pdf-udgave - Ugeskrift for Læger

More documents

Recommendations

Info

3072 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/49 3. december 2012 FIGUR 1 Eksempel på pixelfarveanalyse af samme hudområde hhv. inden eksponering og efter halvanden, otte og 24 timer. a*-værdi angiver rødmegraden. derfor ikke nødvendigt at anvende beskyttende solcremer. Man kan dog under visse omstændigheder pludselig befinde sig med »bar« nates, f.eks. ved udendørs ophold på nudiststrande, ved pludselige understrømme i forbindelse med havsvømning, ved simpelt beklædningstyveri, ved hovedspring i vandet samt i tilfælde af akut/kronisk vestifobi (angst for at bære tøj). Desuden kan man forestille sig situationer, hvor man føler sig fristet til at tage bukserne af og dermed udsætte glutealregionen for midlertidig eksponering for UV-lys. Formålet med dette studie var at undersøge effekten af soleksponering på ubeskyttet glutealhud. I studiet undersøgte vi symptomer og rødme efter to forskellige grader af eksponering for sol for at vurdere nødvendigheden af solbeskyttelse. Metode Eksponering og randomisering Seks villige mænd i alderen 26-32 år blev inkluderet. Hver forsøgsdeltagers højre og venstre glutealområde blev randomiseret til hhv. 20 minutters og 40 minutters soleksponering. Eksponeringen af begge glutealområder blev initieret samtidig, og efter 20 minutter blev det ene glutealområde tildækket (ifølge randomiseringen) af et stykke tøj, mens det tilbageværende glutealområde blev soleksponeret i yderligere 20 minutter. Soleksponeringen blev foretaget på en skyfri dag i maj måned på 37° 8’ nordlig bredde i Europa. Monitorering og vurdering af rødme og symptomer Efter endt eksponering (posteksponeringstid: t = 1,5 timer, t = 8 timer og t = 24 timer) blev sub- Pixelantal 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0 5 11 16 21 26 32 37 42 inden; eksponering efter; 1,5 timer a*-værdi efter; 8 timer efter; 24 timer jektive symptomer registreret vha. visual analog skala (VAS). På samme tidspunkter blev der indsamlet billeddokumentation under standardiserede forhold. Billedmaterialet blev vurderet af to uafhængige enkeltblindede bedømmere. Begge bedømmere var medicinske fagpersoner uden forhåndskendskab til de respektive glutealområder. Rødmegraden blev vurderet af bedømmerne ved hjælp af en erytemscore (0-4) [2], hvor 0 er intet erytem (normal hudfarve) og 4 er maksimalt erytem (maksimal rødme). Bedømmerne var begge af hunkøn og havde skønsmæssig sammenlignelig erfaring i vurdering af det valgte eksponeringsområde. Bedømmerne blev umiddelbart efter vurderingen adspurgt om den kvalitative oplevelse i forbindelse med bedømmerprocessen ved et ansigtsvalideret spørgeskema. Ydermere blev erytemgrad i billedmaterialet målt ved softwareanalyse (Image J, version 1.45s, National Institutes of Health, USA). Denne metode er tidligere blevet anvendt og valideret i dermatologien [3]. I softwareanalysen blev color space converterfunktionen anvendt til konvertering af billedet til rødgrøn-farveskala. Herefter blev rødmegraden kvantificeret ud fra pixelfarveanalyse, hvor alle hvidfarvede pixel repræsenterede rødme. Graden af rødme blev angivet ved en a*-værdi, hvor en høj værdi repræsenterede høj grad af rødme og vice versa (Figur 1). Rødmeforøgelse efter soleksponering blev herefter udregnet ud fra, hvor stor en del af de analyserede pixel, der havde en farve (a*-værdi), som lå tre standarddeviationer fra referencefarven (samme glutealområde inden eksponering) på en rød-grøn-farveskala. Pixelanalysen blev udført på et standardiseret hudområde (1.026 × 1.026 pixel) hos alle forsøgspersoner, så risikoen for interferens fra speedos-brug var minimal. På Figur 2 ses hhv. et eksempel på et originalbillede og samme billede, efter at color space converter-funktionen er anvendt (Figur 2A). På dette konverterede billede repræsenterer hvid farve røde områder. Til at vurdere udviklingen i rødmegraden målt i procent (Image J) benyttedes Friedmans test. Til vurdering af forskellen i rødme på de respektive tidspunkter anvendtes Mann-Whitneys test for rødmegrad målt i procent og χ 2 -test for rødmegrad målt med erytemscore, da denne er en ordinal variabel. Vi besluttede, at p < 0,05 var statistisk signifikant. Forsøget blev udført i henhold til Hensinki-deklarationen. resUltater UV-indekset var 9 på forsøgsdagen. Subjektive symptomer Hovedparten af forsøgsdeltagerne oplevede varmefølelse fra begge glutealområder, mens smerter hoved-
Ugeskr Læger 174/49 3. december 2012 FIGUR 2 Eksempel på g-strengs-mode og på et billede før (a) og efter (B) at color space converter-funktionen er anvendt. a B sageligt stammede fra det glutealområde, som var eksponeret i 40 minutter. Forsøgsdeltagerne havde ingen forudgående røde eller brune glutealområder, som kunne påvirke forsøgets resultater. Image J-farveanalyse Figur 1 viser pixelfordelinger på rødskalaen. Det ses, at rødmegrad som følge af soleksponering højreforskyder kurven. Det ses samtidig i Figur 3, at der var tiltagende rødme fra præeksponeringstidspunktet frem til otte timer efter eksponering. Derefter aftog rødmen gradvist. Udviklingen var signifikant for både 20 minutters (p = 0,006) og 40 minutters (p < 0,001) eksponering. Rødmeforøgelsen var efter otte timer over 300 gange højere for 40 minutters eksponering end for 20 minutters eksponering (49,8% vs. 0,16%) (Figur 3). Dette afspejledes i en signifikant øget rødme for eksponering i 40 minutter sammenlignet med i 20 minutter efter otte timer (p = 0,004) og 24 timer (p = 0,004), men ikke efter halvanden time (p = 0,11). Et eksempel på rødmeforskellen i forhold til eksponeringsgrad ses på Figur 4, hvor venstre nates har fået 40 minutters eksponering og højre nates har fået 20 minutter. Ydermere vises hhv. det originale billede og billedet efter softwarebehandling, hvor rød farve er konverteret til hvid farve. Erytemscore Erytemscoren var for begge bedømmere signifikant højere for glutealområder, der havde været eksponeret i 40 minutter, end for glutealområder, der havde været eksponeret i 20 minutter, efter otte timer (p < 0,001) og 24 timer (p < 0,001). Der var variende grader af interobservatørvariation for de forskellige tidspunkter for venstre glutealområde, men ikke for højre glutealområde (kappaværdi: 0,79 (halvanden time), 0,56 (otte timer) og 0,17 (24 timer) for venstre glutealområde og 1,00 for alle tidspunkter for højre glutealområde). Visuel analog skala-målinger Efter 40 minutters eksponering steg median-VASscore fra 0 til 1,5 (spændvidde: 0-3) efter otte timer. Tyve minutters eksponering gav en stigning i median- VAS-score fra 0 til 1 (spændvidde: 0-6). Ingen af disse stigninger var signifikante (p = 0,2 for 40 minutter, p = 0,066 for 20 minutter). dIsKUssIon I dette studie blev der fundet forøget rødme efter 40 minutters eksponering sammenlignet med efter 20 minutters eksponering. Dette var signifikant, vurderet både ved digital pixelanalyse og blindet erytemscoring. Ved digital pixelanalyse var rødmeforøgelsen over 300 gange større. Rødmen var maksimal efter otte timer og regredierede herefter. Der var dog stadig forskel mellem 20 minutters og 40 minutters eksponering efter 24 timer. Studiets resultater under- 40 30 FIGUR 3 20 minutters eksponering (% rødmeforøgelse) 60 20 10 40 minutters eksponering (% rødmeforøgelse) 0,3 50 0,25 0 Inden eksponering 1,5 time 8 timer 24 timer 40 minutter 20 minutter 0,2 0,15 0,1 0,05 0 VIDENSKAB 3073 Den procentvise mediane rødmeforøgelse på glutealområderne med hhv. 20 minutters eksponering og 40 minutters eksponering.
Page 1: Ugeskr Læger 174/49 3. december 20

pdf-udgave - Ugeskrift for Læger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?