Rapport fra Camp 2012 - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

Rapport fra Camp 2012 - Region Midtjylland

Camp2012

TVÆRSEKTORIEL UDREDNING

Rapport

“Vi skal have mindre fokus på sektoropdelingen og mere på patienternes behov. Det kræver, at vi helt anderledes tænker ud af

boksen og udvikler nye forpligtende samarbejdsmodeller omkring konkrete fælles patientgrupper. Det kan for eksempel være de

sårbare ældre og nogle af de mest udsatte kronikere. Vi skal tænke i fælles organiseringer med fælles mål, der understøttes af

fælles faglig ledelse.”

Bent Hansen - Danske Regioners Generalforsamling 2012

”Vi skal satse på de nære sundhedstilbud for at have råd til det specialiserede sundhedsvæsen. Regioner og kommuner skal

samarbejde, patientforeninger, praktiserende læger og andre fagfolk skal høres. Vi skal sammen skabe fremtidens sundhedsvæsen"

Jan Trøjborg - i forbindelse med udarbejdelsen af “Det nære sundhedsvæsen” , 2011

Dette Wikipedia og Wikimedia Commons billede er fra brugeren Chris 73. Det er gratis tilgængeligt på //commons.wikimedia.org/wiki/File:Bridge_across_continents_iceland.jpg under creative commons cc-by-sa 3.0 licens.


Camp2012 – En ekstraordinær tværsektoriel udredning

Lidt om Camp2012

Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation

besluttede på deres første møde den 12. marts 2012, at

iværksætte Camp2012. Her skulle en række toneangivende

personer på sundhedsområdet komme med forslag til,

hvordan sundhedssektoren kunne gentænkes og

samarbejdet på tværs af sektorerne kunne forbedres.

Camp2012 skulle udarbejde et katalog over eksperimenter,

som kunne skabe grundlag for at gennemføre sådanne

forbedringer.

Camp2012 - forløb

Camp2012 blev afholdt over to sessioner. Første

session som et døgnseminar anden session som en

en-dags workshop.

Både døgnseminaret og workshoppen var delt op i

fælles rådslagninger og workshops, hvor deltagerne

skulle arbejde med nogle af de områder der fra starten

var identificeret. Skitsen nedenfor illustrerer hvorledes

døgnseminaret foregik.

Torsdag den 26. april begyndte med en kort samtale

med Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe

Vestager, der ønskede ’god rejse’. Hun understregede,

at lige præcis den type initiativer, som Camp2012 og

Task Force er udtryk for, er af afgørende betydning for

at sundhedssystemet i Danmark får mulighed for at

udvikle sig og bibeholde den balance, der i dag er

Skitse: Forløb af Camp2012

!

• Frokost!

• Rammesætning!

kl.!12.00!

Velkommen!

! !

Workshops!

• Sammenhæng?!

• Opmærksomhedspkt.?!

• Hvordan!ser!væsenet!

ud!i!dag!

• Status!

• Retning!

Rådslagning!

mellem effektivitet, kvalitet og lige adgang. Om

eftermiddagen var der direkte forbindelse til Molly

Porter fra Kaiser Permanente International, hvor nogle

af de ideer og principper, som deltagerne havde

arbejdet med blev udfordret af oversøiske erfaringer.

Døgnet igennem kommenterede Uffe Danielsen fra

Markfilm deltagernes ideer gennem de illustrationer, der

er er brugt i denne

afrapportering.

Den 10. maj fik

deltagerne

mulighed for at

arbejde videre med

materialet, ligesom

der var oplæg fra

professor Janne

Seemann, AaU om

interorganisatorisk

ledelse og professor

Mickael Bech, SDU om betydningen af

incitamentsstrukturer.

Baggrundsmateriale forud for døgnet

KL og Danske Regioner har hver især udarbejdet

oplæggene “Det nære Sundhedsvæsen” og “Det hele

Sundhedsvæsen”. Deltagerne modtog forud for

forløbet korte sammendrag af de to publikationer.

Endvidere fik deltagerne et kapitel fra den endnu ikke

udgivne bog: ”Hospitalsledelse – organisatorisk

fænomen og faglig disciplin” (2. udg.), hvor professor

Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Universitet skriver

om ledelse i et tværsektorielt perspektiv. Her opridser

han en del af de udfordringer, der er i samarbejdet

mellem kommuner, praksis og hospitaler. Han peger

endvidere på en række overordnede løsningsforslag og

mulige initiativer.

Forud for camp’ens 2. session modtog deltagerne en

række artikler publiceret af deltagerne, Janne Seemann,

Anne Frölich m.fl.

Workshops!

• Den!sundhedsfaglige!

vinkel!

• Borgernes!vinkel!

• Institutionelle!faktorer!

• Informationsstrømme!

• Status!

• Retning!

• Kaiser!

Permanente!

Aftensmad!og!

strategi!

Workshops!

• Økonomiske!

rammebetingelser!!

• Juridiske!

rammebetingelser!

Rapport!

• Test!

• Frokost!

Kl.!12.00!

Farvel!

Den 26. april 12.00 til aften Den 27. april til kl. 12.00

2

!


Hvad lærte vi?

Projektideerne på de følgende sider, er udviklet over to

sessioner. Først et døgnseminar, hvor deltagerne

arbejdede med behovsidentifikation og en vision for

arbejdet. På baggrund heraf blev der defineret ca. 10

projektideer, hvoraf de fire blev bearbejdet i dybden (1-4).

MidtLab udbyggede ideskitserne frem mod anden

session, hvor deltagerne yderligere kvalificerede

projektideerne.

De højt prioriterede ideer omfatter forslag til at arbejde

med protyper for tværsektorielt samarbejde (projekt1),

multidisciplinære behandlingsplaner – særligt med fokus

på psykiatriske lidelser (Projekt2), Etablering af et

forebyggelses- og behandlingskonsortium med fælles

bestyrelse og finansiering (Projekt 3) samt forslag til

eksperimenter med nye ledelsesformer i det

tværsektorielle samarbejde (Projekt 4).

På trods af projekternes stærkt forskelligartede

udgangspunkt og fokus har de særligt efter anden

session af Camp2012 fået et vist overlap i det praktiske

indhold. De peger alle – med forskellig kraft – på en

række indsatsområder, der er nødvendige for at opnå

kvalitativt bedre, mere sammenhængende og økonomisk

effektive sundhedsløsninger.

Overlappene mellem forslagene kan tages som udtryk for

Camp2012’s helt overordnede konklusion: At de primære

Camp2012 anbefaler overvejende at eksperimentere

inden for rammerne af de gældende ansvarsområder. De

grundlæggende anbefalinger i Camp2012s forslag er:

• Begynd med at fokusere på få

indsatsområde(r). Forslagene strækker sig fra

hyperkomplekse multidisciplinære udredninger

over test af flere sideløbende indsatser til relativt

simple og veldokumenterede patientgrupper som

eksempelvis diabetikere.

• Der bør skabes en governance-struktur, der kan

omfatte alle interessenter – herunder borgerne,

men især de professionelle aktører

• Det udførende niveau skal involveres stærkt

• Informationsdeling er en væsentlig forudsætning

• Modificering af incitamenter skal tilstræbes, så

de mest muligt understøtter de tværsektorielle

bestræbelser

• Involvering af borgerne - empowerment.

hindringer for gode patientforløb og effektive

sundhedsløsninger er mentale – ikke strukturelle. En lang

række strukturelle forbedringer vil være velkomne. Men

overordnet vil der altid i forbindelse med komplekse

ydelser - som på sundhedsområdet - være forskellige

fagligheder og specialister involveret. Dermed skal

strukturelle hindringer under alle omstændigheder

overvindes – inden for hospitaler, mellem aktører og

sektorer. Rigtig meget kan og skal opnås ved at forbedre

koordinering og information mellem parterne.

En anden, overordnet konklusion fra Camp2012 er, at der

allerede er rigtig mange kendte og velunderbyggede

forslag til forbedringer og ideer til eksperimenter. Derfor

har camp’ens deltagere ikke set behov for at udvikle nye

forslag. I stedet har man koncentreret sig om at

kvalificere, vurdere og prioritere blandt de mange

eksisterende bud. Pointen er ifølge camp’ens deltagere

rent faktisk at komme i gang med at efterprøve de mest

lovende forslag til forbedringer i en skala, så erfaringerne

virkelig kan bearbejdes og nyttiggøres andre steder.

Sundhedsaktørerne i Midtjylland har gode forudsætninger

for at komme langt med eksperimenter i stor skala, som

kan få stor effekt for regionens borgere, og som kan

skabe betydningsfuld viden til brug andre steder. Der er

allerede gjort væsentlige forarbejder:

• Der er kroniker-forløbsprogrammer med klinisk

velbeskrevne indsatser på tværs af både hospital,

kommune og praksis. En del af programmerne er

implementeret i de enkelte sektorer – Det er dog

Camp2012’s antagelse, at der kan ske betydelige

forbedringer i samarbejdet på tværs både i

samspillet og de tekniske forudsætninger

• Sundhedsaftalekomplekset er i dag den

fungerende governancestruktur, der omfatter

både hospitaler/region, almen praksis og

kommuner. Det er imidlertid opfattelsen i

Camp2012, at denne (administrative) struktur kan

udvikles gennem eksperimenter, hvor

eksempelvis økonomiske ressourcer samles og

disponeres i fællesskab. Administrativ back-up til

eksperimenter af denne karakter kunne evt.

placeres under den fælles regionale-/kommunale

økonomigruppe, der allerede i dag arbejder med

tværsektorielle data og afrapportering af særligt

økonomidata.

• Task Force står endvidere som en stærk sponsor

med både økonomi og væsentlige

ledelsesmæssige ressourcer til at understøtte

eksperimenter og videndeling.

• På området ”informationsdeling” arbejder

3


Hvad lærte vi?

sundhedsaktørerne i Midtjylland allerede med at

præsentere tværsektorielle sundhedsdata på

individ- og populationsniveau. Indtil videre

eksisterer den slags data for almen praksis og

hospitaler på diabetesområdet. Dette arbejder

kan med fordel intensiveres, og eksperimenter

med en videre kvalificering og nyttiggørelse af

delte data tillægges af Camp2012 stor værdi

• Der er allerede en stor deling af og åbenhed om

tilgængelige økonomidata på tværs af sektorer -

blandt andet gennem økonomigruppen, KØS og

eSundhed. Der skal gøres en indsats for at

etablere et system, der i realtid kan understøtte

den løbende drift. Man kunne i en projektperiode

til en start lave en webapplikation, der kan tilgås

af alle parter. Senere vil den kunne erstattes af et

integreret system.

Der er altså en række handlemuligheder, som venter på at

blive vurderet og prioriteret. Mange af dem kalder på

risikovilje og lederskab.

4


Opsummering af de enkelte projekter

Projekt1: Sammenhængende forløb med

udgangspunkt i almen praksis

Der udvikles hurtige prototyper på optimale patientforløb,

der siden kan implementeres i hele regionen? Fokus er på

forskning i primær sektor / præ-primær sektor.

Tilgangen til forløbene vil være screening og systematisk

dataopsamling. Intervention og sammenligning med

tilsvarende patientgrupper fra andre praksis. Evidens på

kommunalt plan/hjemmemonitorering. De beslutninger,

der skal tages, bør baseres på datafangst fra

eksisterende systemer.

Projekt2: Individuel behandlingsplan på tværs af

sektorer og specialer med udgangspunkt i multisyge

Der skal eksperimenteres med individuelle

behandlingsplaner for multisyge koordineret af den

praktiserende læge. Planen bygger på eksisterende

evidens. Hvor behandlingen kan falde ind i eksisterende

standarder og forløbsprogrammer bruges disse.

Projekt3: Forebyggelses- og behandlingskonsortium

med fælles bestyrelse og finansiering

Regionen og kommunerne etablerer en fælles bestyrelse

(med mandat fra regionsdirektion, kommunaldirektion,

hospitalsdirektion, almen praksis) samt en fælles

økonomisk pulje. Bestyrelsen skal beslutte hvordan

midlerne skal bruges på tværs af hospitaler, almen

praksis og kommunens initiativer. 50% af de sparede

midler geninvesteres, mens resten fordeles blandt

finansierende interessenter (region og kommuner).

Projekt4: Tre eksperimenter med nye samspilsformer

for det offentliges bidrag til borgernes sundhed og

trivsel

Organisering af samarbejde er væsentligt for en positiv

effekt af projekter og relationer generelt. Projektet

fokuserer på organiseringen af samarbejdet (møder,

informationsudveksling, beslutninger m.v.) som den

centrale uafhængige variabel. Målgruppen holdes stabil

på tværs af eksperimenterne. Herefter vil man kunne

måle effekten af forskellige organiseringsformer på

målgruppen.

Organisationsformerne er – i stigende orden efter

integrationsgrad:

1. Meningsfulde mødefora for fælles udredning og

planlægning af forløb

2. Fælles mål, strategier og ekstern branding af

samarbejdet overfor brugere og omverden

3. Fælles ledelse, organisation og økonomi

Projekt5: Forebyggende, tværsektorielle

forebyggende teams

Der kan opnås en bedre og bredere funderet

forebyggelsesindsats, hvis der oprettes tværfaglige teams

på tværs af sektorerne.

Tanken med de tværsektorielle teams er, at de kan rykke

tidligt ud med henblik på at opfange ”risikopersoner” og

derved forebygge indlæggelser og forværring af potentielt

farlige tilstande.

Projekt6: Maksimalt fælles data

Adgang til relevante data er helt centralt i de fleste

behandlinger, men der eksisterer ikke en fælles database

på tværs af de datasystemer, der er i brug forskellige

steder i sundhedsvæsnet. Data skal kunne følge

patienten og ikke blokeres af systemgrænser.

Projekt7: En fælles sundhedsaftale

(psykiatri+somatik) og inspiration fra patientsikkert

sygehus

Udvikling af sundhedsaftalen således,at der ikke skelnes

mellem psykiatri og somatik. Det kan iværksættes i næste

udgave af sundhedsaftalen (2014-2017)

Når de nye sundhedsaftaler skal udarbejdes frem mod

2014 kunne det endvidere være en ide at gentænke dem

med inspiration fra pakkerne fra patientsikkert sygehus.

Ideen er, at hver pakke under patientsikkert sygehus

beskriver best practice i forhold til et afgrænset område.

Kunne det samme gøres for sundhedsaftalerne?

Projekt8: Brugeraktivering - fra patient til borger

Sygdomsbilledet er under forandring, og patientens eget

engagement i egen sygdom er en faktor, som i stigende

grad skal benyttes til at behandle eller til at forebygge

sygdomme.

Patientrollen skal forandres og borgerne/patienterne skal

gøres aktive og de skal informeres. Vigtigheden af

dialogen skal i fokus.

Projekt9: Fælles målformulering og branding

Branding (corporate): ´Ét logo, “+” (det røde kors) der

rummer det hele indenfor sundhedsydelser på et givet

niveau. Dvs. at region og kommuner (det nære/hele

sundhedsvæsen) brandes under et fælles logo.

Den uomtvistelige fordel er, at den enkelte levereandørs

ledelse kan anvende dette ikon til at leve op til et sæt

forventninger/ydelser og kvalitet. Herved kan et fokus

tydeliggøres, en kultur indarbejdes, og alle kan se det.

5


Opsummering af de enkelte projekter

Det omfatter: stolthed i at deltage i levering af dette flotte

produkt; sundhedsydelsen. For så vidt handler det om

forventningsafstemning mellem yder og bruger.

Projekt10: Lync som teknologiplatform

Løsningen går ud på at understøtte anvendelse

videokommunikation som bindemiddel mellem aktørerne

på sundhedsområdet, selvom disse bruger forskellige

løsninger. Lync er en eksisterende platform, som udover

videokommunikation, kan understøtte sammenhængende

indsats, fordi man på tværs af systemer kan opnå nogle

af fordelene ved f.eks. fælles Outlook.

Videokommunikationen med patienterne vil kunne

forbedre samtaler, ligesom videosamtalerne kan optages,

så borgeren kan genhøre/-se samtalen - eventuelt

sammen med en pårørende. Det kliniske personale kan

også videresende et interview til andre klinikere. I andre

situationer kan man få brug for at invitere en trediepart

med til samtalen/mødet, og er personen tilgængelig kan

han let inviteres ind i videokonferencen i fx nogle få

minutter.

6


Deltagerliste Camp2012

Navn Titel

Anne Smetana Chefkonsulent, Region Syddanmark

Mogens Hegnsvad Tidligere Kommunaldirektør, Gribskov

Poul Erik Hansen Vicedirektør, Sundhedsinformation og Forskning, Statens seruminstitut

Henning Vestergaard Direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland

Ida Gøtke Chefsygeplejerske, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland

Gert Pilgaard Direktør, Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Per Jørgensen Cheflæge, Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Mickael Bech Sundhedsøkonom, Syddansk Universitet

Morten Freil Direktør, Danske Patienter

Jacob Birkler Formand, Etisk Råd

Anne Frölich Institut for folkesundhedsvidenskab, KU

Else Vestbo Ledende Overlæge, Aarhus Universitetshospital

Jens Rolighed Lektor ved AU, ansat ved privathospitalet Aleris

Lars Foged Praktiserende læge, Skjern

Louise Thule Christensen Rehabiliteringschef, Odense Kommune

Henrik Hjortdal Projektleder, CBS

Eva Henriksen Sundhedschef, Skive Kommune

Britta Ravn Chef, Telemedicinsk Center, Region Midtjylland

Karen Nørskov Toke Udviklingschef, Region Hovedstaden

Estrid Muff Munk Praktiserende læge, Silkeborg

Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Region Midtjylland

Janne Seemann Professor, Aalborg Universitet

7


Projekt1: Sammenhængende forløb med

udgangspunkt i almen praksis

Opsummering

Der udvikles hurtige prototyper på optimale patientforløb,

der siden kan implementeres i hele regionen? Fokus er på

forskning i primær sektor / præ-primær sektor.

Tilgangen til forløbene vil være screening og systematisk

dataopsamling. Intervention og sammenligning med

tilsvarende patientgrupper fra andre praksis. Evidens på

kommunalt plan/home-monitoring. De beslutninger, der

skal tages bør baseres på datafangst fra eksisterende

systemer.

Løsningsideen

Deltagerne arbejder systematisk i en projektperiode på

2-3 år med at optimere patientforløb med henblik på at

udvikle prototyper, der siden kan implementeres i hele

regionen - som eksempelvis på apopleksi-området.

Eksperimentet skal dimensioneres med ca. 5.000

patienter (f.eks 1-2 lægehuse), hvor en eller flere

patientgruppe(r) med særlige behov for tværsektoriel

koordination understøttes. Målgruppen kunne

eksempelvis være:

• Patienter, der ønsker at dø i eget hjem

• Lænde-ryg lidelser

• Depression

• Demens

• KOL

• Patienter med komorbiditet

• Psykiatriske patienter.

Begrundelse for at tage udgangspunkt i få praksis og

flere diagnoser i stedet for en diagnose fordelt på flere

praksis:

• Tillader undersøgelse af flere forløbstyper

• Det kan være nemmere at tage udgangspunkt i få

villige praksisfællesskaber og udbrede en indsats

her snarere end at fokusere bredt på mange

praksis og en diagnose som eks. diabetes.

• Det er nemmere at opsamle evidens og

sammenligne med tilsvarende populationer andre

steder.

Metode: Screening og systematisk dataopsamling.

Intervention og sammenligning med tilsvarende

patientgrupper fra andre praksis. Evidens på kommunalt

plan/home-monitoring. Der er reelt tale om forskning i

primær sektor eller endda præ-primær sektor. De

beslutninger, der skal tages bør baseres på datafangst fra

eksisterende systemer. De indsamlede data bruges til

indsatser vedr. behandling og forløb som hos Kaiser

Permanente.

Forventet effekt

Eksperimentet muliggør indsamling af ny viden, herunder

evidens for intervention, sekundær Intervention

(forebyggelseseffekt), patienteffekter, sundhedseffekter,

økonomiske effekter mm. Sygehistorik, symptomatologi,

stressful events, kost og motion etc.

Ledelsesmæssige forudsætninger for gennemførelse

Inspiration fra interorganisatorisk netværksledelse:

Der er mange modstridende hensyn: økonomi,

behandlingsregimer, serviceniveau etc. Derfor kan det

være rigtig svært at énsrette målsætningen. Det er

nødvendigt, at få en fagligt velfunderet behandlingsplan

og ikke mindst at interessenterne er enige om, at følge

den indsats/målsætning, der både giver den bedste

behandling og det største effekt på økonomien.

8


Projekt1: Sammenhængende forløb med

udgangspunkt i almen praksis

For at skabe og understøtte en fælles, overordnet

målsætning, etableres et fælles råd/organisation, hvor alle

relevante parter inviteres:

• Repræsentanter fra deltagende almen praksis

(mandat),

• Patientgruppe (Borger/Bruger) (Patientforeninger,

mm),

• Hospital (læger/andre repræsentanter med faktisk

patientkontakt samt administration)

• Kommune (alle relevante ledelsesgrupper eller

repræsentanter herfor)

• Ekstern konsulentbistand (biostatisktik, økonomi,

juridisk). Eventuel også hjælp til mødeledelse etc.

Udvalget kan nedsættes ad hoc. Der er derudover faste

mødetider og opdraget vil være, at det kan arbejde med

både generelle aspekter af eksperimentet og specifikke

opgaver.

Alle indsatser udmøntes som ’krav’ eller standarder til

efterlevelse. Dette gælder også den økonomiske styring,

der over tid kan omfattes til at gælde på klyngeniveau

såfremt projektet skaleres op til at omfatte hele klynger.

Mindst to nye krav tilfredsstilles:

• Der er brugerrepræsentation

• Der er praksisrepræsentation.

Dette vil være væsentlige forbedringer i forhold til den

nuværende situation.

Styringsmål og ideer til det videre arbejde.

Styringsredskabet er i første omgang TripleAim. Det vil

sige, at indsatser, der igangsættes både skal kunne

påvise/sandsynliggøre reel effekt på de rent kliniske

parametre, på patientoplevelse af sammenhæng og

økonomisk effekt.

Om eksperimenterne tackles som investering i fremtidige

besparelser eller som en omkostningsfri omlægning af

indsatsen er ikke så væsentligt. Det væsentlige er, at der

skal påvises positiv effekt på alle tre parametre i et samlet

forløb og en samlet økonomi. Effekten bør ikke primært

opgøres i ’total’ eller behandlinger, men hellere i ændrede

præstationer. Parterne skal dog være villige til at løbe en

risiko og igangsætte indsatser, som man ikke

nødvendigvis har evidens for. De skal evalueres. Parterne

skal på samme måde være villige til at lukke indsatser,

der ikke er rentable/effektfulde på alle parametre.

Udfordring: Det samlede sundhedsbillede og

monitorering af behandlingseffekt kan for nuværende ikke

afdækkes for kommunerne! Derfor opfordres til at

fastlægge indikatorer til måling af kommunerne, herunder

i hjemmet. Der er kommet et væld af mulige applikationer

(remote biosensing) samt systemer til opsamling af data

herfra, som muliggør denne opgave i kommunerne.

iPhone app’s og remote sensing, som kommunerne – og

almen praksis - opfordres til at tage i anvendelse med

henblik på at kunne overvåge sin population effektivt.

Patienterne bør på samme måde opfordres til løbende at

tage vare på egen sygdom og overholdelse af egen

behandlingsplan. Her skal der iværksættes en væsentlig

sundhedspædagogisk indsats

Behovet for tilgængelighed af information

Vi forudsætter, at der udvikles et system, hvor de

væsentlige indikatorer i de valgte patientgrupper kan

gøres tilgængelige mellem de centrale parter: almen

praksis, kommune og hospital.

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

Hierakisk indplacering i eksisterende organisation kan

være en væsentlig udfordring. Dette gælder både

organisatorisk i forhold til samarbejde mellem

kommuner/region/almen praksis men også i forhold til

forskningsaspektet. Hvem skal gennemføre de besluttede

effektmålinger – både økonomisk og effekter på de

sundhedsmæssige parametre?

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

Der vil være store fordele i at skabe nye relationer – også

rent kulturelt, hvor den blotte erkendelse af ”de andres

eksistens” og eventuelt fokuserede ophold på tværs af

sektorer (eller i uddannelsessammenhæng). Opgaven

forudsætter, at aktører kommer på fokuseret ophold hos

de andre parter.

Det forhold, at der i dette projekt bliver lagt op til, at

repræsentanter fra driften hos parterne mødes vil i sig

selv give mulighed for en fælles for kulturel identitet.

9


Eksempel1: Sammenhængende forløb med

udgangspunkt i almen praksis for patienter med

demens og somatisk sygdom

Fokus

Samstemte og effektive behandlingsforløb for borgere med demens kombineret med anden, somatisk sygdom. Der

fokuseres på patientmassen i en gruppe almen praksis med flere ydere i én klynge.

Effekt

• Reduktion af komplikationer for borgerne

• Reduktion af samlede sundhedsomkostninger forbundet med patientgruppen

• Optimal håndtering af demens herunder maksimal inddragelse af pårørende

• Tidlig opdagelse og behandling af anden sygdom

• Gruppering af borgere i patientgrupper og veldefinerede forløb til de pågældende i et samspil med de

relevante aktører (pårørende, hjemmepleje, sociale myndigheder, hospital, fysioterapi m.v.)

• Følgeforskning med henblik på effektstudier og formidling af virksomme fremgangsmåder

Indsatser

• 3-5 fleryder praksis i en klynge, som tilsammen har det ønskede antal borgere inden for

målgruppen

• Ca. 1.000 borgere med behandlings- og omsorgskrævende demens, som har eller kan forventes at

få andre, behandlingskrævende somatiske sygdomme inden for projektperioden

• Varighed 12 måneder

• Aktører: de involverede praksis, hospitalsenhed, de berørte kommuners hjemmepleje og

socialsektorer, andre relevante sundhedsaktører

• Følgeforskning udføres af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland inden for en

bevilling fra Task Force

• Finansiering: projektbevilling fra Task Force på kr. suppleret med egen-finansiering fra de

medvirkende sundhedsaktører

• Projektledelse: De deltagende sundhedsaktører udpeger projektleder af deres midte alternativt

uafhængig projektleder

10


Projekt2: Individuel behandlingsplan på tværs

af sektorer og specialer med udgangspunkt i

multisygdom

Opsummering

Der skal eksperimenteres med individuelle

behandlingsplaner for multisyge koordineret af den

praktiserende læge. Planen bygger på eksisterende

evidens. Hvor behandlingen kan falde ind i eksisterende

standarder og forløbsprogrammer bruges disse.

Løsningsideen

Der eksperimenteres med individuelle behandlingsplaner

for multisyge koordineret af den praktiserende læge.

Planen bygger på eksisterende evidens. Hvor

behandlingen kan falde ind i eksisterende standarder og

forløbsprogrammer bruges disse.

Hensigten er, at dobbeltindlæggelser, fordi specialister

kun kan håndtere en del af lidelsen, reduceres væsentligt.

En koordinator må derfor trække relevant ekspertise ind.

Denne koordinator vil som udgangspunkt være den

praktiserende læge – eventuelt støttet af en kommunal

organisation. Der skal være adgang til relevante

specialister på hospitalet.

Gruppen vurderer ikke, at der bør etableres deciderede

klinikker for multisyge. Det er derimod nødvendigt, at en

generalist (praktiserende læge) kan udarbejde relevante

planer med støtte fra relevante specialiser fra hospital og

kommune, når det er nødvendigt. Såfremt lægen har

behov for at konferere med specialiser ansigt til ansigt

kan der etableres konference mellem patient, læge,

kommune og specialist(er) via videokonference.

Skridt i projektet:

• Identifikations og visitationsredskab til at finde

multisyge og få iværksat relevant håndtering. In-

og eksklusionskriterier for multisyge patienter.

Erfaringer fra Norge og Silkeborgs klinik for

Multisyge bør trækkes ind her.

• Planen påbegyndes ved første kontakt til

praktiserende læge. Planen udarbejdes under

individuel samtale med patient og pårørende,

hvor planen lægges i fællesskab.

• Planen sammensættes med udgangspunkt i

patientens samlede sygdomsbillede, behov og

ressourcer – ud fra en palet af elementer, aktører,

indsatser.

Elementer i projektet

• Fælles information. Vidensudveksling mellem

dem der er involveret i behandlingsplanen.

Planen er dynamisk og ændres undervejs. Det

omfatter også hvem der skal informeres.

Udvikling af fælles værktøj.

• Entydigt behandlingsansvar, som kan skifte

undervejs.

• Rollebeskrivelser og uddannelse i at udfylde

rollen. Kendskab til hvad andre i systemet laver.

• Telemedicin – adgang til at konferere med

speciallæge. Der skal skabes relationer imellem

de relevante aktører.

• Udgående indsatser/”udlægninger”, hvor

multisyge behandles i eget hjem. Særligt borgere

med en psykiatrisk lidelse kan have fordel af at

være i eget hjem

• Hjemmeplejen/rehabilitering og psykiatrien er

centrale aktører

• Arbejdsmarkedsindsatser i samarbejde mellem

praktiserende læge og kommunens

rehabiliteringsindsats.

Forventede effektmål

Potentiale

• Højere patientoplevet kvalitet.

• Bedre faglig kvalitet

• Bedre helbredstilstand i population

• Mulighed for bedre økonomi.

11


Projekt2: Individuel behandlingsplan på tværs

af sektorer og specialer med udgangspunkt i

multisygdom

Potentialerne opnås ved brugerinddragelse. Samspillet

mellem patient, pårørende og fagfolk. Vurdering af

patientens hele tilstand og iværksættelse af

helhedsindsats. Rigtig behandling fra start giver

besparelser.

Effekter

• Patienten får et samlet forløb, hvor hver enkelt

aktør ved, hvilket ansvar vedkommende har, og

hvor indsatserne er koordinerede med ét mål -

forbedring/helbredelse af den/de tilstande

patienten har

• En helhedsorienteret indsats skaber bedre faglig

kvalitet

• Mere effektivt koordinerede forløb

• Økonomi: Incitamenter koblet til forløb, evt.

incitamenter koblet til kvalitet, selvvurderet

helbred, funktionsniveau, egenomsorg,

medicinforbrug

Udfordring:Tværsektorielle, individuelle planer laves ikke

i dag. Det er nødvendigt, specielt for komplicerede

multisyge forløb. Tænk erfaringerne fra Silkeborg ind i

forløbet!

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

• Entydigt behandlingsansvar (i praksis, kommune

eller på hospital), som kan skifte i forskellige faser

i et forløb (samle kompetencer, som går på tværs

af specialer og sektorer). Planen skal adressere

dette.

• Tværfaglige og tværsektorielle møder. Dette kun

når informationsudveksling ikke er nok. Det vil

være en stor udfordring at samle fagfolk, specielt

hvis de er fordelt på flere hospitaler.

• Der skal nedsættes en tværgående gruppe med

repræsentation af relevante specialer, kommune,

praktiserende læge(r) o.a.

• Gruppen kan mødes løbende (1 gang månedligt)

og drøfte særligt komplekse forløb

• Administrativt set-up bag dette eksperiment er

endnu ikke afklaret

• Kan praktiserende læge konferere med

specialiser, når det vurderes nødvendigt? Hvad

skal svartiden herfor være?

• Hvordan honoreres almen praksis for at

udarbejde planen? Eller er det en del af deres

eksisterende forpligtelser?

• Faggrænser. Kan vejen ind til sygehuset nogle

gange være gennem kommunal sygeplejerske?

• Samarbejdsområde: geografisk tilstrækkeligt lille

til at det nære samarbejde opstår, men stort nok

til at kunne have specialister.

Det kunne give mening, at projektet laves i hele regionen

og ikke blot én kommune, bl.a. pga. samarbejde med

flere specialiserede hospitaler. Samme aftaler med alle

kommuner i regionen? Det kunne også gøres i en klynge.

Alternativt centreret om et antal praktiserende lægers

patienter.

Behovet for tilgængelighed af information

• IT- der understøtter deling af viden på tværs

• Telemedicin (videokonference)

• Planen tilgængelig for alle, inkl. Patienten

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

Jura

• Overordnet ramme: Forpligtende forløb

indskrives i sundhedsaftalerne

• Mere konkret juridisk binding/forpligtelse: Fx

individuel ret for multisyge til at få en individuel

plan inden for fagligt relevant tidshorisont

Økonomi

• Incitament til at holde patienter raske/mindst

muligt behov for specialiseret behandling

• Incitamenter koblet til kvalitet, herunder også

patientoplevet, funktionsniveau osv..(Eller koblet

til forløb? Til kommunen? Til praksis?)

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

• Opbygge fælles forståelse”/ ”kultur”: kendskab

skaber tillid.

• Fx gennem

virksomhedsbesøg/dialogmøder/audit

• Fælles møderækker (tværfaglige møder i

opstarten?)

Andre væsentlige forudsætninger

• Planen tager udgangspunkt i patientens

individuelle behov

• Fælles It

Udfordring der hvor kompleksitet i sygdomsbilledet gør,

at standarder ikke findes.

12


Eksempel2: Individuel behandlingsplan på tværs

af sektorer og specialer med udgangspunkt i

multisygdom

Projektidé

Med udgangspunkt i et af de allerede udarbejdede forløbsprogrammer på kronikerområdet udarbejdes en

standardplan for multisygdom – eks. diabetes og alle tilstødende komplikationer.

Med udgangspunkt heri udarbejder praktiserende læge i samarbejde med den enkelte patient og specialister en

individuel plan, der tager udgangspunkt i det komplette sygdomsbillede.

Effekt

• Reduktion af komplikationer for borgerne

• Reduktion af samlede sundhedsomkostninger forbundet med patientgruppen

• Forbedret håndtering multisygdom

• Tidlig opdagelse og behandling af tilstødende sygdomme

• Gruppering af borgere i patientgrupper og veldefinerede forløb til de pågældende i et samspil med de

relevante aktører (pårørende, hjemmepleje, sociale myndigheder, hospital, fysioterapi m.v.)

• Følgeforskning med henblik på effektstudier og formidling af virksomme fremgangsmåder

Indsatser

• I samarbejde med såvel praktiserende læger som speciallæger udarbejdes standardforløb for den målgruppe

man lægger ud med

• Alle praksis i en kommune – eller klynge iværksætter forsøget i samarbejde med det lokale hospital

• Varighed 12 måneder

• Aktører: de involverede praksis, Hospitalsenhed, de berørte kommuners hjemmepleje og socialsektorer,

andre relevante sundhedsaktører

• Følgeforskning udføres af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland inden for en bevilling fra

Task Force

• Finansiering: projektbevilling fra Task Force på kr. suppleret med egen-finansiering fra de medvirkende

sundhedsaktører i størrelsesorden

• Projektledelse: De deltagende sundhedsaktører udpeger (uafhængig) projektleder – eventuelt finansieret af

midler fra Task Force

13


Projekt3: Forebyggelses- og

behandlingskonsortium med fælles bestyrelse og

finansiering

Opsummering

Regionen og kommunerne etablerer en fælles bestyrelse

(regionsdirektion, kommunaldirektion, hospitalsdirektion,

almen praksis) samt en fælles økonomisk pulje.

Bestyrelsen skal beslutte hvordan midlerne skal bruges

på tværs af hospitaler, almen praksis og kommunens

initiativer. 50% af de sparede midler geninvesteres mens

resten fordeles blandt interessenterne .

Løsningsideen

Regionen og kommunerne etablerer en fælles bestyrelse

(regionsdirektion, kommunaldirektion, hospitalsdirektion,

almen praksis) samt en fælles økonomisk pulje. Den

økonomiske pulje består af midler fra regionen, som nu

bruges på hospitalet og i almen praksis, samt af de

midler kommunen afsætter til initiativer på det

pågældende område. 50% af besparelserne bliver i

puljen til nye initativer, mens de øvrige 50% gives tilbage

til regionen og kommunerne i det forhold de har indbetalt

penge. Hvis almen praksis er med i projektet kunne

overskudsdelingen også omfatte dem.

Puljen skal dække behandlingsindsatsen på et afgrænset

og konkret område. Dette område kan være et

sygdomsområde, et geografisk område eller potentielt et

plejeområde. Det valgte område skal bestemmes af

bestyrelsen.

F. eks.:

• Forebyggelse i kommunen eller på sygehuset

• Behandlingsinitiativer i kommunen, på hospitaler

og i almen praksis

• Fælles forløbsplaner (multisygdom…)

• Patienter med ryg- og muskel-/skeletlidelse

• Misbrugsbehandling

• Diabetes

Mange initiativer – herunder udarbejdelse af fagligt

velfunderede forløbsplaner for KOL, diabetes, AKS,

muskel-/skeletlidelser o.a. – er udarbejdet. Det vil være

helt oplagt at tage fat heri!

En administrativ bestyrelse (regionsdirektion,

kommunaldirektion, hospitalsdirektion, almen praksis)

skal beslutte hvordan midlerne skal bruges på tværs af

hospitaler, almen praksis og kommunens initiativer.

Bestyrelsens beslutninger skal baseres på et

beslutningsgrundlag med faglig rådgivning om de mest

omkostningseffektive behandlingsindsatser. Bestyrelsen

skal have tilknyttet et fagligt rådgivningspanel, som

kommer med beslutningsoplæg – rådgivningspanelet

skal være tværsektorielt og tværfagligt sammensat.

Konkrete handlinger

Regionen opgør det faktiske forbrug af midler for

den valgte afgrænsede gruppe til

hospitalsbehandling og eventuelt behandling ved

almen praksis. Disse midler (eller en betydelig

andel) lægges ind i den fælles pulje.

Kommunerne identificerer på samme måde de

midler, der anvendes til den pågældende

konkrete patientgruppe, og disse midler gives på

samme måde til puljen.

• Der etableres en bestyrelse med bred

repræsentation af regionens direktion, berørte

hospitalsdirektioner, almen praksis og de berørte

kommunale direktioner. Der skal konstitueres en

handlingskraftig bestyrelse.

• Bestyrelsen skal etablere principper for

udvælgelse af den grænsede gruppe, principper

for fordelingen af midlerne på tværs af sektorer,

principper for beslutninger. Fordelingen af

midlerne skal følge LEON principperne og

baseres på evidens om omkostningseffektive

behandlingsindsatser. Bestyrelsen skal på

14


Projekt3: Forebyggelses- og

behandlingskonsortium med fælles bestyrelse og

finansiering

forhånd blive enige om en fælles vision for deres

fælles indsats.

• Visionen skal være afgørende for udvælgelse af

området samt for etableringen af principper for

forebyggelses- og behandlingsindsatser. Ud fra

denne vision skal der skitseres en række

principper på forhånd, så der skabes

incitamenter til sammenhæng og LEON. Der skal

være stærke incitamenter til forebyggelse, men

der skal også sikres incitamenter til at gruppen

får den rette behandling, når indlæggelser og

ambulante ikke kan forhindres.

• Bestyrelsen skal ikke kun bruge økonomiske

incitamenter til at sikre opfyldelsen af

målsætningerne. Der skal også arbejde med

konkrete retningslinjer, fælles målsætninger,

fælles kvalitetsmålinger, fælles

ledelsesinformationer osv.

Udvælgelsen af det konkrete område skal følge

nedenstående principper:

Regionen og kommunerne har en reel mulighed

for at lave indsatser som kan reducere forbrug,

herunder at forhindre uhensigtsmæssige

indlæggelser og ambulante besøg.

• Området skal kunne afgrænses relativt entydigt.

Det vil formodentligt være en afgrænset

patientgruppe inden for et bestemt

sygdomsområde, som også både belaster de

regionale og de kommunale tilbud.

• Området skal have stor betydning for patientens

oplevelse af sammenhæng.

• Der skal være tilgængelige data om kvalitet og

aktivitet. Det må meget gerne være på et

område, hvor der eksempelvis er NIP data, så der

systematisk kan følges op på kvalitet.

Forventede effektmål

• At give fælles incitamenter til bedre planlægning,

forebyggelse, koordination og behandling. Hvis

regionen kan reducere ressourceforbruget

effektivt i samarbejde med kommunen, så kan de

samlede udgifter sænkes.

• At sikre indførelsen af hensigtsmæssige

forebyggelses- og behandlingsløsninger, som

sikrer bedst mulig patientoplevelse,

fagprofessionel kvalitet og ressourceudnyttelse.

• Mest mulig sundhed for pengene.

Mål

• At udfordre den nuværende indretning af den

kommunale medfinansiering. Kommunerne skal

have et incitament til at forebygge, der hvor det

giver mening.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

• Der etableres en bestyrelse, der følger op på

området. Styregruppen er forankret i den øverste

ledelse i de respektive involverede sektorer. Der

er store behov for en ledelsesmæssig styrke i

forhold til at udstikke de konkrete målsætninger

og skabes den rette fælles infrastruktur

• Der må meget gerne være repræsentation af

patientforeninger for det udvalgte område i den

fælles bestyrelse.

• Der skal etableres et fagligt råd. Det faglige råd

skal være tværsektorielt og tværfagligt

sammensat. Der må meget gerne være

repræsentation af faglige ekspertiser uden for

regionen og de involverede kommuner. Rådet

skal lave analyser på opdrag af bestyrelsen.

• Der skal skabes enighed om fælles vision,

målsætninger, fælles infrastruktur, fælles

informationer

• Der skal være enighed om det udvalgte område,

hvor der etableres en pulje

• Der skal være en fælles proces for udpegning af

det konkrete område

• Der skal udarbejdes analyser for udvælgelse af

målgruppe

• Der skal være fælles data for aktivitet på hospital,

almen praksis og meget gerne for kommunalt

forbrug.

• Der skal løbende udarbejdes analyser for

udvælgelse af konkrete initiativer, og disse skal

bygge på evidens og økonomiske beregninger

• Der skal laves en fælles team af nuværende

ledere på udførende afdelinger på tværs de

udførende niveauer i alle de involverede

organisationer. Teamet skal mødes om de

konkrete udformninger og koordination af

initiativer. Teamet kan også give input til

bestyrelsen med nye forebyggelses- og

behandlingsinitiativer. Teamet af udførende ledere

skal høres ved hvert nyt initiativ inden bestyrelsen

træffer beslutninger.

• Selve organisationen er en slags projekt/matrix

struktur, hvor en fælles organisering går på tværs

15


Projekt3: Forebyggelses- og

behandlingskonsortium med fælles bestyrelse og

finansiering

af de eksisterende regionale og kommunale

organiseringer.

Behovet for tilgængelighed af information

• Tæt opfølgning på aktiviteten hos alle de berørte

parter

• Klare principper for opfølgning på forbrug og

økonomi

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

• Bestyrelse skal fra starten sikre at puljen kan

evalueres i forhold

til det samlede

ressourceforbrug,

således at værdien

af fælles indsatser i

form af besparelsen

kan dokumenteres.

50% af

besparelserne bliver

i puljen til nye

initativer, mens de

øvrige 50% gives

tilbage til regionen

og kommunerne i

det forhold de har

indbetalt penge.

• Der skal etableres

et sæt af

økonomiske

incitamenter, som

understøtter

visionen. Designet

af de økonomiske

incitamenter skal

bygge på, hvad der er konkrete mål, men skal i

det omfang det er muligt bygge på allerede

etablerede afregningsordninger hos de

involverede parter. Det er vigtigt at

incitamenterne bygges op efter de konkrete mål,

så alle de involverede parter har incitament til at

følge visionerne. Bestyrelsen skal gøres det klart,

at de økonomiske incitamenter kan medføre, at

den samlede økonomi fordeles anderledes end

hvad de forskellige parter lægger ind i puljen. Det

bør bestyrelsen på forhånd tage stilling til!

• Den nuværende medfinansieringsmodel for

kommunerne – og det bliver udfordret med denne

løsning.

• Er det nødvendigt med en frikommune ordning

på dette område?

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

• Forståelse af formålet med forsøget.

• Enighed om opfølgning, hyppighed af opfølgning

og mulighederne for korrektion undervejs i

implementeringen.

• Etablering af tillid til dialog i mellem

parterne og de samme værdier. Tilliden skal både

skabes på ledelsesniveau og på de udførende

led.

• Der skal være en stærk fælles

ledelse på tværs af region,

hospitalsdirektioner og kommune.

Meget gerne med almen praksis med

stærkt mandat (såfremt de er

omfattet). Det er vigtigt at

repræsentanter fra både

hospitalsdirektionerne og regionerne er

med, så det sikrer implementeringen.

Andre væsentlige forudsætninger

Almen praksis skal eventuelt

indtænkes. Det kunne være ved, at de

praktiserende læger også får

incitamenter til at sænke/øge

aktiviteten på det udvalgte område.

Eventuelt ved forløbstakster for det

konkrete område – á la hvad der blev

lavet på diabetesområdet. Taksten kan

eventuelt også differentieres ved

indlæggelsesrater, så der gives en

højere forløbstakst til praktiserende

læger, hvis patienter har få indlæggelser på hospitaler.

Det skal overvejes om der skal laves repræsentation af

patienter. Der kan etableres et patientråd, som skal høres

ved alle nye initiativer. Patientrådet skal udpeges af

patientforening(er), samt patienter udpeget af hospitaler

og kommuner. Patienten er den eneste som oplever hele

forløbet, og på den måde kan de bidrage med ideer til

koordination på tværs. Patientperspektivet skal også

repræsenteres ved undersøgelser af patienternes

oplevelser. Der skal være en løbende dokumentation af

patienternes oplevelse af sammenhæng, inddragelse etc.

Patienter kan eventuelt inddrages i det faglige

rådsgivningspanel. Både regioner og kommuner har i dag

16


Projekt3: Forebyggelses- og

behandlingskonsortium med fælles bestyrelse og

finansiering

patientråd og ældre/handicapråd. Disse kunne eventuelt

aktiveres.

Mulige inspirationskilder

• Der kan eventuelt hentes inspiration fra den

økonomiske opbygning af Primary Care Trusts i

England. Der er sket en ændring hen imod det

tidligere fundholding GP system. Der vil være

visse ligheder i UK med hvad der foreslås her

• Det arbejde, der er lavet af regionernes

kronikerafdelinger giver god ballast til fagligt

velbeskrevne tværsektorielle forløb, hvor både

kommuner, praksis, og relevante specialer er

blevet inddraget

• Mckinsey&Company har lavet et pilotprojekt i

Nordvest London på diabetesområdet med

særdeles positive effekter på

(gen)indlæggelsesraten. Her peger man i vidt

omfang på de samme afgørende faktorer for

integration af behandlingsforløb, som de ovenfor

foreslåede. Økonomien og overskudsdelingen til

projektet i London hentes i vidt omfang efter

samme princip, som det, der foreslås i projektet

”Forebyggelses- og Behandlingskonsortium med

fælles bestyrelse og finansiering”.

17


Eksempel3: Konsortium med fælles bestyrelse og

finansiering

Projektidé

En klynge etablerer en fælles bestyrelse og fælles pulje. Bestyrelsen har ansvaret for midlerne i puljen, der anvendes i

fællesskab til en nærmere afgrænset indsats. Det kan være en fælles koordineret indsats på psykiatriområdet,

diabetes, KOL etc. Puljen består af de midler, der i dag anvendes på hospitalet, i kommunen og i almen praksis.

Midlerne fordeles efter hvor den største effekt er. Dvs. alle midler, som bestyrelsen har til rådighed er eksisterende

midler i systemet – ikke nytilførte.

Effekt

• Skabelse af incitamenter til bedre planlægning, forebyggelse, koordination og behandling

• Indførelse af hensigtsmæssige forebyggelses- og behandlingsløsninger ved at udfordre de eksisterende

finansieringsprincipper på sundhedsområdet

• Reduktion af komplikationer for borgerne

• Reduktion af samlede sundhedsomkostninger forbundet med patientgruppen

• Følgeforskning

Indsatser

• Etablering af bestyrelse med repræsentation at topledere (politikere?) fra sektorerne

• Etablering af faglig følgegruppe (fælles team), der kan understøtte den fælles bestyrelse. Kunne bestå af

repræsentanter fra lokalområdet og fra økonomigruppen (sundhedsaftalerregi)

• Aktører: de involverede praksis, Hospitalsenhed, de berørte kommuner

• Ansættelse af (uafhængig) projektleder, der har ansvaret for projektet og ikke nogen af de involverede parter

• Følgeforskning udføres af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland inden for en bevilling fra

Task Force.

• Finansiering: projektbevilling fra Task Force på kr. suppleret med egen-finansiering fra de medvirkende

sundhedsaktører.

18


Projekt4: Tre eksperimenter med nye

samspilsformer for det offentliges bidrag til

borgernes sundhed og trivsel

Opsummering

Organisering af samarbejde er væsentligt for en positiv

effekt af projekter og relationer generelt. Projektet

fokuserer på organiseringen af samarbejdsstrukturen som

den centrale uafhængige variabel. Målgruppen holdes

stabil på tværs af eksperimenterne. Herefter vil man

kunne måle effekten af forskellige organiseringsformer på

målgruppen.

Løsningsideen.

Den grundlæggende ide med eksperimentet, er at teste

forskellige tværsektorielle organiseringer på

sundhedsområdet. Organisering af samarbejde er

væsentligt for en positiv effekt af et hvert projekt.

Camp2012 opfordrer til, at den centrale variabel i

undersøgelsesdesignet er organiseringen af

samarbejdsstrukturen, mens målgruppen holdes stabil på

tværs af eksperimenterne. Herefter vil man kunne måle

effekten af forskellige organiseringsformer på

målgruppen.

Organisationsformerne er – i stigende orden efter

integrationsgrad:

1. Meningsfulde mødefora for fælles udredning og

planlægning af forløb

2. Fælles mål, strategier og ekstern branding af

samarbejdet overfor brugere og omverden

3. Fælles ledelse, organisation og økonomi

Centralt står, at organiseringerne bygges op om

tværsektorielle teamstrukturer og at målgruppen for

eksperimenterne skal være borgere, der trækker

væsentlige ressourcer på både hospitaler, i kommuner og

hos praktiserende læger. De består af en betydelig del af

psykiatriske patienter. Vi understreger, at det alene er

denne elektive gruppe, mens de akutte patienter og de

simple enkeltstående forløb ikke underlægges

eksperimentet. Vi skønner det ikke frugtbart hverken

fagligt eller økonomisk at ændre den nuværende praksis

her.

Årsagen til at grupen har valgt at fokusere på den nævnte

fællesgruppe er, at systemet i dag anvender store

ressourcer uhensigtsmæssigt på dette område. De

ønskede forbedringer i livskvalitet opnås ikke i

tilstrækkeligt omfang selv om meget store ressourcer

anvendes. Gruppen vurderer, at investeringer i bedre

udredning og håndtering af komplekse forløb vil give stort

afkast i borgernes oplevelse, økonomi og faglig kvalitet.

Udredning

Forløb

Forløb

Forløb

Forløb

Effekt

Figur 1 Procesmodel for sundhedsfremme (eks. akutte funktioner)

Udredningen skal gøres helhedsorienteret. Deltagerne i

denne skal være den diagnostiske kapacitet, både

somatisk og psykiatrisk, samt den sociale sektor.

Initiativtager til udredning vil typisk være egen læge.

Forløbene skal af de samspillende parter disponeres,

koordineres og indrettes efter borgerens behov i det

omfang, det er muligt ved bedre planlægning af

ressourcedisponeringen.

Figur 2: Længerevarende eller permanente forløb

(multisyge/multikroniske forløb)

I mange tilfælde kan relationen mellem borgeren og det

offentlige i denne del af befolkningen ikke ses som

gennemførelse af ”handlingsplaner” eller forløb. Der vil for

store grupper være tale om en længerevarende eller

endda permanent tilstand, hvor det offentliges bidrag

mere kan ses som en fortsat proces, hvor behov,

udredning, behandlingsforløb og effekt heraf afdækker

nye behov for udredning i en spiralbevægelse gennem en

årrække, se figur 2.

Det gør dog bestemt ikke samspilsbehovet mindre,

snarere tværtimod. Det understreger behovet for, at

systemet har antennerne ude og evner at opfange

signaler om ændrede behov, som med investeringer i tide

19


Projekt4: Tre eksperimenter med nye

samspilsformer for det offentliges bidrag til

borgernes sundhed og trivsel

kan reducere nødvendigheden af dyrere foranstaltninger

og tilbud på sigt. Derved øges livskvalitet og ressourcer

spares i det samlede forløb.

På baggrund af ovenstående foreslås følgende

eksperiment for håndtering af den valgte gruppe:

Forudsætningen i alle eksperimenterne er:

• Den praktiserende læge foretager visitation.

• Når borgeren er visiteret som

behandlingskrævende under et tværsektorielt

tilbud iværksættes et koordineret forløb, der

supporteres af et tværsektorielt team. Det er

denne teamstruktur, der er målet for

eksperimenterne i dette projekt

• Den praktiserende læge varetager rollen som

forløbskoordinator både ift. kommune og region.

Den praktiserende læge kan når det er

nødvendigt aktivere en teamstruktur for

udredning, behandling og koordinering. Lægen

skal have mulighed for at øge sin støttefunktion i

form af en kronikersygeplejerske.

• Der dannes ad hoc eller permanente

teamstrukturer ift. de relevante grupper, hvor de

implicerede afdelinger og funktioner i kommune

og i region indgår. Teamet skal have løbende

supervision mhp. stor selvstændighed og løsning

af konflikter.

• En af områdets praktiserende læger får en rolle

som praksiskoordinator eller praksiskonsulent for

de involverede patienter i forhold til

ledelsesniveauerne i kommune og hospitaler.

Ideen er, at borgernes behov søges løst via integreret

samspil mellem parterne, der kontinuerligt kan levere de

nødvendige ydelser, når en given patient måtte have

behov for det. De adskilte handle- og forløbsplaner

nedlægges hermed.

Teamstrukturen i de nye borgerorienterede forløb kan ske

i tre grader af intensitet:

• Meningsfulde (ad hoc) mødefora for fælles

udredning og planlægning af forløb

• Der arbejdes intensivt med fælles mål, strategier

og ekstern branding af samarbejdet overfor

brugere og omverden

• Fælles ledelse, organisation og økonomi

I alle tre varianter kan anvendes virtuelle samspilsformer

og inspireret af Kaiser Permanente og danske erfaringer

eventuelt nærhed i bygninger eller et fælles hus, som

eksempelvis klinik for multisygdom i Silkeborg. Det er

vigtigt at et eventuelt fælles hus alene etableres for den

kerne, hvor det er uomtvisteligt bedst at have en samling.

Det kan kaldes ”Kernehuset”. Der vil altid være behov for

at spille sammen med partnere udenfor det fysiske hus

hos pårørende, specialister, private leverandører, udlejere,

hospitalsafdelinger mm.

Det foreslås, at der laves forsøg med alle tre forskellige

samspilsmodeller.

Det ikke er sikkert, at model 3 er en mere ambitiøs og

virkningsfuld strategi end model 2 med fælles mål og

branding eller 1 med samtale og samarbejde. Mange små

forbedringer, som opnås gennem modtagelse af

inspirationer udefra og erfaringer, som formidles til andre,

kan være mindst lige så effektfuldt. Jf. nedenfor om

tilgængelighed af information.

Behovet for tilgængelighed af information

Megen information og viden kan hentes fra allerede

eksisterende praksis i regionen og andre regioner. Der

laves en følgegruppe af praktikere og forskere for de tre

eksperimenter, som løbende informeres og som kan

20


Projekt4: Tre eksperimenter med nye

samspilsformer for det offentliges bidrag til

borgernes sundhed og trivsel

bidrage til udvikling og til spredning af nye løsninger.

Følgegruppens forskere kan bidrage med viden, som kan

anvendes i eksperimentet og med forskning, som kan

anvendes i de videre beslutninger.

Forventede effektmål

• Formålet med eksperimenterne er at opnå bedre

og mere sammenhængende forløb til gavn for

borgernes oplevelse og livskvalitet samt

behandlingens kvalitet og den offentlige økonomi.

• Målet med projektet er, at afgøre hvilke former for

organisering, der bedst understøtter komplekse

forløb på tværs af kommune, hospital og almen

praksis.

Midlerne hertil er:

• Hurtig diagnostisk afklaring

• Fælles handleplanlægning

• Gennemførelse af effektive samordnede forløb

• Støtte til ’længst muligt i eget hjem/liv’ og mest

muligt ved egne kræfter

• Reduktion af unødig genindlæggelse.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

Eksperimenterne skal forankres i et fælles forum mellem

region og kommune. Det kunne være Task Force eller

Sundhedskoordinationsudvalget.

Den organisatoriske og ledelsesmæssige løsning skal

sikre, at de nævnte samspil skabes. Der findes allerede i

dag forskellige modeller og løsninger på dele af de

nævnte områder.

I flæng kan nævnes Bispebjerg Hospitals udrednings- og

planlægningsmøder med deltagelse af berørte afdelinger

og kommunal sygeplejerske, nogle kommuners

inddragelse af den praktiserende læge som

patientrepræsentant i udredning og planlægning,

etablering af Psykiatriens hus og klinikken for multisyge i

Silkeborg. Der er også erfaringer med opsøgende og

tværgående teams ift. enkelte af de svære fælles

målgrupper.

Uanset valg af organisatorisk og ledelsesmæssig model

er visse krav fælles:

• Ledelsesformen netværksledelse bør udvikles og

fremmes

• Dialog mellem forskellige institutioner, afdelinger,

fagprofessioner og mellem ledere og

medarbejdere kan bidrage til at skabe en fælles

udfordring, fælles identitet i ”projekt borgerens

livskvalitet” eller ”PLUS” som eksperimenterne

kunne kaldes.

• De forskellige nye digitale kommunikations- og

informationsredskaber skal tages kraftfuldt i

anvendelse, inkl. fælles journaler, telemedicin og

Skype-kommunikation, når personligt møde ikke

er rimeligt ressourcemæssigt.

• Økonomiske incitamenter bør fremme eller i hvert

fald ikke modvirke det fælles samspil i

eksperimenterne

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

Der etableres økonomiske incitamenter eller ikke-straf for

at indgå i de tværgående teams. Der skal afsættes midler

til forøgelse af støttefunktioner til praktiserende lægers

(forløbsydelse samt kronikersygeplejersker). Endvidere

skal afsættes midler til månedlig supervision/coaching af

teams.

Behandlingsansvaret ved beslutninger i teamet bør

aftales og i modellen med fælles ledelse og økonomi skal

det fastlægges juridisk. Det er formentlig muligt at aftale

mellem kommune og region evt. med brug af

udfordringsretten hvis der er lovmæssige barrierer.

Hvor praktiserende læge indgår i en fælles ledelse og

økonomi kræves både en privatretlig aftale mellem region

og læge i eksperimentperioden (§2).

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

Der er inden projektstart brug for at synliggøre og

massere systemernes evne til at sætte borgerne i

centrum og forstå betydningen af de andre faggruppers

domæner. Det kunne være at samle alle de vilde

udfordringer, som en praktiserende læge har i form af

multisyge patienter og invitere kommunen og regionens

specialister til en slags fælles ”audit”.

Også dialogen i teams omkring den enkelte udfordres af

de forskellige professioner, afdelingers og institutioners

forskellige domæner og derfor er foreslået at der stilles en

coach til rådighed med henblik på at styrke

teamarbejdets kvalitet.

21


Eksempel4: Eksperiment med forskellige

samarbejdsformer på tværs af sektorer

Projektidé

At teste, hvordan man bedst muligt samarbejder på tværs af sektorer for at få optimal effekt af

sundhedsindsatsen. Eksperimenterne gennemføres på relationen mellem hhv. praktiserende læger,

hospitalslæger og kommunalt ansatte.

Følgende samarbejdsrelationer afprøves:

1. Meningsfulde mødefora for fælles udredning og planlægning af forløb

2. Fælles mål, strategier og ekstern branding af samarbejdet

3. Fælles ledelse organisering og økonomi

Effekt

• Indblik i hvilken type organisering, der har størst effekt på den leverede ydelse (levering af komplekse ydelser

til borgerne)

• Resultaterne vil danne skole for den fremtidige organisering af samarbejdet mellem region og kommuner –

herunder udarbejdelse af sundhedsaftaler

Indsatser

• Projektet gennemføres i tre klynger, men med fælles projektleder. Dette projekt kan eventuelt gennemføres i

kobling med andre projekter – eks. Projekt3.

• Afholdelse af fælles audit på praktiserende lægers udfordringer med tværsektorielle forløb for multisyge

• Projektet forankres i et fælles forum mellem region og kommuner (Task Force/

Sundhedskoordinationsudvalget)

• Aktører: de involverede praksis, Hospitalsenhed, de berørte kommuner

• Følgeforskning udføres af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland inden for en bevilling fra

Task Force.

• Finansiering: projektbevilling fra Task Force suppleret med egenfinansiering fra de medvirkende

sundhedsaktører.

22


Projekt5: Forebyggende, tværsektorielle og

tværfaglige teams

Opsummering

Der kan opnås en bedre og bredere funderet

forebyggelsesindsats, hvis der oprettes tværfaglige teams

på tværs af sektorerne.

Tanken med de tværsektorielle teams er, at de kan rykke

tidligt ud med henblik på at opfange ”risikopersoner” og

derved forebygge indlæggelser og forværring af potentielt

farlige tilstande.

Løsningsideen

Det er ikke nok med sundhedskampagner.

Forebyggelsesindsatsen skal forankres i nærhed og

faglighed, og borgerne skal opleve at sundhedsvæsnet

faktisk også interesserer sig for sunde mennesker. Der

kan opnås en bedre og bredere funderet

forebyggelsesindsats, hvis der oprettes tværfaglige teams

på tværs af sektorerne.

Tanken med de tværsektorielle teams er, at de kan rykke

tidligt ud med henblik på at opfange ”risikopersoner” og

derved forebygge indlæggelser og forværring af potentielt

farlige tilstande.

Forventede effektmål

Den demografiske udvikling og de mange

livsstilsbetingede sygdomme kræver øget fokus på den

forebyggende indsats af flere årsager.

Sundhedstilbuddene i de forskellige sektorer ligger inde

med hver sin type viden og hver sine handlemuligheder.

Det skal kunne betale sig at holde folk raske. Det

forventede effektmål er at nedbringe det relative antal af

syge og behandlingskrævende.

Udgående teams er velkendt og bruges blandt andet i

Viborg Kommune med stor succes. Teams er ikke

tværsektorielle men tværfaglige. Man kan eventuelt lade

sig inspirere af dette.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

• Tværgående ledelse af proaktive teams.

• Nødvendig deltagen fra mange aktører.

• Formalisering af samarbejdet.

Behovet for tilgængelighed af information

• Afdækning af hvilke forebyggende indsatser der

bedst egner sig til en tværfaglig proaktiv indsats.

• Hvem sidder inde med den mest egnede viden

og praksiserfaring? Og hvordan bringes de i spil.

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

• Det er nødvendigt med en omfordeling af midler.

Effekten af den forebyggende indsats skal

underbygges og forstærkes i takt med succesen.

• Det skal sandsynliggøres, at indsatsen står mål

med de udgifter, der er forbundet med at

anvende højt specialiserede ressourcer på at

indgå i tværfaglige forebyggende teams.

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

Screening, sundhedssamtaler, indkaldelse til

blodprøvekontrol etc. er et indgreb i den formodede

raske borgers liv, og vil derfor møde en varieret

modstand. Jo enklere indgrebet bliver i borgerens liv des

lettere er det at få borgeren til at samarbejde. Der er

forskel på om man kan få taget en blodprøve i det lokale

supermarked, eller om man skal ringe og aftale tid hos

lægen. Samt eventuelt aftale tid hos lægen for opfølgning

af resultatet.

Er borgeren blevet undersøgt, er der ingen omkostninger

for borgeren i at et tværfagligt specialist team analyserer

borgerens data. Eller hvis datasystemet automatisk

omregner tallene til at borgeren befinder sig i en

risikogruppe som det tværfaglige team arbejder

forebyggende med.

23


Projekt6: Maksimal fælles data

Opsummering

Adgang til relevante data er helt centralt i de fleste

behandlinger, men der eksisterer ikke en fælles database

som går på tværs af de datasystemer, der er i brug

forskellige steder i sundhedsvæsnet i dag. Data skal

kunne følge patienten, og ikke blokeres af systemgrænser.

Løsningsideen

Data er både tal og målinger, men også formulerede

beskrivelser fra fagpersoner. Forståelse af fælles data

kræver også en fælles forståelsesramme. Fælles data

skal formateres på en måde således, at den er klar,

forståelig og let tilgængelig og systematisk. Fælles

information er ikke nødvendigvis lig med fælles

forståelse.

Automatiseret dataanalyse kan også supplere

anvendelsen af data. Det vil kunne supplere

behandlingen. Og det vil i nogen grad kunne mindske

UTH. I andre sammenhænge vil det kunne give ny indsigt

om sammenhænge, og det vil i høj grad kunne gøres til

genstand for forskning.

Der skal laves en afklaring af hvilke data de

ledelsesmæssige niveauer og de udførende niveauer har

behov for. Der skal ske en målretning af dataudvælgelse,

som er specifik rette mod de forskellige niveauer.

Drømmescenariet for en diabetiker kunne være en

indopereret insulinpumpe, som udover at docere perfekt,

også kommunikerer med sundhedsvæsnet, således at

den optimale behandling konstant opdateres. Data kunne

opsamles via pumpen selv, via vægten etc. En simplerere

(?) løsning kunne være at den indopererede hofte selv

kunne give besked via sms til patienten, når legeringen

var ved at være slidt. Dermed kunne man nøjes med en

mindre operation frem for en total udskiftning af hoften,

når den går i stykker.

Forventede effektmål

• Bedre materiale til udredning og behandling af

patienten

• Bredere materiale til analyse og evaluering

• Undgå dobbeltarbejde ved at forholde sig til

eksisterende data.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

Udvidelse og udvikling af dataudvekslingen/datadelingen.

Hvem er ansvarlig for at reagere på forandringer i data?

Konstant overvågning af alle diabetikere er en udfordring.

Der eksisterer sådanne løsninger (eks. Tunstall Health)

Der etableres en fælles IT struktur for samling af data,

hvor rettigheder er afklaret. Det er ikke ensretning af data

fra de enkelte systemer, men en struktur for fælles

opsamling af data. Der skal være én part som skal påtage

sig etableringen af data.

Behovet for tilgængelighed af information

Hvem producerer data, og i hvilke systemer? Systemet

skal bygge på allerede eksisterende data fra hospitaler,

almen praksis og kommunerne. Udgangspunktet skal

være opbygning af samordning af disse. Systemet kan på

sigt blive udbygget med nye målinger

Hvem skal have adgang til data, og hvilken form skal data

have? Der skal gives samtykke fra patienten for deling af

data. Data skal i første omgang videregives i den form

som det har i den oprindelige indtastningskilde. På sigt

kan det overvejes om datafangstmoduler kan laves fælles

udtræk fra de fælles data.

Der skal etableres regler for hvem der reagerer på

informationer fra patienten. Dette kræver afklaring af

hvem der har det primære ansvar for patienten. Dette kan

eventuelt gøres ved at kliniske retningslinjer specificere,

hvornår patienten skal varetages i almen praksis og på

hospitalerne.

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

• Afklaring af hvem der har adgang/login til hvilke

data.

• Hvem ejer systemerne og hvem betaler?

• Logfiler som giver borgeren mulighed for at se

hvem der tilgår personlige data.

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

• Uddannelse i informationssystemet.

• Bredere læserskare til data, hvilket nok kræver

mere ensartethed, formalisering og forklaring

Andre væsentlige forudsætninger

Anvendelsen af borgerens data kan anonymiseres, men i

nogle tilfælde vil borgeren måske gerne kontaktes, hvis

uforudsete personers adgang til data kan hjælpe

borgeren med behandlingen.

24


Projekt7: En fælles sundhedsaftale

(psykiatri+somatik) og inspiration fra

patientsikkert sygehus.

Opsummering

Udvikling af sundhedsaftalen således at der ikke skelnes

mellem psykiatri og somatik. Det kan iværksættes i næste

udgave af sundhedsaftalen (2014-2017)

Når de nye sundhedsaftaler skal udarbejdes frem mod

2015 kunne det endvidere være en ide, at gentænke dem

med inspiration fra pakkerne fra patientsikkert sygehus.

Ideen er, at hver pakke under patientsikkert sygehus

beskriver best practice i forhold til et afgrænset område.

Kunne et samme gøres for sundhedsaftalerne?

Løsningsideen

Udvikling af sundhedsaftalen således at der ikke skelnes

mellem psykiatri og somatik. Det kan iværksættes i næste

udgave af sundhedsaftalen (2014-2017)

Mange patienter med psykiatriske lidelser har

multisygdom, dvs. de har brug for at disse områder

samtænkes og samhandles mere. Patienterne med

multisygdom inkluderer såvel psykiatri som somatik og

de oplever til fulde at et sundhedsvæsen, der er

fragmenteret, diskontinuert, svært at tilgå, inefficient,

usikkert osv. Der er meget at vinde ved at samle de to

sundhedsaftaler.

Når de nye sundhedsaftaler skal udarbejdes frem mod

2015 kunne det endvidere være en ide, at gentænke dem

med inspiration fra pakkerne fra patientsikkert sygehus.

Ideen er, at hver pakke under patientsikkert sygehus

beskriver best practice i forhold til et afgrænset område.

I hver pakke findes en gennemgang af den

videnskabelige litteratur, der ligger til grund for pakkens

elementer. En række eksterne faglige konsulenter har

rådgivet omkring den videnskabelige gennemgang og

fastlæggelse af elementerne. De faglige konsulenter er

udpeget af læge- og sygeplejevidenskabelige selskaber

inden for de pågældende specialer.

I nogle pakker (fx tryksårspakken) er pakkens elementer

rettet direkte mod den enkelte patients pleje og

behandling, mens elementerne i andre pakker retter sig

mod tilrettelæggelse og gennemførsel af processer i

organisationen (fx Mobilt akutsystem).

Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle

elementer i en pakke tilbydes patienter den optimale

behandling og pleje.

Det kunne være en ide, at arbejde på samme måde med

sundhedsaftalerne.

Forventede effektmål

Effekten vil være, at parterne vil skulle mødes på tværs af

skellet psykiatri og somatik. Det vil være fordelagtigt, at

samtænke områderne og derved ophæve det opfattede

skel mellem dem. Det vil også betyde, at psykiatriske

lidelser vil begynde at blive opfattet som en hver anden

diagnose.

De praktiserende lægers engagement i området vil også

kunne højnes.

Ved anvendelse af principperne fra patientsikkert

sygehus vil der kunne bringes en række klinisk/faglige

elementer ind i sundhedsaftalen. Det kunne sikre bedre

sammenhæng på tværs.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

Ledelsesmæssigt er områderne (somatik og psykiatri)

adskilt i både region og kommuner. Det vil derfor være

nødvendigt, at gentænke bestykningen af klyngernes

mødefora for at opnå fuld effekt at samtænkningen de i

dag to aftalekomplekser.

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

Der er væsentlige kulturelle forskelle i hvordan psykiatri

og somatik tænker/agerer både i kommuner og på

hospitalssiden.

25


Projekt8: Brugeraktivering – ’fra patient til

borger’

Opsummering

Sygdomsbilledet er under forandring, og patientens eget

engagement i egen sygdom er en faktor, som i stigende

grad skal benyttes til at behandle eller til at forebygge

sygdomme.

Patientrollen skal forandres og borgerne/patienterne skal

gøres aktive og de skal informeres. Vigtigheden af

dialogen skal i fokus.

Løsningsideen

Sygdomsbilledet er under forandring, og patientens eget

engagement i egen sygdom er en faktor som i stigende

grad skal benyttes til at behandle eller til at forebygge

sygdomme. Der er flere borgere med en eller flere

kroniske sygdomme. Der er borgere, som har behov for

livsstilsbehandling. Patientrollen skal forandres og

borgerne/patienterne skal gøres aktive og de skal

informeres. Vigtigheden af dialogen skal i fokus.

Forventede effektmål

• Bedre behandlingsresultater

• Bedre patientoplevelser

• Engagement fra kroniker, og herigennem større

livsstilsforandringspotentiale. Fx også

Egenmonitorering og telemedicin, og heraf bedre

og billigere behandling.

Indledende afdækning

Hvilke forskellige kulturer er der?

Hvordan kunne man organisere det?:

• Bikva-model (brugerinddragelse i

kvalitetsudvikling)

• Brugerpanel.

• Dialogmøder.

• Afprøve forskellige metoder lokalt med patienten,

frivillige sammen med fagfolk.

• Cases med konkrete beskrivelser. Hvor gik det

galt. Reflekterende teams. Hvad kan løsninger

være.

• Inddrage i overgange, hvor det ofte går galt.

• Eksempler hvor det gik rigtig godt. Hvorfor gik

det godt.

Tænk borgere hele vejen rundt:

Inviter borgerne til indvielse af center eller lignende.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

Det er svært at samarbejde, og at skulle samarbejde med

hele den brede befolkning stiller store krav til

kommunikationen.

Det er også svært at se det hele menneske når man er

specialist i fx øjensygdomme. Det er svært at

tilrettelægge en behandling som går på tværs af

afdelinger og sektorer.

Det er svært at anvende patientens viden og erfaringer.

Relevante aktører:

• Sundhedsbrugerråd.

• Brugerråd på hospitaler og sociale institutioner

• Videnscenter for Brugerinddragelse i

Sundhedsvæsenet (ViBIS)

Behovet for tilgængelighed af information

Borgeren skal have adgang til at tilgå nødvendige

informationer, og adgang til at afgive informationer til

systemet.

Andre væsentlige forudsætninger

En mindre gruppe patienter falder uden for, idet de ikke

har resurser nok til at være aktiv deltagende i egen

sygdom.

26


Projekt 9: Fælles målformulering/branding

Opsummering

Branding (corporate): Et logo, “+” (det røde kors) der

rummer det hele indenfor sundhedsydelser på et givet

niveau. Dvs. at region og kommuner (det nære/hele

sundhedsvæsen) brandes under et fælles logo

Løsningsideen

Branding (corporate): One-stop shopping er en klar

gevinst for brugeren, der ikke skal være i tvivl om

indgangsstedet, og at det hele findes derinde. Et logo,

“+” (det røde kors) der rummer det hele indenfor

sundhedsydelser på et givet niveau.

Brugeren (patienten) er ikke spor interesseret i forskelle

mellem tilbud fra kommune/region/praksis osv.

Brugeren vil gerne ’købe’ et strømlinet produkt, der lever

op til forventningerne, eksempel: iPhone eller Mac

produkt.

Det, der kan være den uomtvistelige fordel, set indefra, er

at produktlevereandørens ledelse kan anvende dette ikon

til at leve op til et sæt forventninger/ydelser og kvalitet.

Herved kan et fokus tydeliggøres, en kultur indarbejdes

og alle kan se det fælles mål. Alle vil forsøge at gøre

deres bedste for at leve op til det: produktet. Herunder

stolthed i at deltage i levering af dette flotte produkt;

sundhedsydelsen. For så vidt handler det om

forventningsafstemning mellem yder og bruger.

Dette kan tydeliggøres ved en række ikoner; herunder

Swissair, Apple osv.

Patienten skal ikke belemres med detaljer medmindre de

ønsker det, de skal ha’ noget der virker.

Et andet eksempel er forskelle i patienters oplevelser

mellem privathospitaler/offentlige ydelser (hhv. 68% vs. <

40% meget tilfredse). Forskellen mellem den private klinik

og det offentlige er, bl.a. at patienten i det private oplever

et samlet forløb i en setting mens de i det offentlige i

højere grad oplever et fragmenteret indtryk af flere

forskellige parter etc. På flere punkter er disse

patientmaterialer ikke helt sammenlignelige, men pointen

består.

Som medarbejder, set indefra, er det også meget

tilfredsstillende at yde en behandling, som PATIENTEN er

tilfreds med! Det er faktisk en del af lønnen i sig selv, at

være stolt!

Et andet eksempel på forskellen i adfærd i privat og

offentligt regi observeret på den samme overlæge: På

Privathospitalet er lægen: Relationel, lyttende,

opmærksom, hjælpsom etc. I det offentlige er samme

overlæge: Flygtig, ligeglad, ikke kontaktsøgende osv.

Uanset hvad der motiverede overlægen, så kan ikonet,

det éntydige mål, den entydige adfærd være en af de

bærende parametre.

Et tilsvarende eksempel må kunne findes, set med patient

øjne, i Kaiser Permanente.

Et forsøg kunne stilles op, måles på patienttilfredshed:

• Sundhedsvæsenet tænker sig gennem fælles

branding som et hele. Det kunne eksempelvis

være ved, at man anvender et ensartet logo

uanset hvilken organisation man måtte agere fra.

Dette er et skridt hen mod at begynde at tænke

systemet som en helhed og ikke som fragmenter.

• Gennem en fælles bestyrelse kan man

påbegynde arbejdet med først at brande sig.

Dette kan lede videre mod stærkere og stærkere

integration og fælles målformulering.

Forventede effektmål

Faglig afklaring blandt personalet og en mere entydig og

meningsfuld vision for et samlet – ikke fragmenteret -

sundhedsvæsen. Det er en væsentlig motiverende faktor

for personalet og et godt signal overfor borgerne.

27


Projekt 9: Fælles målformulering/branding

Det kan også medvirke til at reducere og afgøre tvister,

knaster og implementere en ny kultur.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

• Der skal etableres en fælles ledelse og

governancestruktur. Eller kan dette overkommes

på anden vis? Research&Development, strategisk

udvikling.

• Kræver stor vilje fra øverste ledelse

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

• Kræver ikke stor særskilt økonomi.

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

• Væsentlige – er man villige til at underlægge sig

et fælles brand? Det er stor kulturelle barrierer.

28


Projekt10: Lync som fælles teknologiplatform

Opsummering

Løsningen går ud på at anvende videokommunikation

som bindemiddel mellem aktørerne på sundhedsområdet.

Videokommunikationen med patienterne vil kunne

forbedre samtaler, ligesom videosamtalerne kan optages,

så borgeren kan genhøre/-se samtalen - eventuelt

sammen med en pårørende. Det kliniske personale kan

også videresende et interview til andre klinikere. I andre

situationer kan man få brug for at invitere en trediepart

med til samtalen/mødet, og er personen tilgængelig kan

han let inviteres ind i videokonferencen i fx nogle få

minutter.

Baggrund

På neurologiområdet er man på tværs af regionen i gang

med at realisere en ny apopleksiplan. I den sammenhæng

har alle aktørerne et stort behov for at kommunikere. Der

er væsentlig forskel på kommunikationsformerne: SMS,

e-mail, chat, telefon, video. Lync er navnet på en

softwarepakke fra Microsoft, der kan integrere flere

kommunikationsformer og samtidig gøre

videokommunikation tilgængelig på en enkel måde,

herunder også videokonferencer. Alt sammen på tværs af

en række tekniske platforme. Dvs. de forskellige aktører

kan let komme i kontakt med hinanden og udveksle data

på trods af, at man opererer med forskelligt udstyr,

forskellige styresystemer og i et vist omfang forskelligt

programmel.

Løsningsideen

Løsningen går ud på at anvende videokommunikation

som bindemiddel mellem aktørerne på neurologiområdet.

Der foregår netop nu en omlægning af området, og

samarbejdet er nyt og bredt. Det går på tværs af sektorer

og patientgruppen er uforberedt på deres nye tilstand og

behandlingssystemet efter hjerneskaden. De kognitivt

skadede har i høj grad behov for sammenhæng og

enkelhed.

Videokommunikationen med patienterne vil også kunne

forbedre samtaler, ligesom videosamtalerne kan optages,

så at borgeren kan genhøre/-se samtalen - eventuelt

sammen med en pårørende. Det kliniske personale kan

også videresende et interview til andre klinikere. I andre

situationer kan man få brug for at invitere en trediepart

med til samtalen/mødet, og er personen tilgængelig kan

han let inviteres ind i videokonferencen i fx nogle få

minutter.

I nogle sammenhænge vil Lync kunne afløse den skriftlige

kommunikation. Apopleksiramte kan have fået forringet

deres kommunikationsevne og muligvis også deres evne

til at transportere sig fysisk rundt i systemet. Samtidig vil

video kunne supplere det talte ord der hvor man ellers

forsøger sig med telefonsamtaler. Endelig så kan Lync

også benyttes som en traditionel telefon.

Videokommunikation mellem kliniker og kommune m. Fl.,

kan også bringe dialogen og samarbejdet tættere. En

række mødeaktiviteter vil kunne erstattes med

videomøder, som kræver mindre tid og derved er lettere

at planlægge

Forventede effektmål

Målet er en styrkelse af samarbejdet mellem parterne på

neurologiområdet, samt en oplevelse af et mere

sammenhængende forløb for patienten, selv om der er en

geografisk spredning af aktørerne.

Identifikation af behovet

Start med at identificere behovet for patienten. Behovet i

relationen mellem patient og behandler. Hvilke

problemområder og hvordan systemet kan understøtte

dette.

Potentiale for bedre inddragelse, sammenhæng og faglig

kvalitet hvis projektet tager udgangspunkt i patientens

behov og situation.

Ikke kun kliniske effekter, men også hvad betyder det for

patienten at kommunikere på en anden måde, at få

teknikken ind i hjemmet. For pårørende. For

hjemmeplejen.

Hvad betyder det når patienten har flere sygdomme og

kun den ene reguleres i dette projekt. Integrering af

forskellige løsninger.

29


Projekt10: Lync som fælles teknologiplatform

Effekt ved at behandlingen kan tilpasses til patientens

dagligdag. Complience kan være bedre end hvis medicin

og vejledning gives på hospitalet.

Ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger

for gennemførelse

Der er behov for at Styregruppen for Neurologiområdet

finder en overensstemmelse mellem indsats og effekt i

forhold til at kaste sig ud i anvendelsen af

videokommunikation.

Projektet antager formentlig en størrelse så Stratetisk IT i

relation til RegionMidtjyllands indsats, skal ind og vurdere

omkostningerne og barriererne for implementering af

teknologien.

Der er mange aktører fra forskellige sektorer, og det er en

udfordring at gøre Lync systemet tilgængeligt for alle.

Men det er måske ikke nødvendigt at alle involverede

oprettes som individuelle Lync brugere. Nogle er måske

bare tilknyttet apopleksi-behandlingen.

Der er forskellighed mellem de kommunale aktører, så det

er omfangsrigt.

Fagpersonalet skal stadig afse tid, selvom det foregår

elektronisk.

Behovet for tilgængelighed af information

Der skal udarbejdes en oversigt over det nye

organisatoriske omfang. Hospitaler, kommuner,

praktiserende læger, konsulenter, rehabilitering …

Der skal udarbejdes en eller flere mulige tekniske

løsningsbeskrivelser. Omfanget af involverede personer

kan nødvendiggøre en afgrænsning af personel der

oprettes i systemet.

Økonomisk/juridiske forudsætninger for

gennemførelse

Brugen af Lync kan i nogle situationer muligvis kræve

samtykke fra patienten side. Det kan fx være gældende

hvis videosamtalerne optages. Patienten skal i dette

tilfælde tage stilling til hvem der må få adgang til

optagelserne og om de fx efter endt behandling skal

slettes.

Der er udgifter til forundersøgelse, hardwareanskaffelse,

software licenser, installering/montering og uddannelse.

De eksisterende videokonferencesystemer kan indgå i

systemet, men der er mange, der i praksis ikke har

adgang dertil. Det vil endvidere være praktisk, hvis

systemet er lige ved hånden, fx i form af en bærbar

computer med indbygget webcam. Til de meget mobile

kan en iPhone eller iPad anvendes til Lync, dog uden

video.

Kulturelle og mentale udfordringer/forudsætninger for

gennemførelse

Der er ikke tradition for at benytte videokonferencer i

patientbehandlingen. Og for nogle vil

videokommunikationen i begyndelsen nok forekomme

unødvendigt og forstyrrende, idet det involverer

anvendelse af teknologi og ”ny” kommunikationsform.

På den anden side så er det tværsektorielle samarbejde

inden for neourologiområdet under omlægning hvorfor

der lige nu er et forandringsvindue. Desuden vil den nye

organisering som også har stor geografisk spredning,

have brug for at man får styrket samarbejdet.

Efterhånden er videokommunikation så udbredt fx via

Skype at de fleste ved hvad det er, og den tekniske side

er også ret poleret og vil kun give få nedbrud.

Lync indeholder endelig muligheden for at angive i hvilket

omfang (ikke til stede … i møde … online …) man netop

nu er kontaktbar. Det er en gennemgribende forandring i

arbejdsdagen hvis man konstant skal angive/opdatere sin

tilgængelighedsstatus. Især for personalet som ikke

sidder ved en PC, eller for personale som har meget

skiftende tilgængelighedsstatus i løbet af en arbejdsdag.

Så i hvilket omgang den funktion kan implementeres og

smidiggøre kontakten er uklart. Nogle af de personer som

i dag altid vælger at besvare et telefonopkald vil måske

kunne drage nytte af at kunne angive, eller få hjælp til at

angive, at man ikke er kontaktbar for samtaler i et givent

tidsrum. Det vil kunne give arbejdsro, men det vil også

kræve en indsats.

Andre væsentlige forudsætninger

For at kunne få etableret en videoforbindelse af rimelig

kvalitet til borgeren i eget hjem, skal borgeren have en

højhastigheds internetforbindelse. Der er mange

husstande i RM, der ikke har adgang til højhastigheds

internet. Nogle videokonsultationer vil således måske

kunne gennemføres fra et lokalt sundhedshus, eller hos

den praktiserende læge.

Borgeren skal have en computer med et webcam

tilsluttet.

Skal videokommunikationen fx bruges til at demonstrere

fysisk niveau, eller lave decideret fysiske øvelser under

vejledning, kan der hos nogle borgere opstå et problem

hvis computeren står på et lille kontor uden albuerum.

30