturkløften

mellem de passionerede nytænkere og de forsigtige

bankfolk bliver dermed en realitet, som er svær at slå bro

over.

"Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe

iværksætterne – også selvom der vil være nogle fejlskud indimellem.

De har en så vigtig position i hele vores økonomiske

struktur, og de er nogle af de første, der møder iværksætteren,

så de skal også tage godt imod dem i stedet for at sende

dem videre i systemet til business angels og andre. Dermed

mister bankerne også deres funktion som lokomotiv for vores

økonomiske vækst, og det tror jeg da ikke, de er interesserede

i", siger Susanne Kaufmann, direktør for Dansk Iværksætterforening.

Møder fremmer forståelsen

Dansk Iværksætterforening satser meget på et nyt forretningsnetværk

for vækst- og videniværksættere, hvor forskellige

erhvervsgrupper møder hinanden.

"Iværksættere og bankfolk skal mødes for at blive opmærksomme

på, hvad de hver især kan gøre bedre", siger direktøren,

som sagtens kan forstå, det kan være svært for bankrådgivere

at følge med ind i en fuldstændigt nytænkende persons

univers og fatte hans eller hendes idé:

"Bankfolk tænker ikke sådan. De vil tælle til 100, når iværksætteren

mener, det er rigeligt at tælle til 10 og i øvrigt er

fuldstændig overbevist om, at man kan hente månen ned, lave

den om til en grøn ost og sætte den op igen. Ambitionerne er

tårnhøje, man er ikke lukket inde af normer og af en virksomhedsprofil,

men tænker ud af boksen hele tiden. Hvorimod bankerne

er begrænset af risiko, kultur, historik. Det er klart, de to

kulturer må ramle mod hinanden", mener Susanne Kaufmann.

Får ikke øje på nye Bill Gateser

Claus Pedersen, som er funktionsleder for erhvervsprodukter

i Jyske Banks Forretningsudvikling Indland, fortæller, at de ikke

på nuværende tidspunkt har noget decideret iværksætterkoncept/-produkt.

"Iværksættere bliver behandlet ud fra almindelig kreditpolitik.

Jeg tror ikke, at vi altid er gode nok til at spotte de nye

"Bill Gateser" – det vil sige innovations-iværksætterne".

Claus Pedersen mener ikke nødvendigvis, at pengene skal

sidde løsere i banken. Til gengæld skal erhvervsrådgiverne

have nogle værktøjer, som gør dem bedre til at være åbne

over for personen med den geniale idé.

"De skal kunne sætte sig i et andet menneskes sted og lytte

med ægte interesse til en idé, de ikke nødvendigvis forstår

helt fra start. Det kræver noget uddannelse", siger funktionslederen,

som også mener, at mulighederne for sparring og

subsidieordninger er svære at overskue – både for iværksætteren

og rådgiveren.


"Der er så mange forskellige tilbud i privat og offentlig regi. I

de nye regioners erhvervscentre/væksthuse er det blandt andet

vor opfattelse, at de har forskellige midler og opfattelser

af, hvad de kan tilbyde iværksættere".

"Erhvervsrådgiveren skal kunne sende iværksætteren godt

på vej på en opdagelsesrejse, så de kommer tilbage med en

trykprøvet ide og forretningsplan", siger Claus Pedersen, som

mener, at bankerne sagtens kan gøre en dyd ud af at sætte

fokus på rådgivning og driftskapital uden nødvendigvis at

komme med den ansvarlige kapital.

Svært at rejse kapital

Når man spørger iværksættere, hvad det sværeste har været

for at komme i gang, vil de ifølge Dansk Iværksætterforening

typisk svare: at rejse kapital.

"De har stort set alle sammen forsøgt sig i mange banker

– selv de, som ender med at være meget succesrige vækstiværksættere

i dag. De har svært ved at overbevise banken

om, at deres idé er god, at virksomheden har potentiale, og at

forretningsplanen holder", siger Susanne Kaufmann.

Susanne Schøtt, som er underdirektør i Finansrådet, er

meget uenig i, at det skulle være svært at få finansiering for

iværksætterne.

"Vi ligger som nummer et i verden på World Economic Forum

for 2006. Og jeg mener også, at der er meget fokus på

iværksættere i hele bankuddannelsen. Finansrådet lavede for

et par år siden guides til både iværksættere og rådgivere, så

de netop har bedre mulighed for at forstå hinandens behov.

Bankerne vil naturligvis gerne ha’ iværksættere som kunder,

og der er en klart sammenfaldende interesse i, at forretningen

skal lykkes", siger hun.

Den kulturforskel, der kan være tale om, er måske et for- ggg

"Bankerne har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe iværksætterne

– også selvom der vil være nogle fejlskud indimellem".

Susanne Kaufmann, direktør for Dansk Iværksætterforening

Vidste du ….

• at regeringen ønsker, at Danmark skal være den

førende iværksætternation i år 2015

• at der på årsbasis startes 14.000-16.000 nye

virksomheder i Danmark

• at etableringsraten (antallet af nye virksomheder i

forhold til bestanden af eksisterende virksomheder)

i 2003 var 11,3 procent

• at de nye virksomheder er vigtige for dansk økonomi

og skaber op mod 26.500 nye job alene i opstartsåret

• at det er virksomhedens andet og tredje år, der er

særlig kritiske. Efter det første år er hele 92 procent af

virksomhederne fortsat i drift, men tre år efter etablering

er kun 52 procent af virksomhederne stadig i drift

• at iværksættere, der har modtaget rådgivning, før han

eller hun starter en virksomhed, har en overlevelsesrate

på 75 procent efter de første to år mod 62 procent

for iværksættere, der ikke har modtaget rådgivning.

(Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen)

Læs mere om iværksættere her

finansraadet.dk – her finder du en iværksætterguide til

både iværksættere og bankfolk.

d-i-f.dk – Dansk Iværksætterforening – satser

på mødet mellem iværksættere og øvrige aktører.

startvaekst.dk – links til de nye regionale

væksthuse.

Finans august 2007 31


TEMA: Rådgivning af iværksættere

ggg

32 Finans august 2007

skelligt fokus på, hvad der er væsentligt, og derfor mener Susanne

Schøtt, at det er så godt, at virksomheder og iværksættere

er blevet en del af uddannelsen i skoler.

Kig på jeres betingelser

I en undersøgelse fra Dansk Industri fra sidste år angiver hver

tredje af vækst-iværksætterne, at de har måttet beskære deres

projekter for at få det finansieret.

"Derfor vil jeg opfordre alle selvstændige bankvirksomheder

til at tage deres forretningsbetingelser op til revision. Kigger

man på de rigtige ting, eller er der indimellem vanetænk-

Direktører i skoletiden

"Det endte jo med at blive vores baby", siger Emilie Melgaard

med et stort smil.

En af de store overraskelser for de fire unge 3. g’ere fra

Ordrup Gymnasium, som i foråret blev kåret som de danske

vindere af konkurrencen European Business Games, var, at de

blev så grebet af at være iværksættere. Konkurrencen er en

oplæring i iværksætteri både i teori og praksis for gymnasieelever

med faget erhvervsøkonomi.

De fandt ud af, at det krævede enorm energi og engagement

ning! Er en tæt beskrevet forretningsplan for eksempel altid

nødvendig, eller er det nogle gange relevant at se på, om bestyrelse

og ledelse er professionel. Omvendt bør iværksætterne

forsøge at sætte sig ind i bankens betingelser og være

villige til at bruge ressourcer på det", siger Thomas Møller Sørensen,

som er chef for mindre og mellemstore virksomheder

og entrepreneurship i Dansk Industri.

"Hvis ikke vi skulle opleve en risikovillighed blandt både offentlige

fonde og private midler til at støtte iværksætteres

gode ideer i disse år, hvor det går så godt i Danmark, hvornår

skulle man så opleve den!". n

at få deres idé gennem processerne fra tanke til færdig-

beskrevet projekt. Og så lærte de ikke mindst, hvor vigtigt

det er at lave et godt forarbejde, før man skal til møde i

banken..

"Første gang, vi var i banken, fyldte vores regnskab fire

sider, og de grinede lidt af os. Vi endte på 33 sider – og et ja

til projektet,", forklarer Nicolai Wewer Albrechtsen.

De fire unge iværksætteres baby hedder DILA og er en digital

touch-screen -lærebog, som man kan lave noter i, mens man


Bankfolk er for ens

Noget kan blive forkastet som for fantasifuldt udelukkende på baggrund af den

bankansattes fordomme, mener lektor Morten Smistrup, hvis forskning har vist,

at bankfolk ligner hinanden hvad angår baggrund, værdier og uddannelse

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Når bankfolk og iværksættere fungerer dårligt sammen, kan

det hænge sammen med, at bankernes medarbejdertyper,

særligt de kundevendte medarbejdere, er forbløffende ens. Et

VIFA-projekt (Videncenter for Finans) om rekruttering og

fastholdelse af medarbejdere sidste efterår viste, at det er

svært at få ansøgerprofiler til ledige job i finanssektoren, som

er anderledes end de eksisterende medarbejdere, men også at

der fortsat er en tendens til, at man vælger dem der "passer

ind", det vil sige ligner de andre, forklarer lektor i psykolo gi og

uddannelsesforskning ved RUC Morten Smistrup.

"Når gruppen er for ens, får den enkelte meget let et for

snævert syn på verden. Det fører til, at man ikke ved, hvordan

man skal handle i forhold til mennesker, der er anderledes

end en selv, og til ting man ikke selv har oplevet. Man er ikke

særlig godt rustet til mangfoldighed", siger Morten Smistrup,

der selv deltog i VIFA-projektet, og som tidligere har under-

læser den. På www.dila.dk kan du se, hvor dan firmaet præsenterer

sig.

I år har 995 elever fra 44 gymnasier deltaget i den danske

iværksætterkonkurrence European Business Game, som er

tilrettelagt i et samarbejde mellem Dansk Industri, Finans-

rådet, Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), Arbejdsløshedskassen

for Selvstændige (ASE), Foreningen af lærere

i erhvervsøkonomi, Undervisningsministeriet og dagbladet

Børsen. n

"En bankansat skal vurdere, om en kundes drøm er kreativ og

udviklende eller så fantasifuld, at den ikke kan bære".

Morten Smistrup, lektor i psykologi og uddannelsesforskning

søgt bankfolks vaner, familieforhold og holdninger i sit ph.d.projekt.

"Ensartetheden skaber en fælles forståelse blandt de bankansatte.

De har nemt ved at tale med hinanden. De ved,

hvordan kollegaerne vil forholde sig til en bestemt kunde, og

hvad de lavede derhjemme i går. Det er meget nemt at arbejde

sammen, når man tænker ens, men der er også meget lidt,

der udfordrer forståelsen", uddyber RUC-lektoren.

Han advarer mod, at ensartetheden kan skabe problemer i

forhold til kunder, der er meget anderledes end de bankansatte

– hvilket er tilfældet for mange iværksættere.

"En bankansat skal vurdere, om en kundes drøm er kreativ

og udviklende eller så fantasifuld, at den ikke kan bære. Men

noget kan blive forkastet som for fantasifuldt udelukkende på

baggrund af den bankansattes fordomme", siger Morten Smistrup.

n

Fra venstre Niels Joachim

Gormsen, Nicolaj Wever

Albrechtsen, Emilie Melgaard

og Anne-Sofie Reventlow fra

Ordrup Gymnasium, der vandt

25.000 kroner og deltog i den

internationale iværksætter-

konkurrence i Skotland.

(Foto: Hanne Loop)

Finans august 2007 33


TEMA: Rådgivning af iværksættere

Fra bankmand til gulvmand

34 Finans august 2007

Banker bør knytte erfarne erhvervsfolk sammen med iværksættere

og sætte mere ind på at rådgive, foreslår Daniel Foldager, der selv

forlod sit trygge job i Jyske Bank for at blive iværksætter

Af Lizette Ottensten, freelancejournalist

Efter at have været bankmand i fem år sagde Daniel Foldager

sin stilling i Jyske Bank Amager afdeling op og blev gulvmand.

Han har altid vidst, han ville være selvstændig.

"Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle handle med. For som

bankfuldmægtig manglede jeg et produkt at sælge, i modsætning

til hvis jeg havde været tømrer, hvor det ligger meget

lige for at starte for sig selv".

Da han mødte sin nuværende kompagnon, som fortalte om

sine planer om at starte et gulvlægnings-firma, var muligheden

der pludselig.

"Han vidste, hvordan man skulle lægge gulvene, og jeg vidste

noget om økonomi – og er også med til at lægge gulvene",

forklarer han.

Men Daniel er også "rigtig bankmand":

"Jeg er vel i bund og grund tryghedsnarkoman som de fleste

bankfolk. Jeg sætter pris på ordnede forhold og vil helst

vide, hvordan mine dage vil forme sig et par uger frem i tiden",

forklarer Daniel Foldager.

Alligevel er bankverdenen fortid, for trangen til at starte

noget fra bunden og drive det vidt er den stærkeste. Daniel er

tiltrukket af at have indflydelse på sine valg. Af dybest set selv

at bestemme, om han vil sige ja eller nej til en opgave. Og så er

det sjovere at give et visitkort, man selv har været med til at

udforme, og en brochure, man har været med til at bestemme

indholdet af.

Gode tider giver mod

De startede firmaet for halvandet år siden, og efter det første

halve år sagde Daniel op i banken:

"Jeg blev nødt til først at være sikker på, at vores idé holdt

vand. Da jeg gjorde det, syntes jeg, jeg kunne spore en vis

misundelse, fordi jeg turde tage springet. Men alle var enormt

søde og ønskede mig held og lykke".

Som tryghedsnarkoman er Daniel ikke helt sikker på, at han

ville være lige så modig, hvis tiderne var mindre fordelagtige.

"Jeg ved, at jeg kan få et job i sektoren den dag i morgen,

hvis jeg fortryder. Og min gamle arbejdsplads har da også ringet

og sagt, at jeg ville være velkommen tilbage".

Men foreløbig har han absolut ingen planer om at blive lønmodtager

igen.

Alt har dog ikke været en dans på roser.

"Jeg havde nok lidt urealistiske ideer om, hvor fantastisk

det er at være helt sin egen herre. For det er man jo i virkeligheden

aldrig. Lige meget hvad man laver, skal man altid stå til

ansvar for nogen – nu er det kunder, lovgivning og myndigheder.

Og omfanget af det har nok overrasket mig lidt. Det er

ikke bare at få et CVR-nummer og en bankkonto", siger Daniel

og ser ud til at smile en smule overbærende af sig selv.

"Fodarbejdet for at få en virksomhed op at stå er enormt,

og jeg arbejder nok 80-100 timer om ugen. Vi har brug for at

tjene en masse penge, så vi kan investere i nogle store maskiner.

Det vil gøre arbejdet lettere og give os mulighed for at

løse nogle flere opgaver".

Banker skal se muligheder

Som selvstændig føler Daniel, at han er havnet i en svært

overskuelig jungle af krav og formularer. Og han har svært ved

at forstå, hvordan to håndværkere, der starter sammen, overhovedet

overlever.

Selve finansieringen var dog ikke det værste for Daniel og

hans kompagnon.

"Min gamle arbejdsplads ville gerne hjælpe os, og jeg havde

en andelslejlighed, jeg kunne låne i. Og så har vi ikke haft brug

for så meget finansiering. Jeg er meget mådeholden og vender

hver femøre. Og så holder jeg meget øje med, om vi bruger for

mange penge. Men vi kan da leve af det, og der er hele tiden


små skridt i den rigtige retning. Så der er helt klart nogle fordele

for os, ved at jeg har en vis økonomisk forståelse".

Men det ville generelt være en stor fordel for iværksættere,

hvis bankbranchen var lidt mindre konservativ, mener

iværksætteren.

"De siger, de er risikovillige, men de skal være bedre til at se

muligheder frem for forhindringer. Der skal da gå meget galt,

hvis to unge som min kompagnon og jeg ikke skulle kunne betale

100.000 kroner tilbage hver, med alle de arbejdsår vi har

foran os. Bankerne har råd til at tage den chance. Selvfølgelig

vil der være nogle, der ryger i svinget, men de fleste klarer det

– især hvis banken også vil rådgive".

Knyt kunderne sammen

Daniel Foldager mener, det ville være et genialt træk fra bankens

side selv at stille rådgivere til rådighed.

"Hvis banken var rigtig fremme i skoene, kunne de ansætte

en, der havde været selvstændig, til at rådgive om alle aspek-

"Fodarbejdet for at få en virksomhed op at stå er enormt, og jeg arbejder nok 80-100 timer om

ugen", siger Daniel Foldager, der forlod sit trygge bankjob for at starte eget gulvfirma

ter af forretningslivet. En, der kan rådgive om, at man kan

bruge Google Adwords, hvis man skal have fat i kunder, og

hvordan man får bedst valuta for sine annoncekroner. For så

snart man er ude over opstartfasen rækker hjælpen ikke længere".

Daniel foreslår også, at banken kunne spørge nogle af deres

mere erfarne kunder, om de vil være interesserede i at sidde

med til seminarer, hvor bankens iværksætterkunder kan få

svar på nogle spørgsmål – måske endda knytte nogle sammen

i mentorforhold.

"Man stirrer sig så let blind på detaljer, når man er uerfaren",

synes Daniel.

Til gengæld skal iværksætterne også vide, at det er vigtigt,

at deres idé er gennemtænkt, og at de har hørt reaktioner fra

udenforstående, før de begynder at kigge efter finansiering.

Og så skal de være parate til at arbejde hårdt og under alle

omstændigheder være forberedt på overraskelser, mener Daniel,

som ikke har fortrudt sit spring. n

Finans august 2007 35


Smil

En billig omgang

36 Finans august 2007

Pudsige møder med kunderne

Finans møder vi masser af livlige og underfundige mennesker,

når vi interviewer ansatte fra banker, sparekasser og andre

finansvirksomheder. Vi har sat os for at vise, at medarbejderne

er af kød og blod og både kan lave sjov og anbringe sig

selv i mere eller mindre pinlige situationer.

Vi lægger for med fire historier om bankfolks pudsige møder

med kunderne. Den slags, der bliver talt om over frokostbordet,

og som måske kommer med i talen til medarbejderens

25-års jubilæum.

Vi vil også gerne have dit bidrag – hvad enten det er noget, du

selv eller en af dine kolleger har oplevet. Både stort og småt er

velkomment. Historien behøver ikke at være splinterny, så hold

dig endelig ikke tilbage.

Tip din oplevelse til freelancejournalist

Henrik Stanek, hs@stickelberg.dk eller tlf. 86 18 15 22.

En letlevende dame i Hirtshals henvender sig ved kassen i den daværende

Vendelbobanken for at få vekslet 100 islandske kroner. Det er en

kendt sag i byen, at islandske sømænd gerne tager imod besøg ...

Damen får – siger og skriver – udbetalt 7,50 kroner. Sådan er kursen

altså, forklarer kassereren venligt.

Damen kigger vantro på mønterne og hvæser:

"Hvad f....! Så er jeg blevet voldtaget!"

Et smil fra hverdagen

Arme stræk – arme bøj

En mand på præcis 50 år træder ind i Jyske Bank. Han

kommer for at hente sin fødselsdagsgave fra banken.

Erhvervsrådgiver Elisabeth Lautrup tager imod i

værtsbaren lige inden for døren i filialen i Århus-forstaden

Højbjerg. Mens en kollega stikker ud på lageret

efter gaven, indleder hun en snak med kunden. Hun

kender ham ikke, men han er i løbetøj, så emnet ligger

ligefor.

"Han fortæller, at han løber meget, og jeg siger, at

jeg lige har fået et nyt pulsur. Vi kommer også fint

omkring, hvor dejligt der er i skoven, og når man løber

med udsigt over Århus Bugt", siger Elisabeth Lautrup.

Kunden tilføjer, at han ror i kajak om sommeren.

Det har Elisabeth Lautrup ikke prøvet, men hun synes,

det ser dejligt ud.

Kollegaen dukker op med gaven, og manden går

med en bemærkning til værtinden om, at det kan være,

de ses i skoven en dag. Pludselig stikker han hovedet

ind i banken igen:

"Du skulle nu også prøve kajak – så får du også

gjort noget ved din overkrop".

Elisabeth Lautrup når ikke at replicere, før han er

væk. Men det gør kollegerne omkring hende. Hver

gang hun møder på arbejde i en top, får hun straks at

vide, at det går altså ikke uden armbøjninger!


Her kommer fatter med

spand og med vand

Det begynder helt normalt, da fuldmægtig Kristian Hansen fra

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse kører til Bramming for at vurdere

et hus for Totalkredit. Han låner nøglen hos mægleren,

gennemgår huset og ser, hvor alvorlige K3'erne i tilstandsrapporten

egentlig er. Men pludselig er der noget, som presser

sig på.

"Jeg har en lille tur hjem, men jeg synes lige, jeg vil ordne

mit toiletbesøg i ro og mag. Jeg er jo alene i villaen", fortæller

Kristian Hansen.

Han skal ordne mere, end han kan stå op til. Da han er færdig

og vil skylle ud, er der ingen vand i cisternen. Ejeren har

lukket for vandet, og Kristian Hansen kan ikke bare gå fra det,

han har gjort, så han finder stophanen i baggangen.

Men ak, vaskemaskinen er fjernet, og røret er ikke lukket

af, så vandet fosser ud på gulvet. Kristian Hansen får lukket for

stophanen i en fart, men risten er placeret på det højeste sted

i gulvet, så vandet skal nærmest øses op.

"Sælgeren er flyttet, så jeg kan hverken finde spand, gulvklud

eller andet", fortæller den uheldige vurderingsmand.

Han ringer på hos naboen og siger goddag til en pæn ældre

Lige et øjeblik ….

Telefonen ringer hos Vestfyns Bank i Assens, og

kunderådgiver Kirsten Thygesen tager den. Kunden

vil tale med sin egen rådgiver, men da hun

ikke er ledig, tilbyder Kirsten Thygesen sin hjælp.

Kunden stiller en del spørgsmål, som Kirsten

Thygesen svarer på, men så spørger han om noget

temmelig erhvervsrelateret.

"Lige et øjeblik, jeg spørger lige i erhvervsafdelingen",

svarer Kirsten Thygesen og lægger røret

...

På vej til erhvervsafdelingen passerer hun kasselinjen,

hvor en af hendes kunder råber hende an.

Kirsten Thygesen prøver at svare hurtigt, men

kunden står midt i en skilsmisse.

"Samtalen trækker ud, jeg kan ikke rigtig ryste

hende af. I hvert fald ikke uden at blive ubehagelig",

fortæller Kirsten Thygesen.

Da hun endelig slipper væk, går hun ind i printerrummet.

Der spørger hun sig selv: "Hvad var

det nu, jeg gik herind efter?". Der er intet print til

hende. I stedet beslutter hun at holde kaffepause.

Der er efterhånden gået over 20 minutter, da

Kirsten Thygesen kommer tilbage til sin plads og

opdager telefonrøret på bordet. Hun tager røret

og siger hallo.

"Havde du glemt mig", spørger kunden tålmodigt.

"Ja, det havde jeg, det må du meget undskylde,

nu skal jeg lige få det svar".

30 sekunder senere får kunden sit svar, og Kir-

dame, som enhver sparekassemand nu engang gør. Hun byder

indenfor, og Kristian Hansen kommenterer, hvor dejligt hun

bor, inden han kommer ind på sit ærinde: Kunne det tænkes, at

han kunne låne en spand med vand og så en gulvklud?

Den pæne ældre dame forstår ikke helt spørgsmålet. Hun

vil i gerne vide, hvad Kristian Hansen skal bruge remedierne til,

inden hun udleverer dem.

"Jooh, ser du", begynder han sin redegørelse, der både får

hende til at trække på smilebåndet og til at opfylde hans ønske.

sten Thygesen undskylder igen. Kunden siger mange

tak for god rådgivning og afslutter samtalen.

"Min chefs skrivebord står lige bag mit. Han

kan se, at jeg ser underlig ud i hovedet. Jeg indrømmer,

hvorefter vi begge bryder sammen af

grin. På ingen tid er historien ude over hele banken",

fortæller Kirsten Thygesen.

Næste dag får kunden et par flasker rødvin som

tak for tålmodigheden. Og nytårsaften bliver Kirsten

Thygesen kåret som årets telefonist i Assens.

"Historien viser, at en kvinde i min alder ikke

må få sine cirkler forstyrret", griner Kirsten Thygesen,

der begyndte sin karriere som elev i 1968.

De seneste to år har hun arbejdet i Vestfyns

Bank.

Finans august 2007 37


Læserbrev

Udskift riven med en spade

38 Finans august 2007

Jeg ved, at Konkurrencestyrelsens materiale mod lokalbankerne

er forkert. Ikke blot de tendentiøse regnestykker. Også

påstandene om, at vi er for meget kolleger og for lidt konkurrenter.

Hvor tit har jeg og mine kolleger ikke siddet med overførsler

fra erfagruppens medlemmer, fordi vi har vundet en

kunde. Midt i min vrede over en myndigheds optræden som

ubehøvlede bødler og mediernes optræden som ukritiske sendebude

skal jeg så i mit eget medlemsblads majudgave (Finans

nr. 5 red.) finansiere en fordomsfuld avislæser, Joachim Sperling,

der præsenterer sig som kommunikationsrådgiver og

gerne vil ud med riven. Hvad mon bliver det næste?

Der har bredt sig en tendens i alle magasiner til at have en

fremmed, ofte helt ukyndig, person til at udbrede sine meninger.

Så fremstår de uafhængige og med arms længde. "Klummen

udtrykker forfatterens egen holdning", står der under

arbejdet. Er viden og indsigt ikke længere en kvalifikation? Er

overfladisk avislæsning af overfladiske artikler nok til at kvalificere

sig til at skrive i vores "Finans" og få honorar for det ud

af mit medlemsbidrag? Havde redaktionen i det mindste udstyret

havearbejderen med en spade, så han kunne komme i

dybden og skabe værditilvækst. Er der ingen kvalitetsmål på

redaktionen i Finansforbundet?

Vores havemand, Joachim Sperling, har krattet lidt i avisbunken

med sin rive og når frem til to konklusioner "… de syv bankers

samarbejde har ført til mærkbart højere priser på de vigtigste

kerneydelser" og "Derfor er det korte af det lange, at de syv

lokalbanker har malket deres ellers trofaste kunder ved gennem

årevis at tage for høje priser ved hjælp af hemmelige aftaler".

Jeg har haft lejlighed til at læse Konkurrencerådets offentliggjorte

afgørelse. Der er intet belæg for at konkludere, som

havemanden gør. Det er udokumenterede påstande, der ikke

holder i dagens Danmark. Det kan jeg bekræfte. Og jeg tror,

mine 800 kolleger i de berørte erfagruppebanker fra Vestfyn,

Nordsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland samt Lolland og

Møn kan det samme. At tro, at en bank med hovedsæde i Årup

kan diktere prisen på en bankydelse i Nakskov er naivt, med

mindre klummeskriveren er med i gruppen af danskere, der

ikke ved, hvor Nakskov ligger på landkortet.

Det vrimler med pengeinstitutter i de såkaldte hovedbyer.






























Netbanktransaktionerne stiger og stiger. Pengeinstitutterne

har 13 millioner kunder. Altså er mange kunde flere steder. Vi

afgiver kunder til konkurrenter, og vi erobrer kunder fra dem.

Hver dag. Derfor føler jeg mig oprigtigt anklaget som lovbryder

på et aldeles urigtigt grundlag. Det er grotesk ud over alle

grænser, når Konkurrencestyrelsen opdeler Danmark i en øst-

og vestdel med Storebælt som skillelinje, hvorefter Totalbanken

i Årup flyttes til Østdanmark, når erfagruppens markedsandele

skal tælles. Har du tænkt over hvorfor, Joachim

Sperling? Ifølge Konkurrencestyrelsen er det, fordi det er belastende

i sagen, at Totalbanken i Årup ikke kan etablere en filial

i Nakskov!!!!

Har du, Joachim Sperling, nærlæst statistikken over Konkurrencestyrelsens

og med den Konkurrencerådets statistik

for tabte sager i Konkurrenceankenævnet? Har du læst bemærkningerne

fra Konkurrenceankenævnet i den seneste sag

om markedet og priser for tv-kanaler: Sagen er af ankenævnet

returneret som en ommer til Konkurrencerådet med følgende

bemærkning: "Afgørelsen er baseret på en beskrivelse

og en afgrænsning af det relevante marked, som er postulerende

og upræcis, selvmodsigende og uklar".

Har du, Joachim Sperling, overhovedet læst andet end avisoverskrifter

til dit klummeskriveri? Aviser der har skrevet en

masse sludder om tilståelser og politianmeldelse eller medtaget

forhold, der overhovedet ikke indgår i sagen. Ved du,

hvordan prisdannelsen på markedet for bankydelser foregår?

Hvad kan du udrette med din rive? Havearbejde – i tørre bede

uden sved på panden!

Jannie Larsen

Medlem af Finansforbundet

Møns Bank A/S

Svar fra Joachim Sperling:








































































Kære Jannie Larsen

Det er en ordentlig bredside, du fyrer af, men jeg skal forsøge

at svare på nogle af dine kritikpunkter:


For det første kan du tro, at jeg har nærlæst Konkurrencestyrelsens

redegørelse. Og af den fremgår det altså, at jeres priser

er højere end markedsgennemsnittet på udvalgte kerneydelser.

Jeg tror godt, jeg kender grunden: I kan tillade jer at

tage højere priser af den simple årsag, at de lokale beboere

gerne vil støtte deres lokale bank. Fuldstændig på samme måde

som når man støtter den lokale købmand, selvom den er

dyrere end Fakta længere nede ad vejen. Problemet er, at I

tilsyneladende samordner jeres priser i jeres erfagruppe, og

det må man jo ikke.

For det andet ved jeg ikke, hvor grundigt du har læst min

artikel, for jeg forholder mig faktisk kritisk over for dele af

Konkurrencestyrelsens argumentation. Det skulle du måske lige

genlæse.

For det tredje må alle lokalbanker vænne sig til, at nogen

kigger dem nærmere i kortene. Det er åbenbart hård kost for

nogle, men det er ikke noget, man tager skade af, hvis man

ellers har styr på sine ting.

For det fjerde er jeg overbevist om, at de fleste direktioner i

landets lokalbanker godt er klar over, at man har sovet i timen.

Venlig hilsen

Joachim Sperling

Svar fra redaktionen:

Selvfølgelig er viden og indsigt en kvalifikation for at skrive i

Finans. Det besidder Joachim Sperling, og da han også har en

flydende pen, har vi bedt ham skrive kommentarer i Finans,

som kan være med til at stimulere debatten i bladet. Det er dit

indlæg et glimrende eksempel på. I den aktuelle sag fik redaktionen

nej fra fem ud af seks banker, som vi henvendte os til

angående interviews om anklagen. Den sjette blev interviewet

i Finans nr. 6.

Venlig hilsen

Carsten Jørgensen,

Redaktionsleder Finans

Projekt3 16-03-2007 11:05 Side 1

NYHEDSBREVET

FINANS

NYHEDSBREVET

NYHEDSBREVET

FINANS

FINANS

Projekt3 16-03-2007 11:05 Side 1

MAGASINET FINANS

HAR FÅET EN LILLEBROR

MAGASINET FINANS

MAGASINET Abonner på Nyhedsbrevet FINANS Finans og modtag

HAR FÅET EN LILLEBROR

HAR hver tirsdag FÅET nyheder EN LILLEBROR

om finanssektoren og

Finansforbundet direkte i din mailboks.

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag

Abonner

Tilmeld dig



Nyhedsbrevet

finansforbundet.dk

hver tirsdag nyheder om finanssektoren Finans og modtag og

hver Finansforbundet tirsdag nyheder direkte om i finanssektoren din mailboks. og

Finansforbundet Tilmeld dig på finansforbundet.dk

direkte i din mailboks.

Tilmeld dig på finansforbundet.dk

Finans august 2007 39


DEN

DIREKTE

LINJE

MEDLEMSMØDER EFTERÅRET 2007

Om få måneder går forhandlingerne

om ny overenskomst i gang. Resultatet

af dem er afgørende for dine løn- og

arbejdsforhold i de kommende år.

Kom til medlemsmøde og mød

Finansforbundets formand, Allan Bang,

og næstformænd, Michael Budolfsen

og Kent Petersen, som forhandler på

dine vegne.

Få et kig ind i det ellers lukkede forhandlingsrum.

De vil gå bag om kravene

og bringe det frem i lyset, som man ikke

kan se med det blotte øje. Og de vil

fortælle om det psykologiske spil, og

hvad forhandlingsklimaet betyder for

resultatet.

40 Finans august 2007

Formandskabet inviterer derefter til

dialog om kravene til de kommende

overenskomstforhandlinger.

De vil udfordre dig med spørgsmål

som:

• Har du råd til en højere løn?

• Hvordan kan vi forhandle os til

mere arbejdsglæde?

• Kan du blive på arbejdsmarkedet,

til du bliver 70?

• Hvor hurtigt kan du løbe?

• Er du kvalificeret til andre job

end dit eget?

Og du får chancen for at give dem svar

på tiltale og selv blive lidt klogere.

Mød Allan Bang, Kent Petersen eller

Michael Budolfsen i Aalborg, Århus,

Billund, Odense, Ringsted eller

København.


TID & STED

8. oktober

Aalborg Kongres & Kultur Center

Europahallen

Europa Plads 4 i Aalborg

Fra formandskabet deltager Allan Bang

10. oktober

Radisson SAS Scandinavia Hotel

Scandia Salen

Margrethepladsen 1 i Århus

Fra formandskabet deltager Kent Petersen

29. oktober

Hotel Legoland

Auditorium

Aastvej 10 i Billund

Fra formandskabet deltager Michael

Budolfsen

PROGRAM

Kl. 17.30 Serveres en sandwich

Kl. 18.00 Oplæg og debat

Kl. 19.30 Buffet og underholdning

med Allan Olsen

Medlemsmøderne slutter kl. 21.30.

ALLAN OLSEN

MØD SANGEREN OG SAMFUNDS-

REVSEREN, DER GÅR MOD POP-

STRØMMEN OG INSISTERER PÅ AT

SKRIVE SANGE MED HOLDNINGER.

6. november

Radisson SAS H.C. Andersen Hotel

Pro Musica Salen

Claus Bergs Gade 7 i Odense

Fra formandskabet deltager Kent Petersen

12. november

Ringsted Kongrescenter

Den store sal

Nørretorv 24 i Ringsted

Fra formandskabet deltager Michael

Budolfsen

19. november

Radisson SAS Falconer Hotel &

Conference Center, Audience

Falkoner Allé 9 på Frederiksberg

Fra formandskabet deltager Allan Bang

Meld dig til på

www. finansforbundet.dk

senest 14 dage før det møde,

som du vil deltage i.

Finans august 2007 41


På skolebænken

42 Finans august 2007


Elin Riis Træholt (tv.) og Kirsten Toft Pedersen

har kørt makkerskab hele vejen på den tre-årige

Masteruddannelse i it på Aalborg Universitet

Elin Riis Træholt og Kirsten Toft Pedersen, som arbejder med it i Nykredit, tog

for tre år siden mod til sig til at påbegynde en treårig masteruddannelse i it på

Aalborg Universitet. Hvis alt går efter planen, kan de til januar skifte deres

forældede eksamenspapir ud med et nyt og opdateret

Af Sabina Furbo sfurbo@finansforbundet.dk

Foto: Michael Bo Rasmussen

Papir giver tryghed

"Jeg ønskede ikke at blive kørt bagud og syntes, det kunne

være godt at få papir på det, jeg kunne, samtidig med at jeg

lærte noget nyt. De sidste tre år har åbnet mine øjne for, at

der var rigtig meget nyt at lære".

Sådan siger 45-årige Elin Riis Træholt, der siden 1986 har

arbejdet i Nykredits afdeling i Aalborg som it-medarbejder.

Sammen med kollegaen Kirsten Toft Petersen, der er 49 år,

tog hun springet fra arbejdspladsens trygge rammer til Aalborg

Universitets auditorium for at tage en treårig masteruddannelse

inden for it ved siden af det daglige arbejde.

Som så mange andre it-ansatte i finanssektoren kom Elin

ind i it-verdenen i en tid, hvor pionerånden var alfa og omega,

og man lærte redskaberne på dag til dag-basis. Hun har en

efterhånden forældet etårig uddannelse som edb-asssitenter

bag sig, og Nykredit har været hendes arbejdsplads, siden hun

som 24-årig kom ud på arbejdsmarkedet. I Nykredit har Elin

Riis Træholt både arbejdet som udvikler og projektleder. I dag

sidder hun i udviklingsafdelingen med analysearbejde.

Men selvom hun de seneste år godt har kunnet mærke, at

hendes uddannelse efterhånden lå langt fra den virkelighed,

som it-ansatte i dag lever i, har hun længe udskudt at få papir

på sit fag.

"I mange år havde jeg bare ikke lyst til at videreuddanne

mig, fordi jeg ikke ville bruge min fritid, som jo er sparsom, når

man både har små børn og et fuldtidsarbejde. Og så har jeg jo

aldrig haft behov for at have papir på det, jeg kan. Når man har

siddet så mange år i den samme virksomhed, er der jo ikke

nogen, der kommer og efterspørger det", siger Elin.

Svært at finde overskud til uddannelse

It-udviklingen løber stærkt, og det er et problem for it-med-

"Når man springer ud i noget så nyt og anderledes, får man

også en erkendelse af, at det rent faktisk er muligt at flytte sig".

Kirsten Toft Pedersen

arbejderne, når de skal dokumentere, at de er på højde med

udviklingen. Mange er ligesom Elin kommet ind i faget for

mange år siden, og hvis de har en uddannelse, er den i bedste

fald forældet. Og manglende papirer på kompetencer er særlig

slemt, når der skal forhandles løn, ved jobskifter og ved videreuddannelse.

Og det har også været en del af grunden til, at Elin skiftede

holdning i forhold til at videreuddanne sig.

"Jeg har jo kunnet se og føle, at vi ’gamle’ i forhold til vores

yngre kollegaer har en anden måde at arbejde på end dem, og

det gjorde mig nysgerrig efter at få indsigt i deres verden",

siger Elin.

Men den endelig beslutning blev først truffet, da kollegaen

Kirsten Toft Petersen, der ligesom Elin har en edb-assistentuddannelse

bag sig og arbejder i samme afdeling, var med på

idéen.

Hun har arbejdet i Nykredit siden 1982 og har ligesom Elin

ikke kunnet finde overskuddet til at påbegynde en længere videreuddannelse.

"Tanken om at få papir på det, man kan, er meget rar, for

det kan jo godt være, at man skal ud og finde et nyt job på et

tidspunkt, og at man selv ikke lige kan vælge det tidspunkt.

Og så stod jeg i den situation, at den ældste skulle på efterskole,

og mærkede rent privat, at der ligesom var noget mere

tid", fortæller Kirsten Toft Petersen.

Godt makkerskab

Netop det, at de to kvinder har kørt makkerskab hele vejen

igennem, har haft stor betydning.

"Når man er to, der ligesom er fælles om tingene, gør det

det hele meget nemmere, for det er indimellem hårdt at tage

ggg

Finans august 2007 43


På skolebænken

44 Finans august 2007

en uddannelse ved siden af jobbet. Når man er to om det, så

holder det også gang i motivationen. For det er en stor omvæltning

lige pludselig at skulle tænke i teorier og argumentationer

for og imod, den måde man arbejder på, når man er

vant til at være produktiv og resultatorienteret. Det virker

måske i starten som lidt unødvendigt, men vi kan jo se nu, at

det er med til at give os en bredere fornemmelse af vores fag",

siger Kirsten.

Ikke alle it-ansatte i finanssektoren deler Kirsten og Elins

begejstring for videreuddannelse. Deres kollega 49-årige Lone

Thuesen har ikke tænkt sig at få papir på det, hun i over tyve

år har arbejdet med i Nykredit. Hun er oprindelig uddannet

bankassistent og tilhører den store del af selvlærte it-ansatte,

der er i finanssektoren.

"Jeg er blevet oplært gennem arbejdet, og jeg har altid fået

de kurser, som har været nødvendige for at kunne udføre mit

daglige arbejde. Jeg har ikke lyst til at bruge min fritid på det,

da der er så mange andre spændende ting, jeg hellere vil foretage

mig. Jeg frygter ikke at stå uden arbejde i morgen, for jeg

har taget den beslutning i mit liv, at hvis jeg ikke har noget

arbejde, så er det ikke verdens undergang. Og det har jeg indrettet

mit liv efter. Derfor sidder jeg ikke dyrere i det, end at

jeg kan tåle at miste den månedlige løncheck", forklarer Lone.

Fagligt fællesskab for it-ansatte

IT-klubben i Finansforbundet blev dannet efter landsmødet i 2006, fordi

Finansforbundet fandt det nødvendigt at lave et fagligt fællesskab for it-ansatte. Ikke

mindst på grund af at mange it-ansatte lander i virksomheder, der ikke lever op til

Finansforbundets overenskomster for området. Derudover har der i perioder været

alvorlige nedskæringer på it-området, en oplevelse af forældede og ikke ajourførte

kompetencer samt en del medlemmer, der har oplevet sig tæt på

fratrædelsessituationer.

På baggrund af den stigende internationalisering på it-området er IT-klubben også

med, når Finansforbundet arbejder internationalt. I øjeblikket arbejder klubben på at

etablere netværk med it-delen af de øvrige nordiske finansforbund (NFU), og den

deltager også i arrangementer på europæisk niveau (UNI/Ibits).

Klubben er organiseret med en stor decentral involvering. De enkelte kredse foretager

udpegning til klubben, og de udpegede er ansvarlige for at "bære" IT-klubben ud

på de arbejdspladser, de repræsenterer.

20 timer på skolebænken om ugen

Flere traditionelle it-opgaver, såsom programmering, bliver

outsourcet til lande med billigere arbejdskraft, og den udvikling

bringer it-ansattes faste rammer i skudlinjen. Manglende

papirer på ens faglige kompetencer kan i den forbindelse skabe

endnu mere usikkerhed i forhold til fremtidig ansættelse.

En usikkerhed, som Elin og Kirsten til forskel fra deres kollega

Lone var bevidste om, inden de gik i gang med uddannelsen.

Uddannelsen har gjort dem begge opmærksomme på,

at det er vigtigt at fornemme, at det er muligt og nye situationer

ikke nødvendigvis er noget, man skal frygte.

"Når man springer ud i noget så nyt og anderledes, får man

også en erkendelse af, at det rent faktisk er muligt at flytte

sig. Med den erkendelse bliver man også mere forandringsvillig.

Jeg tror da også på, at hvis Nykredits udviklingsafdeling

flyttede til udlandet i morgen, så kunne jeg gå ud og få et nyt

job. Troen på det er med til at give en indre ro", mener Kirsten.

Så selvom det har været hårdt at bruge op til 20 timer ekstra

om ugen på skolebænken, så har det været det hele værd,

mener de to kvinder.

"Vi har i den grad fået udvidet vores horisont. I vores uddannelse

har vi valgt flere moduler, der behandlede de blødere

Tilbud om afklaring af kompetencer

IT-klubben og dens sekretariat har i samarbejde med

firmaet "Microworld" udviklet et kursusforløb, der vil

være et rigtigt godt værktøj for it-medlemmer til afklaringen

af deres personlige og faglige kompetencer.

Forløbet er på fire dage og består af både fælles plenumdage,

personprofil-analyse (PF16) og personlige

samtaler om både faglige og personlige kompetencer.

Ved forløbets afslutning vil deltagerne - ud over kompetenceafklaring

og personprofil - også have deres

egen personlige handlingsplan for personlig og faglig

udvikling.


sider af it-faget, eksempelvis systemfilosofi. Vi haft så mange

spændende diskussioner, der har udvidet vores evne til at se

tingene fra mange forskellige perspektiver. Det har også givet

os en meget større evne til at årsagsforklare nogle ting, eksempelvis

hvorfor vores organisation er, som den er", mener

Elin.

Begge er enige om, at det ofte er inspirerende at uddanne

sig i en sen alder, og at man faktisk har en fordel i forhold til

mange af de unge, der ingen praktisk erfaring har.

"Der en række ting, som vi har lært, og måden vi opfatter

på, som de unge kan bruge, på grund af vores lange erfaring.

Vi har jo også noget meget konkret at sammenligne med, som

de unge ikke har", mener Elin.

Uddannelsen har også sat lidt selvtillid ind på kontoen.

"Jeg har fået et større begrebsapparat, så jeg kan meget

bedre kommunikere med de yngre folk, end jeg kunne før, og

det betyder, at man ikke føler sig gået bag af dansen. Det er

rigtig godt at fornemme, at selvom man er sådan en gammel

kone på snart 50, at så kan man altså godt lære noget nyt

tage en uddannelse og få en ordentlig karakter. Det er en helt

vild fed fornemmelse at komme ud fra en eksamen og have

fået en god karakter. Det er godt for selvtilliden", slutter Kirsten.

n

"Jeg har jo kunnet se og føle, at vi ’gamle’ i forhold til vores yngre

kollegaer har en anden måde at arbejde på end dem, og det gjorde

mig nysgerrig efter at få indsigt i deres verden".

Elin Riis Træholt

Øgede krav

til it-ansatte

Administrerende direktør i Bankdata Ove Vestergaard mener,

at it-ansatte i fremtiden skal have større analytiske evner og

forståelse for design, processer og forretningsgange.

"Det er nødvendigt, at it-ansatte i højere grad bliver i stand

til at forstå brugerne og deres arbejdssituation. I gamle dage

kunne it-ansatte sidde og programmere bag lukkede døre,

men i dag skal de være i stand til at kunne se den arbejdssituation,

som brugerne sidder i, og hvad deres behov er, så it kan

understøtte de arbejdssituationer. Og med brugervenligheden

i fokus", siger han.

Han mener, at vi i fremtiden vil se, at flere traditionelle it-

opgaver, såsom programmering, vil blive outsourcet til

lande med billigere arbejdskraft, i større grad end vi ser i dag.

Og det betyder, at it-faget vil være præget af foruden konkurrence

på effektivitet, en større kompleksitet.

"Det kræver mere af medarbejderne at arbejde i en global

verden. De it-ansatte, der sidder i Danmark, skal kunne evne

at binde forskellige teknologier sammen og lede projekter i

højere grad end tidligere. Det vil desuden også stille krav til

deres sprogkundskaber og kommunikationsevner, da der vil

være mange forskellige mennesker fra forskellige lande, som

de skal arbejde sammen med", siger Ove Vestergaard.

Han mener, at evnen til at tage ansvar og vise selvstændighed

i endnu større grad bliver egenskaber, som virksomhederne

fokuserer på, når de skal ansætte nye it-medarbejdere.

Bankdatas direktør frygter dog ikke for, at de danske it-ansatte

ikke kan leve op til fremtidens krav, men at problemet

snarere kan blive at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. n

"Jeg er blevet oplært gennem arbejdet, og jeg har altid fået

de kurser, som har været nødvendige for at kunne udføre mit

daglige arbejde", siger Lone Thuesen

Finans august 2007 45


Pensionisttilværelse

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Foto: Martin Dam Kristensen

Der skal mere end en hoppe til

Med otte heste på sit stutteri har Lena Frandsen nok at fylde sit

otium ud med efter en lang karriere i finanssektoren. Men hestene

er og bliver en hobby, så et halvt år efter sit farvel til arbejdslivet

var hun så rastløs, at hun måtte finde på noget

46 Finans august 2007

"Her har vi kransekagen", siger Lena Frandsen og kalder på sine

to føl. De spidser ører, kigger nysgerrigt, tager mod til sig og

løber frejdigt hen til Lena Frandsen.

Føllene er engelsk fuldblod, og med tiden skal de gerne galopere

en skilling hjem til deres avler. Med en hurtig trommen

på lårene sender Lena Frandsen dem tilbage til deres mødre.

Allerede om halvandet år rejser de hjemme fra de kuperede

folde, der omgiver den lille ejendom i Nørre Vissing ved Låsby.

"Galopheste er meget tidligere udviklede end rideheste.

Det passer til mit temperament, at det kun tager to år, før jeg

kan se dem på banen", siger Lena Frandsen.

Hun har været opdrætter i mere end 25 år. Indtil for syv år

siden holdt hun heste ved siden af jobbet i Danske Banks pengeforsyning

i Århus-forstaden Brabrand. Trods udsigten til at

komme til at beskæftige sig med sin hobby på fuld tid var det

ikke med hendes gode vilje, at hun gik på pension.

"Det er underligt, som man forandrer sig. Som 40-årig ville

jeg arbejde med heste, når jeg blev 60. Da jeg så nåede derop,

havde jeg ikke lyst til at holde alligevel. Det kom bag på mig, at

min holdning ændrede sig så meget", siger Lena Frandsen.

Identiteten forsvandt

Lena Frandsen havde med otte heste ellers rigeligt at fylde

tiden ud med. Alligevel havde hun svært med pludselig at

skulle gå hjemme på gården og dens fem et halvt hektar dagen

lang, mens hendes mand var på arbejde.

"Jeg kunne godt undvære at komme ud i morgentrafik-

ken, men jeg savnede mine kolleger og min identitet: ’Hvad

laver du?’ ’Ingenting. Jeg går bare derhjemme!’ Jeg var ikke

glad og blev rastløs, for min hverdag hang ikke rigtigt sammen".

Lena Frandsen måtte gøre noget, så hun lagde billet ind, da

den lokale Veng Kirke søgte en kasserer.

"En kirke er som en lille virksomhed. Der skal betales regninger,

bogføres og opstilles budgetter og årsregnskaber.

Pludselig lavede jeg noget betydningsfuldt, for hestene er

stadig en hobby. Ellers skulle jeg slå større brød op", siger Lena

Frandsen.

Siden har hun fået endnu en kirke under sig, så i snit bruger

hun et par timer om dagen på sit kontor med tal, kolonner og

regnskaber. Friheden ligger i, at hun selv bestemmer, hvornår

hun arbejder.

Til gengæld er hun bundet op af hestene, som skal passes

hver dag. Men sådan føler hun det ikke.

"Jeg har ikke et sug i maven for at komme ud at rejse. Vi har

aldrig været på ferie i tre uger, og jeg kunne heller ikke tænke

mig det. Jeg har en beskyttertrang over for hestene. Jeg skal

passe på mit kræ".

Tid til kultur med veninderne

Savnet af kollegerne opvejer Lena Frandsen med en post som

næstformand i Finans Århus og med sit engagement i Danske


Banks Seniorer. Men hun betragter ikke sig selv som pensionist,

for hun føler sig ikke gammel.

"Jeg taler ikke højt om min alder. Der er jeg forfængelig.

Folk må selv bedømme, hvor gammel de synes jeg skal være",

siger Lena Frandsen.

Finans tør dog godt afsløre, at hun er berettiget til at købe

en 65-billet hos DSB. Men hun kan næppe gøre det uden at

skulle dokumentere sin alder, for arbejdet med at strigle og

muge ud holder hende i vigør.

Hun behøver ikke at gå til fitness. I stedet mødes hun med

sine veninder fra banken tre-fire gange om året for at blive

opdateret på, hvad der sker på hendes gamle arbejdsplads,

og en gang om måneden går hun til et kulturelt arrange-

ment med nogle andre "hestepiger". De tager måske i teateret,

på udstilling eller i biografen. Bagefter går de ud og

spiser.

"Vi taler sammen på en anden måde, når vi kun er kvinder.

Jeg går også på VUC, og med hus, have, tøj og mad er tiden

pludselig fyldt ud. Men jeg er ikke så træt, som da jeg skulle

knokle i døgndrift", siger Lena Frandsen og understreger, at

det ikke er en klagesang.

"Jeg glædede mig til at komme hjem til mulerne efter fyraften".

Drømmen om Dansk Derby

Hver sommer spillede Lena Frandsen golf med kollegerne

i banken en gang om ugen, men det stoppede hun med for

fire-fem år siden.

"Jeg begyndte, fordi det hele ikke skulle gå op i heste. Men

det tager fire-fem timer at gå en 18-hullers bane plus hygge

og frokost bagefter. I dag bruger jeg hellere den tid på mine

heste og på at tage til Århus for at se til mit afkom på Jydsk

Væddeløbsbane. Jeg er næsten også til galop hver gang. Ikke

for at spille, men for at se vores heste. Det er spil nok for

mig", siger Lena Frandsen.

Ti procent af præmiesummen tilfalder avleren, og sammen

med salget af føllene får det hendes hobby til at hvile i sig

selv. I hvert fald så længe dyrlægeregningerne ikke bliver for

store.

"Hestene er en hobby, og en hobby koster som udgangspunkt

penge, så hvis den kan gå lige op, er det rigtig fint".

En af stutteriets heste har vundet Jysk Derby i Århus, men

Lena Frandsens store drøm er at få en hest først over målstregen

til Dansk Derby i Klampenborg. Foreløbig er det blevet

til to tredjepladser.

"Det vil være en stor ære for mig at vinde Dansk Derby.

Det svarer til danmarksmesterskabet og er som at spille fodbold

i Parken. Klampenborg er banen", siger Lena Frandsen. n

Finans august 2007 47


Internationalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Fondsgribbe flænser de fattigste

"Vulture funds" eller "gribbefonde",

der kaster sig over gældsinddrivelse i

verdens allerfattigste lande, blev behørigt

kritiseret på G8-mødet – men

mest udenfor af demonstranterne - i

starten af juni. Og der er desværre

ikke udsigt til, at gribbene bliver stoppet

foreløbigt.

Begrebet dækker over fonde, der

for en slik opkøber tilgodehavende i

de allerfattigste – ofte afrikanske -

landes statsgæld, for senere at inddrive

pengene med renters rente.

Et eksempel er Donegal International

med base på Virgin Islands. Fonden

købte i 1999 Zambias gæld til

Rumænien på 15 millioner dollars for

lidt over 3 millioner dollars. Zambia

havde lånt pengene af rumænerne i

48 Finans august 2007

1979 til at købe traktorer for. Købet

kom blandt andet i stand ved, at fonden

bestak den daværende zambianske

præsident Chiluba med en million

dollar for hans accept af, at gældsposten

blev handlet på det sekundære

marked.

Kort efter at Donegal havde købt

gælden, præsenterede fonden Zambias

regering for et krav på 55 millioner

dollars, som Donegal havde regnet

ud lånet var vokset til.

En engelsk dom begrænsede dog

beløbet til 17 millioner dollar – blandt

andet på grund af bestikkelsen og

vildledende vidneudsagn, uden dog at

anfægte grundprincippet – at fonde

kan købe og inddrive også de allerfattigste

landes gæld.

Ny fagforening for finansansatte i litauen

I maj blev der dannet en ny fagforening for finansansatte

i Litauen - Finansu Profesine Sajunga (FPS).

"Det er en historisk dag. Nu indleder vi en ny faglig

æra i Litauen", siger Ramunas Markauskas, nyvalgt formand

for forbundet.

Hovedparten af medlemmerne i FPS – cirka 150

personer – kommer fra Litauens største forsikringsselskab,

Lietuvos Draudimas, som ejes af danske Codan,

men FPS har også enkelte medlemmer fra Nordea, det

Profit på violiner

Nye instrumenter

vil profitere på gamle

violiner

En hedgefond, der investerer i gamle violiner, har

for nylig fået et tilsagn på 11 millioner dollars fra

en London-baseret violinhandler og restaurator.

Violinhandleren Florian Leonhard vil ifølge Financial

Times investere i "Fine Violins Fund", når der i

alt er rejst en kapital på 50 millioner dollars.

Det viser, at hedgefonde er et kreativt og fleksibelt

instrument, der er parat til også at kaste sig

over objekter, der tidligere kun var for samlere og

entusiaster.

"Fine Violins Fund" har en målsætning om afkast

på otte til ti procent om året.

"Finansielt er det en dødsikker investering", siger

Mr. Leonhard til Bloomberg. "Og det har også

et filantropisk mål. De historiske violiner, som fonden

køber, vil blive lånt ud til lovende musikere,

der vil øge instrumenternes værdi og hjælpe til at

forhindre angreb af borebiller".

tyske forsikringsselskab Ergo og nogle forsikringsmæglere.

"Fremtiden vil vise, hvor store og stærke vi kan blive.

Nu begynder det hårde arbejde med at rekruttere medlemmer",

siger Ramunas Markauskas.

Finansforbundets formand, Allan Bang, der også er

præsident for NFU og for UNI-Finance, glæder sig over,

at de litauiske finansansatte nu bliver præsenteret i den

sociale dialog på europæisk niveau.


Spørgehjørnet

Omsorgsdage midt i barslen

Er det muligt at holde ferie og barsel, således at omsorgsdage

og ferieuge 6 fra ferieår 06/07 bliver brugt midt i barslen?

Min kollega ønsker at holde 14 ugers barsel og derefter fem

omsorgsdage fra 2007, så 10 ugers barsel, derefter 6. ferieuge

fra ferieåret 06/07 og så seks ugers ferie fra 2007/08

og så måske igen barsel på dagpenge.

Mit eget bud er, at hun ikke kan holde de fem omsorgsdage

midt i det hele, og at de skal være brugt, inden barsel startes,

og at ferien ikke kan holdes midt i det hele, men skal holdes til

slut.

Venlig hilsen

J. Sørensen

Svar:

Jeg vil umiddelbart mene, at det godt kan lade sig gøre, at din

kollega holder orlov kombineret med omsorgsdage og ferie,

som du skitserer det, hvis hun kan aftale det med arbejdsgiver.

Ved at placere ferie og omsorgsdage midt i orloven vil der

være tale om en udskydelse af de resterende uger af orlovsperioden.

De første 14 uger af kvindens orlov kan ikke udskydes

til senere brug, men for de 32 ugers forældreorlov er der

meget fleksible muligheder for at udskyde og holde orloven

drypvis. En aftalebaseret udskydelse af orloven forudsætter

en aftale med arbejdsgiver.

Jeg vil anbefale, at din kollega får en skriftlig aftale med

arbejdsgiver om orlovsperioden, herunder perioder med løn,

ferie og omsorgsdage. Herudover vil jeg anbefale, at din kollega

får godkendt planen af kommunen, som administrerer

udbetaling af barselsdagpenge.

Venlig hilsen

Birgit Larsen

socialrådgiver

Finansforbundets eksperter sidder klar til

at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job. Skriv til redaktionen:

cjo@finansforbundet.dk eller

Finansforbundet, Appelbys Plads 5,

1411 København K.

Socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og juridisk konsulent rikke Agervig Helles

ret til 6. ferieuge

Vi har en diskussion her i afdelingen om 6. ferieuge. Vi er lidt i

tvivl om, hvem der bestemmer, om vi skal tilbydes 6. ferieuge.

Har virksomheden mulighed for ved aftale med tillidsmanden

at nægte os 6. ferieuge via lokalaftale, eller har vi altid krav på

den, såfremt vi ønsker den?

Venlig hilsen

J. Sørensen

Svar:

Retten til at vælge mellem overarbejdsbetaling eller merarbejdsbetaling

og 6. ferieuge fremgår af Standardoverenskomstens

§ 72.

Medarbejdere har ret til at vælge inden udgangen af det kalenderår,

der ligger før overenskomstfornyelsen. Næste valgtidspunkt

er således inden udgangen af 2007, med virkning

fra 1. maj 2008. Der er mulighed for at indgå lokalaftale om

fristen for valg og ikrafttrædelsesregler. Men ikke, om man

kan vælge 6. ferieuge.

Venlig hilsen

Kim Erdmann

Finans august 2007 49


Frikvarter

Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator

Er Danske Bank

blevet for magtfuld?

50 Finans august 2007

For nogle måneder siden skrev jeg en klumme om SDO'erne.

Min konklusion var, at de mindre banker skulle tørre øjnene,

for jeg tvivlede ærlig talt på, at de nye lånetyper for alvor ville

kunne erobre markedsandele fra de gode gamle realkreditlån.

Jeg var sikker på, at storbankerne blot ønskede et bedre alternativ

til de helt håbløse prioritetslån, og at de naturligvis ville

bevare realkreditsystemet nogenlunde uændret. I mellemtiden

er jeg blevet i tvivl. Nu forstår jeg bedre dem, der er blevet

usikre på realkreditsystemets fremtid.

For siden da er Realkreditrådet nærmest blevet udraderet,

efter at Nordea og Danske Bank har meldt ud, at de forlader

samarbejdet. Nu melder spørgsmålet sig så, om strategien fra

de to storbankers side simpelthen er, langsomt, men sikkert at

erodere det gamle system. For med en markedsandel på godt

50 procent af alle eksisterende boligobligationslån er det klart,

at de to banker har en helt enorm indflydelse på, hvordan realkreditmarkedet

vil udvikle sig fremover.

Det, som er bekymrende, er, at Peter Straarup ikke lægger

skjul på, at man efter bankens opfattelse ikke kan tjene penge

nok på traditionelle realkreditlån. Her var jeg i min klumme,

måske lidt naivt, inde på, at kunderne som noget naturgivent

ville vælge det bedst mulige lån - uanset hvad bankerne nu vil

stoppe ned i halsen på os.

Men hvad nu hvis de to storbanker i deres massive mar-

Ude med riven

kedsføring satser alt på SDO'erne på bekostning af realkreditlånene?

Og hvad nu hvis fremtidig produktudvikling udelukkende

vil blive kanaliseret over mod SDO'erne? Ja, så kan nye

obligationsserier godt gå hen at blive tynde, og så vil systemet

havne i en ond cirkel.

Hvor stor betydning produktudvikling har for finansielle

produkter, så vi i sin tid med flekslån og afdragsfri lån. Disse

lånetyper medvirkede til at trække hele markedet op, og dermed

blev realkreditten blot endnu mere populær - godt hjulpet

på vej af massiv markedsføring.

En første indikation på de nye tider har vi måske allerede

fået. Midt i juni åbnede 6-procents-obligationerne, og dermed

kunne en lang række låntagere med 4–procents- obligationer

foretage en opkonvertering, som kan skære en betydelig

del af restgælden. Det var op igennem 90'erne en udbredt

sport, for der er gode penge at tjene, hvis man tror på, at renten

falder igen på et senere tidspunkt. Men også realkreditinstitutionerne

vil tjene gode penge, for med konverteringer er

der mange gebyrkroner at se frem til.

Det overraskende er imidlertid, at RD har meldt ud, at det

vil være uklogt at konvertere op, fordi 4-procents-lånet er et

historisk godt lån, og at man derfor løber en betydelig risiko

ved at gå ud af lånet. RD's holdning er overraskende, for det er

ret uhørt, at man dermed siger nej til de betydelige forret-


Har du

hørt at....

En "happy hour" med chefen og kollegerne er en rigtig god måde at komme til at kende hinanden bedre på en afslappende

måde, men man skal for guds skyld undgå at drikke sig fuld, lyder rådet fra karriererådgiveren Michael

Ball fra CareerFreshman.com. Hvis man først får stemplet fyldebøtte, er det svært at komme af med igen.

ningsmuligheder, der ligger i at kunne konvertere en stor

mængde lån.

Der kan være to årsager til RD's udmelding. Enten har man

i Danske Bank-koncernen en 100 procent ansvarlig holdning

til kundernes privatøkonomi, der bygger på, at banken oprigtigt

ikke tror på, at renten kommer til at falde igen foreløbig,

eller også ønsker man at dæmpe begejstringen for de gode

gamle realkreditlån, fordi man jo snart skal til at introducere de

nye SDO'er, hvor den slags konverteringer slet ikke er på

dagsordenen. Og så kan det jo ikke nytte at skabe eufori omkring

det gamle system.

Uanset hvad der er op og ned i Danske Banks handlinger i

denne sag, skal de ses i et større perspektiv, for SDO'erne

kommer kun, fordi EU forlanger det. Og selv om Danske Bank

er stor i Danmark, er banken kun en marginalspiller på den internationale

scene. Så for at ruste sig til den internationale

konkurrence har banken åbenbart ønsket at kunne stå så

stærkt som muligt på hjemmemarkedet for boligfinansiering

– uanset om prisen måtte blive en alvorlig svækkelse af det

ellers så højtbesungne danske realkreditsystem.

Så når historien om loven om de nye SDO'er skal skrives,

kan det blive et lærestykke i det politiske systems degenerering.

For politikerne er sat under administration af EU-regulering

og storkapital, som ikke kan tage hensyn til et ellers unikt

dansk system, der gennem årtier har sikret danskerne solide

lån. I dette spil er Danske Bank på hjemmebane, og det er

åbenbart begrænset, hvad politikerne overhovedet har haft af

indflydelse. Det er desværre et mønster, vi kender alt for godt

fra andre dele af det politiske liv.

Så svaret på mit spørgsmål ovenfor bliver både et ja og et

nej. Ja til, at Danske Bank er ekstremt magtfuld og sikkert også

har tromlet unødigt. Men nej til, at de er for magtfulde. I det

store europæiske spil er banken nemlig kun en mindre spiller. n

"Det, som er bekymrende, er,

at Peter Straarup ikke lægger skjul på,

at man efter bankens opfattelse ikke

kan tjene penge nok på traditionelle

realkreditlån"

Klummen udtrykker forfatterens egen holdning.

Finans august 2007 51


Ajour

MEDDELELSER

Kent Petersen ny formand for FTF-A

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, er valgt til ny formand for

FTF’s a-kasse, FTF-A, og får dermed ansvaret for at fortsætte de forandringer,

der skal gøre FTF-A til landets bedste a-kasse.

Formandsposten ligger i naturlig forlængelse af Kent Petersens arbejde i

Finansforbundet, hvor han blandt andet har ansvaret for velfærd og beskæftigelse.

Med valget af Kent Petersen fastholder Finansforbundet, der er FTF-A’s

største medlemsorganisation, formandsposten. Kent Petersen overtager

nemlig posten fra Finansforbundets formand, Allan Bang, der har ønsket at

få mere tid til sit formandshverv og til sine internationale topposter som

præsident for de nordiske Finansforbund i NFU og for den internationale

sammenslutning af finansansatte i hele verden, UNI Finance.

Finans, Finansforbundets Magasin

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 0907-0192

Nr. 8, 3. august 2007, 16. årgang

Næste nummer 7. september 2007

Udgiver:

Finansforbundet, Applebys Plads 5

Postboks 1960, 1411 Kbh. K

telefon 3296 4600

telefax 3296 1225

www.finansforbundet.dk

52 Finans august 2007

redaktion:

Yvonne Schantz (DJ),

ansvarshavende,

ys@finansforbundet.dk

Redaktionsleder:

Carsten Jørgensen (DJ)

cjo@finansforbundet.dk

Carsten Rasmussen (DJ),

cr@finansforbundet.dk

Elisabeth Teisen (DJ),

et@finansforbundet.dk

Ny personaleforening i IBM har klare mål

Der var hverken ramasjang eller røde faner, da Finansforbundets medlemmer

i IBM besluttede sig for at stifte en personaleforening. Men der var et

målrettet ønske om et bedre fundament for dialog med ledelsen.

Godt 30 var mødt op til den stiftende generalforsamling i IBM's kantine på

prøvestenen. Og i løbet af halvanden time var der vedtaget navn og vedtægter,

og der var valgt både formand og bestyrelse. Indtil videre er de

8-900 medlemmer af Finansforbundet i IBM fødte medlemmer af personaleforeningen.

Navnet er Den faglige personaleforening i IBM, og formanden er Carsten Hald.

"En af personaleforeningens første opgaver bliver at kæmpe for en ny

overenskomst, når Finansforbundets overenskomst for de ca. 1.100 medarbejdere

i IBM SDC løber ud med udgangen af marts næste år. Med foreningen

får vi også mulighed for et mere struktureret samarbejde mellem

de forskellige områder i IBM. Vi får en platform at kommunikere ud fra, og

forhåbentlig får vi også en mere kontinuerlig dialog med arbejdsgiverne, så

de kan se, hvem vi er, og hvad vi kan bruges til", sagde Carsten Hald/ET.

Berit Villadsen

bv@finansforbundet.dk

Sabina Furbo (DJ),

sf@finansforbundet.dk

Annoncer:

DG Media, Studiestræde 5-7,

1455 København K,

telefon 3377 8892,

fax 7027 1156,

www.dgmedia.dk

læserindlæg:

Senest 20. august. Synspunkter

i bladet afspejler ikke nødvendigvis

Finansforbundets holdning.

Oplag: 54.000

Design og tryk:

Datagraf

Forsidefoto:

Jakob Mark


Ledere

Medlemstilbud til ledere

De cirka 4.000 medlemmer af Finansforbundet,

som arbejder som ledere, inviteres til en række

Gå-hjem-møder om ledelse i balance og

temadage om rekruttering og fastholdelse af

medarbejdere i de kommende måneder

Hvad er det, der stresser mig som leder? Hvordan kan jeg se

signalerne på stress og ubalance på forskellige niveauer: Organisation,

ledelse, gruppe og individ? Og hvad kan jeg som leder

gøre, når en medarbejder er stresset?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, leder-medlemmer af

Finansforbundet kan få svar på ved fire Gå hjem-møder rundt

om i landet i september og oktober. Møderne, som finder sted

i tidsrummet kl. 17-20, styres af Thomas Milsted, leder af

Center for Stress og forfatter til flere bøger om stress. Der vil

veksles mellem oplæg, gruppedrøftelse og øvelser om emnerne

stress og worklife-balance, der er blandt de væsentligste

på dagsordenen lige nu.

De fire mødedatoer:

København Finansforbundets domicil: 5. september

(tilmeldingsfrist 20. august)

Århus Radisson SAS Scandinavia hotel: 19. september

(tilmeldingsfrist 17. august)

Aalborg Hotel Hvide Hus: 26. september

(tilmeldingsfrist 24. august)

Kolding Comwell Kolding: 2. oktober

(tilmeldingsfrist 31. august)

Du kan tilmelde dig på finansforbundet.dk/ledere.

Temadage om rekruttering og fastholdelse

I Perioden 8.-19. november inviterer Finansforbundet ledere

til fem temadage om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

– endnu et aktuelt emne for finanssektoren.

Instruktør på temadagene, som strækker sig fra kl. 9.30 –

16.30 og afvikles i henholdsvis København, Århus, Aalborg,

Kolding og Fredericia, er chefkonsulent Torben Jakobsen fra

Kjerulf & Partnere.

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/ledere /cjo

hjemmeside.qxp 23-04-2007 10:58 Side 1

hjemmeside.qxp 23-04-2007 10:58 Side 1

BRUG DIT

FORBUND BRUG DIT

FÅ FORBUND MERE UD AF

KONTINGENTET

BRUG FÅ MERE DITUD

AF

FORBUND KONTINGENTET

FÅ MERE UD AF

KONTINGENTET

MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT

hjemmeside.qxp 23-04-2007 10:58 Side 1

SPØRG DIT FORBUND / KURSER

MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT

KARRIERE / ... OG MEGET MERE

SPØRG DIT FORBUND / KURSER

KARRIERE / ... OG MEGET MERE

MEDLEMSTILBUD / SIDSTE NYT

SPØRG DIT FORBUND / KURSER

KARRIERE / ... OG MEGET MERE

FINANSFORBUNDET.DK

FINANSFORBUNDET.DK

FINANSFORBUNDET.DK

Finans august 2007 53


Ledige & seniorer

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område,

hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er

for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

NETVÆRK RINGKØBING

Sommerudflugt til ærø

Efter opsamling i Holstebro og Herning kører bussen

til Fåborg, hvorfra vi sejlertil Søby på Ærø. Her møder

vi vores lokale guide, som vil vise os rundt på

øen. Undervejs vil der også være tid på egen hånd.

Efter en forhåbentlig dejlig dag med mange

oplevelser sejler vi fra Ærøskøbing til Svendborg,

hvorefter turen går hjemad.

Tid: Onsdag den 22. august

Pris: 100 kr. for medlemmer, ledsager 400 kr.

Frist: 15. august

Tilmelding: Birthe Mikkelsen

Bodholtvej 5, 7441 Bording

Tlf. 86 861610

E-mail: bm-etj@mail.tele.dk.

NETVÆRK VIBoRG

Silkeborg og Himmelbjerget

Vi besøger Asger Jorns Museum og sejler derefter til

Himmelbjerget.

Torsdag d. 9. august inviterer vi dig og din ægtefælle/ledsager

med følgende program:

Kl. 9. Afgang fra Tinghallen (samkørsel)

kl. ca. 18 Middag på landsbykro (drikkevarer for

egen regning)

kl. ca. 22.00 Forventet hjemkomst til Tinghallen

Tid: 9. august

Sted: Tinghallen

Pris: Gratis

Frist: jf. tidligere udsendte brev

Tilmelding: Evt. spørgsmål til Esbern Ege Møller, tlf.

8667 6684

NETVÆRK FYN

Udflugt til Trapholt/Grimmerhus

Bussen starter præcis kl. 9 fra Dannebrogsgade i

Odense. Vi kører til Kolding, hvor vi skal besøge

Kunstmuseet Trapholt. Efter rundvisning og en let

frokost går turen til Keramikmuseet Grimmerhus i

Middelfart. Turen slutter på Kulturøen. Forventet

54 Finans august 2007

hjemkomst ca. kl. 17.

Tid: 5. september

Pris: Gratis

Frist: 27. august

Tilmelding: Lene Lorenz, Kronhjortløkken 48

5210 Odense NV

NETVÆRK FREDERIKSBoRG

Udflugt til København

Første stop er på Fælledvej i Københavns gamle politistation

– Station 6. Her ligger politihistorisk

museum, der fortæller politiets historie i København

fra de første bysvende i 1294 til nutidens politi. På

rundvisningen hører vi mange spændende historier

herunder flere om de berømte kriminalsager op gennem

tiden. Efter denne spændende oplevelse indtager

vi en dejlig frokost på Cafe Chantilly i St. Kongensgade.

Når alle er mætte, fortsætter vi turen ud

over Valby bakke til Nordisk Film, som blev grundlagt

i 1906 af Ole Olsen. På den guidede rundvisning skal

vi høre om det 100 år gamle selskabs historie og se

verdens ældste filmscene, hvor bl.a. Olsen banden og

Matador er optaget. Efter kaffe med kage på "Fy og

Bi" er vi tilbage i Hillerød kl. 18.00.

Tid: 5. september kl. 8.30

Sted: Bus afgår fra Carlsbergvejens P-plads

Pris: Gratis

Frist: 20. august

Tilmelding: Hanne Christensen, Klokkerskoven 8,

3200 Helsinge, 21805254 i tilfælde af

afmelding.

NETVÆRK ÅRHUS

Fyn er fin – Odense, Bogense, Middelfart

Bustur til det sydfynske smukke smørhul er fastlagt.

Det kulinariske Sydfyn har i århundreder været

hjemsted for originale råvarer og fødevareproduktion.

Vi får muligheder for at smage og købe en vifte

af kvalitetsprodukter. Vi gør stop i Den Gamle Gartners

Have i Søndersø. En privat have på 4.000 m2

der er anlagt med over 800 forskellige krydderurter,

lægeurter og urter til kryddersnaps – desuden fin-

des ca. 90 duftpelargonier og forskellige aloer og

agaver. Medbring evt. kaffe/the og forvent sen

hjemkomst.

Tid: 4. september

Sted: kl. 9.00 fra Syddjurs Busser

Hornbjergvej 10, Hornslet

kl. 9.15 fra Ødum v/tanken

kl. 9.30 fra Vejlby Risskov Hallen

Pris: 50 kr.

Frist: 21. august

Tilmelding: Flemming Begtrup, Skæring Havvej 57,

8250 Egå, tlf. 86228404

NETVÆRK SØNDERJYLLAND

Familietur til Egeskov Slot

Vi skal besøge Egeskov Slot, og vi mødes kl. 10.30

ved indgangen. Vi skal se både parken, labyrinter,

museer og selv slottet. Ca. kl. 12.30 vil vi servere

frokost i det grønne – medbring selv drikkevarer og

evt. kaffe. Vi kører selv – vi vil prøve at arrangere

fælleskørsel.

Tid: Lørdag den 25. august

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 200 kr. og

børn 4-12 år 50 kr.

Frist: Senest 10. august

Tilmelding: Aase Holdt, Egevej 7, 6520 Toftlund

NETVÆRK NoRDJYLLAND

Cirkusrevy 2007

Netværk Nordjylland inviterer ledige medlemmer til

cirkusrevy inkl. spisning i Aalborg Kongres og Kultur

Center. Billetterne vil blive tildelt efter "først til mølle-princippet".

Der er et begrænset antal pladser.

Billetterne vil blive udleveret i foyeren inden forestillingen.

Tid: 29. august kl. 17.30

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center

Pris: Gratis

Frist. 15. august 2007

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet

e-mail: ss@finansforbundet.dk

tlf. 3296 4600


Ledige & seniorer

NETVÆRK HoVEDSTADEN

Viljen til sejr

Kom og bliv inspireret af Arne Nielssons meget medrivende

foredrag til at blive vinder i dit eget liv og

opnå dine mål. Som tidobbelt verdensmester og

olympisk mester i kanoroning ved han, hvad der skal

til for at blive en vinder. han fortæller, hvordan du

kan opnå harmoni i tilværelsen gennem nogle enkle

redskaber. Kodeordene er begejstring, mental træning

og coaching. Efter foredraget vil der være frokost.

Der er begrænset deltagerantal. Tilmelding er

bindende.

Tid: 16. august kl. 10.-12.30.

Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5,

1411 København K

Pris: Gratis

Frist: 10. august

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet

ss@finansforbundet.dk eller

tlf. 3296 4600

SENIoRGRUppEN RIBE

Udflugt til Nordøstfyn

Udflugt til det nordøstlige Fyn med Jørgen Dieckmann

Rasmussen, Esbjerg, som guide. Tag selv kaffe/te

med til et rundstykke og en dram ved Lillebæltsbroen.

Via Odense kører vi langs Odense Fjord

mod Fyns Hoved (sandwich) og ad små veje til Johannes

Larsen Museet i Kerteminde. Aften: Middag

på Mørkenborg Kro og Hotel, Veflinge.

Tid: Onsdag den 12. september

Køreplan: Bus fra Ribe Vandrehjem kl. 7.30/21.30

Esbjerg Museumsplads kl. 8 /21

Varde Banegård kl. 8.30/20.30

MC. Donald, Vejen kl. 9./20.

Pris: Medlemmer 200 kr.

Ledsager 400 kr.

Drikkevarer for egen regning.

Frist: Tilmelding og betaling senest 29. august

Konto Nordea reg. 2430 nr. 6266790293.

Tilmelding Lis Lauridsen, Spættevænget 4, 6760

Ribe, tlf. 7542 0075,

mail: lis.lauridsen@e-box.dk

SENIoRGRUppEN FREDERIKSBoRG

På baggrund af den meget beskedne interesse for

deltagelse i gruppens sommertur den 30. maj er det

af stor interesse for arrangementsgruppen at modtage

tilkendegivelser fra medlemmerne om gruppens

arrangementer. Jeres meninger herom kan sendes på

følgende e-mail-adresser:

john@kirkvald.dk eller

ginge1937@mail.dk (Inge Seidenschnur)

050138@ofir.dk (Kirsten Melballe)

Jeres svar – enten pr. ovenstående e-mail-adresser

– eller på anden måde vil blive drøftet i arrangementsgruppen

med henblik på vort fremtidige arbejde

for seniorerne. På forhånd tak.

På gruppens vegne, John Kirkvald

SENIoRGRUppEN FREDERIKSBoRG

Besøg på Glyptoteket

Vi besøger Glyptoteket i København, hvor vi får en

guidet rundvisning.

Vi mødes ved Glyptoteket, som ikke ligger langt fra

Københavns Hovedbanegård. Herefter går vi samlet

til Frederiksholms Kanal (kort gåtur), hvor vi i Kanal

Cafeen kl. ca. 12.30 får serveret en god frokostanretning.

Drikkevarer for egen regning. Der afsluttes

med kaffe.

Tid: 12. september, kl. 10.45

Sted: Glyptoteket, H.C. Andersens Boulevard

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 270 kr.

Frist: 3. september

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon

til ovennævnte eller betaling via netbank,

konto nr. 2418 6877618879, med oplysning om

afsendernavn/tlf.nr. Eventuelt afbud på dagen bedes

givet på mobiltlf. 2855 0271. Refusion må ikke forventes.

SENIoRGRUppEN RoSKILDE

Vandretur på Nekselø

Vi kører i bus til Havnsø og sejler derfra til Nekselø.

Medbring tøj efter vejret – en lille rygsæk – siddeunderlag

– vand og solidt fodtøj. Der bliver uddelt

proviant til alle under overfarten. Turen er ikke for

gangbesværede.

Tid: Tirsdag den 4. september

Sted: Solrød Center nr. 47 kl. 8

Hyrdehøj Centret i Roskilde kl. 8.30

Der er masser af parkeringsplads ved

centret.

Bus fra Roskilde Station mod Hyrdehøj 227

kl. 8.30 og 602 kl. 8.11

Pris: Medlemmer gratis. Ledsagere 250 kr.

Frist: Fredag den 17. august.

Tilmelding: Eivind Falshøj, Bakkehusene 16

4174 Jystrup

tlf. 4632 0826, mobil 2547 0988

SENIoRGRUppEN VESTSJÆLLAND

Efterårsturen 2007

Turen går som tidligere meddelt til Johs. Larsen

Museet i Kerteminde, hvor der vil være en guidet

rundvisning. Efterfølgende skal vi have en Kertemindebuffet

på restaurant Marinaen. Og vi slutter dagen

med et besøg på Kerteminde Bryghus med rundvisning

og smagsprøver.

Busafgang:

7.45 Holbæk, administrationsbygningen

8.15 Ringsted Busterminal

8.35 Sorø Ehlers Supermarked

9. Slagelse Busterminal

Hjemme 17-18.15

Dato: Onsdag den 19. september.

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr.

Betaling vedlægges tilmeldingskuponen

i check eller indsættes på konto

3208-3208729454, husk at skrive dit

navn og ikke efterårstur eller lignende,

og husk at anføre påstigningssted.

Frist: Søndag den 19. august.

ggg

Finans august 2007 55


Hvis du kun kan gøre det, du er bedst til,

skal du ikke arbejde hos os

bankTrelleborg er måske

ikke så kendt som visse

andre pengeinstitutter.

Men vi arbejder på sagen.

Og det går faktisk så

godt, at vi har brug for

mange nye kolleger. Vi tilbyder

en karriere i en flad

organisation, som du skal

være med til at gøre

endnu stærkere. Hvis du

vil være med til at give de

store drenge bank, så tjek

banktrelleborg.dk/job.

56 Finans august 2007

Pensionsteamet søger ny kollega

bankTrelleborg oplever stor efterspørgsel på

alle områder i vores rådgivning, herunder også

pensionsområdet. Vi søger derfor til nyoprettet

stilling en dygtig og selvstændig kollega til

back office opgaver i vores Pensions- og

Forsikringsafdeling.

Jobbet

Du vil blive en del af den administrative funktion

i pensionsafdelingen. Jobbet vil bl.a. bestå

af håndtering af pensionskontrakter og PALskat

samt øvrige administrative opgaver, der

vedrører pension og forsikring.

Vi forventer

Du har praktisk erfaring med administrative

rutiner på pensionsområdet og har relevant

viden om personforsikring. Du er ansvarsbevidst,

har et stort engagement og lyst til at

gøre en ekstra indsats. Har du et godt humør

og kan lide at gøre en forskel for kunder/

kolleger, vil du falde godt til hos os.

Vi tilbyder

Du kan se frem til udfordrende opgaver og

gode muligheder for at præge jobbets indhold

og udvikling. Du bliver del af en virksomhed,

der lægger stor vægt på at være en god

arbejdsplads med høj grad af frihed, stor

medindflydelse, korte beslutningsveje og åben

ledelsesstil. I dagligdagen har vi en frisk og

uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på,

at vores resultater opnås gennem teamwork.

Vil du vide mere

Er du meget velkommen til at kontakte pensionschef

Birgitte Müthel på tlf. 58 56 01 65

eller 30 76 26 65. Du kan også ringe til Bodil

Hellemann, der vil være en af dine mange nye,

dygtige kolleger. Bodil vil fortælle dig mere om,

hvordan det er at være i afdelingen og kan

træffes på tlf. 58 56 01 76.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning til

kandidat@banktrelleborg.dk

mrk. ”Kundemedarbejder pension

og dit navn”.

Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup , 4300 Holbæk, mail:

Hermsen@os.dk, tlf. 59 46 26 27

Kontakttelefon 19. september,

mobiltelefon 26 14 26 17.

SENIoRGRUppEN HoVEDSTADEN

Wild West Dag

Pensionister med ægtefæller/ledsager (som noget nyt) inviteres til en sommerudflugt

– Wild West Dag – på TEXAS RANCH ved Klippinge (ca. 15 km syd for

Køge) med div. cowboyaktiviteter bl.a. Line Dance, samt Wild West frokost-Buffet

(drikkevarer for egen regning – kreditkort modtages ikke)

Tid: Tirsdag den 21. august

Sted: Busafgang fra Høje Tåstrup Station eller DGI-Byen kl. 10.

ankomst TEXAS RANCH kl. 11.00.

Hjemkomst ca. kl. 17.

Pris: 150 kr. pr. medlem og 350 kr. for

ægtefælle/ledsager

Tilmelding: Senest 10. august på kupon inkl.

betaling til

Alex Wagner

Ørnens Kvt. 30 B

2620 Albertslund eller på mail:

Hanne.Alex.Wagner@4syd.dk

og samtidig indsætning af betaling

på konto 0284-2561400213 med

angivelse af telefonnummer og navn

på deltagere.

Husk at oplyse hvor I stiger på.

rundvisning i Frimurerlogen

Vi inviterer til besøg/rundvisning i Frimurerlogen med efterfølgende frokost ca.

kl.12.30 (2 stk. smørrebrød, ost, 1 øl eller vand samt kaffe/the)

Tid: Onsdag den 5. september kl.10.

Mødetid 9.30. ved indgangen til Frimurerlogen, Blegdamsvej 23

2100 København Ø.

Pris: Gratis

Frist: Senest den 14. august

Tilmelding: Kaj Hilken Nielsen

Platanhaven 39

2600 Glostrup eller på mail:

Lisbethogkaj@tiscali.dk

Opgiv venligst telefonnummer i tilfældet af overtegning. Begrænset deltagerantal


SENIoRGRUppEN FYN

Sensommertur til Nyborg

Vi skal besøge den gamle Danehofby Nyborg, hvor vi

byder på guidede rundvisninger på slottet og vold-

anlægget, som varer ca. 2 timer. Menuen indtages

på Ørbæk Kro – 2 retter med 1 øl eller vand. Oven

på middagen byder vi på en kop kaffe.

Tid: Tirsdag den 28. august.

Sted: Danehofby Nyborg ved slottet, hvor vi

mødes kl. 9.45

Pris: Medlemmer 50 kr.

ægtefælle/samlever 225 kr.

Beløbet indbetales til konto reg.nr.

2376 5495887725 senest 20. august.

Tilmelding: til nedenfor anførte telefonnumre

senest 20. august

Lis Larsen, 6616 1413,

J.E. Jørgensen, 6616 4484,

H. Weber Jeppesen, 6597 4325,

Ingvard Petersen, 6594 2119,

Carl Ove Olsen, 6611 8158.

Samkørsel tilbydes i det omfang, det er muligt.

JEG TILmELDER mIG ARRANGEmENTET:

Netværk ringkøbing

Sommerudflugt til Ærø, 22. august

Netværk Viborg

Silkeborg og Himmelbjerget,

9. august

Netværk Fyn

Udflugt til Trapholt/Grimmerhus,

27. august

Netværk Frederiksborg

Udflugt til København, 5. september

Netværk Århus

Fyn er fin – Odense, Bogense,

Middelfart, 4. september

Netværk Sønderjylland

Familietur til Egeskov Slot,

25. august

Netværk Nordjylland

Cirkusrevy 2007, 29. august

Netværk Hovedstaden

Viljen til sejr, 12. august

Seniorgruppen ribe

Udflugt til Nordøstfyn,

12. september

Seniorgruppen Frederiksborg

Besøg på Glyptoteket,

12. september

Seniorgruppen roskilde

Vandretur på Nekselø, 4. september

Seniorgruppen Vestsjælland

Efterårsturen 2007, 19. september

Står på i:

Holbæk ______

Ringsted ______

Sorø ______

Slagelse ______

Seniorgruppen Hovedstaden

Wild West Dag, 21. august

Seniorgruppen Hovedstaden

Rundvisning i Frimurerlogen,

5. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Vi SØGER EN iNKASSOMEDARBEJDER

Har du en finansiel baggrund og erfaring fra et

penge- eller realkreditinstitut? Og har du arbejdet

med inkassosager? Så kan vi tilbyde dig en

stilling i Totalkredits kreditafdeling.

ARBEJDSOPGAVER

Du bliver en del af et mindre team, og dine

arbejdsopgaver er bl.a. at:

• foretage indledende restancebehandling

• overdrage fordring til inkasso hos advokat

• udarbejde opgørelser til brug for tvangsauktioner

• afgive budinstruks

• varetage administration af overtagne

ejendomme og videresalg af samme

• udarbejde ledelsesrapporteringer.

Ud over de nævnte opgaver vil der også være

en del andre administrative opgaver.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og pensionsordning.

OM DiG – FAGLiGE KOMPETENCER

Vi forventer, du har en finansiel baggrund –

gerne fra et penge- eller realkreditinstitut, hvor

du har arbejdet med inkassosager. Det vil være

en fordel, hvis du har kendskab til ejendomshandel

og realkredit generelt.

OM DiG – PERSONLiGE KOMPETENCER

Du er struktureret, kvalitetsbevidst, omhyggelig

og arbejder godt sammen med andre. Derudover

er det vigtigt, at du er positiv og har et

godt humør – også når der er travlt.

OM TOTALKREDiT

Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 99 banker, sparekasser og andelskasser.

Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.200 filialer, der ligger

over hele landet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til de danske boligejeres foretrukne

realkreditinstitut. Du kan læse mere om Totalkredit på www.totalkredit.dk

Vi er en seriøs, men uformel organisation med

plads til humor.

SÅDAN GØR DU

Send din ansøgning og dit cv mærket 7362

senest den 16. august 2007 til e-mail-adressen:

personalecenter@totalkredit.dk. Du kan også

sende den til Totalkredit, att. Personalecentret,

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.

Skriv gerne, hvor du har set annoncen.

Vær opmærksom på, at Totalkredit holder til

i Taastrup på Helgeshøj Allé 53.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen

til at kontakte Helle Rinaldo på tlf.

44 55 54 12 eller souschef Henrik Jacobsen

på tlf. 44 55 54 40.

Finans august 2007 57


9053

58 Finans august 2007

Lokalbanken i Hillerød a/s · Slotsgade 36 · 3400 Hillerød · Tlf. 4840 3800

Filialdirektør

Jesper Fruergaard søger

privatrådgivere til storkunder

Jeg skal bruge 2 nye privatrådgivere til vores største kunder i Hillerød.

Hillerød er under kraftig økonomisk udvikling og det mærker vi på de mange nye kunder der

strømmer til banken. Vi har besluttet at gøre endnu mere for vores største privatkunder og

etablerer nu en gruppe af rådgivere med særligt fokus på udvalgte kunder. Du får ansvaret for en

mindre portefølje af nogle af bankens mest spændende og udfordrende kunder.

Du kommer i dagligdagen til at arbejde tæt sammen med investerings- og pensionsrådgivere, om

at afdække kundernes behov. Mange af kunderne vil du få fra vores erhvervsrådgivere som løbende

skaber kontakt til spændende erhvervskunder. Det er dig der skal samle trådene og løbende sikre, at

der er stort fokus på kundernes privatøkonomi.

Jobbet som privatrådgiver

Som rådgiver for vores største privatkunder skal du:

• Rådgive en portefølje med 200-250 udvalgte privatkunder

• Være generalist på højt fagligt niveau, med fokus på bolig, pension, investering

• Være god til at samarbejde med kolleger om at fi nde den rette løsning for kunden

• Være udadvendt, kunde- og salgsorienteret.

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere om jobbet så ring til mig på telefon 4840 3201, og hør, hvad jeg kan

tilbyde dig som rådgiver. Du kan også sende din ansøgning og CV til personale@lokalbanken.dk.


vi giver ganske enkelt bedre overblik

ALOC søger fLere stærke

kræfter tiL fOrretningsudv.

& MArked. vi søger

økOnOMer Med fOkus på

strAtegisk prOduktudvikLing

Og træning.

Hovedopgaverne for vores

nye økonomer

• sikre at ALOC får nogle stærke

produktstrategier inden for

forretningsområdet – og at

produktstrategierne bliver synlige

internt og overfor vores kunder

• initiere at ALOC løbende forholder

sig til, hvorledes nye trends i

markedet skal påvirke vores

produktudvikling og strategi

• udføre strategisk rådgivning af

ALOCs kunder i brugen af

finansielle instrumenter, samt

sikre vores kunder den optimale

systemudnyttelse

• deltage aktivt med produkt-

demonstrationer ved salg til

nye eller eksisterende kunder

• Løbende fungere som sparrings-

partner i faglige spørgsmål for

andre funktioner i ALOC -

herunder salg, udvikling og

support

• Løbende vedligeholde den

faglige viden gennem deltagelse

i uddannelse og aktiviteter i den

finansielle industri - til gavn for

ALOC og vore kunder

ALOC søger fLere stærke

kræfter tiL

fOrretningsMæssig suppOrt

på vOres HAndeLs- Og

infOrMAtiOnssysteM,

ideAs.

Hovedopgaverne for vores nye

forretningssupporter

• Løbende og direkte kontakt til

kunderne omkring anvendelse af

ideAs

• planlægning og gennemførelse

af opdateringer og fejlrettelser

hos kunder

• Opklaring af årsager til fejl og

fejlrettelse i samarbejde med

teknikere og udviklere

• udarbejdelse af funktionel

dokumentation (brugervejled-

ninger og beskrivelse af features),

der tager udgangspunkt i kend-

skabet til brugernes behov og

arbejdsgange

• som konsulent for vores kunder,

at forstå og opsamle deres ønsker

til ny eller ændret funktionalitet

• Bidrage med forretningskendskab

og testressourcer til udviklings-

og vedligeholdelsesprojekter

• Verificere, at systemløsningerne,

som vi implementerer hos vores

kunder, dækker deres behov og

giver fuld tilfredshed for pengene

• undervise vores kunder i

anvendelsen af ideAs

ALOC søger fLere stærke

kræfter tiL udvikLingsdivisiOnen.

vi søger en

systeMudvikLer tiL

OMrådet Børser & dAtA.

Hovedopgaverne for vores

nye systemudvikler

• nyudvikling og vedligeholdelse

af komplekse systemer til

administration af værdipapirer

og børsdata

• udarbejdelse af analyser,

kravspecifikationer, løsnings-

beskrivelser og dokumentations-

oplæg

• deltage i tværfaglige udviklings-

projekter

ALOC A/s

Buchwaldsgade 35

5000 Odense C

tel.: 6313 6100

www.aloc.dk

vi er i dAg Mere end

100 iLdsjæLe i Odense

CentruM - Og vi

BLiver fLere Og

fLere!

send din ansøgning

send os din ansøgning

hurtigst muligt - med

posten eller på e-mail til

job@aloc.dk – mærket

hvilken stilling du ønsker

at søge.

Læs Mere OM ALLe

stiLLingerne på

www.ALOC.dk/jOB

Hos ALOC har vi specialiseret

os i at udvikle software til

finansiel styring. Det er

midlet. Målet er at styrke vores

kunders konkurrenceevne

Finans august 2007 59


60 Finans august 2007

Vil du være

de store

banktrelleborg


med til at give

drenge bank?

.dk/job

bankTrelleborg er måske ikke så kendt som visse andre pengeinstitutter. Men vi arbejder på sagen. Og det går faktisk

så godt, at vi har brug for mange nye kolleger. Vi tilbyder en karriere i en flad organisation, som du skal Finans være august med 2007 61

til at gøre endnu stærkere. Så tjek banktrelleborg.dk/job, hvis du også vil være med til at give de store drenge bank.


Få en oplevelse for livet for dig og din familie

– søg en af vores ledige stillinger i GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN søger medarbejdere til vores filialer i ILULISSAT,

NUUK og SISIMIUT

- så grib chancen og søg stillingen som:

Privatkunderådgivere

Filialerne er opdelt i en ekspeditionsgruppe med 4 kundemedarbejdere og en privatkundegruppe

med 3 rådgivere, samt 1 elev.

Dit job bliver alsidigt, og vil primært bestå i behandling af større privatkundeengagementer, med

udgangspunkt i et servicekoncept.

Filialchef – SISIMIUT

Ud over at være en knaldgod privatkunderådgiver, skal du fungere som daglig leder.

Du refererer til privatkundedirektøren i Nuuk og bliver en del af ledelsesgruppen i

GrønlandsBANKEN.

Erhvervskunderne serviceres fra Erhvervsafdelingen i Nuuk.

Erhvervsrådgiver – NUUK

Du skal yde rådgivning på højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge

lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk

og af mindre og mellemstoreerhvervskunder i Nuuk.

Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje.

Du skal derforvære forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne.

Du har følgende kvalifikationer

√ Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet

√ Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed

√ Serviceminded og udadvendt – og har overskud til et smil, når det

er mest hektisk

√ Evne og lyst til at lære fra dig

Ansættelse sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

Tiltrædelse snarest muligt

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske penge-

institut. GrønlandsBANKEN er en "full-service" bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er

BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

Stå af ræset i Danmark og

få tid til fritiden og ægtefællen eller

ILULISSAT •

SISIMIUT•

NUUK •

kæresten og børnene!

I Grønland er tingene aldrig

mere end fem minutter væk.

Så selvom vi har travlt i

banken, er der masser af

tid til familien og aktive

naturoplevelser på sne-

scooter, i båd, i fjeldet,

på hundeslæde eller

på ski – og så kan

du bagefter

handle ind i

det nærmeste

velassorterede

supermarked.

Yderligere oplysning om stillingen fås hos privatkundedirektør

Thomas Elgaard på telefon +299 347732 (te@banken.gl) eller

personaleudviklingsleder Thomas Nicolajsen, på telefon +299 347804

(tsn@banken.gl)

Skriftlig ansøgning bedes sendt til GrønlandsBANKEN,

att.: Direktionen, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via mail til

tsn@banken.gl

62 Finans august GrønlandsBANKENs 2007

balance er på godt 3 mia. kr. og vi er 95 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns

Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

LAYOUT: INFO DESIGN · NUUK · 7-2007


Synes du også,

at livet er for kort

til kedelige job?

I Jyske Bank er vi ikke bange for at gå

anderledes veje for vores kunder – og

heller ikke for vores medarbejdere.

Som rådgiver i Jyske Bank vil du opleve, at

relationen til kunderne er præget af

ligeværd, åbenhed og inspiration. Og vi

har indrettet banken derefter: SpørgBar,

PrøvBar, Oasen – og mødelokaler, der gør,

at dit møde med kunden aldrig vil blive

det samme.

Lige nu søger vi rådgivere, der

ikke gider kede sig. Vi har brug for kolleger

i hele landet.

• Erhvervsrådgivere til fx Ballerup,

København, Hillerød, Holbæk, Odense,

Esbjerg, Vejle, Ikast, Samsø, Aalborg

• Investeringsrådgivere til fx København,

Århus, Silkeborg, Aalborg

• Bankrådgivere til fx Bagsværd, Birkerød,

Hvidovre, Hørsholm, Odense,

Odder

Tjek jyskebank.dk/job

Dette er kun et lille udpluk - se mange andre

spændende job på jyskebank.dk/job. Søg

gerne uopfordret - der kommer hele tiden

flere muligheder til.

Finans august 2007 63


Finansforbundet

Telefon 3296 4600

www.finansforbundet.dk

ID-Nr: 41028

More magazines by this user
Similar magazines