løsnet nr. 35

losnet.dk

løsnet nr. 35

LØS NET

Medlemsblad for

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj

Landsforeningen for ØkoSamfund

Februar 2003 nr. 35

Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August

Bundmøde og Borgerløn

Konfliktløsning i Auroville, 2. del


LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i

Landsforeningen for ØkoSamfund, der

er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i

byer og på land, samt alle der arbejder

for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:

Februar, maj, september og december.

Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler

udtrykker ikke nødvendigvis foreningens

holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til

kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:

Sekretariatet

Omslagsbilleder:

Forside: Udsnit af krystallisationsbillede

af moden gulerod. Venligst

udlånt af Biodynamisk

Forskningsforening, Hertha.

Bagside: Hertha´s genopbyggede

bofællesskab. Foto: Troels Dilling-

Hansen

Layout og DTP: Sekretariatet

Special-Trykkeriet Viborg a/s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet,

arkiveret som tekst- eller

word-fil eller som e-mail til:

los@pip.dknet.dk

Deadline for nr. 36 er 15. april 2003

Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020 Fax: 87546021

E-mail: los@pip.dknet.dk

Hjemmeside: www.løs.com eller

www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2003 støttet

af Gaia Villages og Hypotekbankens

Tips og Lottomidler. Desuden er der

ydet støtte fra Landdistriktspuljen til

realisering af en ny bog om økosamfund

i Danmark

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 73

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

Enkeltperson: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:

100 kr.

Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts

1993 og blandt medlemmerne er

følgende:

Bofællesskaber mv.:

A70, Toustrup Mark, Sporup

Andelsforeningen Baungården, Vejle

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj

Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder

Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg

Det ny samfund, Thy

Fjordvang, Snedsted i Thy

Meilgaard Slot, Glesborg

Gaia Villages, Holte

Hallingebjerg, Valsømagle

Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, Blommenslyst

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg

Købmandsgården, Brovst

Munksøgård, Roskilde

Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Hurup

Ottrupgård, Skørping

Snabegaard, Vrads

Svanholm, Skibby

Sættedammen, Hillerød

Tornsbjerggård, Hundslund

Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved

Tranehøj, Snertinge

Udgården, Lading

Vaarst Vestervang, Vaarst

Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under

etablering:

Boform2000, Silkeborg

Boligforeningen Vedaparken, Slangerup

Bornholms Miljø- og Energikontor

Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg

Den Selvforsynende Landsby, Fyn

Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg

Foreningen for Økologisk Bebyggelse

af Teglmosegrunden, Albertslund

Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg

Hari Krisna Samfundet, Mørkøv

NABU - Norske Arkitekters Landsforbund

Nybyggerne, København

Nyt Forum, Christiania

S.E.L.V, Gjern

Vester Gror, København V

Økologiske Igangsættere, Nørrebro

Østvendsyssels Energi- og

Miljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:

Anlægsgruppen Permakultur, APK,

København

Båring Højskole

Den Grønne Genbrugshal, Christiania

Den Økologiske Have, Odder

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro

Fornyet Energi, Stenlille

Gaia Technologies A/S, København Ø

Græsrodsgården, Eskebjerg

Kilian Water, Vrads

Landbrugsskolen for skabelse af et

ideelt samfund, Harndrup

Merkur, Den almennyttige

Andelskasse, Ålborg

Roskilde Tekniske Skole

Råd og Dåd Butikken, Brovst

Tørring-Uldum kommune

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l d

3 Leder

Af Troels Dilling-Hansen

4 Økolandsbyens rolle i en ny verdens

orden

Af Rolf Jackson

8 Det rene liv

Af Veronica Medin Mortensen

10 Borgerløn og frizoner

Af Rune Engelbrecht Larsen

13 Om Bundmødet på Christiania

Af Britta Lillesøe

14 Årsberetning

Af Susanna Maxen

18 Invitation til årsmøde i LØS

Af Sekretariatet

20 Står vi overfor et globalt strålings

holocaust?

Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi

22 Earth Sharing

Af Troels Dilling-Hansen

26 Lev og Lær - Velkommen til fremtiden

Af Insa, Ditlev og Troels

27 At leve i Auroville, 2. del

Af Marti Mueller

30 GEN-Europe News

34 Annoncer

35 Kalender


Leder

Af Troels Dilling-Hansen

Nogle påstår, at vi har fået de ledere,

som vi fortjener, hvilket jeg ikke vil

benægte. Blot reflektere lidt over

tingenes tilstand, over led, ledere

og............. tilgivelse.

Tænk at vores egen og de fleste europæiske

landes regeringer, på trods af

deres befolkninger, vil gå i krig mod Irak.

Endda en altomfattende luft- og landkrig,

hvor mange soldater og civile må miste

livet, hvor naturen og miljøet vil lide

mindst lige så meget, men dermed jo også

os selv.

Tænk at vores reflexive tanke ikke er

nået længere end til dom og execution.

Denne dom som er bundet til noget-fornoget-strategien.

Den dom, som Iraks

leder også selv benytter og forstår. Og endelig

den dom, vi selv i fremtiden vil blive

dømt efter. Og denne sidste dom er én, vi

efter en krig vil blive forfulgt af i meget

lang tid overalt i verden - som vestlige

mennesker.

Tænk hvis det var den vestlige verdens

lande, der som Irak skulle stå til offentlig

globalt regnskab for vore handlinger,

have vore hemmelige samtaler og militæranlæg

vendt og drejet, blive nødt til

at lade vore befolkninger lide pga. embargoer

og handelsboykot. Jeg siger

dermed ikke, at Irak er uskyldig i tingenes

tilstand.

Dybt nede i os selv mærker vi smerten

over at vi er fanget midt i den krigsskueplads,

midt i den form for domsafsigelse,

i afmagt. Og det er kun godt, at mange af

os kan mærke denne smerte - vores menneskelighed.

Som Jes Bertelsen klart

udtrykker i flere bøger: Når du skælder ud

eller slår et andet menneske, har du

allerede såret eller slået dig selv - din

egen energi.

Vi er altså på top ministerplan ved at

iværksætte en kollektiv afstraffelse af

flere folk på jorden - og dermed af os selv.

Den globale landsby betyder net- op, at

vores gerninger overalt på denne klode

ikke kan skjules, men nødvendigvis bevidst

eller ubevidst vil blive hevet frem i lyset

til offentlig global beskuelse.

Jeg påstår derfor: Det er ikke Osama

Bin Laden, der terroriserer verden, men os

selv. Det er ikke Osamas skyld, at de to

tårne væltede ned over hele den vestlige

LØSNET Februar 2003

verden. Det er vort eget be- gyndende

selvmord, som er trådt i karakter, som vil

lære os noget om årsag og virkning og ultimativt

lære os noget om livet og dødenog

om kærligheden.

Derfor er vores eneste vej ud af hele

denne misere - det sværeste overhovedet

- at vise barmhjertelighed, tilgivelse og

tillid. ”Men hvordan” vil nogen måske

spørge. Hvordan kan vi tilgive og vise

medfølelse med mordere (også inde i os

selv)?

Jeg tror, vi kan, ved at erkende at vi

selv er årsag til lidelsen. Når vi dybt i os

selv mærker smerten ved overhovedet at

tænke krig mod et andet folk, mod et andet

menneske, fordi det er os selv vi slår.

Da vil vi forandre verden. Og det vil gå

stærkt, lige så stærkt som den teknologiske

revolution.

Meget kan siges om Tyskland og

Frankrigs intentioner i disse dage, at

deres vidnesbyrd er udtryk for deres egne

krigsinteresser og andre interesser på

Iraks side, men trods det, er det modigt i

en verden som vores, at turde gå imod

strømmen - at turde gå imod magten og

tøsedrenge-syndromet og i stedet vise

tålmodighed og eftertænksomhed.

Tænk hvis denne tålmodighed kunne

blive suppleret med samtale, med

forståelse for hinandens problemer, evt.

opsumering/erkendelse af eget synderegister.

Tænk hvis denne forståelse kunne

blive et afsæt for ægte dialog, udveksling

af tanker, meninger og kultur, så udviklingen

og udvekslingen kunne pustes

frem på tilgivelsens vinger.

Tænk hvis verdens rigeste lande ville

bruge deres rigdom, både tankemæssigt

og økonomisk, til at hjælpe mennesker i

nød, overdænge verdens fattigste med

vores overskud både i handelsaftaler og

kulturelt - i stedet for en militær aktion -

i stedet for mistillid i tale og tanke. I

stedet tro og handle det bedste frem i andre.

Den reflexoriske tanke ender i tilgivelse

og grænseløs kærlighed, fordi det

simpelthen er den eneste løsning. Uanset

hvem der gør hvad ved hvem, er

kærlighed og lys løsningen, fordi netop

dét giver nuet og fremtiden håb, mening

og indsigt.

Modsat er det også dét, som alle kombatanter

har brug for - en uendelig kilde

af lys og medfølelse for at overkomme den

voldsomme mur af mistillidsfølelser som

de har blæst op mod hinanden - med venners

hjælp - med militærets hjælp - med

mediernes hjælp - med vores hjælp - Så

Bush, Blair, Rasmussen og Saddam - fred

være med jer - vi ønsker jer lys og

kærlighed - vi ønsker at I skal gøre godt

imod hin-anden - gøre det mod hinanden,

som I ønsker andre skal gøre mod jer.

Året er begyndt med denne store udfordring

for os alle og for verdens ledere.

Lad os møde den med åbne øjne og med

åbne hjerter.

I LØS møder vi året med en række af andre

spændende udfordringer. Vi har

årsmøde i Hjortshøj fra den 25.-27. april,

hvor vi håber at kunne præsentere vores

nye bog og vores nye CD. Årsmødet er

også stedet, hvor Gaia-prisen vil blive uddelt

for andet år i træk. En pris der gives

til folk, der har gjort en særlig indsats for

at udbrede økosamfundstanken. Endelig

skal vi på årsmødet vælge sted til vores

sekretariat, og de eneste, der på nuværende

tidspunkt har meldt tilbage, er

Hertha Levefællesskab, som på en eller

anden måde ønsker at give os nogle muligheder

for et sekretariat på favorable

vilkår.

Vi inviterer også til sommermøde på

Samsø - samme sted som sidste år. Skriv det

ind i din kalender, 20.-27. juni. Mere om det

i næste LØSnet og på vores hjemmeside.

En tredie udfordring i det nye år er

vores tre-ugers sommerkursus, Velkommen

til fremtiden. Det kommer til at

foregå på Vækst-højskolen fra den 3.-24.

august, og der er plads til 16 deltagere.

Den første uge handler om den

overordnede vision bag økosamfund, om

permakultur og andre designsystemer.

Den anden uge bliver en indføring i socialøkologi

og lokaløkonomi med konfliktløsnings-

og kommunikationsværktøjer,

lokale udvekslingssystemer og konkurerende

økonomiske paradigmer i verden.

Den sidste uge har overskriften “Det helbredende

samfund”, om syntesen mellem

et maskulint og et feminint samfund,

menneskets og samfundets energisystem,

healingsværktøjer, ritualer og konfrontation

med vores indre og ydre natur. Læs

mere inde i bladet.

Vi siger tak for de mange gaver, som vi

har modtaget fra mange af jer, og håber,

at de af jer, som ikke har betalt kontingent

endnu, vil betænke os. Vi ønsker alle

et tålmodigt og rigt forår.

3


Af Rolf Jackson

Rolf Jackson arbejder til

daglig med spiritualitet og

ledelse. Hans mål er at

frigøre den skabende magi i

organisationer, ved at arbejde

ud fra den tidløse visdoms

principper. Se mere på

www.oberion.com

Økosamfunds-idéen har medvind i

disse år og stadig flere tiltrækkes

til idéen om at leve sammen på

nye måder. Men hvis visionen om at

leve i økosamfund skal udbredes til

større grupper, er det vigtigt også at se

på fordelene for samfundet som helhed,

ved en sådan vision.

I denne artikel vil jeg se på økosamfundenes

mulighed for at fremme en ny

type af samfundsøkonomi. En økonomi

som rummer en ny balance mellem det

lokale og det globale, og som kan takle

velfærdssamfundets systemiske problemer

med arbejdsløshed, høje boligpriser

og underminering af de sociale

strukturer i samfundet (3). Dertil kommer

at lokaløkonomien har en skattestruktur

med 0% marginalskat,

hvilket alt andet lige burde stimulere

den økonomiske aktivitet betydeligt.

Årsagerne bag samfundets nuværende

problemer er komplekse, og

det er derfor nødvendigt at tage fat i

nogle af vores grundlæggende forestil

linger om økonomi for at se hvor problemet

ligger. Centralt i dette årsagskompleks

ligger den kommercielle

globalisering, idet denne griber

kraftigt ind i de enkelte nationer og

samfunds mulighed for at indrette sig

som de ønsker det.

Globalisering og lokalisering

Globalisering er i alternative kredse lidt

af et skældsord, og noget som (til dels

med rette) får skylden for mange af

samfundets problemer. Kerneproblemet

4

LØSNET Februar 2003

Økolandsbyens rolle i en ny

økonomisk samfundsorden

i globaliseringen er at det er en ensidig

strategi. Som de fleste ensidige strategier

har den således en betydelig slagside.

De fordele som visionen rummer

om global konkurrence og dynamik er

reelle nok, men samtidig underminerer

globaliseringen lokalsamfundene og

efterlader befolkningerne rundt om i

verden med en oplevelse af at miste

retten til at bestemme over deres eget

liv.

Hvis vi analyserer fig. 1 får vi en idé om

problemets principielle natur. Figuren

viser en grundlæggende psykologisk

dynamik, som siger, at enhver positiv

kvalitet skjuler en negativ adfærd, som

er den positive kvalitet i overmål, samt

en positiv modsætning, som afbalancerer

den grundlæggende kvalitet.

Denne analyse kan bruges i mange

sammenhænge og den generelle erfaring

er, at hvis man evner at afbalancere

en kvalitet, med dens positive

modsætning, så bliver resultatet altid

en dynamisk og kreativ balance. Hvis

dette ikke sker, så får man en ubalanceret

og destruktiv udvikling.

I relation til globaliseringen viser

modellen således, at der er brug for en

lokalisering, eller en styrkelse af

lokalsamfundet for at skabe balance.

Idet globaliseringen i høj grad er

økonomisk, betyder det, at lokaliseringen

også må være økonomisk. Denne

model er blot et teoretisk argument for

det, som mange i økosamfundsbevægelsen

intuitivt har erkendt, nemlig

vigtigheden af at styrke lokalsamfundet.

En mere dybgående analyse

viser desuden de grundlæggende prin-

Fig. 1. Illustrerer hvordan internationaliseringen bør balanceres af en styrkelse af

lokalsamfundet for at modvirke den kommercielle globalisering.

cipper, som denne økonomiske lokalisering

skal bygge på. Det er disse principper,

som jeg i det følgende vil skitsere.

De omfatter bl.a.:

- Etablering af lokale, rentefri

pengesystemer til at styrke

lokalsamfundet og mindske

afhængigheden af den globale

markedsøkonomi.

- At beskatte ressourcer, som kan

produceres lokalt (tid) frem for

værditilvækst (som kræver at man

konkurrerer i markedsøkonomien).

- Ligeværdigheden mellem den

lokale samarbejdsorienterede socialøkonomi

og den globale

konkurrenceorienterede markedsøkonomi.

(3) De emner som tages op i denne artikel er komplekse og en mere uddybende behandling heraf kan findes i artiklen ”Den holistisk samfundsøkonomi” .


Komplementære økonomiske systemer

Vi er blevet vant til at tage markedsøkonomi

som noget naturgivent. Det er

sket som reaktion på kollapsen i den

sovjetiske planøkonomi. Men alternativet

til en profitorienteret markedsøkonomi

er ikke nødvendigvis en sovjetisk

planøkonomi. Et andet alternativ

er det, man kunne kalde en ”Tjenesteøkonomi”,

eller en socialøkonomi.

En tjenesteøkonomi er en økonomi,

hvor man i fællesskab ser på, hvad man

har brug for at producere, planlægger

og udfører arbejdet og derefter deler

frugterne af udkommet. Det er meget

enkelt, og eksisterer rundt omkring i

små lommer i samfundet.

En sådan økonomi forudsætter

naturligvis, at man ikke søger at misbruge

den, og den bygger på tillid og

god vilje. I praksis betyder det, at en

sådan økonomi kun kan eksistere i en

kontekst, hvor der er sociale mekanismer,

som kan regulere folks adfærd

samt en stærk følelse af sammenhold.

En tjenesteøkonomi er absolut mulig,

men er ikke særlig dynamisk og ej

heller særlig udbredt. Men der hvor vi

finder den, finder vi samtidig en stor

kulturel vitalitet og social sammenhængskraft

[1]. Man finder således

især sådanne økonomier i velfungerende

lokalsamfund, og der er derfor

god grund til at tro, at denne type

tjenesteøkonomi vil fungere fint i

økosamfund, som bindes sammen af en

stærk fællesskabsfølelse.

De fire typer af kapital

For at få en mere nuanceret forståelse

af det økonomiske problem er det

vigtigt at forstå, at samfundets velstand

består af fire typer af kapital,

som er vist i fig. 2

LØSNET Februar 2003

.Fig. 3 Viser pro-blemet med en ensidig økonomi, uanset om den er profit- eller

fællesskabsorienteret.

Vi har:

• Den sociale og den naturlige

kapital, som kan betragtes som

feminin fordi den er værensorienteret.

• Den finansielle og fysiske kapital,

som betragtes som maskulin

fordi den er produktionsorienteret.

Disse to klasser af kapital er

grundlæggende set forskellige, og indgår

på meget forskellig vis i den

overordnede økonomiske dynamik.

Jeg vil derfor definere et nyt begreb for

den feminine økonomi, som jeg kalder

”Ektimoni”, som en parallel til den

maskuline økonomi. Ektimoni er afledt

af det græske ord for værdsættelse:

”Ektimo”, hvilket understreger, at

glædes- og tillidsprincippet er helt

centralt i den ektimoniske tænkning.

Den maskuline kapital er primært relateret

til en konkurrence- og profitorienteret

markedsøkonomi, hvorimod

den feminine kapital i dag primært er

relateret til produktionen i hjemmene.

En af idéerne med at lave denne

analyse er netop at pege på behovet for

at udvikle den feminine ektimoni,

således at den bliver mere fleksibel og

dynamisk på linie med den maskuline

økonomi. Ligesom den maskuline

økonomi har brug for pengesystemer

og lignende for at skabe fleksibilitet,

så har den feminine økonomi også

brug for, at der skabes nogle strukturer

til udveksling og lignende, som kan

Fig. 2. Illustrerer hvordan de forskellige

typer af kapital man har på en

enkel vis passer ind i de to typer af

økonomi.

forvandle den fra en bytte-økonomi til

en reel ektimoni.

Hvad skal en vare koste?

Kernen i det økonomiske problem

angående profit- vs. tjenesteøkonomi

handler om, hvad en vare bør koste.

Man kan grundlæggende set anlægge

to forskellige perspektiver på dette:

a) Den rigtige pris er det som kunderne

er villige til at betale (den

markedsøkonomiske betragtning).

b) Den rigtige pris er det, det koster at

fremstille varen, evt. plus en

rimelig profit (den planøkonomiske

betragtning).

Begge dele er, ud fra forskellige antagelser,

korrekt. Økonomier baseret på

disse typer af prissætninger leder dog

indlysende til en meget forskellig

markedsstruktur og dynamik.

a) fører til en højproduktiv økonomi

med fokus på effektivitet, der tenderer

til at erodere den naturlige og

sociale kapital.

b) fører til en lavproduktiv økonomi

med fokus på kvalitet som tenderer

til at erodere den finansielle og fysiske

kapital.(1)

Den ensidige økonomi eroderer kapitalen

Vi ser således at den profitorienterede

konkurrenceøkonomi (a), eroderer den

feminine kapital (natur og sociale

netværk). Omvendt så vil den tjenesteøkonomien

(b) have en tendens til

at erodere den fysiske og finansielle

kapital. Det betyder at denne type af

tjeneseøkonomi, vil have en tendens

til at køre sig selv i sænk.

Man ser da også at de steder, hvor man

har praktiseret noget som ligner en

(1) Forudsætningen for at de ikke degenererer til en sovjetlignende planøkonomi er naturligvis, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres og at

økonomien bygger på en reel solidaritet og ikke tvang.

5


ektimoni, da er man generelt fattige i

materielle termer, men måske rige i

ånden. Omvendt er man i de profitorienterede

økonomier rige i materielle

termer, men det går ud over selve ånden

og sammenhængskraften i samfundet.

Løsningen er, som jeg ser det, at skabe

en blandingsøkonomi, hvor økonomi

og ektimoni kan sameksistere på en

kreativ måde. Denne balance kan skabes,

så den rummer det bedste fra de

typer af produktionssystemer, og eliminerer

de værste ulemper på samme tid

som skitseret i fig.3.

Ektimonien

Ektimonien er et energimæssigt kredsløb,

som bygger på at man tjener sine

medmennesker og modtager anerkendelse,

værdsættelse og tillid til

gengæld. Denne værdsættelse skal dog

tage en konkret form som giver en

købekraft til modtageren således at

man kan betale sin husleje osv. Ektimonien

er det feminine energikredsløb,

hvor økonomien er det maskuline energikredsløb.

Ektimonien bygger på

tillid, hvor økonomien bygger på jura.

Ektimoniens udvekslingsmedium kaldes

credo (latin for tillid) der kan ses som

en analog til økonomiens penge.

Vi kan således lave følgende opstilling:

System Princip Grundlag Medium

Økonomi Intelligens Jura Penge

Ektimoni Kærlighed Tillid Credo

Kernen i forskellen på økonomi og ektimoni

er den grundlæggende bevidsthed

de bygger på. Økonomi, uanset om

det er planøkonomi, eller markedsøkonomi,

handler om at producere,

om magt og strukturer. Hele grundtænkningen

er maskulin og handler om

at opnå noget.

Den grundlæggende impuls i ektimonien

er glæde. Glæden ved at være,

ved at opleve, ved at lære og ved at

give. Glæden er flydende, let og levende.

Glæden er i sin natur ikke orienteret

imod noget bestemt formål,

idet den er sit eget formål. Men for at

glæden kan leve, skal der være flow.

Glæden opstår nemlig i oplevelsen af

flow og i forbindelsen med hinanden

og med helheden.

6

LØSNET Februar 2003

Her viser sig umiddelbart en klar

modsætning mellem de to, idet flow og

struktur på én gang er komplementære

og samtidig hinandens modsætninger.

Hvis der ingen struktur er, er der intet

som flowet kan flyde mellem. Hvis der

intet flow er da visner strukturen fordi

den ingen næring og fornyelse får.

Det er heri, at den helt centrale forskel

består.

- Økonomien er i sin natur strukturog

magtorienteret.

- Ektimonien er i sin natur flow- og

glædesorienteret

Det er således ikke kun for at skabe et

abstrakt begreb, at jeg formulerer

idéen om en ektimoni, men for at

pointere, at der er tale om en samfundsstruktur

og en produktionsmekanisme,

som intet har med

økonomi i vanlig forstand at gøre. Den

har et andet fundament, og finder sin

fuldbyrdelse i flow og glæde, snarere

end i effektivitet og magt. At tjene

sine medmennesker er fyldt med glæde

når det sker fra hjertet. Men denne

glædesøkonomi har også brug for nogle

rammer som den kan fungere i, ligesom

økonomien er afhængig af at der er et

flow. Dette svarer til det taoistiske

symbol på yin og yang, hvor tingene altid

rummer deres egen modsætning.

Etablering af en ektimoni

Kongens mønt (penge) blev i sin tid

skabt gennem at udskrive skatter og

skabe en møntfod, som fandtes i et begrænset

omfang (guld). Igennem skatterne

skabtes efterspørgsel efter penge

og fordi de fandtes i en begrænset

mængde, blev de værdifulde.

På lignende vis kan en ektimonisk

pengeform (credo) skabes, for at sikre

den sociale sikkerhed og tryghed for individet

inden for rammerne af et socialt

fællesskab (økosamfundet).

Ektimonien skabes på følgende

måde:

- Fællesskabet udskriver ”skatter” i

form af en arbejdsforpligtelse for

fællesskabet, svarende til f.eks.

50% af en alm. arbejdsuge.

- Møntfoden er arbejdstimer. Idet de

er begrænsede vil disse have værdi.

Der skabes et symbol herpå som

kaldes en Tim. Det kan være en seddel

eller en mønt eller et internetbaseret

system.

- Fællesskabet er garant for værdien

af denne møntfod, ved at man kan

betale sine ”skatter” til fællesskabet

hermed.

- Fællesskabet garanterer den sociale

sikkerhed og tryghed, ved at sikre

at alle medlemmer har adgang til

bolig, fødevarer og basale fornødenheder.

- Fællesskabet udgør i relation til det

sociale pengesystem, den instans

som afgør stridigheder omkring

credo. Sanktionsmulighederne for

fællesskabet er fratagelse af fællesskabsgoder

og stemmeret i fællesskabsanliggender

samt sociale

sanktioner.

- Alle i fællesskabet har en lige

stemme i at afgøre, hvordan fællesskabets

midler skal anvendes.

Dette sker gennem en konsensuspræget

beslutningsproces.

Vi har således to forskellige pengesystemer

som opererer på forskellige

grundlag:

- Økonomi/Penge: Juridisk møntfod,

kongens mønt. Enhed: Kroner

(forkortes Kr.)

- Ektimoni/Credo: Social møntfod,

fællesskabets mønt. Enhed: Tim

(forkortes Tm.)

Figur 4: Oversigt over forskellen mellem de to

ment. Ved at de to produktionssystemer same

kreativt miljø.


I forståelsen af ideen med de komplementære

pengesystemer er det meget

vigtigt at forstå at de i deres grundlag

er meget forskellige.

Det forudsætter tillid

Det siger sig selv, at et sådant system,

kun kan fungere inden for en ramme,

hvor folk virkelig føler et ansvar for

hinanden, og hvor de sociale kontrakter

er stærke nok til at regulere folks

adfærd. Hvis en ektimoni bliver for

stor, så bryder det sociale netværk

sammen, og man bliver nødt til at lave

mere håndfaste kontrakter, med juridiske

eller økonomiske sanktionsmuligheder.

Når dette sker, så begynder

ektimonien at ligne økonomien og

glædesaspektet forsvinder.

Ektimonien kan altså kun fungere i

en lokal kontekst, hvor de sociale bånd

er stærke. Lokalt betyder altså en kontekst,

der ikke er større, end at mennesker

kender hinanden, og kan handle

i gensidig tillid. Størrelsen af et sådant

lokalt fællesskab er formentlig på ca.

3-600 husstande, eller ca. 1-3.000 personer.

Lokalt kan altså i denne sammenhæng

betragtes som et landsbysamfund

med omsorgsinstitutioner

(vuggestuer, børnehaver, skoler, ældreforsorg),

et vist butiksliv, dagligvareforsyning,

landbrug til forsyning af

forskellige typer af systemer og deres fundaksisterer

skabes et meget fleksibelt og

LØSNET Februar 2003

madvarer, som kan dyrkes lokalt og et

erhvervsliv svarende til nogle hundrede

jobs (50% arbejder ideelt set i ektimonien).

Et sådant fællesskab er dog

for lille til at have sygehuse, universiteter,

offentlig administration og

mange andre større institutioner.

Bygger på lokale ressourcer

Ektimonien bygger desuden på de

ressourcer, man kan generere lokalt, og

det er den lokale produktion, som får

ektimonien til at fungere. Fundamentet

er således tid og lokale ressourcer i

form af jord og produktionsredskaber,

som kan generere basale fornødenheder

og derigennem reducere

afhængigheden af at tjene penge i den

globale markedsøkonomi.

Hvis man ser på, hvad et sådant fællesskab

kan generere i kraft af sig selv

(med begrænsede pengemidler), så har

vi:

- Produkter inden for en bred vifte af

fag (f.eks. IT, gartneri, landbrug,

rengøring, kunsthåndværk, catering,

meditation, musik, rideskole,

frisør, healing, rådgivning).

- Et bredt sortiment af fødevarer, der

kan dyrkes lokalt (bl.a. kød, brød,

mel, grøntsager, mælk), samt forarbejdning

heraf (slagter, bager,

grønthandler).

- Boligbyggeri (kræver materialer

udefra i et vist omfang).

- Kultur, kunst og underholdning.

Tanken er så at skabe en fleksibel

økonomi, hvor beboerne enten kan arbejde

i økonomien eller i ektimonien.

Arbejdet beskattes uanset hvilket

domæne det foregår i, men denne

beskatning er væsensforskellig i natur.

- I økonomien beskattes du for den

værditilvækst du skaber.

- I ektimonien beskattes du af din

tid, og skal bidrage med arbejdstimer

til fællesskabets aktiviteter.

En meget vigtig virkning af ektimonien

er, at den har en 0% marginalskat. Hvis

man f.eks. arbejder 40 t om ugen i ektimonien,

da beskattes man med 20 t

arbejde som skal leveres til fællesskabets

projekter. Når disse 20 t er leveret

står det én frit for at tjene credo til

eget forbrug. Hvis man måtte vælge at

arbejde 60 t om ugen, så øges skatten

ikke af den grund, hvilket effektivt set

giver en 0% marginalskat.

En ideel fordeling vil formentlig

være, at man bruger ca. 50% af sin tid

på lønarbejde i den globale markedsøkonomi,

og 50% af sin tid i ektimonien,

hvor man bidrager til den

lokale produktion. Men det skal være et

fleksibelt system, så at man kan arbejde

stort set 100% det ene eller det andet

sted, eller i en blanding som man

selv bestemmer. Beskatningssystemet

indrettes således, at dette er muligt

samtidig med at fællesskabets interesser

varetages. Man kan således

sagtens forestille sig, at man set over

et helt liv arbejder ca. 50% i hver

sfære, men at man mens man er ung,

måske er mere aktiv i den økonomiske

sfære, mens man som ældre er mere aktiv

i den ektimoniske sfære.

Erfaringer fra Bali

En lignende form for blandingsøkonomi

har i århundreder været praktiseret

visse steder i verden, bl.a. på Bali. Erfaringer

herfra viser, at en sådan

økonomi giver et samfund en stor fleksibilitet

og har betydet at Bali, i modsætning

til mange andre turistdestinationer,

ikke er blevet ødelagt af de

mange turister. Den har betydet, at balineserne

har kunnet bevare den lokale

kulturelle rigdom. Det, at der skabes en

intern produktion, som er værdiskabende,

men ikke styres af en monetær

logik, har endvidere en stor effekt

på at stimulere det lokale kulturliv.

Man oplever at alle bliver mere

kreative, og bidrager til fællesskabets

kulturliv på forskellig vis [1].

Referencer

[1] Lietaer, Bernard; DeMeulenaere,

Stephan; Sustaining Cultural Vitality In A Globalizing

World – The Balinese Example. (Article)

[2] Lietaer, Bernard; 2001; The future of

money – creating new wealth, work and a wiser

world, Century, London

[3] Jackson, Rolf, 2003, Den holistiske

samfundsøkonomi, artikel på www.gaia.dk

[4] Kennedy, Magrit, 1995, Interest and

Inflation Free Money, Seva International.

7


Af Veronica Medin Mortensen

Her slutter Veronicas beretning fra hendes

rundtur til danske økosamfund under

den fri ungdomsuddannelse. Gid det

fortsat må være muligt at bruge sin ungdom

til sådanne “dannelsesrejser”. Vi

ønsker hende rigtig god vind fremover

og håber at høre mere fra hende og andre,

som vil sende rejseberetninger til

LØSNET (red).

Endestationen for mit projekt blev

økosamfundet Dyssekilde, Torup.

Danmarks største og ældste ”ny-

erere” økosamfund. Her er halmhuse,

træhuse, domehuse, jordhuse... alle

slags huse, dette er et sandt eventyrland,

hvor vejene har navne som Månen,

Solen, Nordstjernen og Stjernerne.

Her er bakker og søer, buske og

træer, urtehaver, marker og enge, geder

og høns.

Bakken er en rensekilde, som tager

sig af spildevandet. Den er bevokset

med forskellige planter og urter, som

gør den mere effektiv i sit arbejde.

Søen er en privat sø i en af beboernes

have...

Der er ikke meget, du ikke vil finde i

denne landsby.

Under Solen

Her er også en fantastisk helsekost,

8

LØSNET Februar 2003

“Det rene liv”

Taraxacum, med alt hvad hjertet

begærer og mere til, samt ejerindens

egne urteremedier og gode råd.

Der er for tiden byggeri på projektet

“Under Solen”, (jeg henviser til

tidligere nummer af LØSNET), hvor der

skal være butik (Taraxacum), bageri,

café, kursus- og behandlingscenter, der

bliver finansieret via køb af andele. Der

er også byggeri på adskillige andre ting

og huse.

Individuel frihed

I økosamfundet Dyssekilde er det friv-

illigt, hvilken grad af fællesskab den

enkelte beboer vil have, dog er der

fællesopgaver, som beboerne skal

regne med at sætte 3-4 timer af til. Der

er fællesmøde ca. hvert kvartal hvor

den enkelte beboer hver har en stemme

i alle beslutninger, som tages.

Som beboer i økosamfundet Dyssekilde

er man medlem af foreningen ØD,

og betaler indskud.

Der er lagt stor vægt på vedvarende

energi i husbygningen og lokalplanen,

næsten alle husene er udstyret med

væksthus på sydsiden, solfangere, god

isolation, finske masseovne eller

varmevekslere. Der er opstillet en vindmølle,

(med frivillig deltagerskab i

form af andel i værket), brug af regnvand

til toilet o.l.

Ungdomshuset

En ting som her skiller sig ud fra mange

andre økosamfund, er et stort flot hus,

formet som Mjølner i halm og ler; Ungdomshuset

“Thor´s Hammer”, for unge

mellem 18 og 31. Et pragtfuldt hus,

med hyppigt udskiftende pragtfulde

beboere. (Specielt for unge, som jo ofte

er i studie, er det meget svært at bo i

et økosamfund. En stor del af det ligger

selvfølgelig i, at fællesskaberne ofte

Små tullinger har plads og fred til at udforske verden i Dyssekilde (Foto: Veronica)

ligger et godt stykke fra byen, så det

også transportmæssigt bliver problematisk.

Et s.u. budget strækker ikke

langt, når huslejen og transportudgifterne

er betalt, og man bliver

så måske nødt til at arbejde ved siden

af, og så er man snart ikke hjemme

længere. Så er det jo skønt med ungdomshuse

- dem må vi have flere af!).

Andelssamfundet i Hjortshøj - et

økosamfund jeg stadig har til gode at

besøge - funderer på at bygge ungdomsboliger.

Ungdomshuset i Dyssekilde

fungerer både som sluse for unge

mennesker ind i økosamfundenes verden,

til tider husning af gæster, besøgende

(som Rebecca og mig selv) og


arbejdere. Faktisk er

huset bygget bl.a. af

unges hænder, på

workshops o.l.

Ideen

Ideen til ØD (ja

drømmen har vel

længe været der),

kom engang i

80´erne, og manifesterede

sig ved købet

af Dyssekildegård i 1987. Her

boede og virkede de første ØD´ere,

dengang ØLK´ere, indtil der i 1992 blev

bygget de første huse på de 13 ha.

tilhørende marker.

Vision, målsætning og værdigrundlag

(citat fra bogen: økosamfund i Danmark

1997)

- at leve ud fra et fællesmål, hvori

defineres udvikling af en ansvarlig,

kærlig grundholdning overfor mennesker,

dyr, planter, miljø og

ressourcer som et udtryk for et

globalt helhedssyn.

- at skabe helhed i tidens opsplittede

livsform gennem integrering af

bosætning, grøn selvforsyning og

lokale erhverv.

LØSNET Februar 2003

- at antallet af mennesker, arealer,

erhverv, alsidighed, fællesanlæg og

økonomi er tilpasset hinanden.

- at kombinere arkitektur, vedvarende

energiformer, jorddyrkning,

vand- og ressourcebehandling, organisation,

erhverv og grøn

økonomi.

- at skabe et spirituelt fællesskab og

nye sociale aktiviteter er noget, der

får stigende prioritering.

En ting som prikker til mig er, at det

skal være så svært for uetablerede

mennesker at kunne bo i et økosamfund.

Økonomien virker til at være en

enorm barriere for livet i fællesskabet

(dette gælder jo slet ikke kun økosamfund,

det er overalt). Det burde være

muligt at kunne leve sammen med andre

mennesker i en sammenhæng, hvor

man ikke kun har mulighed for at være

sammen om aftenen. Det virker ofte

som om beboerne i et økosamfund må

arbejde andre steder hele dagen for at

overhovedet have råd til at bo. Så er

det vel ikke underligt at fællesskabet

blegner.

Derfor er projekter som ”Under

Solen” og ”Friland” rigtig gode. Der er

på forhånd sørget for økonomien,

mange har bidraget med, hvad de

kunne, og det var nok).

Det, jeg søger er, at mennesker gi’r,

hvad de har at gi, med glæde, uden

ønske om at få noget tilbage, men fordi

de ved, at dette gavner fællesskabet og

alt liv.

Jeg er absolut ikke færdig med økosamfund

efter dette projekt, jeg er først

lige begyndt!

Tak til alle som har haft mig på

besøg og ladet mig snuse omkring i

deres hjem, det har været en fantastisk

oplevelse!

Kærlighed Veronica

Interessefæller og frænder savnes!

Jeg er kvinde på 37 år, som lever på et dejligt natursted med mine tre mindre børn.

Min personlige indfaldsvinkel til et ikke-strømlinet og mere bevidst liv, blev eksistentielle

kriser i barndom og teenageår, efterfulgt af depressioner og isolationstendenser

op gennem tyverne. Men bag et næsten udslettet jeg brød mit selv frem, og jeg

etablerede en ny kontakt til basisen for en egentlig autentisk væren og handlen - mig

selv. Denne nye bevidsthed har siden ansporet mig til en selv- og livsbekræftende

tilværelse, hvor jeg føler dyb tilfredsstillelse ved og tilstræber: -at lutres i vinden,

mærke dagen med sol og skyer, lys og skygge. Arbejde og lege under åben himmel,

spise grønt og være rimelig selvforsynende og praktisk selvhjulpen. Ha’ lille budget,

men tilstrækkelig med hjemme-tid til udtryksfyldt samvær store og små mennesker

imellem: hop og spræl, fri dans, rytme- sang og musik, fantasileg o. s. v. -Og kombinere

denne livspraksis med en jordnær selvudvikling, som handler om at forløse og

integrere de mange fornægtede og projicerede følelser, så vi kan rumme os selv

følelsesmæssigt og derfor udvikle medfølelse, fri fantasien, intuitionen, kroppen,

stemmen, -og aller vigtigst, optimere den selvfølelse, som er hele forudsætningen for

en rig og varm sansning af livet. Jeg er på vej, men savner frænder at realisere det

med. Kontakt mig helt uforpligtende...hej!

(Henv. til LØS sekretariatet. Billetmrk. 21)

9


En borgerlønsreform er et solidarisk

alternativ til den eksisterende

tvangsaktivering og det bureaukratiske

kontrolapparat, som

kendetegner socialsystemet. Den kan

imidlertid være mere end det, f.eks. et

afgørende element i etableringen af

økologiske frizoner landet over såvel

som mulighedsbetingelsen for større

albuerum til den individuelle forskellighed

i det hele taget. Men lad os

kigge på det første først.

En økonomisk mulighed?

Skepsisen er stor: Hvordan skulle det

dog kunne lade sig gøre at indføre

borgerløn i et samfund, hvor de

ledende politikere og økonomer med

regeringen i spidsen allerede er bekymret

over udsigten til øgede statsudgifter,

der følger i kølvandet på

stigningen af antallet af pensionister

de kommende år? Vil borgerløn ikke

blot forværre problemet og sende

hundredtusinder hen i hængekøjen og

sætte de såkaldte samfundshjul i stå?

Det synes i hvert fald at være de

etablerede partiers opfattelse, hvorfor

der er så få, som gør indsigelser imod

politikernes planer om yderligere besparelser

på kontanthjælpen, skønt den

ellers er begrænset til et eksistensminimum

i forvejen.

Logikken er den, at det ikke kan betale

sig at arbejde, hvis der ikke er

forskel på de laveste lønninger og de

sociale ydelser. Og det er i og for sig

rigtigt nok, for ikke at sige indlysende

banalt. Men der er imidlertid to skæbnesvangre

fejl i de konsekvenser, som

regeringen drager af dette ræsonnement.

For det første er grunden til, at det

for nogle ikke kan betale sig at arbejde,

at de mest trængte grupper kun kan

gøre sig håb om lavtlønsarbejde, der

godt nok umiddelbart giver mere end

kontanthjælp, men samtidig betyder,

at de mister tilskud til daginstitutioner

og boligsikring og derfor alligevel ikke

LØSNET Februar 2003

Borgerløn og frizoner

Af Rune Engelbrecht Larsen

formand for Minoritetspartiet

10

får et forøget rådighedsbeløb ud af det

– faktisk forringes det i værste fald. De

laveste lønninger er simpelthen for

lave.

For det andet er der under alle omstændigheder

en grænse for, hvor

mange der overhovedet kan komme i

arbejde, hvad enten så kontanthjælpen

er 10 kr. eller 10.000 kr. om måneden.

Grænser for beskæftigelse?

Hvor går grænsen for beskæftigelsesgraden?

Den slags kan naturligvis ikke

fastslås absolut, men vi kan jo prøve at

se på, hvor den har ligget i hovedparten

af hele det foregående århundrede:

Ifølge Velfærdskommissionens

rapport fra maj 1995 omtrent på 50

procent. År efter år efter år, i så godt

som hele det tyvende århundrede.

Det betyder altså, at kun halvdelen

af befolkningen er i lønarbejde, mens

den anden halvdel af befolkningen er

helt uden for det private såvel som det

offentlige arbejdsmarked.

Selv om vi altså mirakuløst skulle få

f.eks. fem procent af den arbejdsløse

del af befolkningen presset ud på arbejdsmarkedet

gennem tvang, vil dette

i hovedreglen blot skubbe andre fem

procent ud af arbejdsmarkedet igen i

den anden ende.

Borgerløn og beskæftigelse

Kan vi da ingenting gøre for at få flere

i arbejde? Jo, vi kan jo fordele det arbejde,

der er, i stedet for at opfinde

meningsløs aktivering. Vi kan med andre

ord prøve at gentænke hele systemet,

smide velfærdssystemets kassetænkning

ud til fordel for et nyt,

friere, enklere og mindre bureaukratisk

system: Vi kan gennemføre en borgerlønsreform.

Flere i hængekøjen?

Vil det ikke bare sende endnu flere i

hængekøjen? Nej, for borgerløn er en

ydelse, der ikke kan skæres i, dvs. en

ydelse, der i modsætning til kontanthjælp

og dagpenge ikke bliver modregnet,

uanset om man har 5 timers, 15

timers eller 25 timers ugentligt lønarbejde

i øvrigt, og uanset om man arbej-

der 3, 6 eller 12 måneder om året.

Er det ikke vanvittigt dyrt? Egentlig

ikke, eftersom en borgerlønsreform af

samme grund afløser personbundfradraget

og overførselsindkomsterne

og således i vid udstrækning er selvfinansierende

gennem besparelserne her.

Som vi skal komme ind på afslutningsvist,

skal den resterende finansieringsdel

hentes gennem afgifter og

skatter, så ingen fuldtidsbeskæftigede

tjener noget på en sådan reform, selv

om de får borgerløn.

Forsvarligt?

Er det samfundsøkonomisk ansvarligt?

Ja, netop når den skrues sammen ud fra

disse forudsætninger – og derfor undersøges

da også borgerlønsmodeller

på topplan i en række lande, bl.a.

Norge og Irland, ligesom ideen

tiltrækker folk fra hele det politiske

spektrum, fordi den simpelthen ikke

entydigt kan placeres i hverken socialistiske

eller liberalistiske kategorier.

Med borgerløn kan det betale sig at

arbejde for alle, vel at mærke uden at

tvinge folk ud i armod eller fjollede aktiveringskurser.

Ikke flere i arbejde men nye muligheder

Borgerløn vil dog som allerede antydet

næppe i sig selv skabe flere i lønarbejde

– det vil til gengæld afledte effekter.

For med borgerløn vil flere kunne

tage orlov for at passe deres børn, gennemføre

et projekt uden for deres almindelige

erhverv, tage sig af syge

pårørende, eller indrette arbejdslivet

mere fleksibelt ved f.eks. at gå ned i ar-


ejdstid og undgå stress og nedslidning.

Med andre ord bliver følgen netop,

at vi i højere grad uundgåeligt

kommer til at dele det arbejde, der er, i

stedet for som i dag at anspore dem,

der arbejder (og tjener) mest, til at arbejde

(og tjene) endnu mere.

Borgerløn og frizoner

En borgerlønsreform fører slet og ret til

en bedre fordeling af den eksisterende

beskæftigelse.

Samtidig er det givet, at en borgerlønsreform

kan være en medvirkende

faktor til en omlægning af arbejdsmarkedet

og arbejdsvanerne, der –

udover at føre til et mere fleksibelt

arbejdsmarked og en større individuel

frihed – desuden muliggør, at

flere kan stige af væksttogets forbrugerræs.

Borgerløn - et frirum til eksperimenter

Hvis alle samfundsborgere får valget

mellem at leve på et

forholdsvist beskedent, materielt

niveau med en garanteret borgerlønsydelse,

eller påtage sig almindeligt

lønarbejde for at finansiere et

højere materielt niveau, vil langt de

fleste i dag vælge det sidste.

Men det, at muligheden for det

første overhovedet eksisterer, betyder,

at etableringen af frirum for alternative

boformer og individuelle

aktiviteter lettes betydeligt. Og

etableringen af sådanne rum er under

alle omstændigheder den første

betingelse for, at eksperimenter med

andre samfundsstrukturer kan vinde

tilstrækkeligt fodfæste til, at større

dele af befolkningen med tiden kan

stifte bekendtskab med eksistensen af

velfungerende alternativer til vækstsamfundets

blinde akkumulering af forbrug.

En borgerlønsreform er altså ikke et

indgreb, der i sig selv vender op og ned

på alting, heller ikke det overordnede

forbrugsmønster eller vækstfilosofiens

miljøbelastning. Men det er en åbning

af en afgørende valgmulighed for de af

samfundets pionerer, der besidder

ekspertisen og engagementet til at

skabe og udbygge et netværk af bofællesskaber,

landsbysamfund, subkulturer

eller enkeltindivider, som i praksis

LØSNET Februar 2003

demonstrerer, at et opgør med vækstfilosofien

og kulturensretningen i

øvrigt ikke bare er ladsiggørligt i praksis,

men tilmed kan være inspirerende

og efterstræbelsesværdigt for stadig

flere.

Sikring af alternativ produktion

Dermed bliver borgerløn et væsentligt

element i forslaget om at etablere

eksperimentelle frizoner landet over,

hvor f.eks. økologisk jordbrug og

forskellige former for alternativ produktion

i en opstartfase måske ikke er

økonomisk rentable og vanskeligt kan

forenes med de nuværende krav til kontanthjælps-

og dagpengemodtagere om

at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Borgerløn sikrer nemlig de impliceredes

eksistensgrundlag og gør afhængigheden

af lønindkomster mindre, hvorfor i

det mindste én af de største barrierer

for visionær idealisme og frivilligt arbejde

fjernes.

Lovoprydning og differentieret lovgivning

Naturligvis er frizone-ideens fulde gennemførlighed

afhængig af et grundigt

oprydningsarbejde inden for en lang

række andre restriktive love, men at

tankegangen kan vinde opbakning i

bredere kredse, eksemplificerer f.eks.

Landdistrikternes Fællesråds positive

indstilling til forsøgsprojekter i den

retning: »Landdistrikternes Fællesråd

går ind for, at der i amter og kommuner

udlægges frizoner, så der kan etableres

forsøgsprojekter mht. f.eks. bosætning

i landdistrikterne. Det er vigtigt, at

rammerne for disse frizoner er mindre

restriktive lov- og planlægningsmæssigt

set. Altså en form for differentieret

lovgivning.«

Offentlig besparelse

En differentieret lovgivning, der som

forsøgsordning i udvalgte lokalsamfund

tillige muliggør sikringen af

alle beboeres borgerløn, ville

sandsynligvis indebære en offentlig

besparelse. Adminstrations- og

kontrolapparatet ville nemlig

forsvinde og udgifterne til

tvangsaktiveringen lige så.

En eksperimentel »borgerlønszone«

i tilknytning til økologiske

eksperimentelle zoner ville synliggøre

borgerlønsreformens effekter

og på længere sigt optimere muligheden

for en egentlig samfundsreform,

der gør borgerløn til en ret

for alle samfundsborgere.

Utopisk? Måske, men realiseringen

heraf er langtfra så usandsynlig,

som det måske kan synes ved første

øjekast.

Minoritetspartiets borgerlønsreform

Minoritetspartiet har udarbejdet en

finansieringsmodel til en konkret

borgerlønsreform, som viser, at det ikke

»blot« er i afbureaukratiseringens og

den individuelle friheds interesse at erstatte

tvangsaktivering og en lang

række overførelsesindkomster med

borgerløn, men at det også er samfundsøkonomisk

forsvarligt.

Nu er sagen imidlertid den, at ingen

kan forudsige eller beregne samtlige

konsekvenser for økonomien eller adfærden

på arbejdsmarkedet i øvrigt,

hvis en borgerlønsreform blev vedtaget.

Hvis det skal lade sig gøre at

foretage et nogenlunde præcist overslag,

kræver det uvildig adgang til

statens økonomiske computermodeller

– men den mulighed har regeringen

betegnende nok kategorisk afvist!

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan

vurdere de væsentligste konsekvenser,

11


lot må vi naturligvis begrænse os til

en sandsynliggørelse af de samfundsøkonomiske

mulighedsbetingelser.

Eksempel

Et eksempel, der fortæller noget om

udgiftsniveauet, kunne være en statsgaranteret

basisindkomst i to, aldersbestemte

satser, som udbetales til enhver

med opholdstilladelse i Danmark:

0-17 år: 40.000 kr. om året, skattepligtigt.

Over 18 år: 120.000 kr. om året, skattepligtigt

Satserne er pænt mindre end dagpengesatserne

(for barnløse), men

disse er jo også delvist udtryk for en

forsikringsordning, som naturligvis er

uafhængig af, hvorvidt der er borgerløn

eller ej. Der er altså intet til hinder for,

at man også under en borgerlønsreform

kan supplere sin borgerløn med et dagpengetillæg,

der svarer til forskellen

mellem dagpenge og kontanthjælp i

dag – det influerer ikke på nærværende

eksempel.

Med en skatteværdi på f.eks. 40%

beløber udgifterne sig til 344,4 mia. kr.

om året (med udgangspunkt i den

aldersfordeling, som fandtes i 1999).

Reelt bliver de dog mindre, eftersom

skatteindtægterne fra borgerlønnen er

større for de erhvervsaktive pga. en højere

marginalskat; udgifterne ligger

derfor måske snarere i omegnen af 300

mia. kr.

Hvor skal pengene komme fra?

En række overførselsindkomster erstattes

af borgerløn (herunder folkeog

førtidspension, den statsfinan-

LØSNET Februar 2003

sierede del af dagpenge, aktiveringsydelser,

syge- og barselsdagpenge og

ydelser til flygtninge), ligesom SU og

den skattefri bundgrænse overflødiggøres,

når alle garanteres borgerløn.

Her er sammenlagt ca. 272 mia. kr. at

spare (med udgangspunkt i tal fra

1999).

Den manglende finansieringsdel

findes ved bl.a. at afskaffe rentefradrag

af privat gæld over en årrække samt

fire særskilte tiltag, der er målrettet til

at ramme de højeste indtægter: 1) en

ekstra, differentieret miljømoms på

særligt miljøbelastende produkter,

bl.a. benzin, 2) formueskatten genindføres

som før 1997, 3) topskattegrænsen

sænkes, og 4) arveafgiften

forøges. Disse indgreb kan efter alt at

dømme rigeligt finansiere den manglende

del af borgerlønsreformen, men

tjener også det formål at sikre, at lønmodtagere

med fuldtidsarbejde som

hovedregel samlet set afleverer mere til

statskassen, end de umiddelbart får ud

af borgerlønnen (der jo udbetales til

alle).

Disse indgreb er dybest set (relativt)

udramatiske. Man kunne sagtens argumentere

for rimeligheden af en langt

større omfordeling, der satte kraftigt

ind mod de store formuer og de højeste

indtægter, hvilket kun ville lette finansieringen

af en borgerlønsreform så

meget desto mere.

Den typiske indvending mod borgerløn,

at det er for dyrt, er ganske enkelt ikke

holdbar.

Der er således gode grunde til at arbejde

videre med borgerlønsmulighederne

også i forbindelse med frizone-ideen –

to visioner, der synes skræddersyet til

at kunne sammenflettes.

Hvis du vil vide mere …

Minoritetspartiets borgerlønsreform

er beskrevet i politisk og økonomisk

detalje i partiets medlemsblad Solen

nr. 3, som kan bestilles gratis: Minoritetspartiets

sekretariat, Frederiksgade

22, 2. sal, 8000 Århus C,

info@minoritetspartiet.dk.

Hjemmeside: www.minoritetspartiet.dk

Minoritetspartiet er det eneste opstillingsberettigede

parti, der går ind

for borgerløn, men andre partier har

det også på programmet:

De Grønne, c/o Kenneth Pedersen,

Dampfærgevej, 2.4., 2100 København

Ø. Hjemmeside:

www.groenne.dk

Solidarisk Alternativ, c/o Dorte

Valentin Sørensen, Godtgemt 15,

1.tv., 2880 Bagsværd. Hjemmeside:

www.solnyt.dk

I januar 2000 stiftedes Borgerlønsbevægelsen,

der er en tværpolitisk

bevægelse, hvis primære formål er at

sætte borgerløn på den politiske

dagsorden. Bevægelsen har offentliggjort

flere forskellige borgerlønsmodeller

samt en komplet liste

over al borgerlønsrelateret litteratur

m.m. Adresse: Borgerlønsbevægelsen,

c/o Per Sørensen, Skovparken

420, 7190 Billund. Hjemmeside:

www.borgerloen.dk

Borgerløn behandles sporadisk i flere

forskellige danske bøger; blandt de

bøger, for hvilke emnet er centralt,

er bl.a.:

Borgerløn – fortællinger om en politisk

idé af Erik Christensen, Hovedland

2000.

Oprør fra bredden – fra velfærdsstat

til borgerløn, antologi af Rune Engelbreth

Larsen (red.), Ellen Brun,

Erik Christensen, Tørk Haxthausen,

Souhail Ibrahim, Niels I. Meyer, Axel

Mossin, Bente Schwartz, Per

Sørensen, Knud Vilby og Mikael

Witte. Tiderne Skifter 2002.

Oprør fra midten af Villy Sørensen,

Niels I Meyer og K.H. Petersen.

Gyldendal 1978.


OM BUNDMØDET

Af Britta Lillesøe

Christianias Kulturforenings

sidste skud på stammen er et

såkaldt BUNDMØDE, der fandt

sted på Fredens Eng på Christiania

d. 12.-15. december

2002, samtidigt med afviklingen

af det officielle EU-TOP-

MØDE på Bella Centret i

København. LØS var med i

planlægningen af d. 13.december,

hvor emnet var

økonomi. Et af oplæggene

handlede om borgerløn. (se

side 10)

BUNDMØDET PÅ FREDENS ENG blev

en meget væsentlig kulturel og

oplysningsmæssig begivenhed,

som strakte sig over fire dage fra om

formiddagen til langt ud på aftenen.

I en “global landsby” på Fredens Eng -

rundt om et stort “modertelt” - stod 12

andre større eller mindre enheder. Det

var tipier, bålpladser, bivuakker eller

“flygtningetelte” og der var ligeså

mange, som der er stjerner i EU’s flag.

Inden i dem kunne du - omkring bålet -

møde folk fra forskellige trosretninger,

som bad og tændte et lys for fred i verden

- Fredsvagterne fra Christiansborg

Slotsplads i eksil - udstillinger med rituelle

natureffekter o.m.a...

I det store “modertelt” blev samtidigt

en række temaer taget op - ikke

mindst med relation til forholdet

mellem gamle og nye EU-lande og det

udvidede EU’s forbindelser med de

LØSNET Februar 2003

lande, som stadig står udenfor.

Bundmødets fire dage var delt op i hovedtemaerne

(et for hver dag): 1) JOR-

DENS KLEMTE FOLK, 2) MENNESKET OG

MØNTEN (i samarbejde med bl.a. LØS),

3) SMÅ BLANDT STORE, 4) TILGIVELSE

OG FORSONING.

Vi, som er en del af det moderne

vestlige forbrugersamfund, der hastigt

breder sig over hele jordkloden, har

næsten glemt vores åndelighed. Vi har

glemt, hvor vi kommer fra - vi har

glemt vores historie og de ritualer, der

hører til med alle sang- ene, alle

dansene, alle fortællingerne...

Derfor var det berigende at se og høre på

de mange repræsentanter for de

oprindelige kulturer, der var mødt op til

Bundmødet, både folkene selv og deres

fortalere. Vi har meget at lære af disse

kulturer. De kan få erindringen frem i

vores sind, så vi forhindres i at komme til

at ødelægge deres kulturer og ståsteder.

Vi havde inviteret både oplægsholdere,

skuespillere, digtere, musikere

og andre kunstnere inden for et bredt

felt. Al underholdning havde relevans

for programmet - var så at sige vævet

ind i mønstret...

Der blev virkelig kradset i BUNDEN -

og det var jo det, som var meningen.

Det handler om at Europa skal heles på

sin sjæl og krop. Hvis vi forstår os selv

- kan vi bedre hjælpe andre.

Bundmødet blev også et udtryk for,

hvorledes traditionelt skeptiske græsrodsmiljøer

nu tager EU alvorligt og

beskæftiger sig med de muligheder,

som den nye store udvidelse rummer.

Både fra et kunstnerisk og et folkeligt

synspunkt har Bundmødet således

ydet sit bidrag til den folkeliggørelse af

EU-tanken, som det hidtil har skortet så

meget på - hvad end man måtte mene

om EU... Vi er i EU - så lad os få noget

positivt ud af det, så det ikke kun kommer

til at handle om penge og magt!

At det overhovedet har kunnet lade sig

gøre at lave så stort et projekt skyldes,

at vi var nogle ganske få, der bare ville

det her. Vi syntes simpelthen, at sådant

noget manglede i det store billede. Og

så bed vi os fast - og gennemførte...

Noget af det, der rykkede mest hos os

var, da hele det unge europæiske

rygsækfolk kom ud til os i vores ”globale

telt-landsby” efter de store møder

og demonstrationer, der var i de dage.

De unge var trætte og lykkelige over at

demonstrationerne var gået så

forholdsvis godt. Og de var helt forundrede

og taknemmelige over, at der

fandtes et sted som Christiania med

lokaler, hvor de kunne holde møder,

med et stort og smukt julemarked og så

dette store hyggelige gratis BUND-telt

med foredrag, film, lysbilleder, optræden,

mad og drikke, god musik og dans.

De nød virkelig at komme ned til os i

alle fire dage. De slappede af, kunne

man se - følte sig hjemme. Og så var

det en ekstra oplevelse for de af os, der

er blevet lidt ældre - de ældre aktivister

- at i det store telt blev generationskløften

ophævet i nogle dage og

tidsfornemmelsen forsvandt, så vi ind

imellem følte os hensat til “de glade

tressere”. - Følelsen var stærkest om

aftenen, hvor der blev danset i mange

timer til en musik, som forbandt generationerne.

Læs mere om bundmødet på

http://www.christianiaskulturforening.dk

Blandt oplægsholderne sås: Svend Aage Christensen (udredningschef i Dansk Udenrigs Politisk Institut), Karsten Fledelius

(lektor, Kbh.’s Universitet), Else Hammerich (projektleder, Center for Konfliktløsning), forfatterne Ebbe Kløvedal Reich og

Vagn Lundbye, fotografen Jacob Holdt (Amerikanske Billeder), Finn Lynge (Grønlands Hjemmestyre), Henriette Bertelsen

(grønlandsk rådgiver for Socialministeriet), den irske kulturattaché, Gun Britt Retter (repræsentant for Nordisk Sameråd),

flere antropologer og repræsentanter for ulandshjælpeorganisationerne IWGIA og IBIS, Gunnar Thorlund Jepsen (prof. cand.

oecon.), Ross Jackson (økonom, GAIA Trust), Ole Krarup (prof. dr. jur., Europaparlamentet), Eric Støttrup Thomsen (formand

for Sigøjnerforeningen Romano), Erik Bennett (formand for Hjemløses Organisation), Tarab Tulku (åndelig vejleder i tibetansk

buddhisme), flere repræsentanter for japanske buddhister (Suka Gakai), præsterne Brita Haugen, Signe Malene Berg,

Frank Engelbrecht, Flemming Pless, Lissi Rasmussen m.fl., muslimerne Sherin Khankan, Babar Baig og Elise Guldagger, Lene

Andersen (Reformjødisk Menighed), repræsentanter for hinduisme m.fl., religiøse sigøjnere (apostolske), naturreligioner ved

indianske, samiske, grønlandske og afrikanske shamaner og trommedansere o.m.fl.

13


14

LØSNET Februar 2003

LØS aktiviteter i

2002

Januar

Deltaget i Øko-nets uddannelsesseminar i Odense (Folkeoplysning og Uddannelse

for Bæredygtig Udvikling( FUBU))

Deltaget i Øko-nets årsmøde på Båring Højskole

Deltaget i inspirationsmøde hos foreningen PermAgro i Tølløse

Februar

Afholdt foredrag for Teosofisk Forening og i FO Århus to gange.

Udgivet LØSNET nr. 31

Marts

Været på 4 ugers Eco-Village Training kursus på Findhorn, samt deltaget i

Restoring the Earth konference samme steds.

Deltaget i Indenrigsministeriets landdistriktskonference på Ærø

Indmeldt os i Landdistrikternes Fællesråd og deltaget i Landdistrikternes

Fællesråds årsmøde. LØS formand indvalgt som førstesuppleant i

bestyrelsen.

April

Afholdt årsmøde på Munksøgård i forbindelse med Jordens Dag.

Maj

Afholdt uddannelsesmøde på Svanholm.

Afholdt bestyrelsesmøde i Hertha Levefællesskab.

Deltaget i Agenda 21 møde arr. af KL, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet

om det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21.

Udgivet LØSNET nr. 32

Juni

Deltaget i træf på Svanholm for folk der ønsker at "få sig et liv" på landet i

økologiske bosætninger, kollektiver og bofællesskaber.

Deltaget med bod på Grønt Marked i Stenild.

Arrangeret og afholdt Sommermøde på Samsø.

Juli

Deltaget i GEN-Europe´s generalforsamling i Frankrig. Repræsentant fra LØS

indvalgt i GEN-Es bestyrelse

August

Møde i uddannelsesgruppen på Hertha

September

Bestyrelsesmøde på Hallingebjerg

Deltaget i HI messen på Herning Messecenter med stand og to konferencer

og en videofremvisning. Premiere på bogen "Ecovillage Living"

Udgivet LØSNET nr. 33

Oktober

Afholdt bestyrelsesmøde i Svallerup

Afholdt debatmøde på Munksøgård om lokal Agenda21 med deltagelse af

bl.a. Roskildes borgmester og Ritt Bjerregård

November

Deltaget i Johannesburg - Europe Agenda 21 møde i Kolding

Deltaget i konstituerende bestyrelsesmøde i GEN-Europe. Repræsentant

valgt som præsident

December

Udgivet LØSNET nr. 34

Medarrangør på "Bundmøde" på Christiania


Af Susanna Maxen, formand for LØS

Bestyrelsen har i år

bestået af: Susanna

Maxen, formand

(Hallingebjerg,

tidligere Landsby

2000), Line Arnved,

Insa Freese (Mejlgård

Slot), Mikkel

Strange

(Munksøgård),

Vibeke Konoy, Metha Krog, Bente Hove,

Anne Mette Rasch, Gitte Johansen, Torben

Iversen, Yngve Christensen og

Hildur Jackson.

I sidste års årsberetning

udtrykte

jeg håb om, at vi

ville få 4 engagerede

og entusiastiske

nye

bestyrelsesmedlemmer.

Og det må vi

sige, at vi har fået!

Indledningsvis bør

det også nævnes,

at Insa fra

bestyrelsen i sommer

blev præsident

for GEN-Europe!

Foreningen tæller

nu 55 fællesskaber,

virksomheder og

organisationer og

ca. 350 individuelle

medlemmer

Sekretariatet

Der er fortsat to entusiastiske

sekretærer, som

dog i løbet af året har været nødsaget

til at gå ned på 15 timer ugentlig.

Desuden har vi stor glæde af Jesper Andersen,

som er på kontoret 4 dage om

ugen i fleksjob.

Sekretariatets fremtid

Vi har jo i LØSNET søgt efter fællessk-

LØSNET Februar 2003

Årsberetning 2002

aber, der havde mod på at huse LØSsekretariatet,

idet både Troels og Allan

havde lyst til nye udfordringer.

Munksøgård, Svanholm, Meilgaard og

Hallingebjerg har alle overvejet, men

det er ikke blevet til nogle konkrete

bud. Heldigvis har Hertha besluttet, at

de gerne vil huse sekretariatet i hvert

fald et år mere, og Allan har lovet at

tage et år til på nedsat tid (eller indtil

andre muligheder dukker op), hvilket vi

er MEGET glade for. Troels tager ½ år til

Indien til efteråret.

Bestyrelsesmøder

Vi har i årets løb afholdt 4 bestyrelsesmøder.

På Hertha, hos Hallingebjerg

(Landsby2000) ved Valsømagle, i

LØS´s stand på Kommunernes Landsforenings Johannesburgopfølgningsmøde i

Kolding. (Foto: Allan Elm)

Svallerup og senest på Baungård ved

Vejle. Bestyrelsesmøderne strækker sig

fortsat over et døgn - fra fredag eftermiddag

til lørdag eftermiddag. Det plejer

at være rigtig hyggelig møder, især

fordi vi så vidt muligt lægger møderne

i vore medlemsfællesskaber. Dette er

en dejlig tradition, og til stor inspira-

tion for os alle, og det er en af de

måder, vi kan opretholde en personlig

og dejlig kontakt til vore medlemmer

på.

Foreningsbladet

Der er som sædvanlig udkommet 4

numre af LØS-NET. Uden at ville forklejne

nogle af numrene, bør det nævnes,

at vi tilstræber mindst en gang årligt at

bringe et nummer med nyt fra fællesskaber

under etablering. Dels er det

vigtigt for os at støtte fællesskaber,

som er på vej, og det giver de “på vejværende”

fællesskaber mulighed for at

eksponere sig selv og deres visioner og

ideer - hvilket kan medvirke til at

tiltrække flere interesserede. Træffet

på Svanholm i sommer

viste med al

ønskelig tydelighed,

at der er masser af

mennesker, som er

interesserede i at

bosætte sig

bæredygtigt.

Temanummer

I 2002 er der ikke

udkommet nogen temanumre.

Vi har derimod

planlagt i

dette efterår, at lave

et temanummer

omkring alternativ

økonomi. Hvis du

har ideer til artikler

eller potentielle forfattere

inden for

dette område, hører

vi meget gerne fra

dig.

Sidste temanummer

var nr. 29 om uddannelse.

Eget layout

Vi mener stadig, at bladet er et af vores

meget store aktiver og sidste år købte

vi udstyr, der gør, at vi selv kan stå for

layout og opsætning. Vi har fået god

hjælp og støtte i dette krævende arbejde

fra vor tidligere layouter Niels Erik

Boesen. Vi synes at sekretariatet klarer

15


det med bravour, og samtidig sparer vi

en del penge - som så giver os flere

sekretariatstimer.

Økonomi

Vi har jo tidligere modtaget støtte fra

bl.a. IndenrigsministerietsLanddistriks

pulje (op til 200.000 kr.), men

desværre fik vi sidste år afslag, selvom

et af vore kerneområder jo er

bæredygtig bosætning og belivning af

landdistrikterne. Vi har dog klaret os

igennem - især på grund af Troels og

Allans store arbejdsindsats (meget ofte

udover den tid, de får betaling for).

Heldigvis besluttedeLanddistriktsgruppen

at

støtte os ved at

give penge til udfærdigelse

af en

ny bog om

økosamfund og

en CD-rom.

Begge dele håber

vi at få færdig til

årsmødet i april.

Allerede for et

par år siden fik vi

støtte til at lave

en folder, som

skulle supplere

CD-rom´en, og

samtidig præsentereøkosamfunds-ideen

og

LØS. Den har vi

nu fået færdig,

og den kan

rekvireres fra

sekretariatet.

Økonomien for

2002 viser et

mindre overskud,

på trods af de

“trange tider”,

ikke mindst som

følge af Troels´

suveræne overblik over økonomien.

Vi har fået egentlig driftsstøtte fra Gaia

Villages og Hypotekbankens Tips- og

Lottomidler, samt som nævnt fra Landdistrikternes

informationspulje til at

lave en ny bog og CD-rom. Lykkeligvis

har Gaia Villages besluttet at støtte os

også i det kommende år.

Men kreative forslag til hvordan vi skaf-

16

LØSNET Februar 2003

fer midler til vores forenings fortsatte

drift modtages med kyshånd.

Projekter afsluttet / under afslutning

Vi har haft flere Agenda 21 møder med

baggrund i regeringens nationale

bæredygtighedsstrategi, som jo blev

yderligere udvandet efter

regeringsskiftet i januar. Bl.a. har vi

haft et super møde på Christiania med

politisk deltagelse, på Munksøgård

(med deltagelse af Ritt Bjerregaard og

borgmesteren i Roskilde), og et stort

opsat møde (Bundmøde (se andet

Den nye LØS-folder, som bl.a. skal følge med en CD-rom om økosamfund i Danmark.

(Layout: Allan ELm)

steds i bladet)) på Christiania, samtidig

med EU-topmødet i december.

Sådan vil vi bo

Sådan vil vi bo-projektet, som er et

samarbejde mellem Landsforeningen

for Økologisk Byggeri (LØB), Dansk

Center for Byøkologi (DCB) og LØS, er

nu i afslutningsfasen. Projektet har

haft som formål at undersøge, om folk

egentlig ønsker at bosætte sig

bæredygtigt - hvis det var en parameter

på linie med økonomi, placering i

forhold til forskellige faciliteter, udsigt

osv. Kort sagt hvis bæredygtighed var

“mainstream”.

Samtidig har man undersøgt hvilke barrierer

og hindringer der er for

bæredygtighed - indre som ydre. Gruppen

har senest sendt spørgeskemaer til

de politiske partier, for at høre om

deres holdning til eksperimentalzonetanken

- svarene er begyndt at komme,

og det vil der naturligvis blive skrevet

nærmere om i LØSNET.

Uddannelse

Den lille uddannelsesgruppe

har været meget

aktiv i det forløbne

år, og har

med baggrund

bl.a. i Troels´

ophold på Findhorn,

barslet

med et spændendekursusforløb

på 3 uger

i august (se

nærmere andet

steds i bladet).

Sommermødet

på Samsø

Succes'en fra

1999 med et

sommermøde

for økosamfundsinteresserede

blev gentaget

i 2002.

Det blev arrangeret

på Søren

og Marlenes

mark på Samsø,

hvor ca. 60

mødte op fordelt

over de 5 dage. Søren og Marlene

stillede ikke bare mark, men også en

stor arbejdsindsats og interessante

indslag til rådighed (også bistået af

andre lokale kræfter). Tusind tak for

det. Det blev en stor succes og alle var

enige om, at det kunne blive en god

tradition. Søren og Marlene har lovet at

lægge mark og kræfter til endnu en

sommerlejr. - Så vel mødt på Samsø i


første uge af sommerferien. Sæt kryds

allerede nu! Der vil komme mere om

denne gode og børnevenlige ferieform i

næste nummer af LØSNET.

Mødedeltagelse

LØS deltager i årets løb i mange møder

rundt om i landet, hvor vi viser flaget

med stande, indlæg og bogsalg. Det

strækker sig lige fra, at vi deltog med

vor udstilling og salg af bøger og blade

på det Grønne Marked i Stenild, over

Øko-nets uddannelsesseminar og deres

årsmøde, til Træf på Svanholm for folk,

der ønsker at lave nye økosamfund - et

møde som i øvrigt har afstedkommet,

LØSNET Februar 2003

at vi arbejder aktivt på at finde en

måde, at oprette en hjemmesidebaseret

hjælp til at koordinere "søgende"

mennesker med

fællesskaber/bofællesskaber, som er på

vej eller som søger nye beboere.

Via LØB´s Henning Risvig fik vi en

stand på HI Messen i Herning, hvor

bl.a. Karen Svenssons og Hildur Jacksons

nye bog "Ecovillage Living -

Restoring the Earth and Her People"

blev officielt lanceret (Hvis ikke I

allerede har et eksemplar, kan det

købes på sekretariatet. Meget læseværdig!).

Her var vi også på banen

med flere foredrag og en lysbilledserie

om økosamfund (som dog desværre

ikke nød så stor bevåghehed, som vi

forventede).

Vort medlemskab af Landdistrikternes

Fællesråd inspirerer os til at vise flaget

på diverse landdistriktskonferencer,

hvor vi får gode kontakter med andre,

der arbejder med landdistriktsproblematikken

- også i det politiske system.

Endlig skal nævnes, at Kommunernes

Landsforening afholdt et

opfølgningsmøde efter Johannesburgmødet

i Kolding, hvor vi også deltog

med en stand.

Jytte Abildstrøm underholdt børn og voksne ved Jordens Dag og LØS-årsmødet på Munksøgård i 2002. (Foto: Torben Iversen)

Til Salg

Stort, smukt og spændende hus i Økosamfundet Dyssekilde, Torup ved Hundested.

Huset, der er 2 år gammel, indeholder 6 pæne værelser med hemse, stort bade og toiletrum, stor hyggelig stue med

køkken, masseovn og hems, samt væksthus, ialt 340 m 2 .

Huset er bygget efter økologiske principper, halmvægge, lerpuds, oliehærdede lergulve og bioovn.

Bogføringssaldo 2,7 mio. kroner.

Tlf.: 47987601 (Klavs Krause), evt. 47987026.

17


18

LØSNET Februar 2003

LØS-årsmøde og 10 års jubilæum,

Andelssamfundet i Hjortshøj har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. Andelssamfundet,

f.eks. integration af udviklingshæmmede.

Den nye tradition med at lægge årsmødet så tæt op ad Jordens Dag som muligt, følger vi også i

den jord som bærer os og som føder os - og som vi er godt i gang med at tågesprøjte med stoffe

Af forskellige grunde er vi ikke i stand til at fejre vort 10 års jubilæum med så stor bravour, som

jordforbindelse, forhåbentlig som afsæt til en danseglad aften. Rigtig hjertelig velkommen!!

Program (forbehold for ændringer)

Fredag d. 25. april

Kl. 19.00-21.30:

Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende!

Lørdag d. 26 april

Kl. 8.00-9.00 Morgenmad

Kl. 9.00-10.30 Indcheckning for nye

Kl. 10.00 Velkomst og oplæg til dagen om Simple living og Jordens Dag og

LØS´s 10 årsjubilæum ved LØS´s “jordemoder” Jytte Abildstrøm.

Kl. 12.00-13.00 Frokost

Kl. 13.00-16.00 Om Permakultur v/ Tony Andersen fra Permakultur Danmark)

- herunder et praktisk projekt til glæde for vore værter. (Kaffepause i forløbet).

Kl. 16.00-17.00 Jordhealingsceremoni v/ Heather Smith

Kl. 17.00-18.00 Præsentation af den nye LØS-bog om økosamfund i Danmark

og multimedie CD-rom v/Susanna Maxen, formand.

Kl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften.

Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur og

Ross Jackson.

21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!).

Søndag d. 27. april

Kl. 8.00-10.00 Morgenmad

Kl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til

vedtægterne.

Kl. 13.00 Frokost og afrejse.

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2003.

Jeg tilmelder mig:

___Hele weekenden

___Kun lørdag

___Kun Søndag (generalforsamlingen)

Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år

Jeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by)

Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by)

Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt:

Kr. 200 for individuelt medlemsskab

Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ...............

Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab

Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet

på check

Praktiske oplysninger

Tilmelding til: LØS, Landsbyvænget

11, 8464 Galten, tlf.: 87546020,

fax: 87546021, e-mail:

los@pip.dknet.dk senest onsdag d.

16. april.

Angiv navn, adresse, by/postnr.,

tlf./e-mail/webside, antal voksne og

antal børn u/12 år; hvilke dage du

tilmelder dig til, om du har plads til

flere i bil (angiv hvorfra), eller om

du ønsker kørelejlighed (og hvorfra).

I ugen før årsmødet udsendes

adresseliste og de sidste

oplysninger.

Indkvartering bliver på madras i

fælleshus og evt. hos private i Andelssamfundet.

Medbring: liggeunderlag/sovepose/sengetøj,

festtøj.

Vi forsøger at arrangere børnepasning/-aktiviteter

for de, der har behov

herfor. Ring evt. og hør

nærmere.

Økonomi: Hele arrangementet

koster kr. 300,- incl. alle måltider.

Børn under 12 år ½ pris. Deltagelse

i selve generalforsamlingen søndag

er gratis. Fredag aften (kaffe/kage)

koster kr. 25,- Lørdagen incl. festmiddag

og fest koster kr. 250,- og

morgenmad/frokost søndag koster

kr. 25,-

Baggrundsfoto: Boggruppe 4´s

fælleshus med høj rejsning, der

giver plads til 72 m2 solfanger til at

forsyne 26 lejligheder med varme og

varmt vand.(Foto: Lis Ellemann).


LØSNET Februar 2003

under temaet “Simple Living”

som fortsat udvider både med nye bogrupper og nye økologiske og socialøkologiske tiltag - som

år, og en del af arrangementet vil da også bære præg af forholdet til vores alle sammens jord -

r, som er uforenlige med livet som vi kender det.

vi kunne ønske os det. I stedet vil vi besinde os og give mulighed for lidt mere fordybelse i vor

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 27. april

2003.

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Beretning fra arbejdsudvalgene

4) Fastsættelse af kontingent

5) Indkomne forslag

6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse

7) Fremlæggelse af budget for det kommende år

8) Valg af formand

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

10)Valg af revisor

11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest

d. 27. marts 2003. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens

hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 20. april 2003. Der er foreløbig indkommet følgende

forslag til vedtægtsændringer:

Det foreslås at ændre vedtægtens § 5 således (det markerede er tilføjet - ellers ingen ændring):

"§ 5 : Generalforsamling:

...

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af

indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af beslutning om ændring af vedtægter eller foreningens ophør,

hvortil kræves kvalificeret flertal jvf. § 9 og §10. Hvert fællesskab fællesskab

som er medlem, medlem,

har 5 stemmer stemmer.

. Hvert indivi individuelle

uelle medlem medlem

har 1 stemme. stemm

Hvert indivi individuelle

uelle medlem medlem

bosidden bosi ende e i forbin forbindelse

else med med

et fællesskab fællesskab

har 1 stemme. stemm

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, skal afholdes inden 1 måned efter at bestyrelsen har truffet beslutning

herom, eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt har krævet det.

Der skal regelmæssigt holdes visionsseminarer til diskussion af fremtidige retningslinier for foreningen".

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlemmer:

Det foreslås af bestyrelsen at kontingentsatserne ændres således, at det består af et egentligt kontingent og en gave.

Kontingentsatserne foreslås som følger:

Kontingent Gave I alt

Fællesskabsmedlem 500 50 550

Virksomhed i fællesskab 200 50 250

Individuelle medlemmer 150 50 200

Individuelt medlem i fællesskab 50 50 100

19


Mobiltelefoni er gået hen og

blevet en landeplage mange

steder på jorden, og det

bidrager i høj grad til, at den menneskeskabte

stråling, vi udsættes for,

er konstant stigende. Alene inden for

de sidste 25 år er den elektromagnetiske

stråling vi udsættes for ca. 40

doblet. At dette ikke er uden omkostninger

for helbredet, er efterhånden almindelig

kendt, ikke mindst fra de der

dagligt arbejder længe ved PC’er, eller

færdes i miljøer med høj strålingsintensitet

(jf. den aktuelle debat om

strålingsskader på soldater, der har

vedligeholdt radarinstallationer

(red.anm.)). Flere og flere bliver stedse

mere generet af stråling, indtil de

måske ender som deciderede el-allergikere,

for hvem det bliver lidelsesfyldt

bare af komme i nærheden af selv

ganske almindelige el-apparater,

lysstofrør o.s.v.

Et af problemerne omkring den menneskeskabte

elektromagnetiske

stråling er, at den et langt stykke hen

ad vejen dårligt mærkes af de fleste

mennesker, uanset at den har en

forstyrrende indvirkning på mange

kropsfunktioner og virker tappende på

vores livskraft. Netop denne snigende

virkning må siges at være vores

Achilleshæl i dagens mange spørgsmål

om strålingsproblemer, og dette bliver

udnyttet fuldt ud af både industri og

regeringer.

Produkter til neutralisering af

stråling

Jeg er et af de mennesker der har

forsøgt og forsket i at udvikle metoder

og produkter til at harmonisere og

uskadeliggøre stråling. Dette arbejde

har båret frugt, idet det er lykkedes at

bringe en højere kvalitet af energi ind

i elektronernes strømninger, således at

20

LØSNET Februar 2003

Står vi overfor et globalt

strålings holocaust ?

Af Jørgen B. Jensen aka

Vidyarthi

Kunstner, håndværker, forfatter, forsker m.m.

energioverførslen kommer til at foregå

i en høj grad af fred og orden, og i dyb

harmoni med naturen.

De produkter der er udviklet ud fra

denne forskning, medfører ofte en tydelig

lindring eller ophør af belastede

menneskers gener og symptomer i

forhold til elektromagnetisk stråling.

Men derfra og til at få det almindeligt

anerkendt og anvendt, er der stadig et

stykke vej at gå, hvilket synes at

hænge sammen med, at eksempelvis

mobilindustrien ikke engang vil erkende,

at der eksisterer et strålingsproblem.

Og det har de selvfølgelig

deres helt egne grunde til.

Mobilmaster vælter op overalt i verden,

tit midt i boligkvarterer arbejdspladser

og på skoler. (Foto: Roger Carlsson)

Jeg har sammen med min nærmeste

familie haft nogle ubehagelige

oplevelser omkring teleselskaberne, og

mikrobølgestrålingen udsendt fra en

nyopført sendemast opstillet kun 100m

fra vores hus, her midt i et fredet område

i det Midtjyske søhøjland. Her har

vi virksomhed, kursussted og et offentligt

tilgængeligt haveanlæg til

planternes styrkelse.

Selv om vi klagede over masten og

gjorde det klart for alle parter, at vi der

bor her, virksomheden, naturprodukterne,

kursus- og forskningsområdet

samt haveanlægget, er meget føl-

somme over for mikrobølgestrålingen,

fik vi ikke medhold.

Især min kone er meget følsom over

for mikrobølgestrålingen, der medfører

stærke ubehagsfornemmelser og brændende

smerter. Hun har kun kunnet

holde en vis beskyttelse i kort tid af

gangen, hvilket betyder at hun har

måttet tilbringe kolde nætter i bilen

ude i skoven eller ved havet. Lægerne

kan ikke hjælpe hende, og når masten

sender, når hun ikke at komme sig

mellem overbelastningerne.

Min datter, der i forvejen lider en

del af hovedpine og dårlig blodcirkulation,

samt forværret tinitus, efter der

er sat en sendemast lige op ad hendes

skole er nu heller ikke fredet derhjemme.

Forældede undersøgelser

Stadigvæk insisterer sundhedsstyrelsen

og dens ynkelige konsulent i kræftens

bekæmpelse, på baggrund af forældede

eller mangelfulde undersøgelser, at

strålingen er ganske ufarlig, og det til

trods for at der findes et væld af videnskabelige

undersøgelser og rapporter,

der viser noget ganske andet.

Til eksempel er det blevet påvist, at

mikrobølgestrålingen fra mobiltelefoner

og deres antennemaster, ødelægger

blodcellerne, så det iltbærende hæmoglobin

lækker ud i organerne. At DNA

ødelægges. At stoffet melatonin der

blandt andet begrænser udvikling af

kræftceller, udskilles fra kroppen. At alle

kræftceller udvikler sig langt hurtigere

under påvirkning af mikrobølgestråling.

Den nyeste forskning viser også en 180%

større hyppighed af hjernesvulster, hos

de, der har brugt mobiltelefon i mere

end 10 år. Blod/hjerne celle barrieren

nedbrydes, så giftstoffer trænger ind i

hjernecellerne. Hjernebølgerne

forstyrres med mange negative

langtidsvirkninger til følge.

Symptomer

Og så er der alle de tydeligere og bedre

kendte symptomer så som uro,

træthed, stress, irritabilitet, glem-


somhed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser,kommunikationsproblemer,

depression, opgivelse, negativitet,

hovedpine, ubehagsfornemmelser,

kvalme, tinitus, hjertekarproblemer,

hårdhed og kulde.

Sandheden det første offer

Det er en krig mellem pengeinteresser

og hensyn til livet, en krig mellem løgn

og sandhed. Som i alle andre krige kan

vi se, at sandheden er det første offer,

og at der bliver gjort alt for at fortie

sandheden, især i form af kompromitterende

videnskabelige undersøgelser

og vidneudsagn, så meget og så længe

som muligt.

Dette sker efter et velkendt mønster

hvor først den lovgivende magt, i form

af grådige og ambitiøse politikere,

købes af i dette tilfælde udsigten til

astronomiske og urealistiske beløb for

sendetilladelser, til en

uafprøvet og skadelig

teknologi, der både gør

befolkningen til ufrivillige

forsøgspersoner,

samt økonomiske

garanter for de nu

konkurstruede og

statsstøttede teleselskaber.

Samtidigt udfærdi-

ges der love, som på

trods af videnskabelig

forskning, der påpeger

en lang række alvorlige

sundhedsskader

omkring

mikrobølgestråling, alligevel

tillader stærk livsnedbrydende

og sundhedsskadelig stråling af mennesker

og naturliv.

Samtidigt arbejdes der på at øve

størst mulig indflydelse på også den

dømmende magt, således at den

udøvende magt, politiet, til sidst ikke

kan bringes til at beskytte de mest udsatte

og lidende borgere, der i mange

tilfælde tvinges fra hjem og arbejde.

Medierne

Og hvorfor høres der så næsten ikke

noget om denne enorme problematik i

mange af de lande, der som Danmark er

hårdest ramt? Er det fordi den fjerde

magtfaktor, som er pressen og især

dagbladene, netop de der skulle stå

inde for og eksponere sandheden, også

LØSNET Februar 2003

er blevet købt og presset til næsten total

tavshed, blandt andet igennem

deres dybe afhængighed af de store

annonceindtægter fra den fremstormende

industri?

Snigende nedbrydning

Her har man virkelig fået fat i en raffineret,

udspekuleret, grusom og

ganske effektiv metode, til støt, sikkert

og vedvarende, at ødelægge og nedbryde

livskraften, roen, hukommelsen,

koncentrationsevnen, livsglæden,

sanseapparatet, følelseslivet, de mentale

evner og mange af det fysiske legemes

livsvigtige funktioner. Og så

foregår det snigende og næsten

umærkeligt for de fleste.

Og når skaderne er sket, bliver de på

grund af de strålingsramtes nedbrudte

tilstand, dårligt erkendt og sat i

forbindelse med de virkelige årsager.

Dr Peter Achermann og hans kolleger fra Zürich Universitet og ITIS i

ZurichForskning har fundet, at celler som udsættes for stråling i to

timer udvikler stressproteinet hsp27, det store i billedet til højre,

samtidig med at blodcirkulationen generelt øges i de områder af

hjernen, som er tættest på telefonen, og at denne effekt varer længe

efter.(Billedet er oprindeligt i farve, så det er lidt svært at skelne)

Mobilos

Først lanceres den livsnedbrydende

tingest som et statussymbol for de

opadstræbende, betydningsfulde personer,

og som noget smart og vigtigt

for enhver, der har brug for at stive sit

ego lidt af. Dernæst som et fornuftigt,

og snart uundværligt tilkalderedskab

for de usikre og utrygge. Og endelig

som et uskyldigt og trendy lille stykke

lækkert legetøj for børn og unge, uden

hvilket man snart vil være nærmest

helt udenfor blandt vennerne.

Samtidigt sættes tusindvis af

sendere og antennemaster op, helst

helt tæt på følsomme steder så som

skoler, hospitaler, alderdomshjem,

kirker, arbejdspladser og tætbefolkede

boligområder.

Lægestanden

At det virkelig står så slemt til, er også

store dele af lægestanden et klart

billede på, idet den sammen med sundhedsstyrelsen

ser ud til at have besluttet,

at det med, at man kan blive syg

og dårlig af mikrobølgestråling, er noget

kværulantisk vås, eller i bedste fald

psykosomatisk, som der nok kan findes

nogle piller for. Og det på trods af, at

videnskabelige undersøgelser, hvoraf

mange, sammen med de forskere, der

har udført dem, siden er blevet stærkt

undertrykt og fortiet, med al tydelighed

har vist problemets alvor.

Freiburg Appel

Det skal siges at der i Tyskland er udarbejdet

den såkaldte Freiburg Appel, af

en hundredtallig skare af læger og

medicinere, hvor de bekendtgør, at de i

deres praksis kan se en

helt tydelig sammenhæng

mellem mikrobølge

strålingen og en hel

række sygdomme og helbredsproblemer.

Disse læger opfordrer

andre til at underskrive

appellen, for derigennem

at ændre på de umenneskelige

tilstande. Nu er

det spændende at se

hvilke aviser, sundhedsarbejdere

og almindelige

mennesker, der tør tale

om og støtte Freiburg

Apellen og dens højaktuelle

indhold.

At vælge livet

Det er på høje tid at vælge side i denne

sag. Forskningen har bevist mange

alvorlige sygdomsrisici forbundet med

mobilstråling, så vælg livet ved at

hjælpe dig selv, dine børn og andre til

at stoppe, mens tid er.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om

strålingsspørgsmål, kan du kigge ind

på den meget store svenske og engelsksprogede

hjemmeside

www.feb.se

Andre oplysende sider er www.emfguru.org

og www.hese-project.org

og www.earthpulse.com

21


Vi fortsætter Troels´s dagbog

fra Findhorns økosamfundstræning

i foråret

2002. Vi er nået til modulet

om landbrug, fødevarer og

fejring af årstiderne.

Sidharaj fra Indien var træt i

morges. Det var jeg også, men jeg

stod op og begyndte dagen med at

meditere fra 7.00-7.30. Det var smukt,

klart, koldt og solrigt vejr.

Christoffer er vores facilitator på

modul 4. Vi startede med vild dans,

hvor vi gik helt amok med at massere

hinanden. Der er opbygget en fantastisk

god stemning her, ikke mindst

pga. Findhorns kærligheds-pædagogik,

tænk positivt. Christoffer havde medbragt

6 forskellige frø i nogle skåle som

en tak til livet. Han lavede en kort indtuning

til dagen.

Ind- og udtuning på Findhorn

Findhorns gamle vise kvinde Eileen

Caddy har mere end nogen haft sit

fokus på kærligheden til alt levende,

fokus på at give slip på fortiden og

være tilstede her og nu. Og denne fundamentale

pædagogik / ritual med at

bruge ind- og udtuning bruger de altid

i alle sammenhænge. Det betyder, at de

personer, der er involveret i et eller andet

arbejde, begynder og slutter dette

arbejde samlet, med velsignelse og i

stilhed.

Metoden er at stå med hinanden i

hænderne enten med en udadgående

kraft ved at hændernes tommelfingre

skal pege mod højre, når vi tager hin-

LØSNET Februar 2003

Earth Sharing

Af Troels Dilling-Hansen

anden i hænderne, eller med en indadgående

kraft, hvis de vender mod

venstre. Derefter enten lukke øjnene

eller fokusere på noget smukt, lyset

eller andet godt. Slap af i hovedet,

skuldrene ja hele kroppen. Fokaliseren

velsigner arbejdet, der skal gøres, og

der er en kort meditativ stilhed.

Når arbejdet afsluttes, velsignes arbejdet

og samarbejdet igen, og man

hjælper hinanden til at slippe sin

tilknytning til det pågældende arbejde,

uanset hvordan det er gået. Så er alle

igen fri til at gå ud i verden og opleve

nuet. Det er intentionen bag disse indog

udtuninger, at vi dels kan takke universet/

Gud/ Naturen, dels kan være

tilstede i nuet under og efter arbejdet.

Erfaringsøvelse

Vi satte os i tre cirkler omkring lyset i

midten, hvor den inderste cirkel var

dem, som arbejder med landbrug til

daglig eller har det som deres hovedfokus

i livet, og den yderste dem, der

ingen eller få erfaringer har. Den inderste

gruppes medlemmer beskrev

dernæst kort deres relation til biologisk

landbrug eller fødevareproduktion.

Visualiseringsøvelse

Luk øjnene, roligt åndedræt, ingen

tanker. Tænk på den jord, som du går

på. Hvad tænker du på, der gør jorden

til et bæredygtigt sted at leve med biologisk

dyrkning: Sig dette højt.

Christoffer lavede en brainstorm på papir

med alle vore input. Giv så slip på

dette igen.

Traditionelt landbrug

Christoffer fortalte om årsagerne til det

Christoffer sammen med en 1 års-studerende på

Findhorns college. (Foto Troels)

traditionelle landbrugs produktionsform:

Specialisering. Bønder ser ikke mere

helheden i deres produktion. De er

blevet specialister. Der er derudover

færre og færre, der arbejder med det.

Standardisering. Utrolig nedgang de

sidste mange år i variation af lokal produktion.

I England, Frankrig og andre

steder skal frø kontrolleres, før de kan

sælges, og det er dyrt. Dermed kan de

multinationale selskaber meget lettere

kontrollere frømarkedet, dermed også

variationen af det dyrkede. Nogle

steder har de endda ulovliggjort visse

naturlige frø. Er det ikke vanvittigt, at

Guds egen kreation bliver ulovlig?

Centralisering. 6 firmaer i verden kontrollerer

85% af verdens frøhandel.

Andre negative facts

Til produktion af 1 kg kunstgødning

kræves 1½ l. olie. Sygdomme spredes

pga. giftstoffer i havebrug og landbrug,

dårligere sædkvalitet pga. kvindelige

hormoner i fødevarer, vandspejlnedgang

og ørkenspredning over hele

verden, pga. afskovning. Når vi kiggede

på vores eget bud på et bæredygtigt

landbrug, var der ikke meget, der

stemte overens med det traditionelle

landbrug. Som Craig sagde så rammende:

“Agriculture used to have

something to do with culture, with

community, sacretness and God. Now

everything is production, and we lost

that sense of belonging, of connectedness.

En indtuningscirkel ved vores indledende

ceremoni. (Foto Troels)


Hvad er bæredygtigt landbrug?

Det opretholder og forbedrer muldens

kvalitet, lokale økosystemer og landbrugets

arbejdsstyrke, gartnere, landmænd

og fødevarearbejdere. Det

undgår ikke-lokale ødelæggelser og

forsyner os med en god og næringsrig

føde. Det forbinder folk med jorden,

giver dem adgang til at få land og skaber

fremtidens fødevaresikkerhed for

fællesskabet i et blandet og varieret

landbrug. Endelig fejrer det livets udvikling

gennem årstiderne, såning,

spiring, blomst og frugt.

Paradisets have og fysisk arbejde

Findhorn har fra begyndelsen haft sit

fokus på at dyrke en have. Og indgangen

til denne dyrkning var det spirituelle

niveau. Gennem Eileen Caddys

guidning og Dorethy MacCleans kontakt

med planternes devaer, startede

Findhorn. Men, pointerede Christoffer,

uden Peter, Eileens mand kunne de ikke

have gjort det. Han læste bøger om biologisk

dyrkning, snakkede med bønder

i området. Han gravede og handlede fysisk

med en meget stærk kraft.

Det var haverne og de store flotte

grøntsager, som folk fra begyndelsen af

tresserne kom langvejs fra for at se, og

selv om landsbyen voksede til 200

mennesker i slutningen af tresserne,

blev der ikke mere havebrug af den

grund. Det var et spirituelt fællesskab,

som fokuserede i spirituel

træning.

Men i løbet af halvfemserne

kom først Christoffer,

så Mattis med nye inspirationer.

Mattis havde 10 års

erfaring med biodynamisk

landbrug i Tyskland, og de

lejede 20 tønder land.

CSA

De producerer efter CSA- metoden

(Consumer Supported Agriculture),

hvilket gøres på mange forskellige

måde, jorden over, også i flere danske

økosamfund. Princippet er, at landmanden

producerer til en bestemt forbrugerkreds

af mennesker, der jævnligt

året rundt får en pakke med årstidens

grøntsager, og hvor bondens indtjening

er sikret, ved at han/hun får en

bestemt sum hver måned for årstidens

grøntsager.

Denne metode kan udvikles til

LØSNET Februar 2003

egentlige sikkerhedsfællesskaber,

hvor f.eks. bondens

traktor er et fælles anliggende,

rent økonomisk. Det bliver en

form for forbrugerkooperativer.

I Danmark har vi udviklet dette

til, at mange mennesker gennem

køb af andele har fået et

helt økologisk landbrug op at

stå.

200 enheder og mange hænder

Findhorns landbrug, som

dækker 22 tønder land er ikke

officielt godkendt som økologisk

brug, fordi det koster

omkring 4000 kr. at blive godkendt.

I stedet har de lavet CSA med 200

familieandele på ca. 250 kr. om måneden

året rundt. Derudover forpligter

folk på Findhorn sig til tre halve arbejdsdage

pr. år pr. share. Det giver

mange gode arbejdsdage på tidspunkter,

hvor der skal bruges mange hænder,

f.eks. ved lugning. Det er et vidunderligt

system, som delvist er udenfor

myndighedernes kontrol, fordi det er et

internt system. Derudover er det et

lokalt system, der understøtter den

lokale udveksling af varer og tjenester,

skaber arbejdsmæssig samhørighed og

fællesskab.

Rundvisning på Cullerne Garden

Cullerne Garden er en selvstændig have

ved siden af Findhorn, hvor der er store

drivhuse, haver og krydderurter. Jorden

er meget sandet, så de lægger plastic,

pap eller aviser under, så de ikke behøver

at bruge så meget muld, og ikke

behøver at luge.

Det var dejligt at være ude og lave

noget. Vi er jo meget oppe i hovedet på

disse moduler, selv om ”Lev og lær”

skulle være en kombination mellem

Pam, Nick og Christoffer på deres egen biologisk

dyrkede jord. (Foto: Troels)

praksis og teori. Men det er mest teori,

og det kan man godt, når det er så intensivt

som nu, men på en længere uddannelse

SKAL pædagogikken være en

integreret del af det, man skal lære.

Da arbejdet var slut, lærte Joe os en

skøn dans fra Sydafrika midt i haven.

Biodynamisk landbrug

Om aftenen satte Mattis sig i midten af

vores ottekantede kursusrum og for

talte om det biodynamiske landbrug.

Dette landbrug tager sit udspring i ti

foredrag, som Rudolf Steiner holdt i

1924 for nogle tyske bønder, som

havde opfordret ham til det.

Der er mange forskellige ting, der

kendetegner det biodynamiske landbrug.

En gård forstås som en le -

vende organisme, hvor kultivering

af jorden er at belive

den. Muld er levende, og at

bruge kompost er at belive

jorden.

Udviklingen af en plante er

ligesom at tage vare på et barn,

og en stærk plante, sagde Rudolf

Steiner, kan tiltrække mineraler 200

meter væk fra den. Hvordan ved man

ikke.

Der er mange biodynamiske brug i

Tyskland, hvor uddannelsen foregår på

de enkelte gårde, hvorimod der i Holland

er to deciderede skoler.

Biodynamisk kompost

Komposten er den livgivende del af det

biodynamiske brug, og den har to

hovedkomponenter:

Horn med silicium, for at tilføre lys

til planten. Bruges ved frugtsætning.

Man tager et kohorn og fylder det med

23


Mattis kom med ny biodynamisk inspiration

til Findhorn.(Foto: Troels)

knuste naturkrystaler, graver det ned i

en god jord i ½-1 år, tager det op og

potenserer det til en homøopatisk D8blanding.

D8 betyder, at man fortynder

krystalpulveret med vand 10 gange og

ryster det i tre minutter. Sådan gentages

8 gange. Brug ét kohorn færdigt

krystalvand til en tønde land.

Horn med gødning, for at tilføre

skygge, bladsætning og næring til

planten om foråret. Kogødningen

lægges i Kohorn (gedehorn kan også

bruges) og behandles på samme måde

som ovenstående. Kohornet fungerer

ligesom et anker, et fordøjelsesanker.

Koen er mave-specialist

Rudolf Steiner sagde, at koen har udviklet

fordøjelsen til det yderste med

hele fire maver. Kohornet er altså ikke

en antenne, men en container, der

fordøjer krystalens og gødningens

kvaliteter, så det kan fortyndes ud i

vandet og optages af planterne. Rudolf

Steiner mente, at lige som koen er specialist

i fordøjelse, har katten med

hjertet at gøre, og fuglen med hovedet.

Onsdag den 13. marts 2002

Det var pragtfuldt solskin, og jeg

mediterede fra 6.30-7.30. Det var

Christoffers fødselsdag, så vi sang fødselsdagssange

fra hele verden. De

fleste lande har oversat Happy birthday

to you, undtagen lige Danmark.

Øvelse

Vi begyndte med et indre genkald af

tirsdagens program til klassisk musik.

Derefter besvarede de sprøgsmål fra os.

24

LØSNET Februar 2003

Lagring af grøntsager gjorde de ikke så

meget. Det meste kan holde sig udenfor.

F.eks. hypper de blot lidt jord op

omkring gulerødderne. Rødbederne og

løgene tages op, og frugt har de ikke,

da jorden er for dårlig.

Barrierer mod et økologisk landbrug:

Vi delte os i regioner, hvor vi talte om

barrierer og løsninger for det

bæredygtige brug. Barriererne var bla.:

- Struktur, organisering og distribution

i vores samfund

- GMO-produkter

Løsninger:

- CSA-metoden med at skabe en lokal

forbindelse mellem producent og

forbruger. På den måde behøver du

ikke fordyrende led.

- Lave økosamfund, der kan blive

gode eksempler for andre.

- At få folk til at dyrke deres egne

grøntsager.

- Plastic-tunneler som drivhuse.

- Regeringsstøtte til økologisk landbrug.

Afgift på trad. landbrug.

- PR, information, god mærkning

- Videnskab og folkeoplysning om biologisk

dyrkning.

- Etablere nye strukturer, organisationer

og distributionssystemer.

- Miljøuddannelser.

Eileen Caddy

Jeg fik pludselig i pausen at vide, at

Eileen Caddy ville svare på spørgsmål

kl. 11, og det var om ti minutter. The

Main Sanctuary var åbent, og den lille

sal var fyldt i den cirkulære inderkreds

og firkantede yderkreds af bløde stole.

Eileen, som nu er 85 år, talte om

kærlighed, om selvdisciplin og overgivelse,

og om at ”walk the talk”.

Spiritiuel praksis i et fællesskab?

Lad være med at presse hverken dig

selv eller andre. Folk har deres egen

rytme. Følg dit eget hjerte. Lad vær

med at være en flok får. Vær dig selv.

We don’t have to do anything.

Hvordan meditere?

Hun foreslog, at man kunne bruge

åndedrættet til at fokusere og slappe af

i tankerne. Tæl til 4, når du trækker

vejret ind, hold vejret til 4, pust ud på

4 og hold vejret igen til 4. En anden

øvelse er at fokusere på mellemrummet

mellem ind- og udånding.

Frygten for at gå ind i det ukendte?

“Tillid (Faith) til Gud er vejen at gå.

Der er megen frygt i vore dage, at vi må

finde veje at genopdage tilliden til os

selv, hinanden og vores indre Gud”.

Rundvisning og arbejde

Om eftermiddagen var vi på Mattises

lejede landbrug (uden bygninger) på

20 tdr. Vi indsamlede to tons gulerødder,

som kan vare i 3 uger på Findhorn.

Bagefter besøgte vi en anden biologisk

mælkegård, Wester Laurenstone,

hvor de laver alle mulige slags hjemmelavede

produkter: æg, gedeoste,

kooste, uldtøj af deres egne dyr, høns,

geder, får, køer. 1000 høns går på store

græsarealer,

Feminint landbrug

Vi gik lange ture på Nick og Pams

jorde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt

ud over Findhorn Bay. Vi endte inde i

stuen, hvor Pam fortalte om deres produkter

og gav smagsprøver på oste og

hjemmelavede kiks.

Hun mente, at det største problem i

vore dages landbrug er, at vi har mistet

det feminine aspekt af produktionen,

dels er der ingen kvinder tilbage

i dyrkningen af jorden, dels er

der ingen kvindejobs mere, som

dem der laver ost, fødevarer,

pølser, vævning, tøj. Vi har specialiseret

os i en maskulin produktion.

Derudover mente hun, at den

rituelle del også var forsvundet.

Dette prøvede de at genplante i

deres dyrkning, som f.eks. fejring

Christoffer viser et så-værktøj

frem. (Foto: Troels)


Pam fortæller her om det feminine

landbrugs muligheder. (Foto: Troels)

af den første dag i februar som frugtsommelighedens

dag, hvor naturen er

gravid med et nyt vækstår, nye kid, nye

planter. Vi har glemt at fejre

årstidernes store fester i forbindelsen

med vore fødevarer og landbruget.

Det konkrete lokale liv ændrer vores

vilkår

Deres erfaringer er, at de med deres

økologiske landbrug har skabt en

masse anden lokal produktion, såsom

lokalt væveri og tøjproduktion, bageri,

og at dette vil fortsætte med at

genetablere deres lokale praktiske og

kulturelle liv i lokalområdet. Og det kan

alle gøre alle steder.

Torsdag den 14. marts

Jeg stod op som sædvanligt,

mediterede og løb en kort tur, inden vi

gik i gang med dagens program. Der var

nymåne kl. 15.00, og Christoffer startede

dagen med at læse et smukt digt

om den nye måne, forbundethed og

helhed.

Månens faser og/eller kærlighed

Vi snakkede om månens forskellige

faser i antroposofien. På Findhorn er

filosofien mest, at indfølingen/ intuitionen,

om hvornår man skal så og

høste, er det væsentligste. De har ingen

speciel forskning på området. Og

det viste sig kun at være mig, der vidste

besked om antroposofiens teori om

plantetid.

I antroposofien skelner man meget

mellem månens lysfaser, som er fra

nymåne til fuldmånen og tilbage igen,

og så den fase som kaldes opstigende

og faldende måne, hvilket betyder, at

månen i løbet af 28 dage går fra en lille

lavtgående bue på himlen til en stor

LØSNET Februar 2003

bue. På den nordlige halvkugle af jorden

er der ved vintersolhverv tidsmæssig

overensstemmelse mellem den lille

bue og nymåne og 14 dage senere

mellem den store bue og fuldmåne. Det

er grunden til, at vi om vinteren har en

meget højtgående fuldmåne på himlen.

Ved sommersolhverv er det derimod

modsat, at der er overenstemmelse

mellem nymåne og stor bue og 14 dage

senere mellem fuldmåne og en lille

bue. Steinerfolk bruger den op- og

nedgående månefase til henholdsvis

høsttid og udplantningstid.

Men altså igen, Findhorn bruger

mest den intuitive metode og

kærlighed.

Cullerne

På Findhorn er landbruget delt op i to

forskellige selvstændige økonomiske

dele med hver deres arbejdsmæssige

speciale, Cullerne og Earth Share

Cullerne er et fællesskab på 6 personer,

hvor 2-3 lever af det (5,5£ i

timen). Det er Christoffer, som leder

dette arbejde. Det er et meget intensivt

brug, specialiseret til salat, blomster,

udplantningsplanter, osv., fordi der er

mange drivhuse (lange tunneldrivhuse

med to lag plastic, hvor der pumpes

luft ind imellem, så det er isoleret med

luft. Plastikken udskiftes efter 6-8 år).

I forhold til Earth Share-landbruget er

det 6-7 gange mere produktivt.

Earth Share

Dette ledes af Mattis. De 20 tdr. landbrugsjord

ligger 8 km væk. Det er lejet

på 5års- basis. Det er for øvrigt en anden

væsentlig forskel fra Danmark. Her

er det meste jord ejet af Landlords.

Findhorn ejede f.eks. ikke den jord,

som de boede på de første 25 år, og

deres landbrug er lejet.

Men det ser nu ikke ud til at

bekymre dem, selv om det er ærgerligt,

at den værdiforøgelse, de skaber,

i og med at de dyrker økologisk,

kommer de store jordbesiddere

til gavn og ikke dem selv. Men med

en lejet jord, gamle maskiner og ingen

bygninger giver det en meget

lille startinvestering på 7000 pund.

Dyrkningsmetoden er antroposofi,

indføling og 7 års rotation. De dyrker

fortrinsvist kål, gulerødder,

rødbeder, pastinak og kartofler. Alt i

alt dyrker landbruget på Findhorn 45

forskellige grøntsager, og 4 personer

lever af landbruget.

Derudover er der selvfølgelig folks

private haver, hvor Mai og Craigs

have er den største (400 m2).

Festmiddag

Om eftermiddagen skulle vi lave mad,

og vi var 30 i køkkenet til at lave 15

forskellige menuer fra hele verden.

Jeg lavede Canadisk kål og stærk

linsesuppe. Om aftenen var der festmiddag

med vin og taler.

Øverst: Keir og Michio får sig en fræk

griner i marken. (Foto: Jean Luc)

Nederst: Maite viser sin spanske mad

frem til vores festmiddag (Foto: Michio)

25


26

LØSNET Februar 2003

Velkommen til fremtiden

Af Insa, Ditlev og Troels

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vi

til sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. til

den 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kursus

under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økologisk,

økonomisk, socialt og spirituelt.”

Titlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler:

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur.

Dette modul ønsker at give et overblik over økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne

globale bevægelse henimod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed

på al livs forbundethed, ønsker økosamfund at manifestere en holistisk og bæredygtig

livsstil. Vi vil med oplæg, diskussioner og gruppearbejder krydret med sange, lege og ritualer gennemgå

visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, som

er et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg for jorden og

mennesker. Vi vil udvælge og arbejde på 3-4 af jeres egne projekter, som I har med hjemmefra.

Tovholder: Troels Dilling-Hansen.

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.

Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også være

besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikter

og beslutningsprocesser.

Ugens andet tema handler om, hvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er plads

til den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den lokale

økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; og

derefter sætte dem i relation til vores egen verden.

Tovholder: Ditlev Nissen.

3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund.

Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg.

- Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang af

teori og øvelser, både meditativt og kropsligt.

- Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage vare

på hinanden.

- Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et

overordnet perspektiv.

Tovholder: Insa Freese.

Kurset foregår på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, to eller alle tre. Og det

bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr.

for alle 3 uger. Udgifter ved udflugter til andre økosamfund betales oven i. Vi regner med følgende ekskursioner til henholdsvis

Andelssamfundet Hjortshøj i uge 1, Hertha Levefællesskabet i uge 2 og Snabegård/Vrads Sande i uge 3.

På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. Tilmelding foretages til

Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk.

På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at få

besked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til los@pip.dknet.dk

Venlig hilsen

På vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe:

Insa Freese, Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen


Dette er anden del af artiklen, hvis

første del bragtes i sidste nr. af LØSNET,

hvor vi også glemte at fortælle, at artiklen

er fra den meget relevante bog

“Creating Harmony - Conflict Resolution

in Community” red. af Hildur Jackson.

Under møder er det sommetider

nyttigt hvis nogle få mennesker

sidder udenfor cirklen og former

et net af enhedsskabende energi

rundt om de andre. Deres opgave

er simpelthen at holde energien

mens de fokuserer på fællesskabets

højeste mål, medens de andre

diskuterer emnerne. Vælg

nogle som ikke er følelsesmæssige

berørte af subjektive årsager til

emnerne. Energiholderne hverken

taler eller deltager. Deres funktion

er simpelthen skabe den positive

energi og holde fokusset på enhed.

(Denne teknik som Aurovilleboere

hentede i Findhorn, har en

kraftfuld virkning.)

Personlige dagsordener

Når personlige dagsordener

(agendaer) er årsagen til fællesskabets

konflikter, hjælp da

enkelt personerne med at blive

klar over dem og identificere dem.

Find også kilden til magt og frygt. Støt

vedkommende persons behov for forandring,

og skab altid et trygt forum til

diskussioner. Vær inklusive og ikke eksklusive.

Få fællesskabet til at forstå

den styrke og rigdom der ligger i individers

mangfoldighed, selvom livet

måske ikke ligefrem bliver lettere af

det. Prøv at beskrive hvad der sker, i

stedet for at dømme. Indlev dig i, støt

og anerkend alle implicerede. Arbejd på

at skabe et fælles mål som alle kan

tilslutte sig som værende gyldigt.

Nogle af os har fundet ud af at i Auroville,

når folk gennemgår perioder

med konflikter, kan det være virksomt

og gavnligt at holde fokus på dem i

tankerne og styrke dem med positiv en-

LØSNET Februar 2003

At leve i Auroville

Anden del: Konfliktløsningsværktøjer

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen

ergi og gode vibrationer. Når folk lever

i fællesskaber, er de oftest psykisk linket

op til en eller anden sag, selv når

disse forbindelser ikke er udtrykt eller

nødvendigvis følt på et bevidst plan.

Psykiske forbindelser bliver synlige når

folk deler på drømmeplan, hvilket

efterhånden er blevet et fælles

fænomen i fællesskaber.

Vær forberedt på at vente

Prøv ikke på at forcere beslutninger,

når nogle individer eller fællesskabet

ikke virkelig er klar. Nogle gange er det

godt at vente med et problem indtil der

er opnået større klarhed. I Auroville har

nogle af vores store beslutninger taget

årevis at udføre. Imidlertid er det

vigtigt, at støtte og opmuntre individuelle

medlemmer som opponerer

mod noget, til at udtrykke deres

mening, i stedet for at blokere hele

fællesskabets følelsesmæssige stemning.

I Auroville har vi ofte prøvet på

at opnå et ægte konsensus ved at definere

vores virkelighed i forhold til

hvad der sker, i stedet for i forhold til

hvor mange der er for eller imod en

sag. Med denne respekt, har Auroville

stærke elementer af hvad vi vil kalde

`guddommeligt anarki´, som måske ikke

vil være så åbenbart relevant for andre

typer af fællesskaber.

Upartisk mægler

Hvis situationen virkelig er gået i hårdknude,

så tilkald en upartisk mægler,

der kan skabe luft, og som kan styrke

samarbejdet mellem de enkelte

involverede eller mellem grupperne.

Mæglere kan nogen gange

være meget nyttige hvad enten

konflikterne er personlige eller

gælder hele fællesskabet. Enhver

som bliver hidkaldt må menes at

være upartisk og må anerkendes

af alle involverede parter. I stedet

for at fælde dom over nogen eller

træffe nogen beslutninger, så skaber

mægleren et neutralt

“sikkert” forum, hvor der er mulighed

for at lufte forskellighederne

og dernæst blive anerkendt.

Denne person kunne give forslag

til at afklare konflikten eller

hjælpe konflikten tættere på en

løsning. Men under ingen omstændigheder

bør en mægler

dømme noget som helst af problematikken.

Deres formål er at

ska-be et sikkert forum, hvor folk kan

være enige eller uenige, fordi dette er

det første skridt henimod at finde en

fælles løsning.

Auroville har en Enheds Gruppe, et

team der frivilligt har tilbudt deres service,

når der er brug for forhand-lingsforløb

i et sikkert forum hvor folk kan lufte

deres følelser og løse deres vanskeligheder.

Sommetider dannes der også ad

hoc grupper. En essentiel betingelse for

at sådan en gruppe kan fungere godt, er

at begge parter er enige om valget af

konfliktløser og at begge parter aktivt

ønsker en løsning. I nogle tilfælde

passer det faktisk den ene eller anden af

parterne at fortsætte debatten og dette

burde åbent anerkendes.

27


Aktiv lytten

Lær og fremelsk `aktiv lytten´. Dette

kan læres i workshops, hvor fællesskabsmedlemmerne

praktiserer rollespil

og lærer at lytte til og anerkende andres

problemer. Når en person har talt,

er der en anden der lytter og gentager

hvad den anden har sagt, startende

med: “Jeg hørte dig sige at...”. Det er

vigtigt, at vi forstår, at dette ikke er

det samme som at sige: “Jeg er

enig...”.Eftersom konflikter ikke helt

bliver løst på denne måde, er det erfaringen,

at det er det allerførste skridt

til at løse konflikter. Det at lytte leder

til forståelse, som igen ikke er det

samme som at være enig, men en genkendelse

af, at vi alle er en del af et

sammenhængende livsnetværk.

Earth Stewarden, Danaan Parry og Jerylyn

Brusseau har givet os gode konfliktløsningsteknikker,

som vi har fået i

de workshops, de har holdt her i Auroville.

Del magten

Fællesskaber som rokerer deres magtfordeling,

har ofte mindre vanskeligheder

ved at tage skridtene mod

problemløsning, og at være i stand til

at møde de behov, som stammer fra

dem hvor magten er fast forankret.

Magtaspekter er som regel grundfæstet

hos seniorer (dem, der har været der

længst), økonomiske aspekter (hos

dem, der har adgang til pengeresourcer

eller fysiske resourcer som fællesskabet

behøver for at realisere dets

drømme), aspekter omkring relationer

(hos dem, som kender eller er venner

med dem, som har magt eller indflydelse),

og fysiske aspekter (hos dem

som har kræfter og tid til at være involveret.)

Disse 4 aspekter er en stor faktor i

fællesskaber som Auroville, hvor pro-

LØSNET Februar 2003

blemer med klimaet, ansvarlighed for

børn mm. er meget vigtige. Auroville har

på nuværende tidspunkt en ar- bejdskommité,

der udskiftes hver 1-2 år.

Dette hjælper med at sørge for stadig nyt

lederskab og afholde folk fra at blive befæstet

i fastlåste tankebaner. Imidlertid

bliver mange beslutninger i Aurovilles

taget uden for alle de grupper, som

repræsenterer fællesskabet. Den rigtige

`konsensus test´ er hvorvidt beslutningerne

bliver ignoreret eller respekteret

af fællesskabet i dagligdagen.

Ligegyldigt hvordan fællesskabet er

organiseret, er det vigtigt, at en stor

mangfoldighed i personlighedstyper er

repræsenteret i beslutningstagningen,

for at forøge graden af involvering og

derved forstærke fantasirigdommen i

hele fællesskabet.

Styrk ungdommen

Sørg for at ungdommen bliver en del af

fællesskabets beslutningstagningsproces.

De er mindre tilknyttet de gamle

modeller. Hjælp dem til at være initiativrige

og styrk dem i at foretage rigtige

valg. Vis dem hvordan man respekterer

sig selv og hinanden og hvordan man

styrker selvtilliden. Hjælp dem til at tro

på deres egne talenter og styrk deres

kreative ånd. Lad dem vide, at de er

værdsat af alle i fællesskabet.

Kønsproblemer

Styrk Jeres fællesskab i at forholde sig

bevidst til kønsproblemer. Mænd og

kvinder er forskellige ligesom Mars og

Venus, og dog sker der magiske ting, når

de forstår at leve sammen på en god

måde. Mange fællesskabers konflikter

har deres rod i uudtalte, subtile eller tydelige

kønsproblemer. Opmuntr mænd og

kvinder til at anerkende deres reelle

forskelle og ligeledes anerkende deres

komplementære modsatte aspekter.

Indvolvér folk

Før I påbegynder projekter kan det anbefales,

at lave brainstorm med alle de

forskellige mennesker der er i fællesskabet.

Skriv deres ideer ned og få så mange

forslag som overhovedet muligt, før I arbejder

med at finde frem til dem, som

passer bedst til fællesskabet. Invitér

løbende tilbagemeldinger for at styrke

gruppedeltagelsen. Spørg gæster til

råds. Selv om de ikke kender fællesskabet

nøje, har de måske nogle relevante

observationer eller interessante forslag.

Find ud af hvordan andre fællesskaber

gør. Vi lærer alle fra hinanden på trods

af, at vores hensigtserklæringer og

filosofier kan være meget forskellige.

Lær at være tålmodig

At leve i fællesskaber kan både være en

stor gave og meget frustrerende. Nogle

projekter bliver løftet og accelereret

gennem stor deltagelse i gruppen,

medens andre tager længere tid. Nogle

gange er det vigtigt at vente indtil energien

er rigtig, før man godkender

bestemte handlinger, selv om de fleste

ved, at det vil være godt eller ikke til at

undgå at gøre i det lange løb. Husk at

det er hvordan vi gør ting og hvorfor vi

gør ting, der tæller mest.

Et smukt sted

Arbejd på at gøre dit fællesskab til et

sundt og smukt sted. Dette vil inspirere

folk til at være mere kreative og produktive.

Det vil også motivere dem til

at yde lidt ekstra, fordi de kan lide

miljøet og derved lægge deres tid og

sjæl i at det bliver ved med at være sådan.

Skab plads i jeres fællesskab til

mennesker, som holder af at være alene

med sig selv og naturen. F.eks. er træer

mere end æstetiske; de er terapeuter.

Vi former vores hjem og bagefter former

de os.

Foto:Ireno Guerci


Fejr fællesskabet

Lav sjove ting sammen. Husk at andre

mennesker også er på deres Sjæls rejse,

ligesom dig. Stadfæst de områder

hvorigennem I kan arbejde og lege

sammen. Når et fællesskab eller en

gruppe mennesker samles, er deres totale

energi og tro større end summen af

de enkelte. Der er ikke noget som at

samarbejde om projekter og derved ved

at løsne energien, at skabe forståelse

og fælles kooperative mål.

Tips til konfliktløsning

Der findes nogle generelle tips for konfliktløsning:

Tal på en måde så

alle kan høre dig. Fokusér på,

hvordan du oplevede problemet.

Udtryk dig kortfattet. Beskriv

hellere end at dømme. Giv folk

tid til at lytte og respondere. Lyt

opmærksomt, når andre mennesker

fortæller deres side af

sagen. Opsummér både deres

følelser og selve indholdet af

sagen, for at være sikker på, at

der er fælles forståelse, med “jeg

hørte dig fortælle”-sætninger.

Find ud af hvad der er vigtigt.

Udtryk dine hovedbekymringer i

en eller højst to sætninger og

bed de andre om at gøre det

samme. Identificér hvad den

enkelte ønsker og hvorfor. Lav

brainstorm på mulige løsninger,

ved at få ideer på mulige løsninger

fra alle vinkler. Nedskriv

ideerne og få så mange forslag

frem som muligt. Evaluér de

mange løsningsforslag og vælg den

eller det som virker bedst for begge

parter. Bekræft hinanden og find frem

til en grundforpligtigelse, der skaber

den nødvendige forandring.

Husk at forståelse ikke er det samme

som enighed og at andres perspektiv er

deres virkelighed, ligesom dit perspektiv

er din virkelighed. Ingen perspektiver

eller virkeligheder repræsenterer

sandheden. Sandhed er altid relativ i

forhold til et referencepunkt. Prøv at

huske, at andre mennesker er på deres

sjæls rejse ligesom dig selv. I de fleste

tilfælde prøver de også på at lære. Derfor

bør du relatere dig til dem på en

menneskelig måde. Vi er ikke fremmede

for hinanden, men følgesvende på vej

til større bevidsthed og opvågning. Der

LØSNET Februar 2003

er ingen fjender kun mennesker, der

deler med hinanden og derved udvikler

sig.

Vær opmærksom på hvor din energi

strømmer hen. Hvis du fokuserer på

dine problemer, gør du dem mere virkelige

og svære end de egentlig er.

Fokusér i stedet på dine løsninger og

husk jeres kollektive vision. Hvis vi

giver energien til vores vision, hjælper

vi med at føde det, vi virkelig ønsker at

skabe. Denne teknik er brugt i martiarkalsk

kunst til at flække træ med

den bare hånd. Ved at fokusere på undersiden

af træstykket i stedet for på

selve træet, er vi lettere i stand til at

skære igennem hindringen.

Vær forberedt på at vende tilbage til

tavlen/skrivebordet gang på gang, indtil

der er fundet en harmonisk løsning

på problemet. Hvis forhandlingerne

ikke leder til en umiddelbar løsning, så

husk at dødvande er ikke nederlag og

at der ikke findes noget, der varer for

evigt. I Auroville´s erklæring prøver vi

altid på at huske, at i morgen er der en

ny dag og at intet nogensinde er permanent.

Hvis I ikke kan nå frem til en umiddelbar

forståelse, er det nok fordi

frygten på den ene eller begge sider er

for stor. Frygt kan nedbrydes ved at

forstå og anerkende den anden persons

ret til at føle sig anderledes end dig og

ved at danne en tryg atmosfære. I

stedet for at hade og foragte andre,

som er anderledes, er der brug for, at vi

giver dem vores respekt og kærlighed.

Ved at huske, at de også lider, frigør vi

noget af vores egen smerte og får det

med det samme bedre og føler os mere

forbundet. Tilgivelse er ofte nødvendigt.

Tilgivelse er udtryk for

kærlighed til sig selv og det aktiverer

positive følelser.

Vendepunktet

Vi er ved et vendepunkt i vores historie.

Vi nærmer os en planetarisk bevidsthedsudvikling.

Vores skrøbelige,

smukke planet er i alvorlig

fare på grund af menneskenes

uforsigtighed og grådighed.

Vores menneskeånd er blevet

kraftigt eroderet af vores tab af

en dyb og tæt forbundethed

med jorden, naturen og det

guddommelige. Dette har skabt

en dyb bevidsthedsmæssig

krise. Og lagt til vores vanskeligheder,

teknologisk og

miljømæssige forandringer i en

svimlende hastighed, er vi presset

til at revurdere hele vores

“raison d’étre” og vores relation

til jorden og kosmos, helt præcist

fordi vi har glemt vores enhedsoplevelse.

De problemer vi

møder i dag, er i sandhed globale

og svaret på vores planetariske

dilemma kræver en

stærk fælles bevidst handling.

Fællesskaber tilbyder os vidunderlige

steder, hvor vi kan udforske

vores potentiale og leve og manifestere

vores kollektive væren. Aurovilles charter

taler om Auroville igennem “Moderens”

ord, som et levende menneskelig

udviklingslaboratorium, et sted med

livslang uddannelse og med en ungdom,

der aldrig ældes; hvor mennesker

kan blive villige tjenere under en guddommelig

bevidsthed. Et af vores første

skridt i Auroville, og hvor som helst, er

at lære at løse problemet omkrig vores

forskelligheder og at forpligtige os til

skabe menneskelig enhed og en dyb og

ægte planetarisk bevidsthed.

29


Af Insa Freese

Da det fulde referat fylder

12 sider, bliver dette en ultrakort

opsummering af de

vigtigste emner. Selve referatet

kan findes på

www.gen-europe.org under

”meetings”

Alle medlemmer af bestyrelsen deltog:

Lucilla Borio (Torri Superiore/Italien),

Jean Michel Pochat,

(Fransk netværk), Jonathan Dawson

(Findhorn), Nicole Grosspierre (Polsk

Netværk), Insa Freese (LØS). Ina Meyer

Stoll fra ZEGG var inviteret som

mødeleder. Kasimir Reichmuth og Cristina

Evangelisti (personale) deltog også.

Dagsorden var:

1. Rapport fra GEN-E sekretariatet

2. Rapport fra WSSD

3. Rapport om aktiviteter i Afrika

4. Program for aktiviteter til European

Social Forum, Florence

5. Fremtidig struktur i GEN-Europe

6. Flytning af kontoret

7. Økonomi

Ad.1: Sekretariats-rapport

Der er stadig et stort arbejde med websiten,

som er under revision. Den nye

web-site giver medlemmer adgang til

egne web-sider, de selv kan redigere.

Derudover er der generelle informationer

om GEN-E på forskellige sprog,

aktivitetsreferater, medlemsdatabase

m.m.

Netværks og medlemsinformation

Godt nyt fra Østrig og Portugal, der

kæmper med at udvikle et netværk. Til

gengæld er kontakten til netværkene i

30

LØSNET Februar 2003

GEN-EUR

Ungarn og Skotland gledet ud i sandet.

Disse forsøges genoprettet, ligesom

det forsøges at finde en kontaktperson

i Israel. Det besluttes at droppe Norge

p.g.a. manglende kontakt, mens der

forsøges at finde en kontaktperson i

Holland, der slet ikke har noget

netværk. Fremtiden for det Tyrkiske

netværk tages op med tidl.

bestyrelsesmedlemmer fra Tyrkiet.

Max Jensen (Permalot, Czech Republic)

har søgt om fuldt medlemskab i

GEN-E og foreslået sig selv som kontaktperson,

ligesom Teodora Anastasoei

(Romania) også har foreslået sig

selv – begge accepteres. Heikky udpeges

som kontaktperson for Finland.

Mange medlemmer er mere eller

mindre bagud med deres medlemsbetaling.

Det besluttes at skrive til alle

vedr. deres medlemskab, og regne

medlemmer med 1 års forfalden betaling

som udmeldt.

Ad 2: Rapport fra WSSD

Generelt en nedslående oplevelse, hvor

GEN var stuvet af vejen, som alle de andre

NGO`er.

Netværkssamarbejdet med EcoEarth Alliance

var et af lyspunkterne (se også

andetsteds). Og en smuk ‘fund-raising’

brochure med Marti Mueller´s tekst,

som blev skabt til lejligheden.

Ad 3: Rapport fra Afrika

God feed-back fra det Senegalesiske

Netværk, både vedr. generalforsamlingen

i Frankrig og udviklingen i deres

eget netværk. GEN-E`s video om

netværksarbejdet i Senegal er sendt til

forskellige kontakter i Vest-afrika. Både

Mali og Burkina Faso er også ved at

oprette netværk.

Referat fra GEN-E

d. 22-25

Ad 4: Deltagelse i European Social

Forum. Se nedenfor

Ad 5 og 6: Fremtidig struktur i GEN-

Europe/ kontorets fremtidige placering.

En række spørgsmål vedr. GEN-E`s

struktur er blevet diskuteret igennem

længere tid.

Hvor skal kontoret flytte hen? Skal der

kun være et kontor, eller er det på tide

at decentralisere arbejdet v.h.a. flere

kontorer i forskellige fællesskaber? Skal

kontorpersonalets arbejde i fremtiden

varetages af bestyrelsesmedlemmer,

der til gengæld får betaling for arbejdet?

Hvad er bestyrelsesmedlemmernes,

sekretærens og personalets

rolle og ansvar i forbindelse med

bestemmelse og varetagelse af arbejdsopgaver?

Hvad er GEN-E`s overordnede

funktion?

Nogle af disse spørgsmål tog afsæt i

den økonomiske situation (se pkt. 7),

men fleste brikker i det store puslespil

faldt på plads under mødet, og flg. blev

besluttet:

Vedrørende kontorets placering

Kontoret deles i to med en afdeling i

Findhorn og en i ZEGG (de to eneste

kandidater inden bestyrelsesmødet).

Hovedkontoret bliver i Findhorn, som

primært skal varetage fund-raising,

pleje officielle og internationale kontakter

(regeringer, EU m.m.) og kontakt

til det Afrikanske Netværk. ZEGG`s arbejdsopgaver

bliver primært netværksarbejdet,

som de har stor erfaring i, og

at være port til de Østeuropæiske

netværk. Begge steder vil arbejde på at

styrke de nationale netværk i Skotland

og Tyskland, som ikke er særligt


etablerede. Arbejdsopgaverne er ikke

fastlagt endnu, men forberedelser til

overgangen i maj er allerede i fuld

sving. Beslutningen føltes god og blev

enstemmigt vedtaget, og et vigtigt

fokuspunkt var, at tilgodese en spredning

af arbejdsbyrden for både personale

og ikke mindst generalsekretæren.

Både Findhorn og ZEGG er villige til at

fortsætte arbejdet, selv hvis den eksterne

støtte skulle falde væk.

Vedrørende GEN-E´s fremtidige

struktur

En diskussion, der har kørt i lang

tid, og som primært handler om

decentralisering og mere

medlemsindflydelse. Det var

også var et af hovedpunkterne

til generalforsamlingen i

Frankrig (se referat i LØSNET nr.

33 ), hvor fokus blev rettet på

ikke at ændre den eksisterende

foreningsstruktur, men at

forbedre denne. Bestyrelsen fik

mandat til at træffe de endelige

beslutninger

Bestyrelsen vælges til generalforsamlingen

og er ansvarlig

for at ansætte den kommende generalsekretær.

Denne får det overordnede

ansvar for sekretariatets drift. Generalsekretæren

er ikke med i bestyrelsen,

men deltager i møder på lige fod med

bestyrelsesmedlemmer, dog uden indflydelse

på eget ansættelsesforhold.

Bestyrelsen tilstræber, at beslutninger

vedtages i konsensus. Det blev besluttet

at opretholde et klart skel mellem

betalt personale/udliciterede opgaver

og bestyrelsens ulønnede, frivillige arbejde.

Et akut undtagelsestilfælde blev

vedtaget, i og med at Jonathan

LØSNET Februar 2003

OPE NEWS

bestyrelsesmøde

Okt. 2002

overtager fonds-ansøgningen til EU.

Lucilla opretholder hendes dobbeltrolle,

indtil hun går af som generalsekretær,

men forbliver

bestyrelsesmedlem. Alle arbejdsopgaver,

lønnede såvel som frivillige,

stadfæstes med en kontrakt.

Jonathan har meldt ind på posten

som generalsekretær, og hans rolle som

bestyrelsesmedlem tages op. Ina fra

ZEGG ansættes som sekretær i ZEGGkontoret.

Gen-sen joburg, "EcoEarth Alliance Group” ved indledningen

til konferencen. (Foto: Ketan L. Lakhani)

Præsidentens rolle bliver primært

proforma for at opfylde lovkrav. Som

bestyrelsesmedlem er præsidenten

ligestillet med de andre

bestyrelsesmedlemmer, også hvad

angår ansvarlighed. Insa Freese foreslås

som præsident og Nicole

Grosspierre som kasserer. Begge accepterer.

GEN-E`s funktion

Der var enighed om vigtigheden af at

prioritere det interne netværksarbejde

og det udadrettede, repræsentative ar-

bejde lige meget, og flg. punkter blev

fremlagt som værende GEN`s ”arbejde”:

- at ”give en røst” til økolandsbyer,

både internt og ud til verden

- at hjælpe dem med at finde måder

til at overleve, opfylde deres behov,

hjælpe med fonds-søgning og internt

samarbejde

- at hjælpe med ressource-opbygning/

støtte uddannelser og kurser

- at bringe enhed i mangfoldigheden

af økolandsbyer

- at vise konkrete eksempler i

bæredygtig levevis

- at samle og viderebringe erfaringer

fra økolandsbyerne til verden

Punktet behandles videre til næste

bestyrelsesmøde i marts, hvor et af

fokuspunkterne også vil være,

hvorledes medlemmerne involveres

mere i arbejdet. Forslag modtages

gerne!!!!

Listen over GEN-E aktiviteter (nuværende

og fremtidige) ser således ud:

· Støtte til Lev og lær Centre

· Sri Lanka, South Africa, Senegal

· Europæiske lande

·Information/dissemination

·Website

·Newsletters/Distributeret i 11

sprog

·Video, Avisartikler, Database

·Flytning af sekretariat

·Bestyrelsesmøder

·Advokatorisk arbejde

·Deltagelse i vigtige møder

·Konsulentarbejde

·Uddannelse

·Støtte deltagelse i øko- + andre

kurser

·Promovere økosamfundstanken/

bæredygtighed

·Netværksarbejde

Ad 7: Økonomi

Selv om Gaia Trust pengene falder væk,

ser økonomien ikke ud til at være i fare.

Afvisningen af den seneste ansøgning

om penge til EU skyldtes en fejl i udfyldelsen

og GEN-E er blevet opfordret

til at ansøge igen. Denne er sendt og

stadig under behandling. Derudover

har GEN-E en opsparing, der sikrer

økonomien i perioden for sekretariatets

overførsel. Men fundraising bliver et

vigtigt fremtidigt arbejdsområde, så

der kan skaffes midler til både driften

og fremtidige programmer.

31


Fire intense dage med snak, møder,

netværksarbejde, stillen forslag, hasten

fra den ene konference til den

næste med et kort stop for at uddele informationsmateriale

ved standene undervejs

og mødes med økolandsby-folk, der

kom fra de

forskellige dele af

Europa.

ESF var en

stor mulighed for

GEN-E til at

forbinde sig med

en bredere civil

samfundsbevægelse

og

bidrage med

vores økolands-

byersførstehånds erfaring

om, at en anden

verden er mulig,

og allerede er under konstruktion på hele

planeten. Vores tilstedeværelse blev

meget værdsat og respekteret, og hele

GEN-holdet (Marti, Jean Michel, Orlando,

Sabine, Mimmo, Amy, Alfredo og undertegnede)

forlod Florence opløftede og

fulde af energi over denne oplevelse.

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder, bæredygtighed, udviklingsstrategier,

politiske emner, frihed

og naturligvis den moralske nødvendighed

for global fred og retfærdighed

var omdrejningspunkter i alle diskussioner.

ESF helbredte nogle af sårene fra

Genova-mødet og udfordrede med succes

antagelsen af, at det frie marked og

økonomisk globalisering kan løse menneskehedens

problemer.

32

LØSNET Februar 2003

Økolandsbyer og det Europæiske

Sociale Forum (ESF)

GEN´s march ved Europeean Social Forum.

(Foto: Orlando Balbas)

GEN-EUR

De mange velansete talere diskuterede

mulige alternativer i den største selv-organiserede

tænke-tank nogensinde, med

deltagelse af mere end 400 organisationer,

40.000 delegerede (mere end til

WSSD!) og bogstavelig talt dusiner af

seminarer og

workshops under

konstant

afvikling.

Vil politikerne

få den rette intuition

og endeligt

lytte til budskabet?

Vi får se.

Det næste ESF

afholdes i Paris i

2003, og lad os i

mellemtiden ikke

glemme, at alt vi

gør er værdifuldt

og har indflydelse

på alt andet. Den nye verden er mulig, og

den er afhængig af og starter med os.

Østeuropæiske

Økolandsby

Initiativer:

Unge og aktivister

Af Teodora Anastasoaei

Til netværksmødet i det voksende

People`s Global Action (PGA)

mødtes 200 aktivister fra hele Europa

fra d. 30/8 -4/9 i Leiden, Holland.

Der var ikke så mange fra Østeuropa,

men vi fandt ud af, at mindst 4 af os

deler den samme drøm: at leve i et

eksperimenterende fællesskab. Dette

var meget inspirerende. Jeg tør godt

sige, at Østeuropæiske Økolandsby Initiativer

følger et mønster af meget

unge mennesker, sædvanligvis godt

forbundet til den internationale scene,

som, udover den sædvanlige form for

aktivisme, også prøver at etablere

deres liv på et bæredygtigt fundament.

Dette glæder mig meget, og jeg håber

af hele mit hjerte, at økolandsbybevægelsen

i Østeuropa vil vokse støt,

og dermed give en ny identitet og en

ny vision til de 40-70% af befolkningen,

der bor på landet.

Dear friends

We wish to inform you that the final decision of the GEN Europe Council is to hold the 2003

General Assembly of members at the Centre for Alternative Technology (CAT), in Wales. The

dates of the meeting are July 6 to 13.

We deeply wish to thank all the ecovillages who offered to host our annual meeting:

Damanhur, Tamera, Permalot, Keuuru. All the candidates were excellent and offered a

unique perspective on the ecovillage movement. It was quite hard for the Council to decide

and select just one - I wish we could have three or four meetings each year!

Please remember to apply again for 2004, as we really appreciate your offer, and do not

forget to send your representatives to the meeting. The programme is in preparation, and

will be communicated to all members as soon as possible.

Many thanks again to all of you for your participation and support - GEN-Europe needs

your input and energy, and encourages you to contribute to the dialogues on the Ecovillage

Forum and send in your latest news for our newsletters and website.

Best regards, Lucilla Borio.


LØSNET Februar 2003

OPE NEWS

Endeligt valg af sponsorerede deltagere til Find-

horns Ecovillage Training 22 feb-22 marts 2003

Af Lucilla Borio

Hvert år gives der støtte til 4 GEN-medlemmer, der ønsker at deltage i Findhorns

Ecovillage Training. Opfordring til ansøgning sendes ud i December

med ansøgningsfrist sidst i Januar.

Alle ansøgerne i år blev valgt, da der kun var tre og disse er flg.:

1) Gavin Harte, The village, Ireland

2) David Yekutiev, Argayall community, La Gomera, Canary Islands.

3) Conchi Piñeiro, SELBA, Spain

Ansøgerne skal enten bo i en økolandsby, være medlem af et nationalt netværk,

eller støttemedlem i GEN-E. 40% af kursusprisen er egenbetaling, resten dækkes

af hhv. GEN-E og Findhorn Foundation.

PS Muligvis vil LØS kunne yde et bidrag til danskeres deltagelse i Eco-village Training.

Kontakt os og forhør. (Red).

Rapport fra EcoEarth Alliance's deltagelse i

WSSD, Johannesburg

Af Rob Wheeler, Project-koordinator

EcoEarth Alliance er en ny organisation bestående af Institute for Sustainable Future, Village Earth, GEN og andre..

Ecovillage du Doubs "Ecovillage du Doubs"

består af tre gårde i Jura, og startede som

et fællesskab af fårehyrder for 20 år siden.

Ud over landbrugsaktiviteter, som gør dem

selvforsynende, tager de imod unge fra

statens institutioner. Som et nyt projekt, vil

de bygge et hus til 15 frivillige. Disse skal

hjælpe landsbyen og Netværket for Fransktalende

Økolandsbyer. Her var der 12-13 oktober

2003 generalforsamling i Netværk for

Fransktalende Økolandsbyer (RFEV)(Foto:

Epidaure)

WSSD præsenterede den første mulighed for organisatorerne fra underorganistionerne i EcoEarth Alliance til at mødes og

være sammen. EcoEarth Alliance afholdt og deltog i adskillige møder, skabte mange vigtige kontakter, og tilbragte en god

mængde tid sammen.

Vores partnerskabsinitiativ og det Senegalesiske GEN-project blev inkluderet i Stakeholder Forum`s Implementation Confrence

i August. GEN Senegal samarbejder med 12 landsbyer om at gøre dem til fuldt bæredygtige økolandsbyer, og med at

udvikle pilotprojekter, der skal kopieres i hele Senegal.

Som et resultat af disse og tidligere møder blev Small Grant Program fra Global Environment Facility enige om at støtte og

betale en række aktiviteter fra GEN Senegals projektforslag. Tillige indikerede opgavelederen i Sustainable Agriculture &

Rural Devlopment (SARD) fra FOA, at de også vil deltage og støtte vores projektaktiviteter.

Paul Coleman, som vandrer fra England til Kina for at plante træer for Peace & Ecological Restoration, er også verdensambassadør

for EcoEarth Alliance og GEN´s økolandsbyprojekter.

Under topmødet plantede han træer sammen med en række af miljøministre, og han er nu på vej fra Capetown gennem det

Afrikanske kontinent. Under topmødet lagde vi også planer for Pauls besøg i diverse økolandsbyer og andre projekter på

hans vej.

EcoEarth Alliance sponsorerede to begivenheder på topmødet. Den første var annonceringen af vores partnerskabsinitiativ

i Sandton Convention Center, hvilket var en af de få officielle annonceringer angående civilt sponsorerede organisationer,

der blev foretaget på topmødet. Den anden var en samling i Global People`s Forum ved NasRec. Begge var velbesøgte og

modtog entusiastisk støtte fra publikum.

"Vi er ankommet i forskellige skibe, men vi er alle i samme båd nu."Dr. Martin Luther King Jr.

33


34

LØSNET Februar 2003

Rækkehus og grunde sælges og erhvervslejemål udlejes i Hertha Levefællesskab

Hertha Levefællesskab er et socialøkologisk landsbymiljø, beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca. 15 km. fra Århus.

Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art.

Der kører skolebus til Steinerskolen i Skanderborg og offentlig bus til Århus og Silkeborg.

Rækkehus til salg i Hertha Levefællesskab

Rækkehuset består af 66 kvm. fordelt på entre, åbent køkken, stue, soveværelse og bad.

Udover de 66 kvm. er der en rummelig hems og redskabsrum

Huset opvarmes af fjernvarme og brændeovn.

Kontant pris 800.000 kr. Der er et realkreditlån i huset som formodentlig kan overtages af køber.

Grunde sælges i Hertha levefællesskab

Der er på nuværende tidspunkt 5 byggemodnede grunde til salg i HERTHA LEVEFÆLLESSKAB

Grundenes størrelse fra 700 kvm. til 741 kvm.

Pris fra 227.264 kr. til 231.134 kr. ekskl. kloakbidrag, el- og vandtilslutning, samt advokat omkostninger for berigtigelse

af handel.

Erhvervslejemål ledig fra 1 Juli 2003

Erhvervslejemålet er på 30,5 kvm. med tilhørende skur på 6 kvm. Til Erhvervslejemålet er der fælles indgang og adgang

til tekøkken og bad/toilet. Erhvervslejemålet har tidligere været anvendt til kontor for LØS og kan også anvendes til lettere

håndværk m. m. Lejemålet er placeret på 1 sal med pragtfuld udsigt over kuperet landskab og et levende landsbymiljø.

Mdr. husleje 2847kr. + forbrug

Henvendelse vedr. ovenstående rettes til Kennert på Landsbyfondens kontor 86954556 tirsdage og onsdage, og ellers på

86954520 hvor du kan oplyse navn og telefon nr,. så ringer jeg tilbage.


k

År 2003

a

l

e

n

d

e

r

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,

www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:

http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

5 marts

Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Foredragsrækken om åndelige visioner

for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum idet tidligere GEN-Center. Læs mere i LØSNET

34 og på www.oberion.com

7-8 marts

Landdistriktskonference: Indenrigs- og sundhedsministerens Landdistriktsgruppe afholder landdistriktskonference

på Fuglsøcentret på Djursland.

20-21 marts

Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling. Se mere på www.dcue.dk

22 marts

Landdistrikternes Fællesråd afholder årsmøde på Jelling Kro. Yderligere info: www.landdistrikterne.dk

12-13 april

Landsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde og generalforsamling. Mere info: www.praktiskoekologi.dk

13 april

PERMAKULTUR DANMARK afholder Permakulturkursus fra søndag d. 13. april kl. 13.00 til og med

lørdag d. 26 april kl. 16.00 på Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej, 7280 Sdr. Felding. PRIS: 4000

kr. for folk i arbejde, 2000 kr. for studerende. Kurset er et 72 timers permakulturcertifikat kursus,

med indhold, der for 75% vedkommende er besluttet internationalt. Certifikatet giver adgang til

andre permakultur kurser samt praktikpladser i Permakulturprojekter verden over. Nærmere

oplysninger og tilmelding: tlf: 9717 8300 PERMAKULTUR DANMARK, Istedgade 79, København V.

25-27 april

LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum i Andelssamfundet i Hjortshøj. Se program på bladets

midtersider. Opdateres på www.løs.com.

20-27 juni

LØS gentager succesen fra sidste år med Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet.

Når programmet foreligger vil det blive opdateret på hjemmesiden: www.løs.com eller

www.gaia.org/losdanish

5-12 juli

Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland.

Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard

Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de

3-24 august

Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt.

Arr.: LØS

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision - Økosamfund og permakultur.

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.

3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund.

Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: 3750 kr. Pris pr. enkelt uge:

1900 kr. Se mere i inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish,

hvor kurset løbende opdateres.

10 august

Stort marked i Den Økologiske Have, Rørthvej132 8300 Odder. På markedet udstiller firmaer og

foreninger miljøvenlige og økologiske produkter indenfor havebrug, pleje af grønne områder,

husholdningsartikler, fødevarer, kosmetik, tøj, stoffer, legetøj, alternative energikilder, handel med

miljøvenlige varer, byggeri, mindre husdyrhold, m.m. Markedet afholdes hvert år den anden

søndag i august. Yderligere oplysninger: Tlf.: 86545400 eller www.ecogarden.dk, e-mail:

Post@ecogarden.dk


Indre Tantra

Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone når

himlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indre

og ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk i

selvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skulle

gerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både i

selvet og på kloden.

Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor alt

sjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres i

overordnede cykliske forløb.

Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening.

Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stof

kan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere.

Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang række

besværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres over

på de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Det

infantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes.

Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, det

tilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet,

fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det til

Afrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinanden

og for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikke

at se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør det

samme. Overser og fornægter helheden, hævder delen.

Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er,

som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farlige

kemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, der

er bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere.

Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og genbruge

affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodens

mennesker forstår dette i det store og i det ydre.

Jes Berthelsen

More magazines by this user
Similar magazines