En samlet indsats - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

En samlet indsats - Dansk Sygeplejeråd

DANSK SYGEPLEJERÅD

EN SAMLET INDSATS

MOD PSYKISKE BELASTNINGER

I ARBEJDSLIVET

– et oplæg til debat

1


En samlet indsats mod psykiske belastninger i arbejdslivet

– et oplæg til debat

Redaktion: Dansk Sygeplejeråd

Forsidefoto: Ricky John Molloy

Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-77

Tryk: Dansk Sygeplejeråad

ISBN 87-7266-321-0

Copyright © Dansk Sygeplejeråd 2010

Alle rettigheder forbeholdes.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller

mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.


EN SAMLET INDSATS

MOD PSYKISKE BELASTNINGER

I ARBEJDSLIVET

– et oplæg til debat


FORORD

For langt de fleste mennesker er arbejdet en af de væsentligste aktiviteter

i livet. Arbejdet bidrager til vores selvværd og identitetsfølelse. Arbejdet

giver os udfoldelsesmuligheder, struktur på hverdagen og mulighed for

social kontakt. Men frem for alt giver arbejdet os mulighed for at bidrage

til løsning af meningsfyldte samfundsopgaver. Så meget desto vigtigere

er det, at arbejdslivet bidrager til at berige den enkeltes liv og til en bæredygtig

samfundsudvikling.

Det er desværre langt fra tilfældet i dag. Alt for mange mennesker udvikler

psykiske reaktioner som følge af belastninger i arbejdslivet. Det gælder

ikke mindst på sundhedsvæsenets arbejdspladser, hvor den enkelte

medarbejder oplever et konstant pres i forhold til at udvise fleksibilitet og

omstillingsparathed samtidig med, at der er et stigende tids- og ressourcemæssigt

pres på de enkelte arbejdspladser.

Tallene fra det samlede danske arbejdsmarked taler deres tydelige sprog.

• Hver tredje langtidssygemelding i Danmark skyldes forhold i det psy-

kiske arbejdsmiljø 1 .

• 10 % af alle ansatte har udviklet stress i en sådan grad, at de har brug

for professionel hjælp.

• Et dårligt psykisk arbejdsmiljø og stressbelastning er hvert år direkte år-

sag til, at en million arbejdsdage går tabt 2 .

• Mennesker med psykiske lidelser udgør den største gruppe af alle dem,

der får bevilliget førtidspension. I 2007 udgjorde de 36 %.

De menneskelige konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning og dårligt

psykisk arbejdsmiljø er alvorlige. Belastningsreaktioner kan være varigt

invaliderende og have stor negativ betydning for den udsatte, familierne

og det øvrige sociale netværk omkring den stressramte person.

1 NFA undersøgelse 2005 der viser, at 30-40 % af sygefraværet på det danske arbejdsmarked skyldes stress, herunder

arbejdsbetinget stress.

2 NFA refereret i Politiken den 25. januar 2009

5


6

Psykiske arbejdsbelastninger har samtidig alvorlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. Stress og psykiske arbejdsbelastninger er årligt direkte

årsag til et tab i danskernes middellevetid på 6-7 måneder, og medfører

en ekstraudgift til sundhedsvæsenet på ca. 855 millioner kr. om året.

Ikke nok med det. I sundhedsvæsnet har et dårligt psykisk arbejdsmiljø

også direkte betydning for patienterne. International forskning dokumenterer

en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og kvaliteten af sygeplejen.

Et godt psykisk arbejdsmiljø vil derfor alt andet lige betyder færre

komplikationer for patienterne og færre dødsfald. Derfor har det psykiske

arbejdsmiljø i sundhedsvæsnet konsekvenser, der rækker langt ud over

den enkelte og arbejdspladsen.

Det er på alle måder paradoksalt, at der ikke allerede i dag sker en systematisk

indsats for at bekæmpe psykisk arbejdsbelastning og dårligt psykisk

arbejdsmiljø. Særligt fordi vi efterhånden har en betragtelig viden

om, hvad der forårsager psykisk belastning / stress, og hvad der skal til,

for at afhjælpe det.

Vi kan som samfund ikke tillade os at sidde denne viden overhørig. Det

har vi heller ikke råd til. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk er det

alt for dyrt. Det er nødvendigt, at vi sætter ind med løsninger og initiativer.

Der findes ikke lette løsninger i forhold til at nedbringe belastningerne i

det psykiske arbejdsmiljø. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi får skabt

en debat omkring, hvordan arbejdsmiljøbelastningerne kan nedbringes.

Det er formålet med denne pjece.

Venlig hilsen

Dorte Steenberg

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd


BEHOV FOR NYTÆNKENDE FORSKNING

Det er Dansk Sygeplejeråds ønske, at der iværksættes en sammenhængende

og systematisk indsats for et sundhedsbevarende og -fremmende

arbejdsliv.

Traditionelt har forskning, der omhandler arbejdsmiljø, beskæftiget sig relativt

isoleret med de kendte faktorer, der indgår i arbejdsmiljøet. De senere

år er der imidlertid udarbejdet mere arbejdsmiljøforskning, hvor relationerne

mellem kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø belyses. Den

forskning har vist, at der er tydelig sammenhæng mellem et godt arbejdsmiljø

på den ene side og effektivitet og produktivitet på den anden side.

Det er helt afgørende, at forskningen om arbejdsmiljø inddrager flere

forskningsaspekter som eksempelvis: arbejdslivsforskning, forskning

om sundhedsfremme- og forebyggelse, uddannelse og arbejdsmarkedets

funktionsmåder. Kombineres den viden, vi har i dag, på en ny og resultatorienteret

måde, kan der skabes en samlet indsats, der er baseret

på forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

FORSLAG TIL KONKRETE INITIATIVER

Et sundt arbejdsliv involverer forhold, som påvirker det enkelte individ,

arbejdspladserne og samfundet. Derfor skal der en indsats til på alle niveauer:

Det samfundsmæssige, det arbejdspladsnære og det individorienterede.

7


8

HVAD SKAL DER TIL PÅ SAMFUNDSNIVEAU ?

1. BETYDELIGT STØRRE POLITISKE AMBITIONER OG VISIONER

SAMT EN MINISTER FOR ET SUNDT ARBEJDSLIV

De politiske beslutninger skal i højere grad end i dag basere sig på forskningsmæssig

viden. Viden som sammentænker arbejdsmiljø- og arbejdslivsforskning,

forskning om sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmarkedets

funktionsmåder, uddannelsespolitik m.v. Et godt arbejdsmiljø

drejer sig også om sundhed, om et rummeligt arbejdsmarked og om effektiviteten

på arbejdspladsen.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Der bør tænkes bredere på arbejdsmiljøområdet end i dag. Fx bør der

være en minister for et sundt arbejdsliv. Det ville sende et kraftigt signal

om, at området har politisk bevågenhed og prioritet.


2. FOREBYGGELSESKOMMISSION FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Vi har som samfund efterhånden opbygget en betragtelig viden om, hvad

der forårsager psykisk belastning/stress, og hvad der skal til for at afhjælpe

det. Men der er brug for at systematisere den viden, vi har, og få sat

nye perspektiver på, så vi kan få den gjort anvendelsesorienteret og bredt

ud til arbejdspladserne.

Erfaringerne fra Forebyggelseskommissionen viser, at det er muligt at systematisere

viden og samtidig skabe debat om vigtigheden af forebyggelse

og sundhedsfremme. Forebyggelseskommissionen har bl.a. analyseret,

hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet står overfor i

dag og vurderet, hvilke indsatsområder, der fremover bør prioriteres.

Forebyggelseskommissionen er derudover kommet med konkrete forslag,

som kan styrke den fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende

indsats.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Der bør nedsættes en ’Forebyggelseskommission for psykisk arbejdsmiljø’,

der har til formål at vurdere, hvilke indsatsområder som

fremover bør prioriteres.

Forebyggelseskommissionen skal udarbejde konkrete forslag, der

kan sikre en systematisk og sammenhængende indsats for at nedbringe

den arbejdsrelaterede psykiske belastning.

9


10

3. ARBEJDSMILJØLOVEN

Arbejdsmiljøloven er et centralt bolværk mod et nedbrydende arbejdsliv.

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal arbejdet tilrettelægges sikkerhedsmæssigt

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Når så mange mennesker på det danske arbejdsmarked alligevel oplever

psykiske arbejdsbelastninger, må det konkluderes, at Arbejdsmiljølovens

bestemmelse ikke i tilstrækkelig grad bliver overholdt.

Samtidig er det vigtigt, at påbud fra Arbejdstilsynet bliver rettet hurtigst

muligt. I dag kan der gå op til 1½ år, før et påbud bliver rettet. Incitamentsstrukturen

bør derfor forbedres, eksempelvis gennem strengere

økonomiske straffe, når Arbejdstilsynets påbud ikke bliver rettet inden

for en rimelig og kort tidsfrist.

Sådanne opstramninger af Arbejdsmiljøloven vil sende et stærkt signal

til arbejdspladserne om, at det psykiske arbejdsmiljø prioriteres lige så

højt som det fysiske.

Samtidig er det vigtigt, at der også løbende bliver fulgt op på arbejdsmiljøreglerne,

når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Derfor bør der ske

en styrkelse af Arbejdstilsynet således, at der kommer mere fokus på at

omsætte viden i praksis og til gavn for et bedre arbejdsmiljø.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

- Arbejdsmiljøloven skal strammes op, fx skal der være kortere tids-

frister for at rette op på mangler, hvor Arbejdstilsynet har givet et

påbud.

- Der skal indføres strengere økonomiske straffe, når det ikke sker.

- Arbejdstilsynet skal styrkes, således at der også kan sættes yderlig-

ere fokus på de psykiske arbejdsmiljøbelastninger.


4. DEN LEDELSESMÆSSIGE INDSATS SKAL STYRKES

Lovændringer kan ikke stå alene. Det er lige så vigtigt, at man ude på arbejdspladserne

hele tiden har fokus på, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres.

Her spiller lederne en helt central rolle. Lederne skal være opmærksomme

på de faktorer, der kan medføre, at medarbejderne bliver udsat for

psykiske belastninger.

Lederne i det danske sundhedsvæsen gør i dag en kæmpe indsats for at

få hverdagen til at hænge sammen. Men lederne har gennem deres uddannelse

ofte fokus på en række andre faktorer end arbejdsmiljøet som

fx faglige kvalitet, rekruttering og fastholdelse, økonomi m.v.

Derfor er det vigtigt, at lederne får bedre uddannelsesmuligheder, således

at de bliver rustet til at styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.

Der skal afsættes midler til forskning og udvikling af evaluerings- og måleinstrumenter,

som gør det muligt at resultatevaluere ledere – og især

topledere – på deres evne til at skabe positive arbejdsmiljøresultater.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Der skal investeres i uddannelse i arbejdsmiljø til lederne, således at

de er rustet til at sikre en sundt arbejdsmiljø. Der skal bl.a. fastsættes

lovkrav om, at lederuddannelser skal indeholde undervisning i,

hvordan der helt bredt ledes og arbejdes med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen

med henblik på at sikre et sundt, sikkert og udfordrende

arbejdsmiljø.

11


12

5. OVERENSKOMSTER OG AFTALER

Overenskomster spiller en væsentlig rolle for at sikre et sundt arbejdsmiljø,

særligt fordi der igennem overenskomsterne er mulighed for at

sætte fokus på branchespecifikke problemstillinger.

Det er i den forbindelse vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne også i

realiteten har den fornødne tid til - og mulighed for - at sætte arbejdsmiljøproblemer

på dagsordnen i MED-udvalg og overfor ledelserne på arbejdspladserne.

Samtidig er det oplagt, at lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne deltager

i uddannelser om arbejdsmiljø sammen. Der skal skabes en fælles

forståelse for vigtigheden af et sundt arbejdsmiljø.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Forholdene for arbejdsmiljørepræsentanterne skal forbedres, så-

ledes at arbejdsmiljørepræsentanterne får den fornødne tid til og

mulighed for at sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordnen i MEDudvalg

og overfor ledelserne på arbejdspladserne.


6. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SKAL VÆRE ET FORBILLEDE

I Danmark udgør de politiske beslutningstagere den øverste politiske ledelse

af den offentlige sektor. Det gælder både for staten, regionerne og

kommunerne. Derfor er det logisk, at den offentlige sektor trækker i førertrøjen,

når det handler om en politisk indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø

og forebyggelse af stress.

Mange offentligt ansatte har valgt deres erhverv, fordi de gennem deres

arbejde kan være med til at gøre en positiv forskel direkte overfor borgerne.

Det gælder blandt andre de ansatte i sundhedsvæsenet, i undervisningssektoren

og i daginstitutionerne.

Når de offentligt ansatte oplever et massivt pres på deres profession og

faglighed kombineret med, at de ikke har reel mulighed for at udføre deres

arbejde til den kvalitet, de og omgivelserne forventer, opleves det som en

stor belastningsfaktor og en væsentlig årsag til et dårligt arbejdsmiljø.

Ofte er de forringelser, medarbejderne oplever i form af arbejdspres og

forringede kvalitetsmål, direkte følger af politiske beslutninger. Men det

er frontpersonalet på sygehusene eller i kommunerne, der oftest kommer

til at stå direkte til ansvar for den forringede service over for patienterne

og borgerne.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Det er væsentligt, at der er sammenhæng mellem de politiske udmeldinger

og den virkelighed, medarbejderne befinder sig i. Derfor

kommer vi ikke uden om, at der er samfundsmæssige ansvarsområder,

som skal tilføres flere ressourcer. Ellers må politikerne i højere

grad påtage sig ansvaret for forringelserne.

13


14

HVAD SKAL DER TIL PÅ ARBEJDSPLADSNIVEAU?

1. ET SUNDT ARBEJDSLIV – HELE LIVET

Arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver til i et samspil mellem mennesker,

teknik, organisation, kultur, samfundsmæssige påvirkninger m.v.

Disse faktorer ændrer sig over tid, og derfor er der hele tiden behov for

et stærkt fokus på arbejdsmiljøet.

Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved hastige forandringer, virksomhedslukninger,

udliciteringer, fusioner mv. Samtidig er arbejdslivet

præget af stadigt større krav og større tidspres end tidligere, bl.a. som

følge af ændringer i arbejdet, teknologier og organiseringer. Disse tendenser

gælder både i den offentlige og i den private sektor.

Tendenserne gør det tvingende nødvendigt, at vi bliver bedre til at styrke de

faktorer i arbejdsmiljøet, der bidrager til at bevare og udvikle sundheden.

I den forbindelse spiller MED-udvalgene en væsentlig rolle i forhold til at

få aftaler og spilleregler på plads på den enkelte arbejdsplads. Det er oplagt

at rejse spørgsmål om fælles politikker for det psykiske arbejdsmiljø

på arbejdspladsen. For eksempel vil implementering af hensigtsmæssige

livsfasepolitikker kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø - og til at skabe

større sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, så det belastende

krydspres reduceres.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Arbejdsmiljøet løbende skal evalueres på arbejdspladserne. Evalueringerne

skal gøres til genstand for drøftelser i MED-udvalgene, som

på den måde skal spille en langt mere aktiv rolle i forhold til at forbedre

det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.


2. NØDVENDIG NORMERING OG UDDANNELSESMULIGHEDER

Mange sygeplejersker oplever, at presset i sundhedsvæsenet er så stort, at de ofte

må arbejde over og ikke har tid til at holde frokostpause 3 . Især på de kirurgiske,

de medicinske og på intensivafdelinger er mængden af overarbejde tyngende.

Det pressede arbejdsmiljø kan være en direkte årsag til psykiske arbejdsbelastninger.

Fravær af pauser kan – foruden manglende restitution i løbet

af arbejdsdagen – også bevirke, dels at der ikke i løbet af arbejdsdagen er

mulighed for et fælles fagligt forum, og dels at kvaliteten forringes til skade

for patientsikkerhed, økonomi mv.

En del af problemstillingen kan løses, hvis sundhedsvæsenet systematisk følger

anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed

i forhold til at etablere plejenormeringsmanualer på alle afdelinger. Udover

den arbejdsmiljøbelastning, det er altid at være underbemandet på en afdeling,

viser adskillige studier også, at der er en overbevisende sammenhæng mellem

antallet af patienter per sygeplejerske og antallet af utilsigtede hændelser.

Plejenormeringsmanualerne kan bl.a. bruges til at beregne, hvilken normering,

der bør være på en given afdeling afhængigt af speciale, opgaver, patientsammensætning,

erfaringen hos plejestaben samt afdelingens undervisningsprogram.

Sundhedsstyrelsen foreslår, at plejenormeringsmanualerne bl.a. omfatter:

• Retningslinjer for normering opdelt på dag- og vagtarbejde.

• Manual for normeringens størrelse på forskellige områder og funktioner.

• Retningslinjer for omfang og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse.

• Retningslinjer for hvordan misforhold mellem normering og besættelse

af stillingerne, herunder også i akutte situationer, skal håndteres.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Der bør indføres plejenormeringsmanualer i sundhedsvæsenet, der

sikrer den rette normering på arbejdspladserne, således at arbejdsmiljøbelastningen

kan minimeres og utilsigtede hændelser kan undgås.

3 Dansk Sygeplejeråds landsdækkende undersøgelse af Sygeplejerskernes arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH), viser

at 7 ud 10 sygeplejersker i basisstillinger arbejder mere end deres planlagte arbejdstid, og i gennemsnit løber det op i

3 timer og 19 min. om ugen.

15


16

3. JOBUSIKKERHED HANDLER OM MERE END RISIKO FOR

ARBEJDSLØSHED

At leve med udvikling og forandringer er en del af det moderne arbejdsliv.

Det, som nogle opfatter som en udfordring, opfatter andre som en belastning.

Det gælder både i større forhold som en kommunalreform, virksomhedsfusion

eller sygehuslukning og med mindre ting som fx ændringer i

arbejdstiden. En konsekvens af de mange forandringer og omstillinger er,

at mange mennesker føler en usikkerhed på jobbet. En usikkerhed, som

ikke nødvendigvis handler om risikoen for arbejdsløshed, men som i højere

grad handler om en usikkerhed i forhold til at kunne forvente en vis

stabilitet i forhold til fremtidig arbejdsplads og det fremtidige jobindhold.

Det er en ledelsesmæssig opgave at melde klart og tydeligt ud omkring

disse processer og intentionerne bag dem – og naturligvis at indgå i den

nødvendige dialog undervejs. Det gælder både den politiske og den administrative

ledelse. Der er med andre ord behov for at styrke og forbedre

den ledelsesmæssige indsats omkring forudsigelighed, information

og kommunikation med medarbejderne om de forandringer, som udviklingen

vil byde på. Ligeledes er der behov for en større ledelsesmæssig

bevågenhed på virksomhedernes sociale kapital.

DANSK SYGEPLEJERÅD MENER, AT:

Langt de fleste medarbejdere ønsker at indgå i dialog omkring forbedringer

af arbejdspladsen. Både ledere og medarbejdere kan bidrage

til at forebygge belastninger og stress ved i højere grad at have

fokus på indflydelse og involvering på arbejdspladsen.


18

HVAD SKAL DER TIL PÅ INDIVIDNIVEAU?

De menneskelige konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning og dårligt

arbejdsmiljø er meget alvorlige. Mange oplever desværre, at det er varigt

invaliderende, fordi de ikke får den rette hjælp i tide.

Derfor har arbejdspladsen et stort medansvar for at etablere de nødvendige

tilbud til medarbejderne og sikre, at der er lettere adgangsveje til

både rådgivning og behandling af stress. Ligeledes er det også et ledelsesansvar

at sikre, at der i organisationen er afsat den nødvendige økonomi

og organisation til at hjælpe de(n) ansatte, der er blevet syg(e) som

følge af psykisk arbejdsbelastning.

Desto hurtigere og jo mere professionelt der ageres, desto større sandsynlighed

er der for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen/

arbejdsmarkedet.


DANSK SYGEPLEJERÅD

Sankt Annæ Plads 30

Postbox 1084

1008 København K

Tlf. 33 15 15 55

Fax 33 15 24 55

dsr@dsr.dk

www.dsr.dk

10-77 Grafisk Enhed

More magazines by this user
Similar magazines