Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
ANKERKÆDEN<br />
<strong>Kirke</strong>blad for <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />
83. årgang, nr.1 · marts, april, maj 2006<br />
Hieronymus Bosch: Bespottelsen af Kristus (ca. 1500).<br />
Kan Kristus karikeres?, s. 2 · Gudstjenester, s. 6 · Koncerter, s. 7<br />
Arrangementer, s. 8 · Nyt fra menighedsrådet, s. 10 · Adresser, s. 12
Et af de ældst bevarede billeder af Kristus er<br />
ironisk nok en – karikatur.<br />
Det er en graffiti fra det 2. århundrede,<br />
malet på en romersk mur. Her er den korsfæstede<br />
Kristus fremstillet med æselhoved,<br />
med en mand stående ved siden af, og indskriften<br />
lyder: ”Alexamenos tilbeder sin<br />
Gud”.<br />
Det drejer sig altså om en hånlig karikatur<br />
af en kristen ved navn Alexamenos – og<br />
æselhovedet skal tydeligvis fortælle, hvad<br />
tegneren mener om denne mand og hans<br />
”gud” (på samme måde som Anders Fogh<br />
Rasmussen, George Bush og flere andre for<br />
nylig under en demonstration i Mellemøsten<br />
var afbildet med æselhoveder).<br />
I dag ville en sådan tegning formentlig<br />
falde ind under ”blasfemiparagraffen” i den<br />
danske straffelov, hvor det hedder:<br />
”Den, der offentlig driver spot med eller<br />
forhåner noget her i landet lovligt bestående<br />
religionssamfunds troslærdomme eller<br />
gudsdyrkelse, straffes med hæfte eller under<br />
formildende omstændigheder med bøde.”<br />
(Straffeloven § 140).<br />
Det ”kriminelle” ved det såkaldte Spottekrucifiks<br />
er–set med straffelovens øjne–ikke<br />
så meget, at det karikerer en religiøs skikkelse,<br />
men at det har til hensigt at forhåne og nedværdige<br />
en bestemt person på grund af hans<br />
gudsdyrkelse (jf. også straffeloven § 266 b,<br />
der forbyder forhånelse eller nedværdigelse af<br />
grupper af personer på grund af tro m.v.).<br />
Nu fandtes der ikke ”blasfemiparagraffer”<br />
i det gamle Rom, hvor forfølgelse af de<br />
kristne hørte til dagens uorden. Og hvis en<br />
2<br />
Kan Kristus karikeres?<br />
tilsvarende graffiti blev malet på en dansk<br />
mur i dag, er det vel også tvivlsomt, hvor<br />
mange ressourcer, ordensmagten ville investere<br />
i at finde synderen.<br />
Det religiøse billedforbud<br />
Spørgsmålet er da også, i hvilket omfang det<br />
overhovedet giver mening at tale om karikaturer<br />
af Kristus.<br />
Forudsætningen for at kunne lave en<br />
karikatur er, at der findes et intakt originalbillede,<br />
som karikaturen kan fordreje og forvrænge.<br />
Den ”overdrevne fremstilling” (som<br />
ordet ”karikatur” betyder) forudsætter kendskabet<br />
til den ”originale fremstilling”.<br />
I religiøs sammenhæng har dette sidste<br />
traditionelt været forbundet med store problemer.<br />
Hvordan opnår man en autentisk fremstilling<br />
af guddommelige personer, guddommelige<br />
repræsentanter (engle, profeter og<br />
hvem det ellers måtte være)?<br />
I den religiøse tradition har man her overordnet<br />
grebet til to muligheder.<br />
Enten har man bestræbt sig på at afbilde<br />
de pågældende personer i den mest perfekte<br />
og ophøjede skikkelse. Den katolske kirkes<br />
Madonna-billeder er et godt eksempel herpå.<br />
Og det siger sig selv, at jo mere ophøjet<br />
og fuldkomment, et religiøst billede bliver,<br />
desto lettere offer vil det også være for karikering.<br />
Eller også har man konsekvent nedlagt<br />
forbud mod enhver form for billedliggørelse<br />
af guddommelige personer. I lyset af et sådant<br />
forbud må enhver afbildning per definition<br />
komme til at fremstå som en karikatur.
Det gammeltestamentlige billedforbud:<br />
”Du må ikke lave dig noget gudebillede i<br />
form af noget som helst oppe i himlen eller<br />
nede på jorden eller i vandet under jorden”<br />
(5. Mosebog 5,8)<br />
gælder først og fremmest afgudsdyrkelse (tilbedelse<br />
af dyre- eller menneskelignende<br />
træfigurer o. lign.).<br />
Graffiti fra det gamle Rom, 2. århundrede<br />
At billedforbudet også omfatter Gud selv, er<br />
snarere underforstået som den logiske konsekvens<br />
af, at himlens og jordens skaber ikke<br />
kan indfanges i et menneskeskabt billede.<br />
Skaberen kan ikke fremstilles i skabningens<br />
begrænsede former. Ethvert forsøg på noget<br />
sådant er på forhånd dømt til at ende som en<br />
karikatur.<br />
3
Kristendommen og billederne<br />
Spørgsmålet om Guds billedlighed får imidlertid<br />
en radikal nyorientering med kristendommen<br />
– som følge af den nytestamentlige<br />
påstand om, at mennesket Jesus fra Nazaret<br />
var Kristus, Guds Søn.<br />
Det Ny Testamente drager da også den<br />
naturlige konsekvens, at den usynlige Gud er<br />
blevet synliggjort i hans Søn, ”Kristus, som<br />
er Guds billede” (2. Korinterbrev 4,4,).<br />
”Han er den usynlige Guds billede” (Kolossenserbrevet<br />
1,15), ”Guds herligheds afglans<br />
og hans væsens udtrykte billede” (Hebræerbrevet<br />
1,3).<br />
Kort fortalt: Jesus Kristus viser med sin<br />
egen person Gud på en sådan måde og med<br />
en sådan tydelighed, at det bliver overflødigt<br />
at spørge bag om hans repræsentation.<br />
Og da anskueliggørelsen af Jesu liv og<br />
virke på jorden er hovedsagen i det kristne<br />
evangelium, må det gamle billedforbud snarere<br />
siges at være blevet afløst af et billedpåbud<br />
(en omskrivning, der ikke kommer på<br />
kollisionskurs med det gammeltestamentlige<br />
billedforbud al den stund, at det i Jesus er<br />
Gud selv, der åbenbarer sig i en bestemt<br />
(menneskelig) skikkelse – og ikke mennesket,<br />
der danner sig et billede af Gud).<br />
Det er da baggrunden for de millioner af<br />
Jesusbilleder, der er blevet frembragt – lige<br />
fra de mere eller mindre kitschagtige glansbilleder<br />
af Jesus som ”børnevennen stor” til<br />
de dybe, psykologiske skildringer af Jesu<br />
ansigt på højeste kunstneriske niveau.<br />
I Afrika er Jesus selvfølgelig afbildet som<br />
en sort, mens Jesus og hans disciple på<br />
Joakim Skovgaards kalkmalerier i Viborg<br />
Domkirke mest af alt ligner blonde vikinger.<br />
Det er alt sammen fuldt legitimt ud fra<br />
den overordnede målsætning: at fremstille<br />
4<br />
Kristus i hans menneskelighed. Og en Gud,<br />
for hvem intet menneskeligt er fremmed, må<br />
det nærmest være umuligt at karikere (Jens<br />
Jørgen Thorsens Jesusfilm og Martin Scorseses<br />
”The Last Temptation of Christ”<br />
kunne i sin tid provokere bestemte grupper<br />
af kristne, mens hovedparten som bekendt<br />
valgte at trække på skuldrene).<br />
Den korsfæstede – Guds selvkarikatur<br />
Disse provokerende forsøg er dog for intet at<br />
regne mod det, som Jesus ifølge de evangeliske<br />
fortællinger selv blev udsat for, mens han<br />
levede.<br />
De fire evangelier er enige om, at hans<br />
modstandere søgte at nedgøre ham ved alle<br />
mulige midler. Han blev kaldt ”en frådser og<br />
dranker” (Matt. 11,19), ”en gudsbespotter”<br />
(Mark. 14,64), ”en dæmonbesat” (Joh.<br />
8,48), ”en djævel” (Matt. 10,25). Selv hans<br />
nærmeste familie mente, at han var ”forrykt”<br />
(Mark. 3,21). Den ”hellige Skrift” er<br />
således selv fuld af blasfemiske udsagn, som<br />
senere tider dårligt kan overbyde.<br />
Bespottelsen og forhånelsen af Jesus kulminerer<br />
naturligvis med den ydmygende<br />
”retssag” mod ham og hans pinefulde død på<br />
korset.<br />
Ifølge den nytestamentlige forståelse var<br />
det værste dog ikke de rent fysiske lidelser,<br />
som Jesus blev udsat for (sådan som de udpensles<br />
indtil mindste detalje i Mel Gibsons<br />
film, ”The Passion of the Christ”).<br />
Den egentlige forsmædelse, forhånelse og<br />
nedværdigelse bestod i, at han, Guds Søn,<br />
blev henrettet som en simpel forbryder –<br />
uden den mindste rest af guddommelig eller<br />
menneskelig værdighed tilbage.<br />
Hans død på et træ(kors) var nemlig ifølge<br />
den gammeljødiske forståelse ensbetydende
med ”Guds forbandelse” (jf. 5. Mosebog,<br />
21,23: ”en hængt er en Guds forbandelse”).<br />
Jesus led altså ikke blot en pinefuld død –<br />
udtænkt af mennesker. Endnu værre: han<br />
døde som forbandet – af Gud!<br />
Paulus drager imidlertid den fulde teologiske<br />
konsekvens af Jesu forbandelsesdød,<br />
når han siger:<br />
”Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse<br />
ved selv at blive en forbandelse for vor skyld<br />
(der står jo skrevet: 'Forbandet er enhver, der<br />
hænger på et træ')” (Galaterbrevet 3,13).<br />
Og: ”Ham, der ikke kendte til synd, har<br />
Gud gjort til synd for vor skyld – for at vi<br />
kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2.<br />
Korinterbrev 5,21).<br />
Jesu forbandelsesdød er altså en del af<br />
Guds egen frelsesplan. På korset gør Jesus sig<br />
til ét med den forbandelse, der hviler over<br />
den syndige menneskehed – for at udstå det<br />
alt sammen på sin egen krop.<br />
Denne identifikation med synden og forbandelsen<br />
skal forstås helt bogstaveligt.<br />
I Jesu kors har den almægtige og evige<br />
Gud gjort sig til ét med enhver tænkelig (og<br />
utænkelig) form for menneskelig synd og<br />
elendighed. Eller som Luther siger det:<br />
”På korset er synden, døden og Satan blevet<br />
herre over Kristus; synden har ikke sparet<br />
ham for noget. Verden, Kød, Djævel og<br />
Synd har slået retfærdigheden ned, Djævelen<br />
har stødt Gud fra tronen. Gud er blevet<br />
Djævel og Himlen er blevet Helvede. Hvad<br />
der skulle være øverst oppe, ligger nederst,<br />
og omvendt. Livet er blevet til død. Himlen<br />
er blevet til Helvede. Retfærdigheden i<br />
Kristus er blevet til synd. Alt syner modsat.”<br />
(Martin Luther: Påskelørdagsprædiken,<br />
1529)<br />
”Gud er blevet Djævel og Himlen er blevet<br />
Helvede…” – det vil sige, at Gud har gjort<br />
sig til en karikatur af sig selv for at genoprette<br />
menneskets originalbillede – det originalbillede,<br />
som mennesket selv har sat over styr<br />
(karikeret) ved dets ulyksalige forsøg på at<br />
spille gud i verden.<br />
Genoprettelsen af mennesket i dets originale<br />
skikkelse består først og fremmest i, at<br />
det indser og erkender dets begrænsethed og<br />
dets afhængighed af andre – kort sagt: dets<br />
manglende evne til at kunne frelse sig selv.<br />
Denne indsigt skal udledes af fortsættelsen<br />
på Jesu livshistorie. For at Gud oprejste<br />
ham af graven Påskemorgen betyder, at der<br />
herefter ikke er noget menneske, der er så<br />
usselt, elendigt, fortabt og – karikeret, at<br />
Gud ikke vil kendes ved det.<br />
Og hvad Gud vil kendes ved, fortjener<br />
også menneskers opmærksomhed og respekt.<br />
Kan Kristus karikeres?<br />
Kan Kristus så karikeres, må vi spørge til<br />
sidst. Og svaret er nej – af den simple grund,<br />
at den korsfæstede allerede i sig selv er en<br />
karikatur af det sandt menneskelige.<br />
En karikatur, der skete ene og alene med<br />
det formål at give menneskeligheden dens<br />
retmæssige originalbillede tilbage.<br />
Alle yderligere forsøg på at karikere Jesus<br />
Kristus vil da blot fremstå som dårlige reproduktioner<br />
af en karikeret menneskelighed.<br />
Det kan man selvfølgelig godt gøre. Men<br />
man kan også lade være.<br />
For også her gælder kristendommens<br />
overordnede grundregel: ”Alt er tilladt –<br />
men ikke alt er gavnligt” (1. Korinterbrev<br />
10,23).<br />
Peter Thyssen<br />
5
MARTS<br />
5: 1. SØNDAG I FASTEN<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
17: Peter Thyssen<br />
Konfirmandgudstjeneste<br />
12: 2. SØNDAG I FASTEN<br />
10: Peter Skov-Jakobsen<br />
17: Peter Skov-Jakobsen<br />
Korsvejsstationer<br />
19: 3. SØNDAG I FASTEN<br />
10: Claus Harms<br />
17: Peter Skov-Jakobsen<br />
Korsvejsstationer<br />
26: MIDFASTE<br />
10: Margit Pedersen<br />
17: Ejgil Bank Olesen (kirkekaffe)<br />
Korsvejsstationer<br />
APRIL<br />
2: MARIÆ BEBUDELSESDAG<br />
10: Peter Thyssen<br />
14: Peter Skov-Jakobsen<br />
Børnefamiliegudstjeneste<br />
DR Radiospirekoret medvirker<br />
9: PALMESØNDAG<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
17: Peter Thyssen<br />
13: SKÆRTORSDAG<br />
18: Peter Thyssen<br />
Efterfølgende spisning<br />
14: LANGFREDAG<br />
10: Peter Skov-Jakobsen<br />
14: Ejgil Bank Olesen<br />
15: PÅSKELØRDAG<br />
20: Peter Skov-Jakobsen (musikliturgi)<br />
16: PÅSKEDAG<br />
10: Peter Thyssen<br />
17: 2. PÅSKEDAG<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
6<br />
GUDSTJENESTER<br />
23: 1. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Ejgil Bank Olesen, Peter Thyssen<br />
Konfirmation<br />
17: Peter Skov-Jakobsen (kirkekaffe)<br />
30: 2. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Peter Skov-Jakobsen<br />
Konfirmation<br />
17: Peter Thyssen<br />
MAJ<br />
7: 3. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Peter Thyssen<br />
17: Peter Skov-Jakobsen<br />
12: STORE BEDEDAG<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
14: 4. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Peter Skov-Jakobsen<br />
17: Ejgil Bank Olesen<br />
21: 5. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Holger Jepsen<br />
Efterfølgende reception<br />
17: Peter Thyssen<br />
25: KRISTI HIMMELFARTSDAG<br />
10: Peter Thyssen<br />
28: 6. SØNDAG EFTER PÅSKE<br />
10: Claus Harms<br />
17: Peter Skov-Jakobsen<br />
JUNI<br />
4: PINSEDAG<br />
10: Peter Skov-Jakobsen<br />
5: 2. PINSEDAG<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
Efterfølgende grundlovsmøde<br />
11: TRINITATIS SØNDAG<br />
10: Ejgil Bank Olesen<br />
14: Peter Skov-Jakobsen<br />
Børnefamiliegudstjeneste<br />
DR Radiospirekoret medvirker
KONCERTER<br />
Gratis adgang, hvor intet andet er anført. Dørene åbnes 1 time før koncerternes begyndelse<br />
Tirsdag den 21. marts kl. 19.30<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s store Marcussen-orgel fylder 50 år.<br />
I den anledning afholdes en række jubilæumskoncerter<br />
Ved orglet: Organistassistent Gudny Einarsdottir<br />
Musik af J.S. Bach samt uddrag af Musorgskij's Udstillingsbilleder.<br />
Lørdag den 25. marts kl. 15.00<br />
Barokeftermiddag med Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen.<br />
Gæstesolist er den legendariske baroksopran Emma Kirkby<br />
På programmet står værker af J.S. Bach (kantater og cembalokoncerter)<br />
Entré kr. 150/kr. 125. Forsalg: BilletNet.<br />
Søndag den 2. april kl. 19.30<br />
DR Radiopigekorets Forårskoncert<br />
Dirigent: Michael Bojesen. Værker af Palestrina, Mozart, Steinar Eielsen og Arne Nordheim.<br />
Tirsdag den 4. april kl. 20.00<br />
Orgelaften med studerende fra musikkonservatoriet<br />
Søndag den 9. april kl. 20.00<br />
J.S. Bach: Johannes-passionen<br />
Medvirkende: Københavns Bachkor og Øresunds Barokorkester.<br />
Dirigent: Annedore Neufeld.<br />
Entré kr. 140. Forsalg: BilletNet.<br />
Onsdag den 12. april kl. 19.30 samt Langfredag den 14. april kl. 19:30<br />
J.S. Bach: Matthæus-passionen<br />
Kammerkoret Camerata. Medlemmer af DR Radiosymfoniorkestret.<br />
Dirigent: Michael Bojesen.<br />
Entré kr. 160. Forsalg: BilletNet.<br />
Søndag den 30. april kl. 20.00<br />
Kejserlig Pragt ved Musica Ficta<br />
Værker af Gombert, Canis, Crecquillon, Payen m.fl.<br />
Entré kr. 100. Forsalg: BilletNet.<br />
Hver onsdag i maj kl. 17.00<br />
Copenhagen Summer Concerts<br />
Renaissancemusik fremført af Vokalensemblet CanZone.<br />
Dirigent: Roland Haraldson.<br />
Torsdag den 4. maj kl. 19.30<br />
Så syng da, Danmark!<br />
Medvirkende: DR Radiojuniorkoret, Sct. Annæ Pigekor samt DKDM Børnekor.<br />
Program: Danske salmer og fædrelandssange samt klassisk kormusik.<br />
7
8<br />
ARRANGEMENTER<br />
Onsdagsmøder<br />
Onsdag den 8. marts:<br />
Lars Wismann: Marinens elevskole 1867-1932<br />
Onsdag den 5. april:<br />
Ejgil Bank Olesen: Haldór Laxness – et nordisk forfatterskab<br />
Onsdag den 10. maj:<br />
Jakob Lorentzen: Salmesangseftermiddag – med fokus på den nye salmebog 2003<br />
Onsdag den 14. juni:<br />
Sommerudflugt<br />
Møderne holdes i Store Skriftestol kl. 14. Der serveres eftermiddagskaffe.<br />
Studiekreds<br />
ved sognepræst Peter Skov Jakobsen<br />
Onsdag den 29. marts<br />
Alban Berg: Wozzeck<br />
Opera-dvd med solisterne: Franz Grundheber,<br />
Hildegard Behrens, Walther Raffeiner,<br />
Philip Langridge, Heinz Zednik<br />
og Aage Haugland.<br />
Onsdag den 26. april<br />
Stolthed og fordom<br />
Sidste filmatisering af Jane Austens roman.<br />
Onsdag den 31. maj<br />
The Straight Story<br />
Amerikansk film fra 1999 om en 73-årigs<br />
eftertanke over livet.<br />
Alle møderne bliver holdt i Gammelvagt 2<br />
kl. 19.30.<br />
Interesserede bedes melde sig til hver aften<br />
på tlf. 33 91 99 33 (Skov-Jakobsen) eller<br />
pesj@km.dk<br />
Introduktioner til Johann Sebastian<br />
Bachs passionsmusik<br />
ved sognepræst Peter Thyssen<br />
Forud for opførelserne af Bachs Johannespassion<br />
og Matthæus-passion i <strong>Holmens</strong><br />
<strong>Kirke</strong> bliver værkerne introduceret med<br />
musikeksempler i Store Skriftestol.<br />
Mandag den 3. april kl. 17.00:<br />
Johannes-passionen<br />
Mandag den 10. april kl. 17.00:<br />
Matthæus-passionen<br />
Skærtorsdag aften<br />
Der indbydes til fællesspisning i Store Skriftestol<br />
efter gudstjenesten kl. 18.<br />
Tilmelding til kordegnen inden mandag<br />
den 10. april på tlf. 33136178
DR Radiopigekorets Forårskoncert<br />
Søndag den 2. april kl. 19.30<br />
Traditionen tro afholder DR Radiopigekoret<br />
en stort anlagt forårskoncert under ledelse<br />
af chefdirigent Michael Bojesen.<br />
Øvrige medvirkende: DR UngdomsEnseblet<br />
"Druen" under ledelse af Morten Ryelund.<br />
Værker af Palestrina, Mozart, Steinar Eielsen<br />
og Arne Nordheim. Fri entré.<br />
Aftensang påskelørdag<br />
Påskelørdag har i de forskellige traditioner<br />
været brugt til lidt af hvert. Dels har det<br />
været en stille dag. Man overvejede ordene<br />
”Nedfaret til dødsriget” – dels har man indviet<br />
dåbsvandet og dåbslyset – dels har man<br />
i den ortodokse tradition fejret opstandelsen<br />
ved midnatstide! Aftensangen påskelørdag<br />
er ny i sit tema: rædsel, glemsel, opstandelse,<br />
genkendelse. Formen er den engelske<br />
”Evensong” der står som et af de fineste<br />
æstetiske rum jeg kender. Når dette gøres<br />
overbevisende skabes der et rum hvor der er<br />
plads til budskabets storhed og provokation<br />
– og der skabes et rum hvor mennesket kan<br />
gøre sig tanker, bede, blive påvirket.<br />
”Evensong” er meget sanselig. Blandingen af<br />
lange læsninger og musik gør rummet sanseligt.<br />
Ved denne aftensang synger Sokkelund<br />
Sangkor under ledelse af Morten Schuldt-<br />
Jensen.<br />
Peter Skov Jakobsen<br />
Rundvisninger i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />
Onsdag den 10. maj, kl. 19.30<br />
ved sognepræst Peter Thyssen<br />
Tirsdag den 30. maj, kl. 19.30<br />
ved sognepræst Peter Skov-Jakobsen<br />
Efter rundvisningen, der varer ca. 1 time,<br />
serverer vi et glas vin.<br />
Alle er velkomne!<br />
Slentretur på <strong>Kirke</strong>gården<br />
Onsdag den 17. maj<br />
Der indbydes til forårs-aften-slentretur på<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>gård i den tid, hvor kirkegården<br />
tager sig allersmukkest ud med sine<br />
plæner, blomster, buske og træer.<br />
Vi mødes i kirkegårdens kapel kl. 18.30.<br />
Her gives en kort orientering om kirkegården<br />
og den rute, vi vil følge. Herefter vil<br />
kirkegårdsleder Birgitte Foghmoes tage os<br />
med på en rundtur på kirkegården og blandt<br />
andet vise os eksempler på smukke og interessante<br />
gravminder.<br />
Vi slutter med en kop kaffe i mandskabsbygningen<br />
og forlader kirkegården kl.<br />
21.30.<br />
Tilmelding sker til kirkegårdskontoret, tlf.<br />
2222 7180. Når deltagerantallet er nået 30<br />
personer, slutter indtegningen.<br />
Per Mikkelsen, formand for<br />
menighedsrådets kirkegårdsudvalg<br />
Grundlovsfest<br />
Mandag den 5. juni<br />
Kl. 10.00: Festgudstjeneste i kirken. Medvirken ved <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s Kantori.<br />
Kl. 11.30-14.00: Frokost i kirkehaven med grundlovstale og fællessang. Graabrødre Kammerkor<br />
fremfører danske sange. Alle er velkomne!<br />
9
10<br />
NYT FRA MENIGHEDSRÅDET<br />
Vagtskifte på orgelbænken<br />
Efter fem års fortræffelig tjeneste som organistassistent ved <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> har Else-Marie<br />
Kristoffersen valgt at fratræde stillingen pr. 1. januar 2006. Hun har fået et ny job inden for<br />
folkekirken og er nu kantor ved Fredensborg Slotskirke. Der skal hun primært forestå ledelsen<br />
af de tre dygtige pigekor, som er tilknyttet kirken.<br />
Medlemmer af menigheden og kirkens medarbejdere tog afsked med Else-Marie ved en<br />
sammenkomst i Store Skriftestol efter højmessen den 18. december 2005. Ved den lejlighed<br />
gav mange udtryk for stor anerkendelse og taknemmelighed for Else-Maries virke og engagement<br />
både som fuldblods kirkemusiker på orgelbænken og som dirigent for koret. Tillige har<br />
hun på bedste måde varetaget en stor del af det administrative arbejde i forbindelse med aflønning<br />
af koret, koncerter m.m. Else-Marie har i det hele taget været en særdeles loyal, pligtopfyldende<br />
og afholdt medarbejder.<br />
Menighedsråd og medarbejdere ved <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> siger Else-Marie Kristoffersen en stor<br />
og varm tak for fem gode år, og vi ledsager vores tak med de bedste ønsker for fremtiden.<br />
Som konstitueret organistassistent er pr. 1. januar tiltrådt Gu∂ny´ Einarsdóttir, der, som<br />
hendes navn lader formode, kommer fra Island, og som studerer på sidste år i orgelklassen på<br />
det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Også her i Ankerkæden byder vi Gu∂ny´ Einarsdóttir<br />
hjerteligt velkommen i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />
Stillingen som ny organistassistent forventes besat varigt i løbet af foråret.<br />
Jakob Lorentzen K. Borck<br />
Tak fra Else-Marie Kristoffersen<br />
Tak til alle, menighed, personale og menighedsråd, for fem fantastiske år i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>. Jeg<br />
har været utrolig glad for at arbejde i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>, og bringer en masse gode minder med<br />
herfra. Også tak for søde ord, gaver og blomster, der blev givet ved min afskedsreception.<br />
Else-Marie Kristoffersen<br />
Møder i Menighedsrådet<br />
Ordinære møder i Menighedsrådet påregnes afholdt følgende datoer: tirsdag den 14. marts<br />
og tirsdag den 16. maj i begge tilfælde i Store Skriftestol kl. 15.00.
Mange læsere af Ankerkæden vil sikkert have<br />
lagt mærke til den løbende offentlige debat<br />
om og det igangværende arbejde med den<br />
kirkelige struktur i fremtiden. Færre er måske<br />
opmærksomme på, at overvejelserne derom<br />
inkluderer mulige ændringer af fundamental<br />
betydning for <strong>Holmens</strong> Provsti.<br />
Den direkte anledning til det igangværende<br />
arbejde er den forestående kommunalreform,<br />
der vil medføre omfattende ændringer<br />
af det hidtil kendte kommunale<br />
landskab.<br />
Arbejdet med justering af den kirkelige<br />
struktur skal bl.a. tilstræbe, at der, hvor det<br />
er praktisk muligt, skabes sammenfaldende<br />
grænser mellem kommuner og provstier.<br />
Hensigten med det er at tilgodese rationel<br />
varetagelse af provstiernes budgetfunktion<br />
og kommunernes funktion som ligningsmyndigheder.<br />
Ændringer af den kirkelige struktur som<br />
følge af kommunalreformen vurderes i en af<br />
<strong>Kirke</strong>ministeriet etableret arbejdsgruppe, og<br />
mere lokale forhold overvejes tillige af<br />
Københavns Stift.<br />
Selv om kommunalreformen ikke indebærer<br />
ændringer i København, stiller ikke<br />
des mindre både arbejdsgruppens forslag og<br />
overvejelserne i stiftet spørgsmålstegn – eller<br />
det, der er værre – ved <strong>Holmens</strong> Provsti i<br />
fremtiden.<br />
I arbejdsgruppens forslag til fremtidig<br />
struktur er <strong>Holmens</strong> Provsti simpelthen udeladt<br />
og opslugt uden nærmere forklaring.<br />
I stiftsregi skitseres en mulig fordeling af<br />
<strong>Holmens</strong> Provstis sogne til andre provstier.<br />
Intet sted ses forslagene baseret på objektive<br />
vurderinger af fordele og ulemper. Stiftsrådet<br />
har dog besluttet i en særlig analysegruppe at<br />
søge identificeret og vurderet forhold og fak-<br />
<strong>Holmens</strong> Provsti<br />
torer, som har indflydelse på pastorats- og<br />
sognestrukturens nødvendige og mulige udvikling.<br />
Klarlæggelse af disse forhold anses for afgørende<br />
nødvendig, inden man evt. overvejer<br />
at ændre provstistrukturen.<br />
<strong>Kirke</strong>ministeriets arbejdsgruppe præsenterede<br />
sine forslag ved et debatmøde i<br />
København den 31. januar, og et fællesmøde<br />
for medlemmer fra alle menighedsråd og<br />
medarbejdere i <strong>Holmens</strong> Provsti blev afholdt<br />
den 8. februar i Esajas <strong>Kirke</strong>. <strong>Holmens</strong><br />
<strong>Kirke</strong>s menighedsråd var repræsenteret ved<br />
begge.<br />
Ved debatmødet blev <strong>Holmens</strong> Provstis<br />
helt uforklarede fravær i den foreslåede nye<br />
struktur af arbejdsgruppens talsmand forsvaret<br />
med en forudfattet generel opfattelse om<br />
provstiers hensigtsmæssige størrelse.<br />
Fra <strong>Holmens</strong> Provsti udtalte repræsentanter<br />
fra menighedsråd og provstiudvalg samt<br />
<strong>Holmens</strong> Provstis medlem i stiftsrådet sig<br />
imod forslaget som værende ubegrundet,<br />
unødvendigt og uønsket.<br />
Denne holdning blev begrundet med<br />
bl.a., at forslaget ikke rummer økonomiske<br />
fordele, at der i <strong>Holmens</strong> Provsti foregår et<br />
velfungerende samarbejde under stadig udvikling<br />
mellem provstiets sogne, og at provstiets<br />
størrelse synes effektivt at befordre<br />
netop dette. Også Provstiets relationer til og<br />
betydning for Forsvaret, herunder Søværnet<br />
ses at tilsige dets bevarelse.<br />
Ved fællesmødet i Esajas <strong>Kirke</strong> drøftede<br />
deltagerne emnet på ny. Ingen udtalte sig til<br />
fordel for arbejdsgruppens forslag, mange til<br />
fordel for bevarelse af <strong>Holmens</strong> Provsti.<br />
Det samme vil <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s Menighedsråd<br />
i forbindelse med sagens høring.<br />
K. Borck<br />
11
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>, <strong>Holmens</strong> Kanal, 1060 Kbh K<br />
<strong>Holmens</strong> provst Ejgil Bank Olesen.<br />
(kirkebogsfører, begravelsesmyndighed).<br />
Træffes oftest i kirken tirsdag-fredag formiddag på<br />
tlf. 33 11 37 40 samt efter aftale på tlf. 33 15 42 45.<br />
Bopæl: Havnegade 35, 1058 København K.<br />
Tlf. 33 15 42 45. E-mail: ebo@svn.dk<br />
Provstisekretær: Johanne Kanstrup.<br />
Tlf. 33 11 37 40. Fax 33 14 80 07.<br />
Sognepræst Peter Skov-Jakobsen.<br />
Træffes i kirken mandag 14-15, tirsdag 9-10, fredag<br />
12-13. Tlf. 33 11 37 40. Træffes telefonisk lørdag<br />
9-10 på tlf. 33 91 99 33.<br />
Bopæl: Gammelvagt 2, 1312 K. Tlf. 33 91 99 33.<br />
E-mail: pesj@km.dk<br />
Sognepræst Peter Thyssen.<br />
Træffes bedst på tlf. 33 36 13 73 samt i kirken mandag<br />
13-14, onsdag 11-12, torsdag 13-14 på tlf. 33<br />
11 37 40. Tirsdag tjenestegørende ved Søværnets<br />
Grundskole i Auderød.<br />
Bopæl: Borgergade 101, 1300 K. Tlf. 33 36 13 73.<br />
E-mail: thyssen@holmenskirke.dk<br />
Organist og kantor Jakob Lorentzen.<br />
Tlf. i kirken: 22 22 82 32. Fax 33 14 80 07.<br />
E-mail: organisten@holmenskirke.dk<br />
Organistassistent Else-Marie Kristoffersen.<br />
Tlf. i kirken: 22 22 82 31<br />
E-mail: emk@holmenskirke.dk<br />
1. kirketjener Tonny Hornstrup.<br />
Tlf. 22 22 82 27 (i kirkens åbningstid).<br />
2. kirketjener Marianne Linde.<br />
Tlf. 22 22 82 26 (i kirkens åbningstid).<br />
Menighedsrådsformand: Viceadmiral Knud E. Borck.<br />
Post sendes til <strong>Kirke</strong>ns kontor.<br />
E-mail: formand@holmenskirke.dk<br />
<strong>Kirke</strong>værge: advokat Axel Kierkegaard.<br />
Tlf. 33 41 41 41.<br />
Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S<br />
B<br />
ADRESSER OG TRÆFFETIDER<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s kordegnekontor i kirken<br />
er åbent mandag-fredag 9.30-13.30 samt torsdag<br />
også 16-18, og lørdag kun efter aftale.<br />
Kordegn Anne Løgstrup træffes de nævnte tider. Tlf.<br />
33 13 61 78. Fax 33 14 80 07.<br />
E-mail: ankl@km.dk<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s Udflytterbørnehave<br />
Rosenlundvej, Krogenlund, 3540 Lynge.<br />
Tlf. 48 18 75 61. Leder: Britta Ulnits.<br />
<strong>Holmens</strong> sogns menighedspleje<br />
Henvendelse til præsterne eller kordegnen.<br />
Giro 3 02 75 70, <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>, 1060 K.<br />
<strong>Holmens</strong> kirkegårdskontor<br />
Østre Farimagsgade 46, 2100 Kbh. Ø.<br />
Tlf. 22 22 71 80. Fax 35 38 36 99.<br />
<strong>Kirke</strong>gårdens kontor har åbent mandag-fredag 10-14.<br />
E-mail: kirkegaarden@holmenskirke.dk<br />
<strong>Kirke</strong>gårdsinspektør Birgitte Foghmoes træffes efter<br />
aftale.<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> er åben for besøgende mandagfredag<br />
9-14, lørdag 9-12 undtagen når der er kirkelige<br />
handlinger i de nævnte tidsrum.<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>s hjemmeside:<br />
www.holmenskirke.dk<br />
Ankerkæden<br />
Udgives af kirkens præster. Giro 5 03 16 99.<br />
Ansvarshavende redaktør: Peter Thyssen.
Change language