HEFTE 2 AAR 1924

dietrich.sophia39

HEFTE 2 AAR 1924

HEFTE 2

C. FERDINANDSEN

REDAKTION:

AAR 1924

Ø.WINGE

INDHOLD:

Pag.

JAKOB E. LANGE: Russula solaris Ferd. et Wgeo eller Russula

Raoultii Quel, .. ;...........................................

C.FERDINANDSEN og Ø.WINGE: Bemærkninger om Russula RaouItii

63

og R. solaris. Et Gensvar til Jakob E. Lange ; . .. .. . . . . . . .. ..

C. FERDINANDSEN og ø.WINGE: Interessante Svampefund i 1923.

65

68

Forenings-Meddelelser , . . . .. 75

Smaa Notitser........................... ... ........... ..•.. " 75

Hermed som Bilag: Mykologisk Ekskursionsflora Pag. 161-176.

KØBENHAVN - H. H. THIELES BOGTRYKKERI


Foreningens blikationer. Ny tiltrædende Medlemmer

faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det

tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte

af "Meddelelserne" og 50 Øre pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse

til Sekretæren, Politiassessor K. Mu n d t, Halls Alle 10,

Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning

af eventuelle Forsendelsesfejl.

Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Politiassessor K. Mu n d t,

Halls Alle 10, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i

Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske'

Medlemmer 3 Kr.

Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen

og Professor, Dr. 0. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

Biilowsvej, København V. - Hertil bedes indsendt

Bidrag til "Meddelelserne".

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com



Russula solaris Ferd. et Wge. eller Russula

Raoultii Quel,

Af Jakob E. Lange.

I nærværende Bind af Tidsskriftet, P g. 7-10, giver FERDI­

NANDSEN og \VINGE en (udførli g og fort ræffelig) Beskrivelse af en

"ny " Skørhat, Russula solaris.

Ny er Svampen dog ikke for vor Flora , den er tv ærtimod for

adskillige af vore Mycologer en god gammel Kending, hv is Bestemmelse

har voldt dem adskilligt Hovedbrud. Allerede i 1900 fandt

jeg Svampen her paa Fyn og har set den hvert Aar siden (den

hører altsaa ikke til de sjældne Arter) . Og i 1902 afbildede jeg

den i "Danmarks Agaricaceer". Men hvi lket Navn skulde den have?

Selv betegnede jeg den foreløbig som Iiussula lutea X [raqilie, da

den er som en Mellemform mellem disse Arter. Men senere gjorde

SEVERIN PETERSEN (vore Mycologers Nestor) mig opm ærks om paa

R. Raoultii QUEL. som sandsynligvis identisk , en Opfattelse som

jeg kan slutte mig til. En Sam menligning af Beskrivelserne vil

hvert Fald vise stor Overensstemm else.

R. solaris

H a t 3 1 /2- 5 1 /2 cm, tynd , meget skør,

i fugtig Tilstand slimet, gylden citro ngul

(Midten mørkere) ; Ran d bleggulhvidlig.

S t o k meget skør, snehvi d, undertiden

med bru nlige Skygger, indvoksetlængdetra

adet.

L a m eller først snehvide, sener e krærnfar

vede , tilsidst krærnfarvet-Iædergule,

ret tætte, bred est udefter.

IC ø d skar pts magend e.

Sporer 8 1 /2- 10 X 7-8 l /2 I-l; Sporestøv

lyst okker.

R . R aoultii

Hat 4- 5 cm, tynd, sma ttet , hvid med

citron- eller straagul Midte.

Stok lille, skør, rynket-stribet, hvidli g.

L amell er hvid e, temmelig tæ lte, afsmalnende

indad.

S m a g tilsidst skarp.

Sporer 9/-l , hvide.


- 64 --

Den eneste virkelige Forskel er, at QUELET ikke har noteret

Lamellernes (tilsidst) bleggule Tone og Sporestøvets flødegule Farve.

Og mærkeligt nok omtaler han ikke Randens Furer; men de findes

jo næsten altid hos tyndkødede Arler. Da det nu er noksom bekendt,

at Sporestøvfarven i ældre Tid ikke iagttoges saa nøje , er

denn e Divergens næppe tydelig nok til at opstille to forskellige

Arter paa.

Jeg benytter Lejligheden til at henvende Opmærksomheden paa

at "Danmarks Agaricaceer" (i Botanisk Musæum) nu er foreløbig

kompletteret og omfatter over 60 Russula-Arter. Nav nlig for den ,

der endnu ikke har et omfattend e Kendskab til denne interessante,

men vans kelige Slægt, kan denne Samling sikkert vær e nyttig til at

give det Overblik over de mangfoldige Former, der er saa nødvendigt

for at orientere sig i denne brogede Lilleverden.


Bemærkninger om Russula Raoultii og R. solaris.

Et Gensvar til Jakob E. Lange.

Af C. Ferdinandsen og ø. Winge.

I foranstaaende Artikel gør JAKOB E. LANGE sig til Talsm and

for den Opfattelse, at den af os i nærværende Bind af Tidsskriftet,

Pg. 7-10, beskrevne nye Russula-Art, R. solaris, skulde

være identisk med R. Raoultii QUEL. Han støtter denne Mening

paa en Fortolkning af de i Haandbøgerne foreliggende Beskrivelser af

R. Raoultii - og ikke paa et Studium af den originale Beskrivelse

og Afbildning, saaledes som det bør være Skik i den systematiske

Videnskab. At de to Arter imidlertid er indhyrdes forskellige, fremgaar

i Virkeligheden allerede klart af de almindeligt tilgængelige

Diagno ser af R. Ii aouliii, naar man vel at mærke vurderer disse

objektivt og ikke forudsætter, at Beskrivelsen rummer væsentlige

Mangler og Fejltagelser. Selvom vi holder os til Haandbøgerne,

kan vi ikke med LANGE antage, at en i nyere Tid opstillet Russula­

Art, om hvis Hatrand der intet særligt angives, kan være identisk

med en Art, hvis Individer allerede fra Ungdommen viser en paafaldende

furet Hatrand - og allermindst naar det nævnes, at den

ene Art har h vid e , den anden g u l e Lameller og Sporer, sam t

endelig, at den ene Art vokser i sandede ' Naaleskove i Vogeserne,

den anden paa aabne Steder i danske Bøgeskove.

For imidlertid paa afgørende Maade at fastlægge de to paagældende

Russula-Arters indbyrdes Forhold gengiver vi her QUELET'S

originale Beskrivelse og Afbildning af R. Raoultii (Quelques especes

critiques ou nouvell es de la Flore mycologique de France. Assoc.

Franc. Avanc. Sc., T. XIV, Pg. 444 og Tavle XII, Fig. 12, Greneble

1885) :

Russula Raoulti Que1. Tilegnet min udmærkede Ven, Dr. Raoult, der

med lige saa stor Iver som Skarpsindighed udforsker de nordlige Vogesers

Svampeflor a.

Stok ret sla nk, rynket-stribet, skør, hvidlig. Hat hv ælvet-flad, 4 - 5 cm. bred,

fugtig, hvid med c i t r o n- eller straa gult Centrum. Kød hvid t, lugtløst, efter


- 66 -

nogen Tids Forløb skarptsmagende. Lameller afsmalnet-tilvok sede , tynde, temmelig

tætte, h v i d e. Spore ellipsoidisk-kugleforrnet, 9/-l, hvid (Tavle XlI , Fig. 12).

Efteraar. - I sandede Granskov e i Vogeserne (Dr. RAOULT). - Beslægtet

med ochroleuca.

Sammenlignes denne Beskrivelse og den hosstaaende Reproduktion

af QUELET'S Originalbillede (Fig. 1) med vor Beskrivelse og

Afbildning af R. solarie. ses det let, at de to Arter adskiller sig

paa væsentlige Punkter:

R. Raoultii.

Hat hvid, med citron- eller straagult

Centrum.

H a t r a n d fuldstændig ustribet.

Lameller hvide.

Spore r hvide. Membran vortet.

Lokalitet: Sandede Gran skov e i Vogeserbjergene

.

R . solaris.

H a t førs t overalt gyldent citrongul,

dernæst med mørkere, citrongul eller

brunliggul Midte og lysere, undertiden

næsten hvidlig Rand.

H a t r a n d allere de hos unge Indi vider

ty deligt stribet, snart tæt furet af

1 cm lan ge, knudrede Ribber.

L a meller først næsten snebvide , siden

lyst gullige, tilsidst gule tillædergule ,

ved Hentørring i Stue livligt lædergule.

S p or e r gullige, blegt okkerfarvede.

Membran finpig get.

Lokalitet: Aabne, ti ldels græsbev oksede

Sted er i danske Bøgeskove.

Som LANGE i sin foraastaaend e Artikel nævner, har R. solarie

i snart 25 Aar været ham bekendt, og han har i sin upublicerede

Akvarelsamling "Danmarks Agaricaceer" givet et fortræffeligt Billede

af denne Art under Betegnelsen: Hussule Raouitii QUEL. (= R. solaris

F ERD. ET W GE.). Akvarellen gengiver kor rekt Stribningen af Hatranden

ogsa a hos et un gt Individ, og en svag Gulfarvning af Lamellerne

hos et fuldt udviklet Eksemplar. Dette sidste, som er

reproduceret i nærværende Fig. 2, ses let at være forskelligt fra

QUELET'S R. Raoultii (Fig. 1) og at stemme overens med vor

Originalfigur af R. solarie.

Det kan herefter betragtes som fastslaaet, at den i Bøgeskove

forekommende Skørhat, der af LANGE og andre opfatt es som

R. Raoultii, ikke er identisk med denne Art, men med R. solarie.

hvilket Navn den følgelig i Fremtiden bør føre. R . Raou ltii kan

ikke antages at være paavist i Danmark, og' er saavidt os bekendt

heller ikke angivet for Tyskland.

Hvad Udbredelsen af R. solaris i Danmark an gaar, kan det

med Sikkerhed siges, at den optræder paa vor e Hovedøer, Sjælland,


- 67-

Fyn og Lolland-Falster. Jydske Lokalit eter er os ubekendte. LANGE

angiver i sin foranstaaende Artikel, at han siden 1900 hvert Aar

har iagttaget Svampen paa Fyn. Om sjællandske og lolland-falsterske

Forekomster meddel er Lærer F. H. MØLLER i Brev, at Arten har

været ham bekendt siden 1913: "den vokser i ae fleste Bøgeskove

paa Lolland-Falster ; særlig almindelig er den i Vesterskoven her

ved Nykøbing. Her vokser den ganske rigti gt i Selskab med

Boletus eruthropus ..... Svampen vokser ogsaa i Fuglebjergegnen,

Fig. 1. R ussula R aoultii Q liEL. Efter

Q UELET' S Ori ginalfigur. X 516.

Fig. 2. R I{;ssula solarie F. ET W. Efter

LANGE' S Figur i "Danma rks Agarl eaceer

", under Navnel: Ruseul« Raoultii

QUE L. (= R . soiarie F. ET W.). X 5/s.

De to Figurer er Uds nit af samme fotografiske Pl ade og gengivne i uretoucheret

Tilstand. Den gule Hatfarv e paa LANGE'S Figur fre mt ræ der ' ved Reprodukti

onen for mørkt.

og JAKOB E. LANGE kender den fra Fyn. For 4 Aar siden raadspurgte

jeg ham om den. Han mener, det næ rmest er R. Raoultii."

- Den i SEVERIN PETER SEN'S "Danske Agari caceer " Pg. 196 opførte

Eussula R aoultii QUEL., der an gives at voks e i Slagelse Skov hist

og her, maa antages at være identisk med R . solarie (smlgn. LANGE'S

Bemærkning i foran staaende Artikels 2. Stykke).

SEV. PETERSEN har iøvrigt tilskrevet os følgende om sin Opfattelse

af vor Art: "... det er meget sandsynligt, at jeg har set

idetmindste besl ægtede Former. Efter Deres Beskrivelse hører den

jo absolut til Gruppen: Fraqiles FR. og har gulligt eller lyst okkergult

Sporestøv, men har udpræget s ka r p Smag, og da alle de Art er

af denne Gruppe , som Deres R. solarie kan sammenlignes med,

har mild Sm ag, syn E'S det mig', at alene dette Moment er tilstrækk eligt

til at begru nde en ny Art. "


Interessante Svampefund i 1923.

Af C. Ferdinandsen og ø. Winge.

Tremettodon gelatinosus (Scop.) Pers. Denne ejendommelige

Art har vi gentagne Gange truffet paa Ekskursioner i

Sept ember Maaned : Ved Løgsø i Rude Skov paa et gammelt Stød

af Skovfyr, nær Sækkedammen i Rude Skov paa raadnende Rødgra

n-Stød, og i Hornbæk Plantage paa St ød af et ikke nærmere

bestemt Naaletræ . - Svampen forekom bestandi g selskabeligt, med

indtil 20 tildels tu eformet sammenvoksede Frugtlegemer paa samme

Stub.

Ha t 3- 5 cm lang og' bred, geleagtigt kødet, genn emskinnelig,

halvkred sformet - nyreformet, paa Oversiden finfiltet, mod Randen

sodfarvet-brunlig, indefter gulgraa, ved Grunden

med blaagraat Skær; gamle Eksemplarer

med helt sodbrun , uregelmæssigt radiært

foldet Overflade. Hatte ns Underside beklædt

med tætstillede, millimet erlan ge, kegleform ede,

spidse, graaligt gennemskinnelige Pigge. Stok

l'remellod on gelat in osu!:>. 2/a• opstigende: kort, omvendt kegleformet, blaagraat

gennemskinnelig.

POlYPOff'US boreatis (Wuhlenlr.) F r . Paa en Ekskursion

til Sækkedammen i Rude Skov den 19. Oktober fandt vi paa et

gammelt, frønn et Granstød en Koloni af Frugtlegemer, tilhørende

ovenstaaende Art, som ikke tidligere har været bemærket her i

Landet, idet dens Udbredelse i det hele er nordlig eller alpin. ­

De paagældende Frugtlegemer havde en svampet-kødet Konsistens,

var hvidlige med gulligt Skær og paa Overfladen grovt ruhaarede.

De store Porer var uregelmæssigt rundagtige og havde tandet-ujævn

R and. Frugtlegemern e fandtes ta glagt- sammenhobede i 4 Et ager,

og var i hver Et age delvis eller helt lapp et- samm envoksede. De

enkelte Hatt e var 5-8 cm lange og ca. 5 cm brede, med svagt


- 69 -

stilkformet sammentrukket Basis. Sporer smaa, ellips oidiske, ca. 4 Ih

lange; Cystider meget tykvæggede , bredt lan cetformet-tilspid sede,

og undertiden forsyn ede med lappet-takkede lysbrydende Splinter i

Spidsen.

Svampen er kendt for sin Evne til at destruere Naaletræ; : som

ved den s Angreb fald er hen i terningformede Brudstykk er.

Lepiota helveola Bres, Nogle Eksemplarer af denne Art

fandtes voksende i Sorgenfri Slotspark den 24. September paa dybmuldet

Løvbund under Elme-Opvækst i blandet Løvskov. - Hat

2-4 cm bred, gullig-kanelbrun, tiltrykt smaaskællet ; Stok 4-5 cm

høj, under Ringe n med Sm aaskæl af Hattens Farve, over Ringen

glat og hvidli g. Sporer projektilformede, 8.5-10 Ih X 4 Ih.

JAKOB E. LANGE (Studies in the Agarics of Denmark , II ,

Side 26 og T avle 1-2, i Dan sk Botanisk Arkiv, Bd. 2, 1915) beskriver

og afbilder en formodet Varietet af denne Art, der adskiller

sig fra Typen ved slankere Holdning og mindre Sporer, og som

Forfatteren anser for sandsynligvis at være identisk med Varieteten

Barlue BREs. Den af RICKEN (Die Blåtterpilze , Side 326, 1915)

angivne Sporeform : .elliptisch , fast nierenforrnig , kornig", er

Uoverensst emm else med saa vel LANGE'S som vore Iagttagelser.

Lactarius glyciosmus Fr. var . Paa mo sklædt Jord ved

en Skovvej i Hareskoven fandt vi den 26. September et Selskab af

L actariu s glyciosmtts) hvor der imellem normalt farv edel gra alilakødrødlige

In divider voksede no gle Eksemplarer, som var paafaldende

forskellise ved en ble t okker-creme ul Farve paa sa a vel

Hat og Stok som paa Lameller, men i de øvrige Kar akterer forholdt

sig n ormalt. Det var aa benbart, at disse afvigende Individer

alle stammede fra samme Mycelium. Af saa vel Normaltypen som

af Vari eteten fandtes Frugtlegemer paa forskellige Alderstrin; Mellemformer

kunde ikke paavises. Vi nær er den Anskuelse, at de

afvigende Individer maa være frcmgaaede ved en mutativ Ændring

af Artens Type.

Clitocybe tnornata (Soto.) Fr. Denne Art fandt vi den

15. Oktober paa Jord mellem Løv i Skovgrøft. nær Donse i Nordsjælland.

Hat blødt og tyndt kødet, undtagen i Midten , 4-7 cm bred,

fladt hvælvet med nedb øjet Rand, tør- glinsende, pa a Midt en mat og


- 70 -

ligesom yderst fint handskeskindagligt filtet, blegt graagul, ensfa rvet ;

den nedbøjede Rand fjernt, men tydeligt, radiært knudret-ribbet.

Hattens Overhud aftrækkelig. Lameller ulige

lan ge, tætte og ret smalle, kort nedl øbende ,

smudsigt brungraa. Stok massiv, kort, jævnt

afsmalnende mod Basis og her omgivet af

Myceliefilt, der sammenbinder Jorddele og giver

Stokken et knoldet Udseende, hvid, eller med

Clitoeybe inornata. 1/ 2. et svag t Skær af Hattens Farv e, forov en kort

poret-filtet, nedefter finfiltet - hele Stokk en

ligesom kalk et. Kød i Hat og Stok hvidligt. Sporer aflangt tenformede,

noget uligesidede , 10 fJ, X 4 1-t .

Clitocybe j'tritillifofrmis (L a sch i n Litt«) Fr. Om end

der i Literaturen ikke findes nogen Angivelse om denne Arts Forekomst

i Danmark, synes den i afvigte Efteraar at være optraadt

ret almindeligt; i hvert Fald har vi i Oktober Maan ed gentagne

Gan ge paavist den i Nordsjælland. Den vokser saa vel i Naaleskov

(Rødgran, Ædelgra n) som i Blandingsskov, i smaa Selskaber.

Hat stærkt hygrofan og tyndkødet. 3-- 5 1 /2cm br ed, svagt hvæl vetnavlet

eller nedtrykt, glat, i fugtig Tilstan d tydeligt gennemskinneligstribet

, fedtglinsende , horngran- gullig, lyst oliven- graagullig med

mørkere , olivenbrun Navle. Ved Hentørring forsvind er Randens

Stribning', og Svampen falmer hvidligt, idet dog

Navlens Farv e bibeholdes. Lameller ulige lange,

ret . smalle, aftagend e i Bredde mod Hatranden

og her tætte , fastvokset-nedløbende , bleggraa,

siden med gulgraat Skær. Stok 4-7 cm høj",

cylindrisk med fortykket Basis og undertiden tillige

udvidet under Hatten, elastisk-stiv, af længdeflbr

et Struktur, glat (kan i tør Tilstand være

yderst finkliddet under Lamellern e) , lyst graa,

graagul eller gra abrun, nedefter mørkere, olivenbrun

til næsten sor t. Ofte er flere Stokke sam- Clitocybe [ri tilli-

[o:'mis. 1/2.

menvoksede ved Basis med et hvidt Mycelium.

Lugt sødligt jord-ræddikeagtig. Sporer aflan gt- ellipsoidiske, sva gt

uligesidede. ofte med basal Spid s, 7-10 fJ, X 3-4 fJ,. - Let kendelig

fra nærstaaende Art er (særlig C. vibecina og C. metachroai ved sin

stive, mørktfarvede Stok og sin ejen domm elige Lugt.


- 72

citrongul, citrongylden. Lameller lige lange , anastomoserende i

Bunden, flere gaffelgrenede ved Basis, tæ tte og tykke , helt frie

eller let tilh eftede til den under Hatten noget

ud videde St okspids, hvide , siden cremegule.

Stok 4-8 cm høj , 11 /2-2 cm tyk, omtrent

cylindrisk, marvfyldt, fint læn gderynket, hvid,

ligesom beklædt med et "kalket " Overtræk,

ved Basis brunlig. Efter Ber øring faar Stokken

blegt graabrune Pletter, idet "Kalken "

afgnides. Kød i Hat og Stok hvi dt. Lugtløs

R ussula (lava. l/S. og mild. Spi selig. Sporestø v livligt cremeæggegult.

Sporer bredt ellipsoidiske, piggede,

8-9 lU lange . Cystider med ejendommelige traadformede, ofte

perlesnorform et indknebne Forlængelser, der lejlighedsvis er grenede.

Entoloma majale Fr. Hat 4-7 cm bred, fladt til svagt

klokkeformet hvælvet, med kraftig Pukkel, tilsidst opbrættet, hygrofan

, tyndkødet, med i Begyndelsen næsten indrullet, siden udbredt ,

gennemskinnelig-stribet R and, glat, med fedtet Glans og svag kon ­

centrisk Tigerbæltning, horngraa, brunlig gulgraa med brunviolet T op.

Lam eller af forskellig Længde, tætte, brede, afsma

lnende mod Hattens Rand, udbugtet-tilhefted

e, løsnende, med ujævn Eg, hvidblege med

svagt rødligt Skæ r, siden ro sa. Stok 4 -5 1 / 2 cm

høj, cylindrisk, svagt tykkere nedad og udvidet

under Hatten, marvfyldt , med fast , længdefibret

Barkl ag, hvidlig med graabrunt Skær, i

To ppen hvidmelet. Spo rer kort ellips oidiske, Entolo7ne( maj ede. 1/ 2•

noget kantede, 10-11 lÆlan ge. - Flokkevis i fugtig Granskov paa

fed T ørvejord ved Hulsø i Nordsjælland, den 17. September.

Denne Art minder i mange Henseender om E. clypeatum, men

er dog tydeli gt habituelt forskelli g fra denne, som bl. a. er lan gt

mere robust. De to Arter har det Karaktertræk fælles, at de optræder

baade som Foraars- og som Efteraar ssvampe, men medens

E. clypeatum er knyttet til En grande. Busketter og Løvsko ve, for ekommer

E. majede, som ovenfor nævnt, i Naaleskov. Vi har ved

Identificeringen af vor Art væsentli g ladet os lede af den store

Lighed mellem denne og den af FRIES afbildede Svamp (Icon.

select. Hym en., Tavle 94, Fig. 2, særlig midterste Figur) ; men Arten


- 74 -

Denne Art , der aabenbart baade herhjemme og i Udlandet

ofte er forvekslet med og skjult under P. auqusta FR., er første

Gang omtalt i vor mykologiske Literatur i Ek skursionsberetningen

S. 59 i nærvær ende Bind. Den der opført e Lok alitet er utvivlsomt

iden tisk med vor.

JAKOB E. LA GE afbilder i sin Akvarelsamling "Danmarks Agaricaceer

" Tavle 642 en Varietet under avnet : P . B resadolae SCHULZER

var. f ulvescens J. E. L. Denn Varietet syn es at afvige fra Typen

ved en mere rødbrun Farve samt ved mindre , tættere og ikke

tydeligt kon centrisk stillede Haarskæl.

Det af SCHULZER i Hedwigia 1888 , Side 135 indførte Navn ,

P. B resadolae, maa vige for hans oprindelige Benævnelse Agaricus

perrarus (Verh. K. K. Zool. Bat. Ges. 'iVien, 1879, Side 493).


Forenings-Meddelelser.

F oreningens ordin ære Genera lforsamling afholdtes d. 26. Februar 1924

Botanisk Museums Auditorium.

Hovedrevi sor V. E n g e l h a r d t valgtes til Dirigent og gav Ord et til Formanden,

der aflagde Beretning om Aarets Virksomhed.

Kassereren forelagde Regnskab et, der balancerede med 2267 Kr.

98 Øre og udviste en Kassebeholdning af 236 Kr. 41 øre.

Regn skabet godkendtes.

Bestyr else, Suppleanter og Revisor genvalgtes.

Efter Generalforsamlingen holdt Fuldmægtig E. D e h n Foredrag: Frem­

. trædende Svamp eforekomster i Hornbæk Plantage, hvorefter Professor

W i n g e hold t Foredrag: Om Hussvamp og andre Bygningssvampe.

Smaa Notitser.

Jlonningsvamp paa Kal'tofter. Det vil være almindelig bekend t , at

H o n n i n g s v a m p e n (A'I"'millaria mellea) er en farlig Snylter paa forskellige

Løv- og Naaletræer. Svampens Angreb spredes dels ved Sporer

fra de klyngestillede Fru gtlegemer, der om Efteraare t tr æffes overordentlig

almindeligt paa Træstød eller i Nærheden af disse, dels ved de ejendommelige,

barkklædt e Myceliestrenge, som formaar at vandre gennem Jorden

fra Rod til Rod; disse Myceliestr enge (Rhizomo r'{er) dann es ogsaa i stor

Mængde mellem Bark og Ved paa de angrebne Træer, og røber ofte

deres Nærv ær else paa dette Sted, idet Barken tørrer hen og falder af. ­

I Skoven er Honningsvampen saaledes en gammel Kending, som Svampesøgeren

hy ppigt træffer paa og ikke skænker synderlig Opmær ksomhed;

men hvis han nu traf den paa Kartoffelplan terne i sin Have - - ?

I Virkelighed en ligger dette inden for Mulighedernes Græn se. Allerede

for flere Aar siden er Honningsvampen paavist paa Kartofler i Australien,

Japan og Nord-Am erika, og nu for nylig er dett e Angr eb ogsaa konstateret

i Euro pa, idet M. W il s o n i 1921 paaviste det i Skotlan d. Forfatteren

me ddeler herom følgende:

Ved en Undersøgelse af de angrebne Kartofler falder Svampens

mørkebrune Rhizomorfer straks i ø jnene ' de dann er som sædvanlig runde

Strenge , der ved Berøring med Kar toffelkno lden bliver let affiadede.


- 76 -

Hvor Svampen trænger ind i Knolden , fremkommer der en mørkere

farvet, indsunket Plet paa Hud en, und er hvilken Cellern e er dræbte og

delvis henfaldne ; undertiden opstaar der store Hulheder i Knolden e, der

viser sig opfyldte af hvidt Mycelium og Rhizomorfer. De angrebne Partier

afgrænses fra de sunde ved et Lag af Saarkork. I ondartede Tilfælde

skru mper Knoldene ind og tørrer hen und er Opbevarin gen. - En Undersøgelse

af Haven, hvorfra Kartofl erne stammede , gav til Resultat, at

Jorden var stærkt inficeret med Rhizomorfer af Honningsvampen. hvorimod

der ikke fandtes nogle Frugtlegemer. Rhizomorferne havde deres

Udspring fra et gammelt Ahornstød, der var ondartet angreb et af Armillaria

mellea ; Afstanden fra dette Stød til Randen af Kartoffelstykket var

ca. 4 m. Den paagældende Have havde en vaad og tung Jordbund,

aabenba rt en begunstigende Faktor for Angrebet, der havde holdt sig paa

Stedet i en Aarrække. C. F.

More magazines by this user
Similar magazines