Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

2. Hvilke idrætsfaciliteter er
i fokus?
Dette kapitel har til hensigt at skabe en ramme og et fundament
for de efterfølgende kapitlers beskrivelse og analyse af
de organisatoriske og driftsmæssige forhold i idrætsfaciliteterne.
Indledningsvis indkredses og afgrænses begrebet
”idrætsfaciliteter”, her introduceres nogle kategoriseringer,
som kan hjælpe til at ”holde styr på idrætsfaciliteterne” i resten
af skriftet. Og selvom det er behæftet med usikkerhed,
præsenteres en statistisk oversigt, som giver et billede af antallet
af idrætsfaciliteter i de respektive kategorier.
Derefter følger en ultrakort beskrivelse af ”den danske model”,
her præsenteres de væsentligste aktører og de overordnede
økonomiske strukturer i det idrætsbillede, som idrætsfaciliteterne
indgår i.
I kapitlets afslutning gives et kort rids af idrætsfaciliteternes
kulturhistorie. I denne fortælling ligger nemlig de helt centrale
kim til at forstå, hvorfor idrætsfaciliteterne organiseres,
styres og drives, som de gør. Det kulturhistoriske rids bliver
således en indledning til de efterfølgende kapitler, hvor der
sættes fokus på de organisatoriske og driftsmæssige forhold.
2.1 ”Afgrænsningens begrænsning”
Idræt er blevet et betydeligt samfundsmæssigt fænomen,
som anvendes og integreres i mange og meget forskellige
sammenhænge. Traditionelt er idrætten i Danmark blevet
opfattet som et kulturpolitisk fænomen, der på samme tid
var afhængig af og producerede frivillighed, medborgerskab
samt social og kulturel kapital. 21 Idræt er også sat i sammenhæng
med sundhed og velfærd og legitimeret med færre sygdomme
og flere mennesker i trivsel. De kulturpolitiske og
sundhedspolitiske dagsordener er fortsat dominerende indenfor
idrætsverdenen, men idrætten er samtidig ”spændt
for endnu flere vogne”. Idræt er en stærk faktor i uddannelses-
og læringsmæssige sammenhænge, hvilket bliver tydeligt,
når der etableres idrætsuddannelser, når idræt indplaceres
i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
som særligt trækplaster og drivkraft eller når børnehaver og
SFO’er certificeres som idrætsinstitutioner. Idræt er blevet en
del af oplevelsesøkonomien, 22 hvilket bliver tydeligt, når der
afvikles store events og fokuseres på tilskuernes oplevelse,
og når der sælges livsstilsrejer, livsstil og wellness. Idræt er
blevet en kommerciel driver og en markedsplads, hvor der er
penge at hente gennem salg af tøj, udstyr, oplevelser og aktiviteter.
Og idræt er for mange danskere en spændende ar-
10 Organisation og drift
bejdsplads, spørg blot professionelle udøvere, trænere, konsulenter,
ledere, lærere, sundhedsfolk og mange andre…
Idræt er således ikke længere ”bare” en frivillig aktivitet, som
virker befordrende på den almene helse og sammenhængskraft.
Idræt er på en og samme tid blevet en levevej for mange
mennesker, et politisk udstillingsvindue, en markedsplads,
en læringsarena, en sundhedsproducerende maskine, en livsstilsgenererende
aktivitet og meget mere til. Idrætten er
med andre ord ikke længere en entydig størrelse, som kan
defineres og tiltales konkret. Idræt er i dag en sektor med rigtig
mange aktører, mange forskellige interesser, mange forskellige
værdier og mange forskellige ansigter. 23
Erkendelsen og forståelsen af idræt som en sektor med mange
facetter er afgørende og nødvendig for at forstå og beskrive
udviklingen og virkeligheden i idrætsfaciliteterne. De rå
mursten og idrætsfaciliteternes udformning fortæller tydeligt
en historie om idrætsaktiviteternes udvikling, men det er
i tankestrukturer, kulturer og værdiorientering, at mange andre
ændringer skal aflæses. Det er med andre ord i idrætsfaciliteternes
målformulering, værdigrundlag, organisering, ledelse
og økonomiske hovedposter, at de nye interesser, orienteringer
og tankegange skal aflæses.
Hermed er vi fremme ved afgrænsningens begrænsning! Der
vil være aktører, som føler sig hjemme i idrætssektoren, men
som ikke er omtalt i dette skrift. Det kan være kommercielle
fitnesscentre, feriecentre og campingpladser med udbyggede
idrætsfaciliteter eller skoler, frie skoler og uddannelsesinstitutioner
med opdaterede idrætsfaciliteter.
Forståelsen af idræt som en sektor fører til en grundlæggende
erkendelse af, at idrætten ikke alene er konkurrenceramt på
idrætsbanen. Også udenfor sidelinjerne er der et konkurrenceforhold,
og de traditionelle idrætsfaciliteter har på ingen måde
monopol på hverken udøveres, foreningers, skolers eller andres
gunst. Idrætsfaciliteterne er konkurrenceramt og må derfor
bevidst eller ubevidst formulere en overlevelsesstrategi. Der er
risiko for, at traditionelle idrætsfaciliteter ikke overlever og går
til grunde. Det er en ny erkendelse og fører til dette skrifts helt
centrale omdrejningspunkt: Der er et markant behov for at fokusere
på organisering og drift i de traditionelle idrætsfaciliteter.
Disse udfordres og presses af nye aktører og interesser,
hvorfor det store behov for transformation findes her.