Handlingsplan 2010 - ADHD: Foreningen

adhd.dk

Handlingsplan 2010 - ADHD: Foreningen

NATIONAL

HANDLINGSPLAN

om

ADHD

2010


NATIONAL HANDLINGSPLAN

om ADHD 2010

ADHD-foreningen besluttede i eftersommeren 2009 at igangsætte udarbejdelsen af en national handlingsplan

om ADHD, hvor de vidende og betydende aktører indenfor ADHD-området skulle bidrage. De

35 deltagere, der mødtes den 3. marts 2010 på hotel Hesselet i Nyborg, repræsenterer den nødvendige,

tværfaglige tilgang af eksperter fra undervisningssektor, handicapsektor, beskæftigelsessektor, socialsektor

og sundhedssektor.

Anbefalingerne i handlingsplanen er baseret på denne dags intense og resultatorienterede drøftelser

mellem de deltagende interessenter og videnspersoner. På den baggrund fremlægger ADHD-foreningen

hermed sine 20 hovedanbefalinger til forbedring af såvel opsporing, udredning, behandling som forskning

i ADHD til godkendelse og implementering blandt de ansvarlige politikere og meningsdannere.

2 National handlingsplan om ADHD 2010


Generelle bemærkninger

TIL HANDLINGSPLANEN

I udarbejdelsen af anbefalingerne har arbejdsgrupperne bestræbt sig på at tage udgangspunkt i

allerede eksisterende strukturer, organiseringer og medarbejdergrupper ud fra devisen om, at det

er lettere at bygge til end at bygge nyt.

Nogle begreber i ADHD-arbejdet anvendes i hverdagssproget, uden at man gør sig klart, om de er

velegnede. Således har arbejdsgruppen valgt at kalde den tidlige forebyggende identifikation af

mennesker med ADHD ‘opsporing’ og ikke ’screening’, som anvendes andre steder. Når der tales

om udredning, indbefatter dette begreb hele den proces, hvor forskellige alternativer efterprøves

i diagnostikken m.h.p. at konkludere en diagnose og et forslag til en plan for indsats/behandling.

De formulerede forslag til forskningstemaer drejer sig ikke om den medicinske forskning. Dette er

et bevidst valg, da denne forskningsgren er veletableret og medicinsk behandling er gennemafprøvet

og testet virkningsfuld, hvad angår kernesymptomerne. Arbejdsgruppen har således selektivt valgt at

formulere anbefalinger, der knytter sig til at få taget hul på ”alt det andet”. Ikke for at underkende

den medicinske forskning men ud fra en vurdering af, at den type forskning klarer sig alligevel.

Anbefalingerne er rettet mod de forskningsfelter, der ikke er så meget opmærksomhed på. På de

sociale og menneskelige problemer, der er forbundet med ADHD og på, hvorfor det så ofte går

skævt i skolesystemet, det sociale system og på arbejdsmarkedet. Forskningen skal fokusere på

tidlig indsats og på familiens betydning.

Handlingsplanen indeholder anbefalinger indenfor børneområdet, ungeområdet, voksenområdet

og familieområdet samt nogle generelle anbefalinger.

”Jeg hader når de voksne siger

at jeg skal koncentrere mig.

Jeg kan jo ikke gøre for det.”

Frida, 8 år

3 National handlingsplan om ADHD 2010


Anbefalinger indenfor

BØRNEOMRÅDET

Opmærksomheden på ADHD har længe været stor indenfor børneområdet. Der er dog stadig en del

områder, hvor en øget opmærksomhed og en forbedret indsats er påkrævet.

HANDLINGSPLANEN INDEHOLDER 6 ANBEFALINGER PÅ BØRNEOMRÅDET:

1. SUNDHEDSPLEJERSKEN SKAL VÆRE PRIMÆRPERSON I OPSPORING AF SMÅ BØRN MED

OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSER. MÅLET ER TIDLIG IDENTIFIKATION OG TIDLIG

FOREBYGGENDE INDSATS.

Sundhedsplejen er en foranstaltning, der nyder stor legitimitet i befolkningen. Ordningen

er alment accepteret i alle miljøer og sundhedsplejersken kommer i alle hjem. Sundhedsplejersken

observerer ved sine timelange besøg i hjemmet udover de fysiologiske forhold

(højde, vægt, søvn, spisning) også samspillet mellem forældre og børn. Ordningen er i de

senere år gjort mere behovsbestemt, men sundhedsstyrelsen anbefaler 7 besøg i barnets

første leveår. Ifølge den nyeste forskning kan ADHD ses som forstyrrelser i normale mønstre

i tidlig alder. Sundhedsplejen skal have udviklet nye redskaber til systematisk observation

af opmærksomhedsforstyrrelse og funktionsniveau, og der skal udvikles nye spørgsmål til

supplement af SDQ (strenghts and difficulties questionnaire). ADHD skal indgå som faktor

for at kunne udvide de anbefalede antal besøg. Sundhedsplejens informationer indgår i en

landsdækkende database. Tilføjelse af nye indikatorer om opmærksomhedsforstyrrelse vil

udover den kliniske betydning kunne få betydning for fremtidig forskningsindsats.

2. PERSONALET I SUNDHEDSPLEJEN, DAGINSTITUTIONER OG SKOLER SKAL OPKVALIFICERES SOM

FORUDSÆTNING FOR EN TIDLIG INDSATS, OG DER SKAL UDVIKLES FÆLLES BEGREBER OG

METODER I ARBEJDET MED HENBLIK PÅ EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS.

Det er et paradoks, at Danmark har en af de højeste forekomster af dagpasning i verden,

uden at dette sætter sig igennem via tidlig opsporing af børn, der har behov for støtte. Alt

for mange børn starter i skolen, uden at fagfolkene har været tilstrækkeligt præcise i deres

observationer til at kunne sætte ind med en tidlig indsats. Børnene bliver først opdaget og

4 National handlingsplan om ADHD 2010


diagnosticeret, efter de er startet i skole. Børnene har måske allerede udviklet uhensigtsmæssige

handlemønstre og deraf følgende frustrationer og lavt selvværd. Der skal udvikles

fælles fokuspunkter, observationer og bedømmelser for at styrke formidling af kendskab til

det enkelte barn i overgangene fra daginstitution til skole og videre ud i livet. Fokuspunkterne

skal være gennemgående i barnets liv fra spædbarn/sundhedspleje til daginstitution/

pædagoger og skole/lærere. Der skal lægges særlig vægt på informationer om de psykologiske,

sociale og relationelle kompetencer hos børnene. ”Barnets bog” bør udformes, så det

bliver en slags livsdagbog over det enkelte barns udvikling. Det er vigtigt at få opkvalificeret

personalet i daginstitutioner og sundhedspleje til tidligt at vurdere, om der er tale om børn

med særlige behov. Også lærere i indskolingen bør kende til de gængse pædagogiske behandlingsformer

og interventionsmetoder ved ADHD.

3. ALLE KOMMUNER SKAL ETABLERE TVÆRGÅENDE SPECIALIST-TEAM.

Børn med ADHD og deres familier kommer i kontakt med mange forskellige fagpersoner gennem

et barndomsliv. De professionelle arbejder ud fra hver deres faglige viden og synsvinkel

og i forskellige afdelinger og institutioner. For at sikre højest mulig kvalitet og for at kunne

få fulgt ordentligt op på igangsatte behandlingsplaner, skal der etableres team af specialister

og videnspersoner med kompetencer indenfor sundhed, pædagogik, sociale vanskeligheder,

psykologiske forhold mv., der både kan komme fra det offentlige og fra private organisationer.

Kommunerne skal udvikle metoder og velafprøvede praksisser overfor børn med ADHD.

4. DET ALMINDELIGE SKOLESYSTEM/DAGSINSTITUTIONERNE OG DE SPECIALSKOLER OG INSTITU-

TIONER, DER MODTAGER BØRN MED VANSKELIGHEDER, SKAL ARBEJDE SAMMEN OG LÆRE

AF HINANDEN.

Specialsystemet modtager børn fra det almindelige skolevæsen, og enkelte børn føres fra

specialskolerne tilbage til folkeskolen. Men skolerne lever i hver deres afgrænsede verden.

Den viden og de erfaringer, det foregående skoleforløb har udviklet, videreformidles ikke

til den nye skole, hverken i forhold til den enkelte elev eller generelt. Dertil kommer de

vanskeligheder, der kan opstå, når kommunegrænser overskrides, eller når børn fra private

skoler eller institutioner skal overgå til en offentlig indsats.

5 National handlingsplan om ADHD 2010


5. DER SKAL PRIORITERES, AT DER AFSÆTTES MIDLER TIL FORSKNING I FORHOLD TIL TIDLIG

UDVIKLING OG RELATIONSDANNELSE MED FOKUS PÅ OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSE.

Der er brug for evidens på området, der beskæftiger sig med de helt små børn og opmærksomhedsforstyrrelser.

F.eks. bør korrelationen mellem ADHD og relationsforstyrrelser undersøges:

hvad betyder det for relationsudviklingen, hvis det lille barn har en opmærksomhedsforstyrrelse?

For at kvalificere anbefalingerne om tidlig indsats og forebyggelse, skal der

sættes fokus på udviklingen i de tidlige barneår. Vi har i Danmark utroligt gode muligheder

for at supplere eksisterende forskning og registreringer med et ADHD-perspektiv, f.eks.

Copenhagen County Child Cohort 2000.

6. GRUNDUDDANNELSERNE PÅ PÆDAGOG- OG LÆRERSEMINARIERNE SKAL INDEHOLDE FAST

PENSUM OM ADHD.

Ikke alle børn med ADHD har vanskeligheder, der begrunder placering i specialskoler eller

særlige institutioner. Pædagoger og lærere i normalsystemet er ofte de første til at vurdere,

om der er tale om børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Da mange børn har ADHD-lignende

symptomer, bør viden om lidelsen være fast pensum i normalsystemets uddannelse. Omfanget

af den undervisning bør være minimum 30 timer, der eventuelt kan varetages af eksterne

undervisere/eksperter.

6 National handlingsplan om ADHD 2010


Anbefalinger indenfor

UNGEOMRÅDET

Unge udgør overordnet set en risikogruppe indenfor mange parametre og i forhold til ADHD ved vi

meget lidt om unges symptombilleder og adfærd. Vi ved dog, at unge generelt har svært ved f.eks.

at følge en behandlingsplan, og at ADHD i sig selv udgør en forhøjet risiko i forhold til misbrug, kriminalitet

og dårligere uddannelsesniveau. Derfor er det vigtigt at sætte ind specifikt på ungeområdet.

HANDLINGSPLANEN INDEHOLDER 3 ANBEFALINGER PÅ UNGEOMRÅDET:

1. DER SKAL FORETAGES EN SÆRLIG OPSPORING AF UNGE, SOM IKKE EFTER FOLKESKOLEN KOMMER

IND PÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE ELLER SOM DROPPER UD AF UDDANNELSESSYSTEMET

På trods af udbredelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning, der retter sig mod unge fra

6. klasse til de er 25 år viser blandt andet Undervisningsministeriets undersøgelse af overgang

fra folkeskole til ungdomsuddannelse, at unge med ADHD har den næstlaveste hyppighed af

unge, der starter direkte på uddannelse. Bare 19 % af de unge med ADHD starter på ungdomsuddannelse.

Den manglende tiltro til egne evner og behovet for styrket opbakning til uddannelse,

skal ske tidligt i skolesystemet via opsporing allerede inden 8. klasse. UU vejledningen

skal være opsøgende, men i tilfældet ADHD bør der sikres direkte opsporing af unge med den

type vanskeligheder. Uddannelsessystemet er et vigtigt ’turning point’ for fremtidig succes i

voksenlivet. Derfor skal det sikres, at de unge hjælpes i gang eller bliver fastholdt i uddannelsessystemet.

Uddannelsesdropout kan have sammenhæng med misbrug eller andre typer

sociale vanskeligheder.

2. UNGE I ALDEREN 15-25 ÅR, DER KOMMER I KONTAKT MED POLITI OG RETSVÆSEN, SKAL SCREENES

FOR ADHD OG ANDRE PSYKISKE VANSKELIGHEDER.

Unge med psykiske vanskeligheder skal ikke i fængsel. For at forebygge det, skal screeningen

foretages før der rejses tiltale evt. i form af udfærdigelse af mentalerklæring. Politi og retsvæsen

skal kende til ADHD og de livsformer, der kan hænge sammen med ADHD, misbrug, omskiftelig

livsstil og kriminalitet. Man kan eventuelt bruge erfaringerne fra det screeningsforsøg,

som kriminalforsorgen i øjeblikket kører i arresthusene i Odense, Århus og København.

7 National handlingsplan om ADHD 2010


3. DER IGANGSÆTTES ET TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT FORSKNINGS- OG UDVIKLINGS-

PROJEKT MED FOKUS PÅ UNGDOMSLIV OG ADHD.

Vi ved fra talrige studier, at ungdomsårene i sig selv udgør en stor risiko, både med og

uden en diagnose. Men for unge med ADHD er der en betydelig øget risiko for ’dropout’,

bredt forstået som risikoen for f.eks. at ryge ud af uddannelse, aldrig komme i gang med

en uddannelse eller at miste kontakten til sin familie og sit netværk. Unge har desuden

svært ved at følge en behandlingsplan. I projekterne bør der bl.a. være fokus på køns-

specifikke problemstillinger og etnicitet. Derudover opfordres det til, at screeningstudier

af risikogrupper indgår. Den faglige del af satsningen bør have repræsentanter fra medicinsk,

psykologisk, pædagogisk og sociologisk faglighed for at dække området så bredt som

muligt. Det tværsektorielle bør dække psykiatri, regionale og kommunale institutioner

(f.eks. Ungdommens uddannelsesvejledning, uddannelses institutioner, familieafdelinger,

pædagogisk psykologisk rådgivning).

”Skolen er bare ikke det fede, når

man har ADHD. Man skal jo gøre

det, der er allersværest. Man skal

lytte og holde fokus”.

8 National handlingsplan om ADHD 2010

Tanja, 18 år


Anbefalinger indenfor

VOKSENOMRÅDET

Voksenområdet er forholdsvis nyt indenfor ADHD-udredning, - diagnosticering og - behandling. Diagnosekriterierne

er stadig udformet til børn, og der arbejdes i øjeblikket på at få voksenområdet med i de

nye udgaver af diagnosesystemerne DSM-V og ICD 11. Dette betyder blandt andet, at niveauet for indsats

kan være meget ujævnt og ’hjemmestrikket’.

HANDLINGSPLANEN INDEHOLDER 4 ANBEFALINGER PÅ VOKSENOMRÅDET:

1. DANSK PSYKIATRISK SELSKAB UDARBEJDER DANSKE GUIDELINES FOR BEHANDLING AF VOKSNE

MED ADHD VEDRØRENDE UDREDNING, MEDICINSK BEHANDLING, KURSER I MESTRING OG

(RE)HABILITERING.

Danske guidelines bør inddrage alle aspekter af behandlingen og inddrage både udredning

og behandling. Internationalt findes der en række anbefalinger, man kan trække på i arbejdet,

bl.a. de engelske NICE-guidelines eller det norske sosial- og helsedirektorats ’Veileder

i diagnostikk og behandling av AD/HD’. Det er essentielt, at der sikres kontinuitet i behandlingen,

og at guidelines indeholder råd og vejledning angående både behandling og støtte,

så den enkelte ikke bliver tabt på gulvet efter en eventuel diagnosticering. Guidelines kan

rette op på det faktum, at behandlingstilbuddene i dag er alt for uensartede og varierer

fra kommune til kommune, og fra psykiater til psykiater.

Sundhedsstyrelsen opfordres til at indgå i arbejdet med udarbejdelse af guidelines på

ADHD-området.

2. ALLE KOMMUNER SKAL OPRETTE EN KOORDINATORFUNKTION, SOM KAN HJÆLPE DEN ENKELTE

MED ADHD MED AT BEVARE OVERBLIKKET.

Der kan være uoverskueligt mange indgange til den almindelige kommunale sagsbehandling.

For mennesker med ADHD er det en ekstra udfordring at skulle koordinere de mange indsatser

selv og holde overblikket over f.eks. lovgivning og opdelingen mellem sektorer eller

forvaltninger i den enkelte kommune. Mange oplever desuden en manglende sammenhæng

mellem hjælp og støtte. Indenfor hjerneskadeområdet arbejder man i mange kommuner

9 National handlingsplan om ADHD 2010


med en koordinerende funktion med gode resultater til følge. 2 – 4 % af den voksne danske

befolkning vil statistisk set have ADHD i varierende grader. Det betyder, at der må være en

anseelig del i hver enkelt kommune. Fra centralt hold bør man gøre kommunerne opmærksom

på det besparende i at sikre sammenhæng i indsatsen, også indenfor ADHD-området.

Erfaringer fra Servicestyrelsens projekt ’Den koordinerende sagsbehandler på handicap-

området’ kan med fordel inddrages i udviklingen af funktionen.

3. ADHD SKAL MEDTAGES I SUNDHEDSSTYRELSENS SPECIALEPLAN OG SPECIALEGENNEMGANGEN

INDENFOR VOKSENPSYKIATRIEN.

Særligt indenfor voksenpsykiatrien mangler der accept og anerkendelse af ADHD-diagnosen

og de vanskeligheder, voksne med ADHD oplever. Den manglende accept står i modsætning

til andre diagnoser for eksempel den stigende accept af depressionsdiagnosen. ADHD er ikke

accepteret i diagnosesystemet som voksendiagnose. Revisionen til DSM V, som formentlig vil

udkomme i 2012 kan forhåbentlig rette op på dette forhold. Men mange voksne har faktisk

ADHD. Så i stedet for at bekæmpe diagnosen bør behandlingssystemet anerkende mennesker

med de vanskeligheder, de har. Et led i denne anerkendelse er, at ADHD, som er den største

børnepsykiatriske diagnose, og som i de kommende år antalsmæssigt vil spille en større og

større rolle for voksne, indgår i de retningslinjer, Sundhedsstyrelsen udarbejder, for at skabe

kvalitet i behandlingssystemet og sikre prioritering af behandlingsindsatsen.

4. DER SÆTTES FORSKNINGSMÆSSIG FOKUS PÅ VOKSNE MED ADHD OG IGANGSÆTTES EVIDENS-

BASEREDE UNDERSØGELSER I FORHOLD TIL OPSPORING, KARAKTERISTIKA OG BEHANDLING.

I forskningsmæssige sammenhænge er erkendelsen af, at ADHD ikke kun er en børnediagnose

forholdsvis ny. Vi ved, at der stadig er en underdiagnosticering i forhold til voksne med ADHD

og det bør give anledning til en forskningsmæssig indsats. Der savnes en nuanceret og kvalificeret

beskrivelse af voksne med ADHD blandt andet med fokus på funktionalitet og betydning

af relationer i forskellige kontekster, som f.eks. arbejdsmarked, parforhold, fritid, køn etc.

I realiteten ved vi utrolig lidt om, hvilke faktorer der har betydning, og hvilke indsatser og

behandlingsmæssige tiltag, der virker.

10 National handlingsplan om ADHD 2010


”Det værste ved ADHD er ikke

diagnosen, men at folk ikke

forstår mig.”

Mikael, 36 år

11 National handlingsplan om ADHD 2010


Anbefalinger indenfor

FAMILIEOMRÅDET

En velfungerende familie er den bedste forebyggelse for både børn og voksne. De forskellige systemer

tager alt for lidt hensyn til familien som samlet enhed og ressource i dag.

HANDLINGSPLANEN HAR 3 ANBEFALINGER PÅ FAMILIEOMRÅDET:

1. UDREDNING SKAL TILBYDES TIL DE ØVRIGE FAMILIEMEDLEMMER, NÅR ET MEDLEM AF FAMILIEN

DIAGNOSTICERES.

Forskningen taler om høj grad af arvelighed i familier med ADHD-forekomst - 80 % eller

mere. ”Trafikken” er i modsætning til andre lidelser ofte, at forældrene lader sig udrede,

hvis deres barn får diagnosen. For at sikre, at børn vokser op under de bedst mulige betingelser,

hvor der kan tages hensyn til deres handicap, bør familiemedlemmer opspores

og tilbydes udredning så tidligt som muligt. At skulle opdrage et barn med opmærksom-

hedsforstyrrelse, hvis man selv har uerkendt og ubehandlet ADHD, giver barnet ringere

udviklingsmuligheder.

2. UDGANGSPUNKTET FOR AL INDSATS SKAL VÆRE BARNET OG FAMILIEN.

For at få familien og dens ressourcer på banen og dermed at øge kvalitet og relevans i indsatsen,

er det vigtigt, at udgangspunktet for indsatsen er det konkrete barn og den konkrete

familie. Lovgivningen stiller krav om, at alle familier og individer skal behandles individuelt,

men i praksis arbejder mange kommuner med ”hyldevarer”. Såvel børn med ADHD som deres

familier er forskellige og de tilbud, der gavner, vil være forskellige. Der skal udarbejdes

handlingsplaner med dette individuelle udgangspunkt. Man kunne f.eks. have familieuddannelse

i små familiegrupper med maks. 8 familier.

3. DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ FAMILIEN SOM INSTITUTION OG SYSTEM. DER OPFORDRES TIL

EN OMFATTENDE OBSERVATIONSUNDERSØGELSE, DER KAN VÆRE MED TIL AT AFDÆKKE

FAMILIERNES EGNE RESSOURCER OG LØSNINGSMODELLER.

Trivsel i familien er udslagsgivende faktor indenfor mange områder, men i realiteten ved vi

meget lidt om, hvordan familier med ADHD mestrer hverdagen. Dårlige eksempler og dårlig

12 National handlingsplan om ADHD 2010


trivsel er der talrige eksempler på, men ’best practice’ i de helt almindelige familier, som

klarer dagligdagen selvom børn og måske også voksne har ADHD er der meget lidt viden om.

Man vil kunne opnå værdifuld indsigt og forståelse ved at sætte forskningsmæssig fokus på

disse velfungerende familier.

Generelle

ANBEFALINGER

ADHD er et samfundsproblem. Helt overordnet skal bevidstheden om ADHD højnes på alle niveauer og

indsatsen skal forbedres.

HANDLINGSPLANEN HAR 4 GENERELLE ANBEFALINGER:

1. DER SKAL UDARBEJDES STANDARDISEREDE OG STRØMLINEDE PAKKEFORLØB, SOM DE KENDES

FRA KRÆFTPAKKERNE. PAKKEFORLØBENE SKAL DÆKKE FRA UDREDNING TIL AFSLUTTET BE-

HANDLING OG HABILITERING OG SKAL GÅ PÅ TVÆRS AF SEKTORER OG REGIONAL/KOMMUNAL

STRUKTUR.

ADHD er en diagnose, der dækker over mange forskellige typer vanskeligheder. Der er (for)

mange forskellige og tilfældige indgangsporte og forskellige udredningsniveauer. Pakkeforløb

sikrer, at indsatsen blandt de professionelle har en fast forudsigelig form, man som borger

med ADHD kan regne med. Udfordringen i forhold til ADHD er, at pakkeforløbene skal koordineres

imellem et regionalt sundhedsvæsen og en kommunal behandlingsindsats.

2. DER SKAL SIKRES EN OVERGIVELSE AF OPGAVER FRA DE (FOR) FÅ PSYKIATERE TIL ANDRE

GRUPPER AF SUNDHEDSPROFESSIONELLE. OPGAVEGLIDNING SKAL SKE FRA SEKUNDÆRT TIL

PRIMÆRT NIVEAU.

Det anslåede antal af ubehandlede og uopdagede ADHD patienter vil udgøre en stor byrde

for psykiatrien i den kommende tid. Tidspres i både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien

gør det vanskeligt for det offentlige system at leve op til kravene om tidsfrister

13 National handlingsplan om ADHD 2010


14 National handlingsplan om ADHD 2010

mv. Den lægelige prioritering gør, at mennesker med lettere psykiske vanskeligheder naturligt

nok kommer om bagved i køerne. Flere grupper professionelle skal udføre udredningsopgaver

under lægelig ledelse og overvågning. Etablering af nye udrednings- og behandlingstilbud

tættere på borgerne kan lette presset fra sundhedssystemets institutioner.

3. DER SKAL LAVES EN TVÆRFAGLIG OG TVÆRSEKTORIEL DIPLOMUDDANNELSE.

Viden er stadig en mangelvare på mange niveauer i både kommuner og institutioner. Alt

for mange tiltag er ikke fagligt funderede, og der mangler ofte kvalificerede samarbejds-

partnere, hvis der bevilliges hjælp og støtte. En diplomuddannelse skal tilbyde den mest

opdaterede viden om ADHD, både pædagogisk, juridisk, medicinsk og sociologisk. Der

kan med fordel bruges erfaringer fra diplomuddannelse for alkoholbehandling eller

ADHD-foreningen og UCLillebælts efteruddannelse for støttekontaktpersoner.

4. DER SKAL ETABLERES ET VIDENS- OG KOMPETENCECENTER FOR ADHD, DER KAN TILGODESE

ET UDÆKKET BEHOV.

Der grundlægges et landsdækkende tværfagligt og tværsektorielt videns- og kompetencecenter.

Centerets formål er både opsamling og formidling af viden, forskning og klinik,

efter- og videreuddannelse af relevante faggrupper samt kvalitetssikring og –udvikling.

ADHD er den største diagnose indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, hvilket i sig selv begrunder

behovet for en samlet opprioritering af alle vidensområder og opsamling, udvikling

og formidling af kompetencer. Videns- og kompetencecenter for ADHD skal sikre, at tilstrækkelig

opdateret viden er tilgængelig for alle faggrupper, og at den har den rette faglige

tyngde og faglige niveau bl.a. ved at udvikle og udbyde efter- og videreuddannelse. Derudover

er der brug for at få samlet, koordineret og anvendt eksisterende viden og forskning.

Et videns- og kompetencecenter vil bringe Danmark på linje med f.eks. Norge og Sverige

mht. alle aspekter af viden og uddannelse. Det anbefales, at centeret indgår i et nordisk

samarbejde, og at man etablerer et samarbejde med relevante aktører på feltet f.eks.

Børne- ungdomspsykiatrisk selskab, Dansk psykiatrisk selskab, Dansk psykologisk selskab

og Danmarks pædagogiske universitet.


RESSOURCEPERSONER TILKNYTTET

udarbejdelsen af ADHD-foreningens handlingsplan

Bent Aagaard Andreasen VISO Voksne

Jenny Bohr Selvstændig konsulent, jb-cps

Lene Buchvardt Projektchef, ADHD-foreningen

Søren Dalsgaard Ph.d., Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, SDU

Anne Vibeke Fleicher Neuropsykolog, Hvidovre hospital og privat praksis

Marianne Breds Geoffroy Overlæge, Ph.d., Lænke-ambulatorierne i Danmark

Kira Hallberg Center for ligebehandling af handicappede

Hannah Harboe formand for fagforum for børnefysioterapi

Susanne Hede Formand, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Tine Hedegaard Projektleder, ADHD-foreningen

Cecilie von Hielmcrone Psykologhuset Kognitivt Fokus

Dorthe Holm Specialpædagogisk vejleder, Horsens kommune

Torsten Bjørn Jacobsen Ph.d., Københavns fængsler, Vestre Hospital

Gitte Kirkeby Børn og Familie, Forum for udvikling i socialt arbejde

Anette Kjeldgaard Team A, Nørre Sundby, Aalborg kommune

Krystyna Kowalski SFI Campbell

Lise Bjerre Kyllingsbæk Handicapenheden, Servicestyrelsen

Maja Lundemark Ph.d., VIA UC

Anette Løndahl Direktoratet for kriminalforsorgen

Dion Mattesen Egedal kommune

Lone Ree Milkær Projektleder, ADHD-foreningen

Ulrick Moesgaard UU-vejleder, Ungdommens Uddannelsesvejledning - København

Jette Myglegård PlusJob, formand for ADHD-foreningen

Jan Odgaard Skoleleder, Spangeskolen

Lone Reimer Erhvervsrådgiver, Erhvervspsykiatrisk Center, Psykiatrifonden

Flemming Tived Overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup

Lone Benn Thomsen Neuropsykolog, PPR, Gentofte kommune

Per Hove Thomsen Dr.med., Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov

Anne Worning Direktør, ADHD-foreningen

Torsten Warrer Speciallæge i psykiatri, Direktør, Privathospitalet Hejmdal

Knud Aarup Direktør for social og arbejdsmarked, Randers kommune.

15 National handlingsplan om ADHD 2010


ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101

5000 Odense C

Tlf. 70 21 50 55

Fax: 63 13 42 60

Mail: info@adhd.dk

www.adhd.dk

More magazines by this user
Similar magazines