Kat-Net juni 09.pmd - Pastoral Centret

pastoral.dk

Kat-Net juni 09.pmd - Pastoral Centret

KATEKET NETTET juni 2009 Kære kateketer For anden gang står den STØRSTE DAG for døren, og også denne gang regner vi stærkt med jeres opbakning og konkret hjælp til at få jeres børn med til Odense. Derfor er der i dette nummer af Kateket-Nettet vedlagt al den information, som jeres sognepræst og menighedens kontaktperson også har fået. God arbejdslyst og på gensyn i Odense den 26. og 27. september. Pastoral-Centret


ILørdag Lidt af hvert København (Pastoral-Centret) Tirsdag den 8. sept kl. 17.00 - 19.30 eller Torsdag den 17. sept kl. 17.00 - 19.30 Vejle (skt. Norbertskirke) Mandag den 26. okt. kl. 17.00 - 19.30 Esbjerg (skt. Nikolajkirke) Tirsdag den 27. okt. kl. 17.00 - 19.30 Program I Jylland: o Nyt materiale: på vej med Kristus o Formidlingen af skriftemålet o Samarbejde med forældre. I København: o Samarbejde med forældre. o Hvad gør man, når børn/unge ikke er modne til at modtage sakramenterne o Kristne symboler som indfaldsvinkel til katekesen Tid til at stille spørgsmål og til udveksling af erfaringer. 2 Pastoral-Centret inviterer til Gå-hjem møder for kateketer i København og Jylland Tilmelding nødvendigt Vi sørger for suppe og brød! Til gengæld beder vi dig om at tilmelde dig. (se bagsiden) Gudstjeneste eller en andagt Ønsker din kirke at afholde en gudstjeneste eller en andagt med fokus på klima og skabelse kan du her finde inspiration. Måske søger I et alternativ til høstgudstjenesten, eller I vil måske supplere den almindelige gudstjeneste. Måske skal du holde en andagt. Kig på: http://www.gronkirke.dk/index.php?id=292 Undervisning om kirke og klima Her finder du en række forslag til undervisning om klima, kirke og kristendom. Der er bibelstudier, quiz og andet. Kig på http://www.gronkirke.dk/index.php?id=246


I På Herrens mark I følgende artikel genoptager vi serien om Jesu lignelser. Denne gang handler det om vores forventninger til Jesu genkomst. Lignelsen om de kloge og de uforstandige jomfruer, skulle hjælpe os til at gennemtænke og bede os igennem disse forventninger. Tidligt i min præstegerning arbejdede jeg med et antal små grupper i sognet, og vi kom til spørgsmålet om Jesu genkomst. En gruppe bestod af unge nygifte par, mens en anden gruppe bestod af ældre, pensionerede mennesker i sognet. Jeg spurgte begge grupper, om de glædede sig til denne begivenhed. I hver messe, afslutter bønnen efter Fader vor, med: „I forventning om det salige håb, og vor Frelsers Jesu Kristi komme“. Og alle svarer: „Thi dit er riget og magten og æren i evighed.“ Et knapt så saligt håb, eller? KATEKESE OG JESU LIGNELSER Lignelsen Lignelsen om om de de de kloge kloge og og de de de uforstandige uforstandige jomfrue jomfruer jomfrue De kloge jomfruer ankommer til Jesus. Peter von Cornelius, 1813 Begge grupper indrømmede, at de ærligt talt ikke kunne glæde sig, hvis de vidste, at Herren ville komme igen meget snart – fx næste uge. Jeg var interesseret i de grunde, hver gruppe gav for ikke at være så spændt på udsigten til Jesu genkomst. 3 De unge ægtepar sagde, at de gerne ville erfare mere om deres ægteskab, se deres børn vokse op og se nogle af deres håb og drømme gå i opfyldelse. Dette er forståeligt. For kun efter at vi har boltret os grundigt i dette livs glæder, føler vi, at vi kan glæde os til det kommende liv. Imidlertid havde den gruppe, der nu gik ind i tusmørkeperioden, et noget andet syn på sagen. Tanken om, at Herren skulle komme igen, skabte frygt. Måske var det fordi man hører Dies Irae („Vredens Dag, dommens Dag….“) ved begravelser, der fik dem til at tænke, at det ville være bedre at være død end levende, når den sidste trompet lyder! Det var klart, at begge gruppers vision havde brug for en udførlig udvidelse; at der skulle kastes nyt lys på sagen, så hjerterne kunne vende om fra de snævre grænser, som gængs tænkning udgør. Jeg fandt ud af, at lignelsen om jomfruerne kunne hjælpe os med dette. Vil vi egentlig forvandles? Af Pater Paul Watson En af de ting, jeg har bemærket ved mange af Jesu lignelser, er at folk ofte reagerer på dem på en måde, som kan forhindre Jesu ord i at have den forvandlende virkning, som de skulle have. Interessant nok, kan den reaktion, som forhindrer en dybere forvandling, faktisk stamme fra en kristen indstilling! Hvad jeg mener med dette er, fx, at vi kan have en meget stærkt udviklet retfærdighedssans eller et behov for at være kærlige over for andre. Tænk, fx, på de typiske reaktioner, vi kan erfare, når vi hører lignelsen om arbejderne i vingården. Vi er ophidsede over at de mænd, som kun arbejdede én time, får den samme løn, som de der var ansat ved begyndelsen af dagen! Og hvad med lignelsen om


manden uden bryllupsklædningen? Hvem har ikke sympati for den fortabte søns ældre bror? Jeg erfarer, at noget lignende sker med de ti jomfruer. En typisk reaktion er, at de kloge jomfruer ikke er sympatiske personer. Vi fokuserer på den kendsgerning, at de ret egoistisk afslår at dele olien med de andre jomfruer. Sniger der sig en følelse ind på os, at de vidste, at brudgommen ville komme, mens de uforstandige jomfruer var ude for at købe olie hos en købmand? Og alligevel synes Jesus at „holde med“ de jomfruer, som var så forudseende at tage ekstra olie med. Hvordan forholder vi os til dette? Her ligger netop en del af pointen i en lignelse. En lignelse er ikke blot en enkel historie. Der er altid noget provokerende, en udfordring.; nogle gange en gåde. En lignelse skal udfordre vore perspektiver. Til syvende og sidst er dens formål at udvirke omvendelse. Olie og Helligånden Så hvad skal vi tro og tænke? Hvordan bliver vi udfordret af denne lignelse? I hvert fald handler det om den måde, vi skal vente på Kristi genkomst; på Brudgommen, der kommer tilbage. Sagens kerne er, om vi har olie i vore lamper og en ekstra flaske olie med. Hvad betyder det? Hvordan skal det fortolkes? Når vi trækker på Skriftens enhed og troens analogi, kan vi formode, at olien er et symbol for Helligånden. Vi har ikke blot modtaget Helligåndens gave, men i vort liv i Kirken er der en stadig overøsning af Helligånden i vort liv. Som apostlen Paulus fortæller os, har vi modtaget Helligåndens segl som en „første frugt“, et pant på det, der kommer. Vi har det sikre håb, at ved Herrens genkomst vil vi modtage den fulde frugt. Måske var det dette Johannes Døberen refererede til da han sagde: „ Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden“. (Mark 1,8) Det, der kan hjælpe os, er at se, at vor forventning om og længsel efter Kristi genkomst er relateret til vor tilegnelse af Helligåndens gave i vort liv. Det er Helligåndens værk at opildne denne længsel. Og hvad hvis vi føler, at vore lamper er ved at brænde ud? Hvis du beder mig om at dele noget af min Ånd med dig, får du kun ét svar. „Jeg kan ikke give dig Ånden, du må gå hen til Den Ene, som giver Ånden“. Det er præcis, hvad de kloge jomfruer sagde! Som kateketer er det vor vigtigste rolle at føre andre til Herren. 4 Pastor Paul J. Watson er leder af Maryvale Institute og bidrager regelmæssigt til The Sower. Se også www.thesowerreview.org The Sower, april 2008, Oversat af Marie-Louise Hoff Johansen, bearbejdet af Pastoral-Centret Eleverne på Sct. Albani Skole (Odense) har malet en Korsvej med 15 stationer, som nu også er blevet trykt som postkort. Originalbilleder vil blive udstillet forskellige steder i Danmark i 2009 og fremover. Udstillingen lånes GRATIS ud til sogne og skoler for at sprede det glade budskab om Guds frelse gennem Jesu lidelse, død og opstandelse. Kortene kan bestilles hos sr. Teresa Piekos på Tlf.: 66 14 69 76 eller på sr_teresa_piekos@hotmail.com Det indkomne beløb ved salget vil gå til projekter i DUK`s regi på Sct. Albani Skole i Odense. Kortene (15) sælges i et omslag for kr. 40,- per pakke.


Ide til undervisning Ingo Baldermann Om hvordan man kan arbejde med Davids Salmer med skolens ædlste elever. Børn Børn opdager opdager sig sig selv selv i i Davids Davids Salmer Salmer (1. (1. del) del) del) Børn og Davids Salmer? Det synes da at være helt umuligt! Kan børn få adgang til Davids Salmer? Kan de få noget ud af disse righoldige tekster, af dette vanskelige sprog? Ingo Baldermann, der foruden at være universitetsprofessor også er vedblevet med at være skolelærer, giver os et indblik i sin rige skat af erfaringer i religionsundervisningen - et overraskende og måske gribende indblik i vekselvirkningerne mellem unge og Biblens salmer. Det var de unge, der gennem forskellige meget eftertrykkelige signaler gjorde det klart, at de forventede meget mere af min religionsundervisning end blot en interessant beskæftigen sig med de bibelske historier. Jeg underviste dengang Folkeskolens ældste elever; og som svar på mine ikke særligt begavede spørgsmål om, hvad der var de vigtigste spørgsmål, som de ville stille til Gud, skrev en dreng dette til mig: Hvor længe får jeg endnu lov til at leve? Hvor længe får min hund endnu lov til at leve? Hvornår går verden under? Hvorfor er der så megen uretfærdighed til? Svar os nu helt ærligt - kommer vi i det hele taget til at leve, indtil vi bliver voksne? Og i en anden klasse stillede eleverne mig pludseligt ved slutningen af en time det spørgsmål: Svar os nu helt ærligt kommer vi i det hele taget til at leve, indtil vi bliver voksne? Jeg husker, at den forudgående undervisning egentlig havde været ganske fornøjelig; jeg havde i hvert fald ikke gjort noget som helst, der ved rædselsvækkende scenarier kunne have sat eleverne i en verdensundergangsstemning: Jeg har senere forstået, at de unge reagerede langt mere nærtagende på økologiens ødelæggende indgreb, end jeg dengang gjorde det. Det var tydeligt: Disse konstateringer plagede dem meget, og netop af deres religionslærer forventede de, at 5 han ikke forholdt sig tavsl. Men, ærligt talt, hvad skulle jeg sige, hvis jeg ikke ville give dem en letkøbt trøst og heller ikke ville jage dem ud i en fortvivlende følelse af afmagt? Det var i midten af halvfemserne, de unge stillede mig disse spørgsmål, og de har ikke sluppet mig siden, men har forandret mit arbejde helt. Både jeg og de studerende praktikanter stillede os det spørgsmål: Hvad skal vi overhovedet svare? Bag de unges angst lå der ikke blot en akut angst, men også - og endnu mere knugende for os - noget i retning af en begyndende depression. Davids Salmer - er det en udtryksmåde for disse unge? Vi læste Salmerne igen fra begyndelsen og var bestyrtede: Det er da ikke et sprog, der egner sig for unge! Så læste vi endnu engang og opdagede: Der er dog alligevel nogle af ordene, der lyder, som om de netop var skrevet til disse unge, for eksempel: sådan nogle som disse: „Jeg er sunket i bundløst dynd, og kan ikke få fodfæste“ Sl 69,3). „Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs af at vente på min Gud“ (v 4). „Jeg råber om dagen, men du svarer ikke“ (Sl 22,3). „Stærke tyre omringer mig“ (v 13).


„De har gennemboret mine hænder og fødder“ (v 17). „Jeg er blevet som et kar, der kastes bort“ (Sl 31,13). For os var det forbløffende, at det derved udelukkende drejede sig om klagende ord, og det endda fra de tungeste klagesalmer, fra passionssalmerne (69, 22 og 31). Vi ville hellere være gået i gang med Davids Salmer på en anden måde; men vi ville absolut ud af den gamle undervisningsform, hvor vi prøvede på at forklare de unge, hvad den eller den bibeltekst „egentlig vil sige“. Hvis Salmerne virkeligt skulle hjælpe de unge, måtte de tale direkte til dem. Vi var nået til et punkt, hvor det ikke længere var kloge ord om Biblen, men kun Biblen selv, der kunne være til hjælp. Biblen får unge til at tale Derfor vovede vi springet. Vi ville begynde med de ord, som salmerne selv tilbød, og vi besluttede os for at præsentere de unge for disse ord og afvente, hvordan de ville behandle dem; vi ville altså ikke gribe ledende ind i den samtale, der - forhåbentlig - ville komme i gang. Som udgangspunkt tog vi ikke et let ord, men med det samme en vanskelig metafor: vi ville sætte alt ind på at nå et perfekt resultat, og vi ville i hvert fald ikke tage brodden af denne metafor med forudgående forklaringer: „Jeg er sunket i bundløst dynd“ stod der på tavlen, og vi ventede spændte. Tøvende udviklede der sig en samtale, og hver gang vi forsøgte denne fremgangsmåde med en ny gruppe, altid i lignende strukturer, med udtalelser, der næsten forskrækkede vores praktik-gruppe. Det, der skete dér, var meget chokerende for os. Jeg citerer i denne forbindelse fra en samtaleprotokol en samtale, som ikke opstod ved det første forsøg, men senere: - Det lyder så sørgeligt, når man læser det... - Så kan man også forestille dig noget i retning af, at man synker ned i mørke, at ingen gider være sammen med én. - Det gør én bedrøvet, - Når man er alene... - Når man synker ned i det, og når man så råber om hjælp, og der ikke er nogen. - Når du er helt alene i det dybe hul, som ingen hjælper dig op fra. Og efter nogle andres bidrag til samtalen siger den samme dreng igen: ... at sumpen skal betyde, - bundløs fortvivlelse - at den ikke holder op, uendelig fortvivlelse. 6 Hvad var der sket ? Vi var enige om, at i denne samtale var der sket noget uhørt. Vi forsøgte at gøre rede for, hvad der var sket ? 1. De unge forstår lige fra starten den vanskelige metafor uden nogen forudgående forklaring fra os; med en sådan ville vi kun have ødelagt samtalen. 2. De kommer således på en meget direkte måde i dialog med en bibelsk tekst. 3. I denne samtale anstrenger de sig for at forstå salmeverset ud fra deres egne erfaringer. 4. Således opstår der en proces med gensidig fordel: De erfaringer de har, åbner salmeverset for dem, men - omvendt - åbner salmeverset også op for deres egne erfaringer, som de hidtil ikke har kunnet sætte ord på. 5. Derved viser netop klage-ordene sig at være enestående til at hjælpe de unge med at sætte ord på deres følelser. Det blev ved med at gøre indtryk på os, hvilket digterisk rammende sprog, unge kan finde: „Bundløs sørgmodighed, uendelig sørgmodighed ...“ 6. Klagen er derved et medium, hvori unge bedre end noget andet sted kan opdage sig selv, kan gøre deres helt egne erfaringer, men tydeligt nok også kan opdage deres selvbevidsthed, deres modstandskræfter. Beskæftigelsen dermed udelukker autoritære, moraliserende samtaleformer; vi følger konsekvent vejen med deres egen iagttagelse og opdagelse, og derved opdager vi, hvor hensigtsmæssigt det er at beskæftige sig med åbenbaringen, for apokalypse (græsk) betyder egentlig: opdagelse. Oversat af Hans Thulstrup og bearbejdet af Merete Noval Fortsætter i næste nummer


Boganmeldelser om Narnia og C.S. Lewis Lars Tjalve C.S. Lewis og vejen til Narnia. Unitas Forlag 2006 ISBN 87-7517-762-5 Pris: kr 49,- Narniakrøniken er endnu ikke blevet glemt. Da „Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet“ blev filmatiseret, udgav forlagene gamle udgaver af Narniakrøniken på ny. Efterhånden er også „Narnia: Prins Caspian“ blevet til en spændende filmoplevelse. Bøgerne og filmene vrimler med bibelske allegorier. Derfor har KFUM og KFUK udarbejdet et meget fint undervisningsmateriale, som kan hentes på deres hjemmeside (www.kfum-kfuk.dk). Men Lars Tjalve går endnu længere. I sin bog „C.S. Lewis og vejen til Narnia“ giver han baggrundsinformation til Lewis forfatterskab. Hvorfor begyndte en lærd universitetsprofessor at skrive børnebøger? For at forstå Lewis og hans budskab gennemgår Tjalve, Lewis fortællinger fra science fiction verdenen („Fra den tavse planet“, „Rejsen til Venus“ og „Den frygtelige kraft“ osv.). Også her findes der en del kristne allegorier, men i Narniakrøniken har Lewis præsteret sit ypperligste. Tjalve formidler 7 det kristne billedsprog, som gør Narniakrøniken til en spændende basis i undervisningen. Forfatteren giver et godt indblik i Lewis symbolverden, baggrund og tankegang, men det er udelukkende materiale for Narniafans og voksne, der vil fordybe sig i Narniakrønikens billedsprog. Denne gedigne baggrundslitteratur kræver ikke kendskab til Lewis, men som læser er udbyttet større, hvis man allerede kender krøniken. Ulempen ved bogen er, at der mangler en indholdsfortegnelse, som hjælper læseren at finde rundt i den. Eva Maria Nielsen Styrk mig med rosinkager, forfrisk mig med æbler, for jeg er syg af kærlighed. (Højsangen 2,5) Det danske bibelselskab har udgivet en lille bog med opskrifter inspireret fra bibelen. Den hedder „Smag på Bibelen“ (format 11x15) og kan downloades gratis (se næste side) Her er en opskrift på: Honningkage med mandler „De havde senge, skåle og lerkar med sig, desuden hvede, byg, mel, ristet korn, bønner, linser, honning, tykmælk, småkvæg og komælksost som proviant til David og hans mænd.“ (Anden Samuelsbog 17,28-29) fortsættes næste side


På Bibelselskabets hjemmeside kan du gratis downloade hele hæftet: http://www.bibelen.dk/BrugBibelen/ BibelenOgKirken/Spis%20med%20Bibelen.aspx Honningkage med mandler Dej: 2 dl smør 1 dl mælk ½ dl honning 2 dl semuljemel 1 dl finthakkede mandler 2 spsk. yoghurt naturel ½ dl. Smuttede mandler, skåret i halve Sirup:2/3 dl honning 1/3 dl vand ½ tsk. Stødt kanel Kom ingredienserne til siruppen i en gryde og kog den i ca. 5 min. gem den til senere. Opvarm smør, mælk og honning til kogepunktet, og fjern det fra blusset. Tilsæt semuljemel, de finthakkede mandler og yoghurt, og bland det godt. Tilsæt de smuttede mandler. Hæld dejen i en smurt bageform, og bag kagen ved 180 grader i 30-40 min., indtil den er gylden. Tag kagen ud af ovnen, og hæld straks siruppen over. Skær kagen i firkanter, og servér dem varme eller kolde. Eva Vinther 2. bog i serien Katekesens søndag 2009 En af Kirkens aller vigtigste opgaver er at formidle troen videre, til den næste generation og til dem, der som voksne vælger at blive kristne. Så, man kan ikke bare læse sig til det. Man kan kun blive kristen ved at træde i Jesu fodspor og ved at tilslutte sig hans fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hele menigheden med at være mere bevidste om katekesens centrale placering i sognet, og med at bede for såvel kateketer som katekesens modtagere. Det gør vi ved at sætte fokus på katekesen på Katekesens søndag, som hver menighed fejrer når det passer bedst. Forhåbentlig er det ved at blive til en fast tradition, at både kateketer, børn, unge og voksne, der vil tilhøre Kirken, bliver velsignet under denne søndagsmesse. (Kateketvelsignelse kan rekvireres hos Pastoral-Centret ) PASTORAL-CENTRET Gl. Kongevej 15, 1610 København V Telefon 3355 6050 - Telefax 3355 6051 E-mail: pastoral@pastoral.dk www.pastoral.dk

More magazines by this user
Similar magazines