2-2012 - Lejre Kommune
2-2012 - Lejre Kommune
2-2012 - Lejre Kommune
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Beslutningsreferat af møde nr. 2-2012 i

Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands

Politi mandag den 11. juni 2012

Deltagere:

Medlemmer af Kredsrådet:

Politidirektør Anders Linnet

Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune

Borgmester Hans Barlach, Greve Kommune

Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune

Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune

Borgmester Marie Stærke, Køge Kommune

Borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune

Borgmester Niels Ulrich Hermansen, Ringsted Kommune

Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune

Øvrige deltagere:

Kommunalbestyrelsesmedlem Leif Nielsen, Lejre Kommune

Kommunaldirektør Torben Gaardsbo, Lejre Kommune

Projektchef Katrine Egaa Molin, Det Kriminalpræventive Råd

Vicepolitidirektør Anne Tønnes, Midt- og Vestsjællands Politi

Chefanklager Karin Thostrup, Midt- og Vestsjællands Politi

Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiinspektør Christen Østergaard, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiinspektør Lene Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi

Sekretariatschef Jesper Kofoed, Midt- og Vestsjællands Politi

Anklager Mette Frøstrup Christensen, Midt- og Vestsjællands Politi (referent)

Afbud:

Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune

Borgmester Poul Arne Nielsen, Stevns Kommune

Dagsorden:

LEDELSESSEKRETARIATET

Skovbogade 3

4000 Roskilde

Den 9. august 2012

Jour.nr.: 1200-10219-00004-12

Telefon: 46 35 14 48

1. Velkomst

2. Godkendelse af referatet af Kredsrådsmøde nr. 1/2012

3. Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi

4. Orientering fra kommunerne

5. Orientering om Det Kriminalpræventive Råds invitation til samarbejde om projekter i DKRs

samarbejde med TrygFonden

6. Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis projekt vedrørende trinvis omlægning af

politibetjeningen i politikredsens landområder
7. Status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i politikredsen, jf. strategi 2011 (vold

i nattelivet, tyveri fra borger, utryghedsskabende knallertkørsel)

8. Status på indbrudssituationen, herunder status på lokalrådenes arbejde med bekæmpelse af indbrud,

jf. samarbejdsplanens pkt. 4 b)

9. Orientering om bandesituationen og –indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds, herunder om

projekt ”Bryd fødekæden” til rocker- og bandemiljøet i de særligt udsatte boligområder i Køge og

Greve

10. Status på iværksatte og evaluerede projekter i medfør af den strategiske kriminalpræventive indsats

overfor børn og unge, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 a)

11. Status på opstarten af arbejdet i Ungesamrådet, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 e)

12. Eventuelt, herunder sejladsreglement

Ad pkt. 1 Velkomst

Anders Linnet bød velkommen, herunder en særlig velkomst til politikredsens nye linjechef for

lokalpolitiet, politiinspektør Lene Sørensen.

Leif Nielsen henledte opmærksomheden på, at han til dagligt gjorde tjeneste ved Midt- og Vestsjællands

Politi, men at han i sin egenskab af byrådsmedlem i Lejre Kommune, deltager i Kredsrådsmødet som

stedfortræder for borgmester Mette Touborg.

Ad pkt. 2 Godkendelse af referat af kredsrådsmøde nr. 1/2012

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Ad pkt. 3 Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi

Anders Linnet orienterede kort om politikredsens strategi for 2012, og oplyste i den forbindelse, at den

endelige resultatkontrakt netop var kommet, hvilket alene indebærer ganske få ændringer på detailniveau i

forhold til det tidligere udmeldte.

Ad pkt. 4 Orientering fra kommunerne

Niels Ulrich Hermansen oplyste, at Borgerservice i Ringsted Kommune havde været udsat for en

ubehagelig episode, hvor en gerningsmand havde kastet sten mod deres rude og fremsat truende udtalelser.

Borgerservice havde kontaktet politiet, som først var ankommet til stedet ca. 20 minutter senere.

Gerningsmanden var ved politiets ankomst blevet sigtet og afhørt, men havde herefter kunne forlade stedet.

Dette havde resulteret i, at han senere samme dag var vendt tilbage igen. Personalet var blevet meget utrygge

ved situationen, og Borgerservice havde derfor set sig nødsaget til ansætte et privat vagtværn.

Anders Linnet bemærkede hertil, at han desværre ikke var bekendt med den konkrete sag, men at episoden

ville blive undersøgt nærmere.

Sten Skovgaard Larsen tilføjede, at det ikke var politikredsens politik at have en responstid på ca. 20

minutter ved episoder som den omtalte.

[Hændelsesforløbet er efterfølgende undersøgt nærmere, og der henvises til bilag vedhæftet referatet]

Niels Hörup bemærkede, at han også havde kendskab til flere tilfælde, som havde givet anledning til

lignende bekymringer. Kommunen havde således det seneste stykke tid oplevet en eskalering af reaktioner
fra borgerne, hvorfor de havde allieret sig med det lokale vagtselskab. Politiet var taget med i dialog herom,

og løsningen har fungeret meget tilfredsstillende.

Niels Hörup bemærkede endvidere, at der efter positiv omtale i dagspressen af Karlstrup Kalkgrav havde

været en større tilstrømning af mennesker til stedet. Dette havde afstedkommet en række initiativer fra det

lokale politi og andre organisationer, og det gode samarbejde havde været medvirkende til at opretholde

trygheden for borgerne i området. Politiet havde også ved andre lejligheder grebet forebyggende ind og

havde afværget optrin på meget tilfredsstillende vis.

Sten Skovgaard Larsen oplyste, at politiet er bekendt med kommunernes bekymringer vedrørende sager om

vold og trusler mod offentligt ansatte, hvilket også er årsagen til, at han flere gange har deltaget i

informationsmøder i kommunerne vedrørende dette emne. Hvis kommunerne havde ønske herom, vil politiet

gerne igen komme ud og orientere personalet i jobcentre, borgerservice mv. om fremgangsmåden og

efterspillet ved disse episoder. Langt de fleste sigtelser havde ført til domfældelse, så det var vigtigt at

foretage anmeldelse.

Thomas Adelskov bemærkede, at Odsherred Kommune i den seneste periode havde haft fokus på indbrud i

sommerhuse. I samarbejde med det lokale politi har de udarbejdet en pjece med råd og vejledning til

borgerne, ligesom der var blevet oprettet en hotline. Projektet havde fået rigtig god respons, og der er en

generel opfattelse af, at indsatsen har gjort en forskel. Statistikken viser også, at der var blevet begået færre

indbrud i 2012, og det var blandt andet lykkedes for politiet at anholde en større indbrudsbande.

På spørgsmål fra Martin Damm om mulighederne for at få udstedt polititilhold til personer, som havde

chikaneret offentligt ansatte, oplyste Sten Skovgaard Larsen, at en af mulighederne er, at

utryghedsskabende borgere efter aftale med politiet orienteres om, at deres tilstedeværelse på

kommunekontoret ikke længere er ønsket, således at kommunens samtaler med den pågældende i stedet

foregår på den nærliggende politistation. Politiet ville gerne være behjælpelig med udformningen af disse

breve, men der er ikke tale om et egentligt polititilhold.

Niels Hörup tilføjede, at Solrød Kommune i flere tilfælde havde sendt breve til borgere om, at de ikke måtte

henvende sig i Borgerservice i et år, men i stedet skulle give møde på politistationen. Forbuddene havde vist

sig at være virksomme.

Niels Ulrich Hermansen foreslog, at Kredsrådsmøderne fremover skulle afholdes på skift i kredsen.

Anders Linnet bemærkede, at forslaget var noteret.

Ad pkt. 5 Orientering om Det Kriminalpræventive Råds invitation til samarbejde om projekter i

DKRs samarbejde med TrygFonden

Katrine Egaa Molin orienterede kort om Det Kriminalpræventive Råd (DKR), og oplyste herunder, at

DKR er et uafhængigt sagkyndigt organ, der arbejder projektorienteret med indsamling af viden på

kriminalitetsområdet. DKR har til formål at forebygge kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Rådet har

et forretningsudvalg på ca. 50 medlemmer, som bl.a. består af rigspolitichefen, to politidirektører,

Kommunernes Landsforening m.fl. DKR har en samarbejdsaftale med Trygfonden, der løber frem til 2016,

hvor formålet er at nedbringe antallet af indbrud og hjemmerøverier, vold og hærværk i det offentlige rum

samt seksuelle overgreb. Samarbejdet består af en portefølje af 9 projekter, og har et økonomisk grundlag på

ca. 80 mio. kr.

Katrine Egaa Molin orienterede endvidere om 4 projekter med særlig relevans for Kredsrådet:
1) GAVN, som er et analyseprojekt med det formål, at give lokalrådene et bedre prioriteringsgrundlag

til kriminalitetsforebyggelse. Konceptet bygger på lokale geografiske tryghedsmålinger foretaget

blandt kommunens borgere.

2) Nabohjælp, som er et projekt til forebyggelse af indbrud i private hjem ved motivation og aktivering

af borgerne til selv-hjælp og nabohjælp ved at være ”noget mere”. Analyser viser, at effektiv

nabohjælp kan nedbringe indbrud med ca. 16 pct. DKR ville gerne appellere til kommunerne om at

deltage i en planlagt kampagne om nabohjælp med opstart november 2012.

3) Forebyggelse af ungdomskriminalitet, hvor formålet er at nedbringe antallet af de mest kriminelle

unge. Det har stor betydning for projektet, at kommunerne ville indgå i et samarbejde og stille

nøglepersoner til rådighed. Det er tanken, at etablere et nationalt vidensnetværk baseret på

systematiske indsamlinger af viden om virksomme metoder og implementeringsprocesser til

forebyggelse af ungdomskriminalitet.

4) Den Kriminalpræventive Dag er tænkt som en årlig tilbagevendende begivenhed med

kriminalitetsforebyggelse på dagsordenen. På dagen vil den seneste viden om effektive metoder og

processer blive præsenteret. Deltagelse fra lokalrådene mv. har stor betydning for projekterne på

grund af den efterfølgende mulighed for at få kanaliseret informationerne ud i det daglige arbejde.

Katrine Egaa Molin orienterede endvidere kort om Rådets øvrige projekter, herunder om cost/bennefit

analysen vedrørende kriminelle unge, projektet om tryghed og mindre kriminalitet ved byplanlægning,

forældrenetværksprojektet, projektet om forebyggelse af grupperelateret vold ved mentor og fritidsordninger

samt projektet om forebyggelse af seksuelle overgreb.

Katrine Egaa Molin understregede slutteligt betydningen af et samarbejde med såvel politiet som

lokalrådene og Kredsrådet, og henviste til DKRs hjemmeside (dkr.dk) for yderligere information.

Joy Mogensen udtrykte stor tilfredshed med Rådets initiativer, og bemærkede, at de nævnte projekter ramte

kernen af de problemer, som kommunerne sad med. Det var meget formålstjenligt at få sat tal på

forebyggelse, som ville gøre prioriteringen nemmere i det daglige arbejde.

Joy Mogensen tilkendegav endvidere, at hun ville orientere lokalrådet i Roskilde om vigtigheden i at få

etableret et samarbejde med DKR.

På spørgsmål fra Søren Kjærsgaard oplyste Katrine Egaa Molin, at initiativet til samarbejde kunne

komme fra såvel Rådet som kommunerne selv. Rådet var meget åbent over for forskellige

samarbejdsmodeller, men lokalrådene er velkomne til selv at trække på DKRs udgivelser mv.

På spørgsmål fra Niels Ulrich Hermansen oplyste Katrine Egaa Molin, at de omtalte 80 mio. kr. var

øremærket til forskellige projekter, herunder til aflønning af projektledelser, vidensindsamling,

forskningsprojekter på universiteterne samt møder for ambassadørnetværket mv.

På spørgsmål fra Niels Ulrich Hermansen oplyste Katrine Egaa Molin, at fonden gav mulighed for at

finansiere projekter, som kommunerne ikke selv anvender ressourcer på. Snitfladen til de offentlige opgaver

var forsøgt afgrænset.

Niels Ulrich Hermansen bemærkede, at det var vigtigt med realitetsnære projekter, og forespurgte til

kommunernes hidtidige inddragelse i udformningen af projekterne.

Katrine Egaa Molin oplyste hertil, at flere af projekterne var udarbejdet i samarbejde med

kommunerne/KL, herunder særligt med SSP-Rådet.
Anders Linnet foreslog, at Kredsrådets medlemmer hver især overvejer mulighederne for deltagelse i

projekterne. Emnet kunne være et punkt på næste dagsorden.

På spørgsmål fra Thomas Adelskov om hensigtsmæssigheden i at udarbejde et samlet forslag fra Kredsrådet

bemærkede Katrine Egaa Molin, at DKR i de større projekter, herunder eksempelvis ”Nabohjælp”, gerne

vil have et samlet felt med, så de kunne gå mere systematisk til værks. I forhold til de mindre projekter, vil

der derimod ikke være problemer i at samarbejde individuelt med de forskellige kommuner.

Niels Hörup bemærkede, at det var gode og meget relevante initiativer, og at han forestiller sig, at DKR vil

kunne bidrage i forbindelse med lokalrådsmøde i Solrød i oktober, hvor kriminalitetsforebyggelse er på

dagsordenen.

Lene Sørensen oplysten i relation til GAVN-projektet, at dansk politi i en årrække havde indsamlet meget

analytisk materiale på kriminalitetsområdet, og at Rigspolitiet var i gang med at udarbejde en analyse

omkring de mest kriminelle personer med henblik på en fremtidig strategi på området.

Katrine Egaa Molin bemærkede hertil, at DKR var i tæt dialog med Rigspolitiet omkring deres arbejde, og

at DKRs materiale ville kunne inddrages i politiets analyser.

På spørgsmål fra Jens Børsting oplyste Katrine Egaa Molin, at formålet med Rådets arbejde først og

fremmest var at hæve vidensniveauet og udarbejde en effektvurdering heraf, men at evalueringerne fra

politiets projekter fra de problemfyldte områder i en mindre udstrækning havde været inddraget.

Anders Linnet bemærkede slutteligt, at hvis der var enighed om at tage eventuelle forslag med til næste

Kredsrådsmøde, kunne input sendes til Kaj Schmidt fra Forebyggelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands

Politi på e-mail ksc002@politi.dk.

Ad pkt. 6 Orientering om Midt- og Vestsjællands Politis projekt vedrørende trinvis omlægning af

politibetjeningen i politikredsens landområder

Anders Linnet bemærkede indledningsvist, at Kredsrådet ved sidste møde var blevet informeret om det

påbegyndte arbejde med en trinvis omlægning af politibetjeningen i kredsens landområder, og at

borgmestrene ligeledes efterfølgende havde fået en telefonisk opdatering af status på området.

Anders Linnet tilføjede, at omlægningen af politikredsens landområder havde givet anledning til en del

offentlig debat og skriftlige henvendelser. Ledelsen havde i den anledning blandt andet deltaget i et

Byrådsmøde i Roskilde, og var inviteret til borgermødet i Jyllinge den 25. juni 2012.

Anders Linnet orienterede herefter om baggrunden for projektet. Landpolitiordningen har som et af meget

få af politiets aktivitetsområder ikke været ændret i forbindelse med politireformen, og der var således god

grund til at se nærmere herpå. Midt- og Vestsjællands Politi havde i øjeblikket ca. 15 landbetjente, men de er

ikke nødvendigvis placeret de steder, hvor behovet for politiindsatsen var størst. Problemområderne i

kredsen er ikke statiske, hvorfor der er behov for den størst mulige fleksibilitet, så politiet kan sætte ind der

hvor problemerne opstår. Det var ligeledes konstateret, at henvendelserne til lokalpolitistationerne havde

været faldende siden reformen, hvor mange ekspeditionsopgaver er overgået fra politiet til kommunerne.

Anders Linnet understregede, at politikredsen i en tid med faldende bevillinger og stigende udfordringer

(herunder bl.a. organiseret og grænseoverskridende kriminalitet) må nyttiggøre sine ressourcer bedst muligt

ikke mindst på ressourcetunge områder, hvor opgaverne må søges løst med færre ressourcer. Det har på den

baggrund været naturligt at se nærmere på den forholdsvis omkostningstunge landpolitiordning. Han
understregede, at landpolitiordningen flere steder har været velfungerende, men at ikke alle dele af

politikredsen har landbetjente, hvilket har skabt et noget uensartet serviceniveau på tværs af politikredsen.

Anders Linnet tilføjede, at formålet med omlægningen ikke er at nedprioritere det borgernære område, men

derimod at frigøre ressourcer, som skal komme kredsen som helhed til gode. Politiopgaverne vil stadig blive

løst på tilfredsstillende vis for borgerne - blot på en anderledes måde og med en anderledes form for nærhed.

Landpolitiets nuværende arbejdsopgaver vil fremover blive ledet og prioriteret fra de lokale politistationer,

og således at politikredsen også – bl.a. i lyset af nyere forskningsresultater på området – skal vurdere, hvilke

lokale politiopgaver, som giver ”mest valuta for pengene”, og som politiet derfor skal prioritere i

nærpolitiindsatsen. Der kan derfor fremover være enkelte opgaver, som politiet ikke længere ville være

involveret i på samme måde, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. De hastende politiopgaver berøres

derimod ikke af omlægningen.

Anders Linnet oplyste endelig, at det allerede nu er besluttet, at 3 lokale tjenestesteder med placering i

henholdsvis Stevns, Kalundborg og Odsherred kommuner, som er de ydreområder, der har længst til en

politistation, opretholdes/etableres også efter omlægningen. I øjeblikket arbejdes med en plan for

udformningen af den fremtidige politibetjening i landområderne. Forslagene ville blive drøftet både internt

og eksternt på kredsrådsmødet i september. Såfremt der i kommunalt regi eller hos borgerne er input af

forskellig art, er dette selvfølgelig velkomment.

Lene Sørensen tilføjede, at arbejdsgrupperne blandt andet så på fremtidens borgernære opgaver.

”Underliggeren” for politiets arbejdsopgaver skal undersøges nærmere, ligesom der vil være overvejelser om

mere projektorienterede opgaver, idet disse indtil videre havde vist rigtigt gode resultater. Projekterne kan

med fordel tilrettelægges der, hvor udfordringerne opstår. Der skal mere generelt arbejdes på at lave en

strategi- og uddannelsesplan for det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Thomas Adelskov udtrykte ønske om, at omlægningen ville ske med respekt for de velfungerende

landpolitiordninger navnlig således, at der ikke ville blive trukket to polititjenestemænd ud af Odsherred

Kommune. Det er helt afgørende, at den fremtidige ordning bygger på fakta og ikke på, hvem ”som råber

højest”.

Thomas Adelskov tilføjede, at selv om politiets kerneopgaver er defineret ved lov, så skal politiet være

varsom med at nedprioritere de opgaver, hvor fokus ikke kun er rettet mod problemer og kriminalitet, men

hvor politiet møder borgerne i f.eks. forebyggelsesøjemed. Dette ud fra en betragtning om, at den ”goodwill”

som det vil give politiet, vil man også kunne trække på i en konfliktsituation.

Joy Mogensen bemærkede, at politiet ved Byrådsmødet i Roskilde havde redegjort ganske klart for deres

rationale bag planen for omlægningen af politibetjeningen i landområderne. Bemærkningerne om

betydningen af at have et politi, som ikke kun var problemfokuseret, men som også udførte forebyggende

arbejde, er helt rigtige, men den skitserede ændring tager ikke højde for lokalpolitistationernes forebyggende

arbejde. Politi og nærhed er meget vigtige faktorer for borgerne. Særligt landpolitiordningen i Jyllinge er

meget velfungerende og omlægningen vil derfor komme til at møde stor modstand lokalt.

Joy Mogensen bemærkede yderligere, at det fremstår meget uvist for den enkelte borger, hvad der vil blive

sat i stedet for den eksisterende landbetjentordning. Hun erindrede om, at Marie Stærke på sidste

kredsrådsmøde givet politiet et godt råd om at gøre det klart og tydeligt, hvad der vil blive sat i stedet for den

eksisterende ordning.

Leif Nielsen tilsluttede sig indledningsvist det fremførte, og udtrykte desuden bekymring for, hvilke

konsekvenser omlægningen vil have for Lejre Kommune. Kommunen føler sig særligt hårdt ramt, eftersom

ingen af de 3 nuværende landbetjente fastholdes efter omlægningen. Det anerkendes, at der kan være behov
for ændringer, men der er en vis bekymring i forhold til den fremtidige varetagelse af de opgaver, som

landbetjentene varetager i dag. Kommunen vil meget gerne informeres om de fremtidige planer, og der er

sendt et brev til ledelsen i Midt- og Vestsjællands Politi med anmodning om deltagelse i et byrådsmøde.

Marie Stærke tilføjede, at der stadig er mange usikkerheder forbundet med de nye planer, og at

argumenterne for omlægningen ikke var særligt klare. Det fremgår ikke tydeligt nok, hvordan politiet vil

sikre synligheden, og hvor mange ressourcer, der vil kunne frigives ved en omlægning.

Marie Stærke tilføjede yderligere, at det efter hendes opfattelse var et demokratisk problem i, at det ikke

havde været muligt at bidrage med formelle høringssvar i processen. Borgmestrene kommer gennem

orienteringerne i bl.a. Kredsrådet lidt i klemme i forhold til borgerne, som ikke forstår, hvad der foregår.

Politiet blev derfor inviteret til møde med Byrådet i august til en nærmere orientering om, hvad borgerne i

Køge Kommune kan forvente af den nye løsning.

Hans Ulrich Hermansen tilsluttede sig det fremførte, og udtrykte bekymring i forhold til politistationen i

Ringsted. Politiets synlighed er en meget vigtigt del af det forebyggende arbejde, og kommunernes egne

initiativer må ikke påvirke politiets indsats på området. Bekymringen er, at politiet gennem besparelser

skaber udgifter for kommunerne til eksempelvis aftaler med private vagtværn.

Martin Damm tilsluttede sig de øvrige bemærkninger om, at det er farligt at satse udelukkende på et

problemorienteret politi, idet de forebyggende indsatser har stor værdi. Mange af borgerne kan identificere

sig med politiet på gaden, og der er en almindelig respekt og anerkendelse af politiets arbejde. Det har

således stor betydning for borgerne, at politibetjente fortsat deltager ved færdselsprøver i skolerne mv.

Søren Kjærsgaard erklærede sig enig i synspunkterne om betydningen af det forebyggende arbejde,

ligesom han understregede betydningen af en åben dialog på Kredsrådsmøderne. Han tilføjede, at politiets

omlægning af landpolitiordningen ikke adskiller sig fra den proces og udvikling, som kommunerne har været

og stadig er i, i forhold til tilpasning af f.eks. kommunekontorer, skoler, dagsinstitutioner mv. Det er i den

forbindelse meget vigtigt, at få formidlet budskaber omkring omlægninger og ændringer på en sådan måde,

at der ikke skabes unødig utryghed hos borgerne.

Niels Ulrich Hermansen erklærende sig uenig heri.

Anders Linnet bemærkede hertil, at han var enig i, at omlægningen af landpolitiordningen på mange måder

ligner det, som kommunerne allerede selv havde udført på en lang række områder. Han bemærkede

yderligere, at der vil komme til at ske ændringer, men det vigtigste – og det som vil være ledestjernen for

udformning af den fremtidige ordning - er, at politiopgaverne i landområderne også fremover vil blive løst på

en tilfredsstillende måde

Anders Linnet tilføjede, at de fremførte bemærkninger om såvel betydningen af det forebyggende arbejde

som vigtigheden i en informativ og konkret orientering til borgerne, er taget til efterretning. En detaljeret

redegørelse ville følge på et senere tidspunkt, når den fremtidige ordning er udformet, ligesom politiet nu

såvel som fremover vil stille op til dialog og orientering, hvis og når der fremsættes ønske herom.

Borgmestrenes holdninger til omlægningen er politiet bekendt, men politiledelsen er ansvarlig for, at den

samlede varetagelse af politiopgaverne i kredsen løses på en effektiv og ressourcebevidst måde.

Leif Nielsen bemærkede, at Lejre Kommune gerne ville tage imod tilbuddet om en orientering - særligt

vedrørende de nye tiltag.

Ad pkt. 7 Status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i politikredsen, jf. strategi

2011 (vold i nattelivet, tyveri fra borger, utryghedsskabende knallertkørsel)
Sten Skovgård Larsen redegjorde kort for status på den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet i

politikredsen, og oplyste i den forbindelse, at såvel antallet af anmeldelser for vold i nattelivet og tyveri fra

borger, som antallet af sigtelser for kørsel med konstruktivt ændrede knallertkørsel, ligger på niveau med de

fastsatte mål.

Ad pkt. 8 Status på indbrudssituationen, herunder status på lokalrådenes arbejde med bekæmpelse af

indbrud, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 b)

Sten Skovgaard Larsen bemærkede, at der indtil videre i 2012 er modtaget færre anmeldelser vedrørende

indbrud end det gennemsnitlige niveau for 2009-2011.

Ad pkt. 9 Orientering om bandesituationen og –indsatsen i Midt- og Vestsjællands politikreds,

herunder om projekt ”Bryd fødekæden” til rocker- og bandemiljøet i de særligt udsatte

boligområder i Køge og Greve

På spørgsmål fra Niels Hörup oplyste Christen Østergaard, at der ikke var sket en decideret forøgelse af

antallet af bandemedlemmer i politikredsen, men at der fortsat består stærke modsætningsforhold mellem

personer tilknyttet bandegrupperingerne her i politikredsen.

Christen Østergaard oplyste endvidere, at antallet af fængslede bandemedlemmer fortsat ligger over det

fastsatte måltal.

Ad pkt. 10 Status på iværksatte og evaluerede projekter i medfør af den strategiske

kriminalpræventive indsats overfor børn og unge, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 a)

Det aftaltes, at punktet af tidsmæssige årsager bliver gennemgået ved næste kredsrådsmøde den 24.

september 2012.

Ad pkt. 11 Status på opstarten af arbejdet i Ungesamrådet, jf. samarbejdsplanens pkt. 4 e)

Karin Thostrup oplyste, at arbejdet i Ungesamrådet har haft en god opstart med 3 afholdte møder, hvor

spilleregler og retningslinjer for samarbejdet drøftes og prøves af. Der er foreløbig behandlet 3 konkrete

ungesager.

Ad pkt. 12 Eventuelt, herunder sejladsreglement

Jesper Kofoed orienterede kort om udkastet til det nye sejladsreglement, der indføres på grund af en ny

bekendtgørelse om sejlads med vandscootere mv. Udkastet til reglement er udarbejdet efter høring af

kommunerne, og skal efter planen træde i kraft inden badesæsonens start.

På spørgsmål fra Thomas Adelskov oplyste Jesper Kofoed, at det ikke med den nye

vandscooterbekendtgørelse er muligt at indføre et generelt forbud mod vandscootersejlads i et større kyst-

eller fjordområde.

Jens Børsting bemærkede, at der netop nu i et samarbejde mellem politi og kommuner arbejdes med

nummerering af badestrande, hvilket eventuelt fremover kunne anvendes til identifikation af de i reglementet

nævnte badestrande.

Der var ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
Anders Linnet Joy Mogensen

Formand næstformand