substans - NNF

substans
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2010
Her
koster
én
cigaret
45 kr.!
SIDE 6-7
TEMA //
Ny vej mod flere
medlemmer
SIDE 12-17
Dansk
arbejdskraft
uønsket
SIDE 4-5

substans
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2010
Her
koster
én
cigaret
45 kr.!
SIDE 6-7
TEMA //
Ny vej mod flere
medlemmer
SIDE 12-17
Medlem af
Indleveret til Postvæsenet
den 18.10.2010
Redaktør
Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk
Kommunikationschef
Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk
Web-redaktør
Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk
Sekretær/annoncer
Lill Larsen, lil@nnf.dk
Ansvars­havende
Ole Wehlast
E-mail redaktionen@nnf.dk
Hjemmeside www.nnf.dk
Grafisk­design Stibo Zone
Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S
Oplag 28.200
ISSN 1902-4290
Telefon 38 18 72 72
Fax/redaktion 38 18 72 30
Fax/forbund 38 18 72 00
Fax/a-kasse 38 18 72 20
Fødevareforbundet­NNF
C.F. Richs Vej 103
2000 Frederiksberg
2 substans // 05 // 2010
Dansk
arbejdskraft
uønsket
SIDE 4-5
p01_Forside.indd 1 13/10/10 14.22
Ny­restriktiv­rygepolitik­på­Kohberg­betyder,­at­hver­cigaret­kosterca.­45­kr.­Overtrædelse­af­rygepolitikken­betyder­afskedigelse­udenyderligere­varsel.­Den­første­rygerér­fyret.­(Foto­Hanne­Loop)
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo
Graphic, der er miljøcertificeret af Det
Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.
Papiret er fremstillet på papirfabrikker,
der er miljøcertificeret efter såvel ISO
14001 som EMAS.
oles //
lIGe SÅ SPÆNDeNDe SoM »BoRGeN«
Den røde fløj i Folketinget bliver styrket af DR-dramaserien »Borgen«. Det mener Dansk Folkepartis
Søren Espersen, som frygter, at det – altså denne påståede manipulation af seerne/vælgerne
– vil slå igennem ved det kommende folketingsvalg.
Denne spændende, men noget naivistiske tv-serie skal altså have skylden for det valgnederlag,
som truer den blå-sorte blok, forstår man. Jeg synes nu sagtens, at VKO-koalitionen kan finde
andre og bedre forklaringer på den fyring fra magten, som jeg forventer, vælgerne vil krydse
frem, når chancen kommer.
Det gør den jo inden for det næste år, og det kan godt gå hen at blive et politisk år lige så spændende
som tv-serien. Regeringen og dens støtteparti har i hvert fald ydet deres gyserbidrag til
»underholdningen« gennem skattelettelser, som mest kommer de bedst stillede til gode, og
nedskæringer, som rammer den brede befolkning
og de svagest stillede.
Det har vi i LO-fagbevægelsen valgt at
sætte fokus på gennem kampagnen
»Tag Danmark alvorligt«. Den skal skabe
grundlag for en ny politisk linje. Og den
første forudsætning for at få det er efter
min klare overbevisning at få en anden
regering!
Kombinationen skattelettelser og nedskæringer har ramt hårdt. Ikke mindst på arbejdsmarkedet.
Troen på at ledige kan piskes i arbejde – til job, som i stadig stigende grad siver til udlandet
– og indtil da kan hensættes til opbevaring i kommunale aktiveringskurser af ofte ret så perspektivløst
indhold – det gør ondt at se på.
Nedskæring på lediges mulighed for uddannelse til job og på bevillingerne til arbejdsmiljøet er
andre besparelser, som kan komme til at koste dyrt. Og når man arbejder for Fødevareforbundet
NNF, er det nødvendigt at tilføje den manglende indsats over for den sociale dumping, som koster
så mange af vores medlemmer jobbet, fordi arbejdet flytter sydpå og bliver udført af importeret
østeuropæisk arbejdskraft på dumpingvilkår, som vi hverken kan eller vil konkurrere med.
Regeringen har det med at udstikke det, den vel ser som dummebøder. For eksempel når fradraget
for faglige kontingenter beskæres – for at stække vingerne på den fagbevægelse, som
skal kæmpe mod forringelserne for medlemmerne! Det er vi selvfølgelig grundigt trætte af!
Men lad os også se fremad. Og som forbundets hovedbestyrelse udtaler: »Hovedbestyrelsen
anser en forøget vækst for forudsætningen for at komme ud af den nuværende krise og for at
fremtidssikre Danmark. Hvis vi skal klare fremtidens udfordringer med faldende arbejdsstyrke
og flere ældre medborgere, er det nødvendigt at satse på at få flere i arbejde og på forskning og
uddannelse«.
Det er en satsning, der kræver en ny regering. Socialdemokraterne og SF har vist vejen med deres
fælles udspil om en Fair løsning. Det vil vi komme til at tale mere om op til det kommende –
forhåbentlig forløsende – folketingsvalg!
Med venlig hilsen
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Her­koster­éncigaret­45­kr.!
side­6-7
6-7
Øvrige sider
Sundhedsordning til
butiksslagtere 10
»Troede ikke forsikringen
gjaldt for mig …« 11
Tonsvis af kød til nordmændene 18
Bageren i containeren 20
Ajour 22, 40
Det kan (KUN) gøres bedre! 29
Kodeord: Tillid og Tryghed 30
Connys knuste hæl
– en solstrålehistorie fra Arla 32
Alka udvider repertoiret – HUSK at
tjekke dine forsikringer! 35
Erstatning giver mig jo
ikke et normalt liv 36
Aktuelt om a-kasse 38
TR-Forum i PensionDanmark 42
Rundt om 43
Fri: På vagt for idrætsskader
og udsatte familier 45
Krydsord 46
Fagligt talt:
Åh nej: Ny efterlønssag! 47
Bagsiden: Bagersvenden
og Zumba-børnene 48
Dansk­arbejdskraftuønsket­­­­­­
Side­4-5
Ny­vej­til­medlemmerneog­ORGANIZING­­­
TEMA­side­12-17
24-28
Leon­fandt­vejenud­af­kriminalitet­
Side­8-9
substans // 05 // 2010
12-17
Et­ordentligt­BRØD­
TEMA­side­24-28
3

arbejdskraft uønsket
TAG ANSVAR! Slagteriet i Brørup og Jutland Meat i Struer går målrettet efter at hyre
udenlandsk arbejdskraft frem for at ansætte ledige. Det er ikke bare ødelæggende for de
ledige medarbejdere, der bliver overhalet, men også for den danske model.
Af Emilia Maria van Gilse Dansk
4
substans // 05 // 2010
Der var engang, da der var mangel på arbejdskraft i
Danmark. Det er i virkeligheden bare få år siden, og
dengang måtte mange danske virksomheder kigge til
udlandet – primært til Østeuropa – når der skulle besættes
ledige stillinger.
Men den tid er slut, og køen af ledige er desværre alt,
alt for lang. Virksomhederne burde altså trygt vende
tilbage og tage fat i Fødevareforbundet NNFs afdelinger
eller de kommunale jobcentre, når de har brug for ekstra
arbejdskraft.
Men det gør de ikke!
Ja til polsk, nej til dansk
Både på slagteriet i Brørup og på Jutland Meat i Struer
kommer nye medarbejdere i stigende grad fra udlandet.
Jutland Meat kunne ellers uden problemer få nok så
mange kvalificerede slagteriarbejdere, i og med at afdelingen
Midt Vestjylland har omkring 150 slagteriarbejdere
stående i sit kartotek over ledige.
Blandt dem er tidligere medarbejder på Jutland Meat
Dan Mortensen, der sammen med syv danske kolleger
fik fyresedlen den 27. august. De arbejdede på slagteriet
sammen med flere fra Østeuropa, der vel at mærke
ikke blev fyret. Tværtimod fik flere af dem tilbudt fast
job.
Omkring 75 % af slagteriarbejderne på Jutland Meat
kommer fra udlandet.
Ingen uddannelse til danske ledige
Situationen på slagteriet i Brørup er skåret over samme
læst, men der er forskelle. Slagteriet har planer om at
udvide produktionen, men vil ikke benytte lejligheden til
at mindske køen af ledige i Sydjylland.
Slagteriets ledelse vil nemlig ikke gøre sig den ulej-
lighed at give de ledige den nødvendige opkvalificering.
Man vil hellere rejse til Østeuropa og finde udenlandske
arbejdere, der kræver mindre oplæring – for en eller
anden oplæring kræves der dog. Slagteriet vil bare hellere
bruge ressourcerne på udenlandsk arbejdskraft
end på ledige i Danmark.
En ubehagelig glidebane
Indtil videre har Fødevareforbundet NNF ikke oplevet
samme uvilje mod danske medarbejdere hos Danish
Crown som hos de to private slagterier. Men koncernen
har slået tonen an ved i starten af oktober at opkøbe et
tysk slagteri.
I stedet for at lægge investeringerne i Danmark og
dermed gøre sit til at sikre en positiv dansk vækst har
koncernen udvalgt et tysk slagteri, hvor medarbejderne
generelt set arbejder under nogle helt andre løn- og
arbejdsvilkår end dem, danske slagteriarbejdere har
kæmpet for.
I den anledning opfordrer Fødevareforbundet NNF naturligvis
Danish Crown til at gå uden om kolonnearbejdskraft
og i stedet ansætte de kommende medarbejdere
under ordentlige forhold.
Tag ansvar
Det er naturligvis slagteriernes ejere, der har ledelsesretten
og dermed også retten til at beslutte, hvem
de ønsker at ansætte. Men det gentagne valg af udenlandsk
arbejdskraft er en ubehagelig glidebane, der
varsler en dyster fremtid for den danske model:
– I Danmark har vi tradition for at hjælpe ledige hurtigst
muligt ind på arbejdsmarkedet, hvis de bliver fyret. Når
virksomheder vælger at vende blikket mod udlandet,
når de mangler arbejdskraft, er det en tikkende bombe
under den danske model, siger Ole Wehlast.

Særlige kvalifikationer søges
side
Af Gitte Skov
substans // 05 // 2010 5

Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop
Her koster én
NETTET STRAMMES OM RYGERNE. Ny restriktiv rygepolitik på Kohberg betyder, at hver
cigaret koster ca. 45 kr. Overtrædelse af rygepolitikken betyder afskedigelse uden yderligere
varsel. Den første ryger ér fyret.
Det er koldt og sparsomt med lys uden
for Kohberg på Tåstrupgårdsvej.
Klokken nærmer sig 22.00 søndag aften.
26-årige Jacob Holmquist stopper op,
inden han går ind ad porten. Han trækker
kraven op i nakken og skutter sig,
mens han finder pakken med cigaretter
og en lighter frem fra lommen. Han vælger
at ryge på forskud. Når han først har
stemplet ind, bliver det dyrt.
Rigtig dyrt. Over 45 kr. koster hver påbegyndt
cigaret.
Stempl ud – hvis du får lov
Med den nye restriktive rygepolitik, der
trådte i kraft den 1. juli i år, blev der indført
totalforbud mod rygning på Kohberg
Bakery Groups matrikler i hele landet.
Så det er slut med, at rygere kan gå
udenfor og ryge en cigaret i deres pauser
uden at blive trukket for minimum et
kvarter. Samtidig skal de tage arbejdstøjet
af, trække i civil og gå uden for
porten. – Og kun hvis de får lov af deres
leder.
Uanset om de bruger otte minutter på
deres rygepause eller et helt kvarter,
bliver de minimum trukket for et kvarter.
Jacob og hans kolleger, der arbejder
på nathold på lageret, har en timeløn på
omkring 185 kr. Derfor koster hver enkelt
cigaret dem nu over 45 kr. i tabt løn.
Kolleger, der holder sig inde i kantinen i
pauserne, får derimod deres 2 gange 20
minutters pause betalt. Alle timelønnede
medarbejderes pauser er nemlig betalt,
mod at de står til rådighed i pausen.
6 substans // 05 // 2010
Og rygerne er ikke til rådighed, når de
stempler ud, lyder den klare melding fra
Kohbergs ledelse.
– Det har givet en meget dårlig stemning
på arbejdspladsen – både blandt
rygerne og ikke-rygerne, fortæller Jacob
Holmquist. Holdningen er, at det er uretfærdigt
og at gå alt for vidt, at nogle får
betalt deres pauser, mens andre trækkes
i løn og overtid.
Frisk luft – også 45 kr.
– Paradoksalt nok så sidder ikke-rygerne
nu fanget derinde i deres pauser,
siger Jacob og peger ned mod kantinens
oplyste vindue i bygningen inde bag hegnet.
– Med den nye rygepolitik skal alle, der
vil ud og trække frisk luft, nemlig også
stemple ud nu. Dermed bliver de trukket
for minimum et kvarter i løn – uanset om
de går ud for at ryge eller trække frisk luft.
– Det benyttede mange sig af førhen. For
der bliver varmt og dårlig luft på lageret.
Ventilationen er dårlig. Den larmer så
voldsomt, at vi skal tage høreværn på,
hvis den er tændt. Så det er den sjældent.
Derfor får alle brug for lidt frisk
luft – især i de varme sommernætter.
Men det kan vi altså kun få mod løntræk
på et kvarter per mundfuld frisk luft eller
cigaret nu, siger Jacob og ryster på
hovedet.
Kollektiv straf
Baggrunden for den skærpede rygepoli-
tik er ifølge HR-chef Nanna Noe hygiejnemæssige
forskrifter.
– Indtil 2009 var der totalt rygeforbud på
virksomheden. Det lempede vi i 2009, så
de ansatte kunne ryge på særlige steder
med respekt for hygiejnemæssige regler.
Men det var der desværre enkelte medarbejdere,
der ikke kunne finde ud af at
overholde. Vi fandt cigaretskodder rundt
omkring og delte advarsler ud til dem,
der overtrådte reglerne. Men det løste
ikke problemet. Derfor har vi fundet det
nødvendigt at indføre totalt rygeforbud.
Og det er gennemført med fuld opbakning
fra et enigt samarbejdsudvalg, siger
Nanna Noe.
Trukket ned over hovedet
Det med det enige samarbejdsudvalg
står både Jacob Holmquist og tillidsrepræsentant
Carsten Michael Pedersen
uforstående over for. Rygepolitikken
blev uden videre meldt ud og slået op på
sedler rundt omkring på virksomheden
i Tåstrup. Og Carsten Michael Pedersen
oplever, at ledelsen har skabt et
unødvendig dårligt arbejdsklima ved at
handle hen over hovedet på de ansatte i
Tåstrup.
– Det kan godt være, at samarbejdsudvalget
på hovedkontoret i Bolderslev i
Jylland har været inddraget. Men det har
SU her i Tåstrup ikke. Og selvom ledelsen
har retten til det, forhindrer det jo
ikke, at man gør det lidt elegant med en
anstændig dialog i samarbejdsudvalget.
Det har man ikke ønsket, ligesom man
ikke har ønsket at etablere et rygerum.
Her er svaret et kontant: »Nej«.

cigaret 45 kr.!
Urimelig straf
Både Jacob Holmquist og Carsten Michael
Pedersen har stor forståelse for, at de hygiejnemæssige
forskrifter skal følges. De
er også enige i, at det var noget svineri, at
der blev fundet cigaretskod.
Men de mener, det er urimeligt at straffe
alle rygere kollektivt, fordi nogle få har
overtrådt reglerne.
HR-chef Nanna Noe forstår udmærket, at
de regelrette og hensynsfulde rygere er
harme over forskelsbehandlingen af rygere
og ikke-rygere.
– Det er meget forståeligt, at de, der godt
kan finde ud af at respektere reglerne, føler
det urimeligt, at de nu også kommer
til at bøde for de kolleger, der ikke kunne.
Det er smadderærgerligt, at få har ødelagt
det for de mange.
På spørgsmålet om, hvorvidt lederne på
Kohberg ikke kan planlægge arbejdet, så
rygerne kan få deres to overenskomstmæssigt
betalte pauser, under forudsætning
af at de udelukkende stempler ud
med lederens tilladelse, svarer hun imidlertid:
– Når de stempler ud og forlader arbejdspladsen
for at ryge, er de jo ikke til rådighed.
Første fyreseddel uddelt
At rygerne skal tage den nye rygepolitik
helt bogstaveligt og alvorligt, understreges
af, at den første ryger har fået sin fyreseddel
– uden yderligere varsel.
substans // 05 // 2010 7

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg
Leon har krydset klinger med mange problemer i sit liv.
Men han har vundet kampene. Han har netop bestået
svendeprøve med ros.
MØNSTERBRYDER. Som
barn fik han ofte tæsk af
sin alkoholiserede far. Skolen
var ét langt mareridt, så
Leon slog tidligt over på en
kriminel løbebane. Men han
ville det anderledes. Han ville
have et liv og kom i slagterlære.
Nu har Leon bestået
svendeprøve – med ros!
Leon voksede op på livets skyggeside, hvor
hans alkoholiserede far ofte gav ham tæsk.
Da han var omkring seks år, blev forældrene
skilt, men da havde Leon allerede fået
dybe ar på sjælen. Han havde mistet tilliden
til de voksne. Leon blev aggressiv, og det
smittede senere af på hans skoletid. Der
var ingen, der ville være kammerat med en
dreng, der var aggressiv og utilregnelig.
Leon udviklede sig stille og roligt til den
vrede unge mand.
– Det hjalp, da jeg kom på idrætsefterskole.
Vi skulle være fysisk aktive, så jeg
knoklede mig til en fysisk træthed. På den
måde fik jeg afløb for mine indestængte
aggressioner. Og det havde jeg det egentlig
godt med, fortæller Leon Lindholm
Pedersen, der i dag er 22 år.
Ville være bager
Leon besluttede tidligt, at hvis han en dag
8 substans // 05 // 2010
Leon fandt vejen
skulle have en uddannelse, så skulle det
have med fødevarer at gøre. Hjemme i
Faaborg fik han da også job som arbejdsdreng
i et bageri, og det var planen, at
han senere skulle i lære.
– Jeg fik pludselig mange penge mellem
hænderne og havde mulighed for at tage
favntag med livet. Det skulle leves. Og det
blev det. Jeg begyndte at ryge hash, men
det tog overhånd. Jeg kunne ikke passe
mit arbejde, og selv om jeg fik mange
chancer, så endte det med, at jeg blev fyret.
I stedet brugte jeg tiden sammen med
kammeraterne, der heller ikke havde noget
at stå op til.
Leon bevægede sig mere og mere ind på
den kriminelle løbebane, for han skulle
bruge penge til narko. Vold, tyverier og
hærværk hørte til dagens uorden. Der
skulle ikke meget til at tænde mig. Min
lunte blev kortere og kortere, som han
udtrykker det.
Taget af politiet
– Når jeg var påvirket, var jeg usårlig, fortæller
Leon, der blev taget for flere mindre
lovovertrædelser.
Da Leon var omkring 17 år, var hans synderegister
imidlertid blevet så langt, at
han i retten blev idømt en såkaldt ungdomssanktion,
der er et alternativ til
fængsel. Han skulle bl.a. være to måneder
på en lukket institution og senere på
en åben.
Men Leon havde svært ved at holde sig på
den rette kurs og specielt væk fra hashen.
– Jeg kunne sidde over for de voksne med
tårer i øjnene og bedyre, at jeg var en
rigtig god dreng. Men mit skuespil hjalp
ikke. Urinprøverne talte deres tydelige
sprog. Her kunne man se, at jeg havde røget
hash. Straffen var en tur tilbage på en
lukket institution.
Leon kom på institutionen »Satellitten« i
Tørring ved Vejle og arbejdede bl.a. med
at samle vinkasser. Men det var der ingen
fremtid i. Leon havde stadig drømmen om
at have med fødevarer at gøre.
Her er drømmejobbet
– Jeg husker ikke hvornår og hvordan.
Men en dag stod jeg i slagterafdelingen
i SuperBrugsen i Tørring. Jeg blev dybt
fascineret af arbejdet og vidste med det
samme, at det var slagter, jeg ville være.
Men, siger Leon, mulighederne for at
komme i lære var ikke de bedste. Hvem
ville have en kriminel knægt?
Men den daværende uddeler sagde ja.
Der skulle dog gå ni måneder, fordi man
havde en lærling, som skulle uddannes
først. Og i den tid skulle Leon holde sig
helt væk fra stoffer og kriminalitet.
– Her var der pludselig nogle voksne, som
stod med fremstrakte hænder og ville
give mig en chance. Det var helt fantastisk.
Jeg har været clean siden, fortæller
Leon, der tog grundforløbet på teknisk
skole i Vejle og den 1. august 2006 kom i
slagterlære.
Men der blev ikke taget på den unge
Leon skuLLe HaVe en
cHance
Uddeler i SuperBrugsen i Tørring, Henrik
Hornemann, var sammen med slagtermester
Gunnar Kølbæk villig til at give
Leon en chance.
– Leon begyndte som løsarbejder med
at fylde op på hylderne og lignende, så
vi kunne se ham an. Han fik også lov til
at hjælpe lidt til i slagterafdelingen. Vi
kunne se, at han havde stor interesse for
arbejdet, men krævede, at han skulle holde
sig på sporet. Leon fik at vide, at det
var hans livs chance. Den greb han. Og
det er vi alle glade for i dag, siger Henrik
Hornemann.

ud af kriminalitet
mand med fløjlshandsker. Leon husker
de første mange måneder som virkelig
hårde.
Hårde, men kærlige
– Min mester, Gunnar Kølbæk, og de
andre ansatte i slagterafdelingen var
over mig hele tiden. Gjorde jeg noget
forkert, så fik jeg det at vide på en meget
kontant måde. Der blev ikke lagt
fingre imellem. I dag kan jeg godt se,
at det var den bedste og mest effektive
måde at hjælpe mig på. Jeg havde jo
en masse negativ ballast i min rygsæk.
De var der for at hjælpe mig. De gjorde
det, fordi de kunne lide mig. Det er et
stort ord, men jeg følte det senere som
kærlighed, fortæller Leon, der bestod
svendeprøve på slagterskolen i Holstebro
med ros.
Leon var begyndt et nyt og meget anderledes
liv. Han var kommet ud af kriminalitet
og sit misbrug. Han havde fået
egen lejlighed og fundet en kæreste.
Det forhold gik imidlertid i stykker.
Men så dukkede Anica pludselig op i
supermarkedet.
– Jeg lagde mærke til Anica, fordi hun
kom flere gange om dagen. Jeg syntes,
det var lidt mærkeligt, men tænkte
egentlig ikke mere over det. Jeg koncentrerede
mig om mit arbejde. Piger
kom i anden række.
anicas kærlighed
Men Anica Pagh Høybye, som i dag er
19 år og netop begyndt sin uddannelse
som butiksassistent, havde en plan. For
selv om veninderne i kraftige vendinger
advarede hende mod at søge kontakt
med »ham den kriminelle«, så var hun
vildt forelsket og gjorde alt for at få
Leons opmærksomhed.
Ad snirklede omveje blev de kærester.
Og for at have rene linjer fortalte Leon
ærligt Anica om sin fortid. – Det var en
barsk fortælling, men noget anderledes
end alt det, mine veninder havde
fortalt. Det afskrækkede mig dog ikke,
fortæller Anica, der i dag bor sammen
med Leon i deres nu fælles hyggelige
lejlighed.
– Jeg fortalte også Anicas familie om
min baggrund, og det har de accepteret,
fortæller Leon, der har planlagt sin
fremtid. Han vil en dag være selvstændig
slagtermester.
– Jeg er utrolig glad for at være slagter
og giver da også gerne en hånd med,
hvis der er brug for mig på min fridag.
Det er et fantastisk håndværk, som man
kan være stolt af. Og det er jeg. Fortid er
fortid. Nu er det fremtiden, det gælder.
Og kun fremtiden, siger slagtersvenden
fra Tørring.
Leon er glad for det
afvekslende job. – Det
er det helt rigtige arbejde
for mig at være slagter,
siger han.
substans // 05 // 2010 9

Telefonrådgivning
Psykologhjælp, hvis du oplever
problemer på arbejdspladsen, f.eks.
• røveri eller trusler
• arbejdsulykker
• mobning
• fyring.
Misbrugsrådgivning, hvis du har
problemer med
• Alkohol
• Medicin
• Stoffer.
fySioTerapeuT mv.
Gratis behandling på det lokale sundhedscenter hos
• kiropraktor
• fysioterapeut
• massør
• zoneterapeut.
Et godt
gEnnEmbrud
SUNDHEDSORDNING. Butiksslagterne
først med kollektiv
sundhedsordning. Men andre
følger efter.
Slagtermestrene i DSM blev de første til at
gennemføre en kollektiv sundhedsordning
med Fødevareforbundet NNF.
– Vi er meget tilfredse med at kunne sætte
den første af den slags ordninger i værk, siger
forbundets næstformand Jens Peter Bostrup.
Et mindretal af butiksslagterne er i forvejen
omfattet af en sådan ordning, fordi nogle
slagtermestre har indgået en aftale med et
forsikringsselskab om det.
– De har i realiteten allerede nu de samme
goder, som alle kollegerne på området får.
Og de vil efterhånden glide over på den ordning,
som nu er oprettet gennem Industriens
Pension som led i den kollektive overenskomst,
siger Jens Peter Bostrup.
Han ser frem til en udbredelse af sundhedsordningen
til andre områder. De næste, der
står for tur, er bagerne, idet Fødevareforbundet
NNF har indgået en lignende aftale, som
skal træde i kraft næste år, med bagermestrenes
organisationer. PD
10 substans // 05 // 2010
Sundhedsordning
til butiksslagtere
SUNDHEDSORDNING. Ny sundhedsordning giver
butiksslagtere gratis behandling hos f.eks. kiropraktor,
fysioterapeut, massør og psykolog.
Fra 1. oktober 2010 er sundhedsordning
en del af overenskomsten mellem Fødevareforbundet
NNF og Danske Slagtermestre
(DSM). Ordningen giver mulighed for
behandling af smerter eller andre skader,
der er opstået på grund af arbejdet.
– Med mulighed for gratis behandling bliver
det lettere at tage kroppens signaler
alvorligt og hurtigt gøre noget ved det,
siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens
Pension.
Sundhedsordningen giver ubegrænset
adgang til:
• Behandling hos kiropraktor, fysioterapeut,
massør og zoneterapeut.
• Telefonkonsultation hos psykolog eller
misbrugsterapeut.
• En sundhedsprofil, der giver overblik
over ens sundhedstilstand og hjælper
med at forebygge sygdom.
SundHedSprofil
Med en sundhedsprofil får du rådgivning
om dit helbred og gode råd til, hvordan du
kan leve sundere og forebygge sygdom.
Hjælpen er tæt på
Behandlingen vil foregå på et af Falck
Healthcares mange sundhedscentre. Du
kan altid finde et sundhedscenter inden
for 30 km fra din bopæl eller arbejdsplads.
Se liste over Falck Healthcares sundhedscentre:
[Link til www.falckhealthcare.dk/
sundhedscentre]
Sådan gør du
Hvis du får brug for sundhedsordningen,
skal du ringe på telefon 7033 2050 og bestille
tid.
Læs mere på www.industriens pension.dk/
sundhed

»Troede ikke
forsikringen
gjaldt for
mig …«
Vi kender ikke dagen, før solen går ned.
Det måtte Jette Nielsen fra Århus sande,
da hun en eftermiddag fandt en stor knude
i sit bryst.
– Lige pludselig så var knuden der. Det
gik så stærkt. Jeg tænkte kun på at komme
til lægen og få den fjernet, siger Jette.
Desværre var det en sjælden form for
brystkræft, som betød, at nogle lymfeknuder
også skulle opereres væk. Jette
har været igennem flere operationer.
Pensionsordning kom til hjælp
Sygdommen betød, at Jette var sygemeldt
igennem et par måneder fra sit job hos
slikfabrikken Carletti. Gennem sin overenskomst
er Jette medlem af Industriens
Pension og forsikret ved kritisk sygdom.
– Jeg vidste ikke, at jeg kunne få penge
fra Industriens Pension før min pension.
Heldigvis sagde min kirurg, at jeg skulle
undersøge det. Men jeg troede, at jeg var
for gammel til at få forsikringen. Derfor
er jeg meget taknemlig for, at min veninde
skubbede til mig og fik mig til at søge,
siger Jette.
Jette fik i alt 100.000 kr.
skattefrit
– Pengene har gjort det hele lidt lettere. De
er blevet brugt på at forsøde hverdagen, og
jeg har købt en el-cykel, så jeg nemmere
kan komme i gang igen, siger Jette.
Bedre vilkår for kritisk syge
Jette er langtfra ene om ikke at vide,
hvornår forsikringen kan bruges. Undersøgelser
fra Industriens Pension har vist,
at kun hver tredje ved, at de har en forsikring
ved kritisk sygdom.
»Vi har gennem tre år arbejdet for at få
gennemført en løsning på det problem,
at kritisk syge går glip af tusindvis af kroner,
fordi de ikke er klar over, at de har
en forsikring, og derfor ikke kontakter os,
så vi kan udbetale forsikringssummen til
dem«, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør
i Industriens Pension.
Dette arbejde har endelig båret frugt.
Fremover sender Sundhedsstyrelsen et
brev til medlemmer af Industriens Pension,
der får en kritisk sygdom.
Jette er nu tilbage hos
Carletti på fuld tid.
Pengene fra Industriens
Pension gjorde det lidt
lettere at komme
i gang igen.
KRITISK SYGDOM. Jette Nielsen fra Århus skylder sin kirurg og veninde en stor tak. De hjalp
Jette med at søge om erstatning fra Industriens Pension, da hun fik brystkræft. Efter flere års
arbejde sikrer Industriens Pension og PensionDanmark nu som de første pensionsselskaber, at
kritisk syge fremover får automatisk besked om, at de kan have ret til en udbetaling.
Forsikring ved kritisk sygdom dækker blandt andet
alvorlige former for kræft, blodpropper og hjerteoperationer.
Se hele listen på www.industrienspension.dk.
Forsikringssummen er 100.000 kr., men kan sættes
op eller ned.
Brev fra Sundhedsstyrelsen
1. Sundhedsstyrelsen foretager en månedlig samkøring
af forsikringsselskabernes kunderegistre med
Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser
er registreret.
2. Sundhedsstyrelsen sender et brev til de patienter,
der har en forsikring, og opfordrer patienterne til at
henvende sig til deres forsikringsselskab.
Indtil videre er det kun Fødevareforbundet NNFs pensionsselskaber,
Industriens Pension og PensionDanmark,
der sikrer deres medlemmer denne service.
Af Pia Rosager //
Foto Henrik Bjerg
substans // 05 // 2010 11

ORGAN
Ny vej
mod flere
medlemmer
ORGANISERING. Hver gang seks danskere går på arbejde, har de fire gratister med på ryggen.
Fødevareforbundet NNF styrker nu indsatsen for flere medlemmer. Tag også med Substans til Skotland
og se, hvordan »organizing« kan få selv nærige skotter til at betale fagforeningskontingent.
Mark Torabi, Fødevareforbundet
NNFs nyansatte
»organiseringsmager«,
skal
understøtte de
lokale afdelingers
arbejde med organisering
af arbejdspladser.
12 substans // 05 // 2010
1 mio. danskere lukrerer nu på de løn-, uddannelses-,
pensions- og barselsfordele, som deres 1,5 mio. tilbageværende
kolleger i overenskomstbærende fagforbund
skaffer dem. Og antallet af gratister vil vokse, lyder advarslen
i ny rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns
Universitet.
4 ud af 10 danskere har nemlig valgt at spare fagforeningskontingentet
helt væk eller melde sig ind i såkaldt
gule forsikringsfagforeninger, der ikke forhandler kollektive
overenskomster. Det betyder med lidt mere barske
ord, at hver gang 6 kontingentbetalende danskere går på
arbejde, har de 4 gratister hængende på ryggen. Der er
nemlig kun 1,5 millioner medlemmer af overenskomstbærende
fagforeninger tilbage til at betale for de goder,
alle nyder godt af.
– Det er især folk uden eller med ringe uddannelse, folk
med anden etnisk baggrund end dansk og folk med lave
indkomster, der ikke er medlemmer af de klassiske fagforeninger.
Der er flere af dem inden for serviceerhvervene
på det private arbejdsmarked, og det er en branche
præget af vækst. Derfor vil outsiderne sandsynligvis også
blive flere i fremtiden, siger professor Jesper Due, en af
ophavsmændene til rapporten.
På 15 år har LO mistet en kvart million medlemmer – eller
mere end hvert femte medlem. Og Fødevareforbundet NNF
har mistet tæt ved 1.500 alene det seneste år.
Organiseringsmageren
Det skal et toårigt organiseringsprojekt rette op på. Fødevareforbundet
NNF har netop ansat 32-årige Mark Torabi
som projektkoordinator. Han får som overordnet opgave
at kvalificere og understøtte de lokale afdelingers arbejde
med organisering af arbejdspladser.
Mark Torabi kommer fra en stilling som organizer på hotel-
og restaurationsområdet i fagforbundet 3F. Her havde han
til opgave at overføre den britiske organizer-model, som
han bl.a. gennem praktiske studier i England og Holland
har uddannet sig i, til det danske arbejdsmarked. Det kan
han så bruge som inspirationskilde til udfordringen i Fødevareforbundet
NNF, hvor opgaven meget kontant går ud
på at være med til at knække den nedadgående kurve for
organiseringen på arbejdspladserne.
Mark Torabi, der egentlig hedder Mahdad Parnian Torabi,
stammer i øvrigt fra Iran, men kom til Danmark som
flygtning sammen med sin mor og lillebror under Iran-
Irak-krigen. Han er uddannet produktionsingeniør, men
har de seneste seks år beskæftiget sig med organisering
i fagbevægelsen. Forud for stillingen i 3F var han ansat i
HK Hovedstaden som hovedansvarlig for ungdomsafdelingen.
På de følgende sider kan du tage med Substans til Skotland
og se, hvordan Englands store fagforening Unite har vendt
medlemstilbagegang til fremgang.

IZI UNITE kæmper for flere
ORGANIZING. Mens LO og Fødevareforbundet NNF mister medlemmer år efter år,
vinder den britiske fagforening UNITE de tabte medlemmer tilbage. Det sker ude på
pladserne gennem aktiv rekruttering og lokal klassekamp.
»UNITE« hedder fagforeningen – »Foren
jer«.
Og det er lige, hvad det handler om: Arbejdere
må forene sig, hvis de skal klare
sig i arbejdskampen. Sådan var det i
gamle dage, og sådan er det også i dag i
Storbritanniens største fagforening.
UNITE vil ikke bare se passivt til, at medlemstallet
falder! Den vil kæmpe for at få
medlemmerne tilbage og har ansat 100
organisatorer – eller »organizers«, som
det hedder på engelsk – som ikke skal
lave andet end at organisere nye arbejdspladser.
Samtidig går alle andre faglige sekretærer
ind i kampagnen »100 %«, der skal
skaffe fagforeningen nye medlemmer,
hvor UNITE allerede har overenskomst.
Sådan organiserer man en
arbejdsplads
En af frontkæmperne er lederen af
UNITE i Edinburgh, Skotland, Pat Rafferty,
der er chef for fire nye organisatorer foruden
syv almindelige faglige sekretærer.
– Når vi organiserer nye arbejdspladser,
begynder vi i bogstaveligste forstand
uden for porten, fortæller han.
Ideen kommer som regel efter et tip fra
en af de ansatte, der ringer ind til fagforeningen.
– Vi snakker med vedkommende om,
hvad problemerne er. Det er ikke altid
løn, et sted handlede det om, at ledelsen
tog tid på alle ansattes toiletbesøg, fortæller
Pat Rafferty.
Som det første skridt rejser et par af organisatorerne
til den by, det handler om.
Måske mødes de med den ansatte på
en parkeringsplads uden for porten og
sommetider endnu længere væk.
– Næste gang kommer der flere ansatte
med, og samtalen bevæger sig fra at
snakke om de konkrete problemer til at
snakke om konkrete løsninger, fortæller
Pat Rafferty.
Snart er der folk nok til, at de kan holde
et fyraftensmøde nede i byen, hvor organisatorerne
sætter deres problemer på
dagsordenen og fortæller, hvordan fagforeningen
kan hjælpe dem her og nu.
– Næste skridt er at opstille krav, og så
starter vi en underskriftsindsamling for
kravene – sammen med de utilfredse
ansatte. Samtidig forklarer vi dem, at det
er vigtigt, at de melder sig ind i UNITE,
fortæller han.
Det er nemlig afgørende, at mindst 50
procent skriver under på kravene, og
mindst 10 procent melder sig ind.
N
G
Så har vi ret til at forhandle de opstillede
krav. Det ender ofte med, at vi får en
overenskomst og mange flere nye medlemmer,
fortæller den skotske fagforeningsleder
stolt over systemet.
Sådan får man alle med
UNITE har genopfundet sig selv som
kamporganisation – og kalder sig en
»fighting back union«.
Pat Rafferty har selv en fortid på en stor
arbejdsplads længere inde ad fjorden,
INEOS, der med stor succes har kørt
en 100 %-kampagne og fået de nærige
skotter til at slippe kronerne til et kontingent.
– Vi forærer det ikke væk. Det koster 10
pund om måneden at være med, siger
han – hvilket svarer til 91 kr. om måneden.
– Metoden er at kæmpe for medlemmerne.
Vi får ikke nye medlemmer ved
at presse folk til at melde sig ind. Vi skal
vise dem, at det nytter, siger Pat Rafferty.
Organisatorerne går systematisk til værks
i kampagnerne. Deres metode er at kort-
Når vi organiserer nye arbejdspladser,
begynder vi i bogstaveligste
forstand uden for porten.
Pat Rafferty
Af Lars Møller, Marianne Eskildsen, Poul Damgård og Pia Rosager
substans // 05 // 2010 13

RGANI ZING
14
lægge hver arbejdsplads – med lister over
ansatte, organiserede og uorganiserede,
foruden problemer og muligheder. Pat Rafferty
gennemgår listerne og arbejdspladserne
en for en sammen med de involverede
organisatorer og faglige sekretærer.
– Jeg mødes med hver enkelt hver sjette
uge og diskuterer, hvad de har gjort for
at skaffe nye medlemmer. Vi snakker om
problemerne og prøver at finde løsninger,
for eksempel konkrete krav eller måske
et fagligt kursus, hvis der mangler viden
på arbejdspladsen, fortæller han.
Kampagnerne virker
– Hele fagbevægelsen mister medlemmer.
Ikke engang UNITE kan helt holde
skansen, men hvis vi ikke havde haft kampagnen,
var det gået helt galt. I Skotland
har vi fået 2.000 nye medlemmer, siger Pat
Rafferty.
Hele UNITE har fået 20.000 nye medlem-
substans // 05 // 2010
mer, siden kampagnen begyndte for et
par år siden.
Sådan sælger man
en fagforening
I UNITE får medlemmerne alle mulige
tilbud om rabatordninger, forsikringer og
juridisk rådgivning og gratis testamente.
– Men gode tilbud sælger ikke en fagforening.
Folk er mere interesserede i, hvad
fagforeningen kan gøre for dem, siger Pat
Rafferty.
Pat Rafferty trækker lidt på smilebåndet,
da vi spørger ham, om han kan give kollegaerne
i Fødevareforbundet NNF i Danmark
et par gode råd om, hvordan de skal
få flere medlemmer.
– Først og fremmest bliver I nødt til at finde
ud af, hvordan man kan yde en proaktiv
indsats for det. Medlemmerne kommer
ikke af sig selv, siger han.
»det er tillidsmændene og
aktivisterne, der trækker
det store læs. Uden dem
kan vi ikke vinde«, siger
pat Rafferty om kampen
for flere medlemmer.
– Og så skal I uddanne folk i at organisere.
I må have nogle organisatorer, der så
kan lære andre at organisere.
– Endelig skal man være parat til at slås
for medlemmerne. Det er vigtigt, at man
kender deres problemer på første hånd,
siger han og tilføjer:
– Det er tillidsmændene og aktivisterne,
der trækker det store læs. Uden dem kan
vi ikke vinde!
UNIte ORGANISeReR
»fOOd, dRINK ANd
tObAccO«
Det britiske svar på Fødevareforbundet
NNF er UNITEs »Food, Drink and
Tobacco«-sektor, der organiserer alle
inden for mad og drikke: Fra whiskeydestillatørerne
i det skotske højland til
smørrebrødsjomfruerne i Heathrow Lufthavn.
UNITE vil gerne organisere alle inden for
sektoren, og der er nok at tage af:
• 350.000 arbejder på fabrikker for internationale
virksomheder som Heinz,
Unilever, Scottish Courage, Interbrew
og Coors Brewing.
• 800.000 arbejder i detailhandlen fra supermarkedskæder
til de mindre butikker
som slagtere og bagere. 175.000 er
beskæftiget med transport af fødevarer
– som Coca-Cola, Cadbury og Nestlè.
• 1,3 millioner arbejder inden for hotel,
restauration og catering, herunder
mange kvinder på deltid.
En tredjedel af de ansatte er ufaglærte.
I Storbritannien er tobak og fødevarer den
største industrisektor, der med en omsætning
på 70 milliarder pund repræsenterer
15 procent af hele industrien.
Kæmpe fAGfOReNING
med dIReKte demOKRAtI
Med omkring 2 millioner medlemmer er
UNITE den største fagforening i Storbritannien.
Selv om den er større end LO, er UNITE
demokratisk styret af medlemmerne. Formanden
og generalsekretæren er direkte
valgt af medlemmerne – med stemmesedler
og stemmebokse, som vi kender
det fra folketingsvalg.
Hovedbestyrelsen er indirekte valgt af de
forskellige sektorer og regionerne i Storbritannien,
der tæller Skotland, Wales,
Nordirland og flere engelske regioner.

– Skotterne er da ikke nærige, siger
begge tillidsmænd med én stemme, da
Substans besøger deres arbejdsplads lidt
uden for Edinburgh.
Vi har spurgt om, hvordan det i en tid med
medlemstilbagegang er lykkedes dem at
hverve flere medlemmer – når nu skotterne
har ord for at have svært ved at
komme til lommerne ...
– Intet kunne være længere fra sandheden.
Tværtimod er de ikke bange for at
punge ud til strejkestøtte eller velgørenhed,
siger Mark Lyon, der er UNITEs formand
på den store arbejdsplads.
Hans næstformand, Stephen Dean, følger
trop:
– Skotterne er ikke kede af at betale kontingent
til fagforeningen. Det har vi bevist.
Vi skal bare give dem noget for pengene,
siger han.
Og »noget for pengene« handler på deres
store arbejdsplads, raffinaderiet INEOS,
ikke om bogklubber og billige forsikringer,
men om klassiske fagforeningsdyder:
Arbejdskampe. Krav. Strejke.
Og sejre.
Frem for alt sejre.
I 2008 startede vi 100 %-kampagnen.
Den gik enormt godt.
Blandt de faglærte og ufaglærte
er vi oppe på 100 procent, mens
organisationsgraden er mindre for funktionærer
og underleverandører.
Mark Lyon
Nærige skotter betaler
gerne kontingent
ORGANIZING. Tillidsmændene er nøglen til flere medlemmer. De kender de uorganiserede
kollegaer og deres problemer. Dem skal fagforeningen hjælpe med at løse. Det giver nye medlemmer
på gamle højborge.
Lokal 100 %-kampagne
Vi befinder os inde i en af de skotske
fjorde på en af Skotlands største arbejdspladser
med over 1.000 medarbejdere
foruden hundredvis af fastansatte blandt
underleverandørerne. Det er en blandet
flok, der arbejder her på raffinaderiet, der
tidligere tilhørte oliegiganten BP.
Forhistorien ligner den, vi kender i Danmark,
og som er almindelig overalt i
Storbritannien efter Margaret Thatchers
succes med at underminere fagbevægelsen
i landet. Medlemstallet faldt, og siden
er medlemmerne blevet ved med at sive
fra fagforeningerne.
Men for to år siden var det slut. Da tog tillidsmændene
på INEOS kampen op med
apatien og fagforeningens dårlige image.
De startede en 100 %-kampagne, der har
til formål at få organisationsgraden op på
noget nær 100 procent.
Det lykkedes.
– I 2008 startede vi 100 %-kampagnen.
Den gik enormt godt. Blandt de faglærte
og ufaglærte er vi oppe på 100 procent,
mens organisationsgraden er mindre for
funktionærer og underleverandører, siger
Mark Lyon.
Han er både formand for UNITE på INEOS
og medlem af hovedbestyrelsen for hele
UNITE i Storbritannien.
Som sådan var han med til både at beslutte
kampagnen for flere medlemmer
og at føre den ud i livet på sin egen arbejdsplads.
– I dag har vi en organiseringsgrad på
gennemsnitligt 90 procent. Og vi er ikke
færdige, siger han.
Kampagnen gav 250 nye medlemmer,
heraf 50 fra underleverandørerne, så
UNITE nu tæller 1.200 medlemmer på
INEOS.
fra fag til fag, hus til hus
Helt enkelt var det ikke.
Det begyndte med tillidsmandskurser. En
af UNITEs organisatorer kom op til raffinaderiet
og trænede UNITEs 64 tillidsmænd
i at rekruttere nye medlemmer.
– Vi udvalgte os potentielle mål, både
blandt uorganiserede faggrupper og enkelte
medlemmer, og så gik vi i gang med
at finde ud af, hvad de sloges med, fortæller
Mark Lyon.
substans // 05 // 2010 15

RGANI ZING
16
Arbejdslederne var en særlig målgruppe
med meget få organiserede.
– Dem henvendte vi os til ved at foreslå
dem en overenskomst, fortæller Mark
Lyon. Der var snart nok interesserede til,
at UNITE kunne kræve forhandlinger om
en overenskomst for INEOS’ arbejdsledere.
– Vi vandt, siger en smilende Mark Lyon
og slår ud med hånden.
De vandt i dobbelt forstand, for nu blev
også den faggruppe organiseret.
Men kampen for flere medlemmer gik
også fra hus til hus:
– Vi bearbejdede uorganiserede kollegaer
enkeltvis ved at tage fat i, hvad de var utilfredse
med. For eksempel var en kvinde
utilfreds med, at hun efter barsel kom
på deltid. Hende skaffede vi fuld tid. Hun
meldte sig ikke bare ind, hun blev også en
af de nye organisatorer, fortæller næstformanden
Stephen Dean.
Strejkede til sejr
Arbejdsmiljø optager mange – og blev
dermed et mål for en mere offensiv fagforening.
– Folk er bekymrede for deres helbred.
På det seneste har vi haft tre kræfttil-
Skotterne
er
ikke kede
af at betalekontingent
til fagforeningen.
Det har vi
bevist. Vi skal bare
give dem noget for
pengene.
Stephen Dean
substans // 05 // 2010
fælde. Vi kræver det undersøgt og får
UNITEs egne eksperter til at hjælpe sagerne
på vej, siger Mark Lyon.
Sikkerhed på arbejdspladsen er generelt
noget, der optager de ansatte.
– Vi starter typisk med at snakke sikkerhed,
og så introducerer vi dem sidenhen
til alt det, fagforeningen står for, siger
Stephen Dean.
En anden sag, som aktivisterne tog op,
var pensionsforhold. Folk var utilfredse
med, at arbejdstiden var blevet sat i vejret,
samtidig med at pensionsbetalingerne
gik ned.
– Det endte med en strejke. Den første
strejke i 50 år. Og vi vandt, siger Mark
Lyon og understreger dermed hele ideen
i 100 %-kampagnen: At de uorganiserede
skal se, at det nytter at være i fagforening.
Ingen gruppepres
En rekrutteringskampagne handler ikke
så meget om at overtale folk til at melde
sig ind. Og slet ikke om at presse dem til
at blive medlemmer.
– Det er eksemplerne, der skal overbe-
vise dem. Vi prøver bevidst på at være
ikke-konfronterende. Der skal være en
god stemning, så det falder dem naturligt
at melde sig ind, siger Stephen
Dean.
– Vi kan heller ikke lide gruppepres fra
kollegaerne. Det er bedre, at folk kommer
med, fordi de føler sig uden for fællesskabet,
siger Mark Lyon.
– Som da 600 medlemmer stemte for at
strejke for bedre pension. Det fik folk til
at tænke: Det vil jeg være med i, siger
Stephen Dean.
En vigtig strategi er at sprede succeshistorierne
til andre medlemmer, så de
kan fortælle historierne videre.
For eksempel historien om den seneste
overenskomst, der sikrede arbejderne
en lønstigning på 3,5 procent, mens de
uorganiserede funktionærer kun fik 1
procent.
Eller historien om lærlinge, der for nogle
år siden fik overenskomst på, at de får
fast arbejde, når de er udlært.
– Det tiltaler mange af de ansatte. Folk
kan lide de unge og vil gerne give dem en
chance, siger Stephen Dean.

Sommetider taber de også sager. Som da
de krævede fridage til alle de ferieramte,
der i foråret blev fanget i den vulkanske
aske.
– Vi tabte. Men folk kunne se, at det var
urimeligt, og at vi kæmpede for dem, siger
Stephen Dean.
e-mail, breve og plakater
UNITE sender mange informationer og
gode historier ud på e-mail. Det får folk
til at spørge: Hvor ved du det fra? Og
alene det, at UNITEs medlemmer har
informationerne, får mange til at melde
sig ind.
– De vil også vide, hvad der sker, siger
Stephen Dean – han regner med, at 200
nye medlemmer er kommet til på den
måde.
Langtfra alle britiske arbejdere har email
eller bruger nettet til at finde informationer.
– Vi skriver også breve til medlemmerne.
Når arbejdsgiveren skriver til de ansatte,
så svarer vi igen med et personligt brev til
medlemmerne, fortæller Stephen Dean.
Fagforeningen bruger ikke mange penge
på pr-arbejde og artikler til de lokale dagblade.
Men plakater og foldere er vigtige
som informationskilder.
– De skal hænge overalt, så ingen er i
tvivl om, at INEOS er en UNITE-arbejdsplads.
Branding er vigtigt, siger Mark
Lyon.
Tillidsmændene får derfor UNITE-Tshirts
og går gerne med dem. Og de har
UNITE-penne og -lommeregnere.
De nyansatte på INEOS får en uges optræning.
Her får fagforeningen et par timer
til at fortælle om forholdene.
Så fortæller vi om vores succeser. Og det
virker, siger Stephen Dean.
UNITE repræsenterer i dag 1.000 skotske
INEOS-ansatte.
Global fødevarekamp
ORGANIZING. Da Kraft Foods slugte Cadbury Chocolate og fyrede
400, svarede arbejderne igen med demonstrationer og lobbyarbejde
gennem UNITEs »Food, Drink and Tobacco«-sektor.
Vi kender historien:
En stor, multinational fødevarekoncern
opkøber fabrikker i et land – og lukker
dem i rationaliseringens navn.
Den globale rationalisering vel at mærke.
Sådan var det også, da den amerikanske fødevaregigant,
Kraft Foods, tidligere på året
overtog Cadbury Chocolate i Storbritannien.
Allerede før der var gået en uge, annoncerede
Kraft lukningen af en af Cadburys
fabrikker i Somerdale med 400 ansatte.
UNITE havde set det komme. I løbet af
bare fem år har Kraft Foods lukket 35 fabrikker
verden over ... 20.000 arbejdspladser
er gået tabt.
– At Cadbury blev slugt af den amerikanske
gigant, er et eksempel på, at vi må
tænke internationalt. Vores medlemmer
har brug for en fagforening med globale
svar til de globale spillere, siger faglig sekretær,
Pat Rafferty.
Tænk globalt, aktioner lokalt
Da aktionærerne mødtes før overtagelsen
af Cadbury, demonstrerede hundredvis
af arbejdere fra Cadburys fabrikker
foran parlamentet Westminster i London.
Sammen med UNITE krævede de garantier
for arbejdspladserne.
Inden for murene lobbyede folk fra »Food,
Drink and Tobacco«-sektoren i UNITE –
det britiske svar på Fødevareforbundet
NNF – som repræsenterer 6.000 Cadburyansatte
på de britiske øer.
UNITE krævede håndfaste garantier fra
Kraft Foods om, at der de næste fem år
ikke ville ske nedskæringer i hverken arbejdspladser,
pensioner eller investerin-
ger. De appellerede til politikerne om at
kræve det samme – og slog på tromme
for en »Cadbury-lov«, der fremover skal
stoppe skjulte, fjendtlige overtagelser af
succesrige britiske arbejdspladser.
Loven lader vente på sig. Men i en udvalgsrapport
fra parlamentet kritiseres Kraft for
»at have handlet uansvarligt og uklogt«.
På sin side forsvarer Kraft sig med, at
Cabury allerede før overtagelsen havde
investeret flere hundrede millioner kroner
i nye fabrikker i Polen.
Fair trade union
– Det er vigtigt, at fagforeningen markerer
sig på medlemmernes side i det store spil.
– Når arbejdsgiverne er globale, må vi
også blive det. Derfor er UNITE gået i formelt
kompagniskab med den amerikanske
fagbevægelse, siger Pat Rafferty.
I Kraft Foods-koncernen er der i alt
138.000 ansatte verden over. Kraft markedsfører
brands i mere end 155 lande.
– Supermarkederne er også blevet globale
kæder, der har leverandører fra hele
verden. Det er også i vores interesse, at
medarbejderne der får en fair behandling,
siger Pat Rafferty.
Hundredvis af cadbury-arbejdere demonstrerede, da amerikanske
Kraft Foods overtog deres arbejdspladser. de frygter for deres
job, fordi Kraft er dybt gældsat og tidligere har overtaget og
lukket virksomheder andre steder i verden.
substans // 05 // 2010 17

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard
18
Tonsvis af kød til
nordmændene
Nordmændene valfarter i stigende antal
med færgerne til Hirtshals og Frederikshavn.
Og endagsturisterne har ét primært
mål: de skal have fyldt bæreposerne med
godt, dansk kød.
– Rigtig meget kød koster det halve, og
måske mindre, af, hvad vi skal betale
hjemme i Norge. Færgebilletten er nemt
tjent ind, og så får vi jo også en udflugt ud
af det, fortæller et norsk ægtepar, mens
de hiver den ene store pakke kød efter
den anden fra køledisken og op i indkøbsvognen.
De registrerer prisen, men går
ikke efter dagens tilbud.
– Alt er jo billigt. Fantastisk billigt, og det
er pakket, så det ryger direkte i fryseren
hjemme i Kristianssand.
Invasionen af norske turister i Vendsyssel
skal ses på baggrund af de meget høje
priser på dagligvarer i Norge.
i norge har vi
valget mellem
en god oksesteg
fra den
lokale slagter
eller at tage på
ferie på Mallorca.
sådan er
prisniveauet.
substans // 05 // 2010
NorSke eNdAGSturiSter iNvAderer NordjyllANd.
Deres mål er billigt, godt, dansk kød. Det betyder stabile arbejdsforhold
hos slagterne, specielt i Bilka.
Steg eller Mallorca
– I Norge har vi valget mellem en god
oksesteg fra den lokale slagter eller
at tage på ferie på Mallorca. Sådan er
prisniveauet, populært sagt. I Danmark
er det jo et helt slaraffenland. Og så er
kvaliteten helt i top. Indkøbssedlen skriver
vi hjemmefra. Priserne på kød finder
vi på Bilkas hjemmeside, siger et andet
norsk par.
Slagterne og supermarkederne i specielt
Hirtshals og Frederikshavn har i mange
De norske kunder går målrettet efter slagterafdelingen i Bilka.
år været meget bevidste om at servicere
norske turister. Tidligere gjaldt det også
svenskere, men i Sverige er priserne i dag
meget lig de danske.
Tidligere kunne nordmændene faxe deres
bestilling fra færgen og til slagtermester
Winther i Hirtshals. Her blev kødet så betalt
og varerne fragtet til færgen, hvor den
kom på køl.
Sådan er det ikke mere. I dag må nordmændene
selv sørge for både indkøb og
transport af deres kød.

nordmændene får dog nogle hjælpende
hænder. På havnen i både Hirtshals og
Frederikshavn holder busser klar til at
transportere nordmændene rundt til
de forskellige butikker i byerne.
Busser står klar
Nordmændene får dog nogle hjælpende
hænder. På havnen i både Hirtshals og
Frederikshavn holder busser klar til at
transportere nordmændene rundt til
de forskellige butikker i byerne. Eller til
Bilka i Skalborg ved Aalborg. Her er billetprisen
helt i bund.
I Bilka betyder det store antal norske turister,
at køleboksene hele tiden bliver
fyldt op.
– Men, siger produktionschef i slagterafdelingen,
Morten Brix Hylle, vi skeler
ikke til, om vores kunder er danskere eller
nordmænd. Alle får den samme gode
service. Om sommeren har vi dog den gestus
over for vores nordiske kunder, at de
kan købe fryseelementer, der er frosne,
så deres varer bedre kan holde sig. De
nordiske kunder er trods alt af sted omkring
et døgn.
I Bilka har man også kunnet mærke krisen,
men invasionen af norske turister har
været en medvirkende årsag til, at man
ikke har måttet fyre i slagterafdelingen. I
dag er der fire svende og tre lærlinge samt
omkring 15 pakkepiger i afdelingen.
Storkøb
– Det, nordmændene efterlyser, er storkøb,
altså meget store stege, koteletter, hamburgerryg,
medister, schnitzler og lignende
i store bakker – og spegepølser. Man køber
ikke en, men fem-seks stykker. Deres indkøbsvogne
er altid fyldt til randen.
Der kommer op til tre busser ad gangen
til Bilka, men i slagterafdelingen er man
forberedt på det ekstra rykind.
– Men det kommer også an på vejret.
Skinner solen, og er det meget varmt, så
bliver mange af turisterne i Hirtshals og
Frederikshavn, hvor der også er mulighed
for at bade. Det har vi kunnet mærke
denne sommer, siger Morten Brix Hylle,
der ikke vil sætte tal på, hvor meget nordmændene
handler.
– Samlet taler vi ikke om kilo, men om
tons. Det er voldsomt meget kød, der
fragtes til broderlandet, siger han.
Det norske Statistisk Sentralbyrå har
netop offentliggjort en undersøgelse,
hvor man sammenligner priserne på
mad i Norge og de øvrige EU-lande. Konklusionen
er, at prisniveauet i Norge i
2009 lå mellem 40 og 70 procent højere
end gennemsnittet.
– Der er altså en grund til, at udlændingene
klager. Mad og drikke i Norge er
svinedyrt, lyder konklusionen.
Det er dog ikke kun på kød, priserne er
på himmelflugt i Norge. Nordmændene
skal også til lommerne, når de skal købe
eksempelvis æg, ost, frugt og grøntsager.
Her er prisniveauet langt over 50 procent
højere end prisniveauet i Danmark.
Priserne på hakket oksekød varierer en
del i Norge. Des mere fedt der er i kødet,
des billigere. Men man kommer let af
med mellem 50 og 60 kroner for et halvt
kilo hakket.
Den billigste pilsner, alt efter mærke,
er en Tuborg til 23 kroner, en halv liter
Carlsberg koster 30 kr.
En halv liter fadøl på restaurant eller bar
varierer meget efter by, og hvor fancy
stedet er. I Oslo kan den nemt koste 80 til
90 norske kroner. På en mere ydmyg beværtning
ligger prisen på omkring 60 kr.
Priserne for vin på restaurant begynder
ved 400 kr. for en flaske.
En liter mælk: 20 kr.
Seks æbler: 25 til 30 kr.
Et kilo ost af den billigste: 80 kr.
En agurk: 10 til 16 kr. efter årstid.
En pose kaffe: 25 kr.
substans // 05 // 2010 19

Bageren i
containeren ...
Af Leif O. Nørgaard // Foto Poul Anker
BAGER I KAMPUNIFORM. Om håndleddet hænger armbåndet, som fortæller, at
bagersvend Thomas Krogh Andersen, 24, har været ude at prøve grænser af. HELMAND
lyder inskriptionen. Det er der, hvor det går hedt til, og hvor danske soldater sætter
livet på spil.
– Det kan kun erhverves derude, siger
Thomas og skæver til armbåndet,
som er lidt af et ikon og også
bevis for bestået svendeprøve som
bredt anvendelig konstabel i hæren.
Han lod nemlig bagergerningen
blive hjemme i tre uger og hjalp til
med bevogtningen i Armadillo-lejren,
mens Afghanistan gik til valg.
Thomas er ellers tilknyttet Stabskompagniet,
1. Brigade, ved Danske Division
i Haderslev. Brigaden uddanner
de soldater, hæren sender på mission,
men det har Thomas kun indirekte noget
med at gøre.
Bager i en stålkasse
Han er nemlig blevet i sit fag som
bager, selvom det nu foregår i kampuniform.
Og når han arbejder, som i
dette tilfælde i det militære øvelsesområde
i Oksbøl, er han både mester
og svend i det medbragte bageri; en
stålkasse af en container med alt til
faget hørende.
– Jeg indgår i køkkensektionen, og vi
bliver lånt ud til at lave mad til vores
kolleger, som uddanner soldaterne;
som her ISAF Hold 10, der skal til
Afghanistan i august, siger Thomas,
mens han forklarer containerbageriet.
Det sikrer, at et par hundrede kolleger
travlt beskæftiget med at uddan-
20 substans // 05 // 2010
ne ikke bliver brødflove. Arbejdstiden
er fra halv to om natten til klokken
13 middag, men så er der også både
rugbrød og franskbrød og måske lidt
lækkert til kaffen til alle. Det er noget,
de professionelle soldater sætter
pris på. Da ikke mindst rugbrødet,
som de ellers er vant til at få vakuumpakket.
50 graders varme
– Franskbrød bager jeg helt fra bunden,
mens rugbrødet er halvfabrikata,
fordi jeg ikke kan styre surdejen
herude, siger Thomas, som slukker
airkonditioneringen for at styre dejen
og bager i 50 graders varme. Det er
samme temperatur som i Afghanistan,
siger han med et skævt grin.
Han er uddannet i Brødremenighedens
Bageri i Christiansfeld og var efterfølgende
på fabrik, inden militæret
lokkede med en kontrakt.
Vil ud som kampsoldat
– Jeg har søgt om at komme med
Hold 11 til Afghanistan til januar. Lykkes
det, bliver det som kampsoldat og
ikke som bager, fordi vi ikke har køkkenhold
med på missionen. I Armadillo
er det englænderne, der har køkkentjansen,
siger Thomas, som også
har småkager og andre lækkerier på
bagepladerne.
– Sidst vi var ude med køkkensektionen,
var der en, der havde fødselsdag
og gerne ville fejres, så jeg lavede en
fødselsdagslagkage til ham, fortæller
Thomas og bringer dagens sidste forsyning
af nybagt brød til spiseteltet.
Arbejdsdagen er næsten slut. Thomas bringer
de sidste brød til spiseteltet. I baggrunden det
mobile bageri.

Hele Thomas’
bageri rummes
i containeren.
Armbåndet, der viser, at Thomas har været ude i krig.
substans // 05 // 2010 21

ajour
Tilbage på bordel …
22
Alle, der giver andre gode råd, kender
situationen. Man håber det
bedste og frygter, at det alligevel
går galt. Sådan var det også for afdelingsformand
Henrik Tonnesen,
Fødevareforbundet NNF Sjælland og
Øerne, da han sad over for et 35-årigt
kvindeligt medlem fra Vietnam, som
i en uge af juni var den mest omtalte
arbejdsløse person i Danmark. Årsagen
var, at hun efter en samtale på
Jobcenter Slagelse gik fra jobcentret
med en aktiveringsplan til et bordel
i København. Den massive presseomtale,
der fulgte, ønskede kvinden
ikke selv at deltage i. Til gengæld var
Henrik Tonnesen ude i radio, tv og
aviser med hård kritik af Jobcenter
Slagelse.
Hemmelige planer
Men da sagen »rullede«, lagde
kvinden i hemmelighed sine egne
planer. Hun ville være selvstændig,
oprettede et enkeltmandsfirma med
eget CVR-nummer og indrykkede
en annonce i avisen med et særligt
»åbningstilbud«. Helt »efter bogen«.
Annoncen blev indrykket i Ekstra
Bladet og kunne læses på massagesiderne.
Til overflod har firmaet til
huse på samme adresse på Nørrebro
i København, hvor kvinden
fik anvist praktikplads – altså på et
bordel. Her er der nu registreret to
CVR-firmanumre.
Fødevareforbundet NNF Sjælland og
Øerne lukkede omgående for dagpenge
til kvinden, som man ved nu
substans // 05 // 2010
har søgt optagelse i a-kassen for
selvstændige.
Eksemplet viser først og fremmest, at
det ikke er en succes at få ledige ekspederet
hurtigst og billigst muligt ud
af ledighedskøen for enhver pris. Det
viser også en hel masse om dagpengesystemet,
nemlig at incitamentsstrukturen
og samlebåndsaktiveringen
blokerer for det enkelte menneskes
reelle problemer og behov for hjælp.
Elendig rådgivning i Slagelse
Tilbage sidder Henrik Tonnesen og er
trist til mode.
– Jeg er ked af det på kvindens vegne,
selvom nogle galgenhumoristisk har
forsøgt at opmuntre mig med, at aktiveringen
er lykkedes. Men jeg gør mig
mange tanker om, hvorvidt det var den
elendige rådgivning på Jobcenter Slagelse,
der var med til at puffe hende
ud i prostitutionsmiljøet og fortsætte
der efter aktiveringen. Hun skulle
have haft ordentlig hjælp fra starten i
Slagelse Kommune. Alle alarmklokker
burde have ringet i kommunen,
da hun præsenterede ønsket om at
komme på bordel. Det gør en mor til
små børn sjældent, fordi hun har en
hed drøm om at blive lykkelig luder,
men fordi hun ikke ser anden udvej
ud af sin gæld. Kvinden burde måske
have haft revalidering eller en anden
form for hjælp.
Det ville have klædt jobcenterchefen
at udvise lidt empati i stedet for blot
at fralægge sig ansvaret, siger Henrik
Tonnesen. -KH
Krav: Fjern ledige Fra
Kommunerne!
Dansk Arbejdsgiverforening og LO kræver et opgør med tomme aktiveringstilbud
og snyd med refusion til ledige kontanthjælpsmodtagere.
Arbejdsmarkedets to centrale parter lægger op til, at kommunerne
– mindre end fem år efter at de overtog opgaven fra staten – skal fratages
ansvaret for aktivering, vejledning og opkvalificering af ledige,
skriver berlingske.dk
Opgøret kommer, efter at det er kommet frem, at Københavns Kommune
ikke lever op til kravet om, at ledige i aktivering skal have undervisning
eller i jobpraktik mindst 25 timer om ugen.
Tusindvis af ledige er i stedet blevet spist af med et skrabet tilbud på
cirka halvanden time om ugen, mens kommunen bare i et enkelt center
har hævet 35 millioner kroner ekstra om året for at aktivere de
ledige.
– Det er at gøre grin med hele idéen i beskæftigelsespolitikken. Der er
grund til at overveje, om kommunerne har viljen og evnen til at håndtere
beskæftigelsesområdet. Hvis sagen er korrekt beskrevet, er der
grund til at indføre en bedre kontrol med kommunerne eller helt tage
området fra kommunerne, siger Henrik Bach Mortensen, der er direktør
for arbejdsmarkedspolitik i DA.
LOs næstformand, Lizette Risgaard, kalder det beskæmmende, at ledige
behandles som i Københavns Kommune.
– Vi har advaret imod, at kommuner med det nuværende system kunne
begynde at tænke i økonomi i stedet for i gode løsninger til de ledige.
Arbejdet med ledige skal væk fra kommunerne og over i et statsligt
eller regionalt system, hvor alle behandles ens, og hvor ingen kan spekulere
i økonomien, siger hun til berlingske.dk
Et flertal uden om regeringen forlanger nu et konkret udspil fra beskæftigelsesminister
Inger Støjberg (V). -berlingske.dk
Kjelds
25 år
i formandsstolen
Den 30. oktober 2010 fejrer Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle sin
formand gennem ikke mindre end 25 år, Kjeld Nielsen. Kjeld Nielsen
har været afdelingens markante, engagerede, socialt bevidste og ikke
mindst lune formand gennem flere sammenlægninger. Han blev valgt
som formand for den daværende NNF Slagtergruppen i Horsens ved en
urafstemning i 1985. Siden blev Slagtergruppen en del af NNF Horsens.
Og fra den 1. januar 2009 valgtes Kjeld Nielsen som formand, da NNF
Horsens og NNF Vejle blev lagt sammen til den nuværende afdeling: Fødevareforbundet
NNF Horsens-Vejle.
I anledning af jubilæet inviteres medlemmer, samarbejdspartnere og
venner til reception på Restaurant Børsen i Horsens fredag den 29. oktober
2010 kl. 12.30-16.00. -PR

Slagteri
lukker
definitivt i
oktober
Danish Crown lukker slagteriet i
Rødding den 29. oktober.
200 har fået nyt job
Det er halvandet år siden, at de
mere end 300 slagteriarbejdere
fik besked om, at deres arbejdsplads
stod til lukning.
Men på grund af blandt andet
finanskrisen har ledelsen i Danish
Crown ikke villet sætte
dato på.
– Der har været helt ekstraordinære
omstændigheder, og vi
beklager, at det kan have skabt
ekstra utryghed hos medarbejderne.
Men vi glæder os over, at
200 af de ansatte i mellemtiden
har fundet andet arbejde. Og
resten forsøger vi at hjælpe i forbindelse
med oprettelsen af en
jobbank, siger kommunikationsdirektør
Anne Villemoes fra Danish
Crown til dr.dk/esbjerg
Fra Rødding til Blans
Arbejdsopgaverne fra Rødding
flyttes til slagteriet i Blans ved
Sønderborg og til Horsens.
DR P4
Størstedelen af de nye
i fleksjobordningen er ledige
I dag er det mere normalt at være ledig end i fleksjob, når man er ny i fleksjobordningen.
Det kan ikke betale sig at ansætte de svageste, siger formanden for
den tidligere Arbejdsmarkedskommission. Over halvdelen af de visiterede til
fleksjobordningen er i dag ledige det meste af tiden, første år de er i ordningen.
For ti år siden var der kun tale om under hver tiende. Det viser nye tal fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Tallene overrasker ikke Jørgen Søndergaard, der er formand for den tidligere
Arbejdsmarkedskommission.
– I 2001 blev det gjort muligt at visitere borgere til fleksjobordningen, uden at
de havde et fleksjob på hånden. Siden da er udviklingen kun gået i retning af,
at flere og flere i ordningen går ledige, siger Jørgen Søndergaard.
Ordningen er ikke rummelig nok
Når en virksomhed ansætter en person i fleksjob, får den et løntilskud fra
kommunen. Tilskuddet svarer til halvdelen eller to tredjedele af den mindste
overenskomstmæssige løn. Arbejdsgiveren skal dermed altid som minimum
betale en tredjedel af fleksjobberens løn.
Ifølge Jørgen Søndergaard er en af forklaringerne på, at flere og flere i
fleksjob ordningen går ledige, at det økonomisk set ikke kan betale sig for arbejdsgiverne
at ansætte de svageste i et fleksjob.
// ajour
På sporet af den danske model
Vi står i øjeblikket over for en række store udfordringer,
der kræver løsninger.
Det helt store spørgsmål er, hvordan vi igen får skabt
fremgang, så vi kan bevare vores velfærd. Vel at mærke
på en måde, så vi stadig har et arbejdsmarked, hvor vi kan
holde ud at arbejde i mange år uden at blive nedslidt. Og
hvor politikere ikke bare bruger udlicitering til at forringe
arbejdsforholdene for de ansatte.
Fagbevægelsen har haft stor indflydelse på udviklingen
af det danske velfærdssamfund.
Hvordan kan den fortsat have det, og hvordan videreudvikler
vi den særlige danske model, så den også er
rustet til at klare fremtidens krav og udfordringer? Det
0,42 medarbejder = en million
sætter bogen »På sporet af den
danske model« fokus på.
Blandt de medvirkende er: Ole
Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet
NNF, Ejner K.
Holst, LO, Bente Sorgenfrey, FTF,
Claus Jørgensen, TIB, Thorkild E.
Jensen, Metal, Gita Grüning, TL,
Per Christensen, 3F, Jørn Neergard
Larsen, DA, og Kim Simonsen,
HK.
Bogen koster 199 kr. og er udgivet
på Forlaget Sidespejlet. -PR
Seks fødevarevirksomheder er stadig på listen over de 20 danske virksomheder med bedst indtjening. Samtidig
har de størst indtjening i forhold til antallet af medarbejdere.
De seks største fødevarevirksomheder står for 33 pct. af den samlede indtjening i landets 20 største virksomheder.
Det drejer sig om virksomhederne Danish Crown, Arla, COOP Danmark, Carlsberg, DLG og
Dagrofa, der tilsammen indtjente knap 7,5 milliarder kroner i 2009.
Hos Landbrug & Fødevarer er cheføkonom Leif Nielsen ikke i tvivl om årsagen til fødevarevirksomhedernes
succes.
– Effektive medarbejdere er nøglen til fødevarevirksomhedernes succes. Der skal kun 0,42 medarbejder til
at omsætte for en million i virksomhederne mod 0,74 medarbejder i den generelle top 20, siger han.
Fald i placering
På trods af virksom hedernes store indtjening har Arla, Danish Crown og DLG måttet se sig overhalet i forhold
til sidste års placering. Leif Nielsen ser dog ingen grund til bekymring.
– Novo Nordisk og Vestas har hver øget deres omsætning med 5 milliarder på blot et år. Derfor rykker alle
andre sig en plads ned. Fødevarevirksomhedernes omsætning er dog også faldet, men det er faktisk mindre
end hos gennemsnittet af virksomheder, siger han.
De danske fødevarevirksomheder i top 20 omsætter tilsammen for 240 milliarder og er derved kun sølle 10
milliarder fra at have samme omsætning som giganten A.P. Møller Mærsk. -FoodCulture
– Som ordningen er skruet sammen i dag, skal arbejdsgiveren altid som minimum
betale en tredjedel af fleksjobberens løn. Det betyder, at arbejdsgiveren
som minimum betaler for 12 timers arbejde. De fleksjobbere, der ikke magter
at arbejde svarende til 12 timer på »fuld kraft« om ugen, har derfor ringe
chancer for at komme i fleksjob, siger Jørgen Søndergaard.
Han peger på, at det er vigtigt, at de svageste i fleksjobordningen kan få mere i
tilskud, end det er tilfældet i dag.
– Nogle mennesker kan kun klare et meget begrænset arbejde til at starte
med. Men ved at få et sådant arbejde udvikler de en større arbejdsevne, så de
efter noget tid når op på mindst den tredjedel, der er forudsat i loven, siger
Jørgen Søndergaard.
Ifølge ham kan fleksjobordningen godt ændres, så den tilgodeser de svageste,
uden at den bliver dyrere.
– Det offentlige giver høje tilskud til fleksjobbere, som i forvejen har en relativt
høj indkomst. Hvis man skruede lidt ned for tilskuddet til de bedst lønnede,
ville det blive muligt at give flere penge til dem med lavest indkomst og mest
nedsat arbejdsevne. Dermed ville ordningen i højere grad end i dag tilgodese
de svageste, uden at den blev dyrere, forklarer Jørgen Søndergaard.
-Samspil.info
substans // 05 // 2010 23

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Ulrik Samsøe Figen TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …
24 substans // 05 // 2010
Bagermester i Langenæs
Bageriet i Århus, Michael
Spottag, er glad for, at
han endelig kan tilbyde
sine medarbejdere nogle
bedre arbejdsforhold.
Århus-bager skal
være forbillede
EFFEKTIVISERING. Michael Spottag har skabt et moderne
bageri med rationelle arbejdsgange. Nu kan bagersvendene
holde 10-20 år mere i faget, og omsætningen er øget med 30
pct. Bageriet er bygget med EU-tilskud, og bagermesteren
skal give sine erfaringer videre til andre bagere i Europa.
Langenæs Bageriet i Århus flyttede i
foråret ind i nye og topmoderne lokaler.
Siden da har bagermester Michael
Spottag solgt omkring 30 procent mere,
end han gjorde i det gamle bageri –
uden at have flere hænder til hjælp.
Men det betyder langtfra, at arbejdet er
blevet hårdere for de 14 ansatte i bageri
og konditori. Tværtimod. En af ideerne
bag det nye bageri var netop at skabe
nogle arbejdsforhold, der ikke slider
svendene op.
– Det er så ærgerligt at må sige farvel
til en svend, når han endelig har fået
en høj ekspertise. Men arbejdet i et
bageri er hårdt, og mange svende er
færdige, når de bliver 40, siger Michael
Spottag.
Bagermesteren ville egentlig have været
tømrer, men da han ikke kunne få en læreplads,
endte han med at arbejde i forældrenes
bageri. Her kom han senere i lære.
Nu har Michael Spottag selv overtaget bageriet
og er glad for sin beslutning. Hans
faglige stolthed betyder, at han nægter at
røre en færdig melblanding.
– Vi vil gerne skille os ud fra andre bagere
og selv bestemme, hvor mange korn vi
kommer i et brød. På den måde kan vi også
lytte til ønsker fra vores kunder og skabe
nye produkter. Så er det sjovt at være bager,
men det stiller større krav til svendenes erfaring,
siger bagermesteren.
Han var begyndt at overveje, hvordan han
skulle kunne erstatte sin dejmester, Allan
Kjeldsen, der har rundet de 40 år.
– Men nu kan han holde 20 år mere, griner
Michael Spottag.
Meget mere rationelt
I det nye bageri skal svendene hverken
slæbe på mel eller dej. Mel bliver leveret
direkte i en silo, og derfra bliver det suget
op og blæst via et rørsystem direkte ud i æltekarret.
Når dejen er æltet, transporteres
den videre med en såkaldt kipper, der også
løfter dejen op på bordet.
Bageriet er også udstyret med 11 computerstyrede
skabe til både hævning og indfrysning,
køl og frost. I alt er der plads til 450 stik.
– Tidligere lavede vi dej til håndværkere tre
gange på en dag. Nu laver vi det hele på én
gang og opbevarer det i et kølerum, hvor
det står og trækker smag. En af fordelene
ved de nye skabe er, at vi kan styre både

temperatur og fugtighed, alt efter hvilken
dej der er i skabet. Det er afgørende for et
godt resultat, fortæller bagermesteren og
understreger, at han hele tiden forsøger at
gøre arbejdet mere rationelt.
– Men det må aldrig gå ud over kvaliteten.
Det nye bageri har kostet 40 millioner
kroner. De 3,1 million kroner har Michael
Spottag fået fra EU. Til gengæld skal bagermesteren
samle erfaringer, som han
skal give videre til kolleger.
– Jeg kan lære dem noget om arbejdsmiljø
og om, hvordan man kan arbejde betydeligt
mere rationelt og samtidig bage brød af en
bedre kvalitet, siger Michael Spottag.
Han har allerede haft besøg af adskillige
bagere fra nær og fjern.
– I oktober får vi besøg af 26 bagere fra
Holland, fortæller bagermesteren.
Det er så ærgerligt
at må sige
farvel til en svend,
når han endelig
har fået en høj
ekspertise. Men
arbejdet i et bageri
er hårdt, og
mange svende er
færdige, når de
bliver 40.
Michael Spottag
Det tunge
arbejde er
sat på hjul
TI ÅR EKSTRA. Lændesmerterne er væk, og arbejdet
er blevet sjovere for bagersvendene i Langenæs Bageriet,
siden de flyttede ind i topmoderne lokaler.
Maskiner har overtaget det tunge
arbejde, og et moderne silo- og
rørsystem, der blæser mel og sukker
direkte ind i æltekarrene, har
reduceret melstøvet i luften omkring
Langenæs Bageriets bagersvende.
Århus-bageriet flyttede i foråret væk
fra trange og utidssvarende lokaler,
hvor alt foregik ved håndkraft, til nye
og moderne produktionslokaler. Arbejdet
er blevet både sjovere og lettere
for de 14 ansatte i bageriet.
– Det er helt kanon. Jeg kan tydeligt
mærke forskel i min ryg og har
Kipperen, der løfter dejen op på arbejdsbordet, klarer i dag en meget stor del af det tunge
arbejde, som tidligere har givet Allan Kjeldsen ondt i ryggen.
substans // 05 // 2010 25

TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …
meget mere energi, når jeg får fri. Det
kan nok give mig ti år ekstra i faget, siger
26-årige Henrik Rask ivrigt.
Han afsluttede i 2005 sin uddannelse som
bagersvend hos bagermester Michael
Spottag og har arbejdet der siden.
Henrik Rask har ansvaret for de nye,
computerstyrede ovne.
– Ovnene giver mig nye udfordringer. Jeg
skal finde den rette tid og temperatur og
programmere ovnene, og så skal jeg stadig
vurdere, om et enkelt stik behøver lidt
længere tid. Men arbejdet er blevet lettere,
for nu er ovnene samlet på ét sted.
Når de først er programmeret, skal jeg
bare trykke på en knap. Det betyder altså
noget, når man bager 200 stik om dagen,
siger Henrik Rask.
Han slipper også for at slæbe adskillige
ton mel op og ned fra den kælder, der udgjorde
det for lager.
– Det var ikke sjovt, når vi en gang om
ugen fik mel hjem og skulle slæbe mellem
fem og syv ton ned i kælderen, siger
Henrik Rask, der har døjet med lændesmerter
de seneste to år.
– Nu har jeg sjældent ondt, siger han.
I det nye bageri bliver melet leveret di-
Allan Kjeldsen taster opskriften ind på en computer,
og så bliver ingredienserne suget ind fra
en silo. Kun gær, vand og fedtstof skal vejes af
manuelt, og det reducerer risikoen for fejl.
26 substans // 05 // 2010
Projektet hedder »Fremtidens håndværksbager
– udvikling af moderne
håndværksbageri med fokus på produktion
af kvalitetsprodukter og det bedste
arbejdsmiljø i branchen« og er støttet
gennem Fødevareministeriet af Erhvervsudviklingspuljen
under EUs Landdistriktspulje.
Bageriet på 2.000 kvadratmeter er fordelt
på tre etager – 1.000 er produktion,
resten er butik med drive-in og café
samt administration og personalefaciliteter.
rekte i tre store siloer, der hver kan indeholde
otte ton. Ved siden af de store siloer
står seks mindre med de råvarer, som
bageriet bruger mindre af. Ingredienser
som salt og sukker opbevares i ti små
metalbokse i samme rum. Alle ingredienser
– på nær fedtstof, gær og væske –
bliver automatisk suget op fra siloerne og
blæst ind i æltekarrene. Det hele er styret
af en computer.
Slipper for tunge løft
Computeren har 40-årige dejmester Allan
Kjeldsen ansvaret for. Han har netop
fejret tiårsjubilæum i bageriet.
– Jeg er nok den, som flytningen har betydet
allermest for. Specielt den nye kipper
gør en kæmpe forskel, siger Allan
Kjeldsen.
Han demonstrerer, hvordan han kører
æltekarret ud fra æltemaskinen og ind
i kipperen, der er en form for kran. Den
løfter karret op og vipper det, så dejen
Henrik Rask har ansvaret for de computerstyrede
ovne. Noget brød bliver bagt ved varm luft.
Andet i stenovn.
falder ud på et arbejdsbord. Det har – ligesom
alt andet – hjul.
– Vi skal ikke engang skrabe den sidst
rest ud af karret. Det klarer kipperen
også, fortæller Allan Kjeldsen, inden han
kører rullebordet hen til den kollega, der
skal veje dejen af i mindre stykker og
forme dem til brød.
Tidligere skulle Allan Kjeldsen først
slæbe mel op fra kælderen og hen til æltekarret
og siden løfte adskillige 30 kg
tunge deje fra karret og op på bordet.
– Jeg kunne godt have det rigtig skidt i ryggen,
når jeg kom hjem. Det er blevet meget
bedre, siger Allan Kjeldsen, der også godt
kan mærke, at luften er blevet renere.
Allan Kjeldsen skal jævnligt taste nye opskrifter
ind på computeren, for bageriet
benytter sig aldrig af færdige melblandinger,
og både mester og svende udvikler
nye opskrifter.
– Når man bruger melblandinger, bliver
arbejdet let lidt fabriksagtigt. Det er rart,
at vi kan sætte vores eget præg på brødet,
siger Allan Kjeldsen, og Henrik Rask supplerer:
– Michael sætter ingen begrænsninger
for os. Det er tilladt at lege. Det gør det
lidt sjovere at gå på arbejde.
Når Allan Kjeldsen har tastet en opskrift ind,
kommer mel og andre ingredienser ind i tragten
bag æltekarret. Karret har hjul og er derfor let
at køre ind i æltemaskinen.

På skolebænken
hos en mester
MASTERCLASS. Den engelske
mesterbager Andrew
Whitley har holdt masterclass
for 28 danske bagere
og bageinteresserede på
Skærtoft Mølle på Als. Substans
fulgte en bager fra Hillerød
og en underviser fra
EUC Syd gennem dagen.
Der er målt friskmalet mel og vand op i
skåle og bægre på en lang række blanklakerede
træborde. For enden af bordene
står en energisk herre iført rød hat og
forklæde, og fra det sekund, han præsenterer
sig som Andrew Whitley, og til det
øjeblik, hvor kursisterne i masterclass’en
godt seks timer senere ser 28 gyldne brød
dukke frem fra stenovnens varme dyb i det
nærliggende gamle bagehus, er der 100
procent fokus på »det gode brød«.
Andrew Whitley er bager fra England og
stifter af bevægelsen »Bread matters« i
England, som arbejder for at genindføre
»det gode brød«, og stedet er Skærtoft
Mølle på Als, et gårdmølleri, der leverer
friskmalet, økologisk mel til detailhandlen,
bagerforretninger og restauranter.
Fingrene i dejen
Møllen arrangerer brødfestival en gang
om året, og i den anledning har møllerne
Hanne Risgaard og Jørgen Bonde
inviteret mesterbageren fra England, så
han kan give danske bagere gode tip og
fortælle, hvorfor han har viet sit liv til »det
gode brød«.
To af deltagerne i masterclass’en er Peter
Floman og Erik Bjerrum, henholdsvis
Et brød skal gerne veje et kilo for at kunne give den gode krumme og sprød skorpe, siger Andrew Whitley.
bager hos ATP i Hillerød og underviser
af bagerelever på EUC Syd i Tønder. Da
Andrew Whitley beder kursisterne hælde
mel og vand sammen og begynde at luftælte
dejen til fransk landbrød, griber de
to herrer hurtigt ingredienserne, og inden
længe er begges hænder fedtet ind i
klæbrig dej – og de to fagfolk ser ud til at
more sig herligt. Efter et stykke tid tilsættes
en surdej.
Tålmodighed er vigtigt
For Peter Floman er det lang tid siden,
han sidst har håndæltet en dej.
– Men det er dejligt at få dejen i hånden
og føle, hvordan gluten træder frem i
dejen i løbet af æltningen, og hvordan
konsistensen ændrer sig fra at være en
klistret masse til en smidig dej, siger Peter
Floman.
Erik Bjerrum lader altid sine bagerelever
på EUC Syd håndælte en dej, så de får
forståelse af, hvad gluten er, og hvordan
den reagerer i en dej.
– Det forstår de først, når de har haft fingrene
i dejen. Men når eleverne har håndæltet
i 10 minutter, bliver de utålmodige
og vil videre, konstaterer Erik Bjerrum.
Tålmodighed er en dyd, men det er også en
vigtig ingrediens, når der skal bages gode
brød, ifølge Andrew Whitley, og de 28 kursister
luftælter hver deres brøddej i næsten
tre kvarter, mens den engelske bager fortæller
om sin mission med det gode brød.
Dårlig næringsværdi
Han konstaterer, at de fleste bagere i
England lærer at bage brød til hylderne
til den lavest mulige pris, og at det er
Af Astrid Westergaard // Foto Lene Esthave
substans // 05 // 2010 27

TEMA: ET ORDENTLIGT BRØD …
28
svært at producere værre brød end det,
der fremstilles i England; nemlig brød
uden nogen nævneværdig næringsværdi
og med korte hævetider. Han forklarer,
at næringsværdien i industribrødet er
i bund, fordi industrien har efterspurgt
brødkorn udelukkende efter dets hæveevne.
Det er gået ud over mineralindholdet
i kornet, og næringsværdien forringes
yderligere, fordi den næringsrige kim-del
skilles fra og sælges separat.
– Det er ikke i orden, at der bages brød af
fattigt og udpint mel, og at forbrugerne
skal gå i helsebutikker og købe kim-delen
i form af dyr naturmedicin for at få de
nødvendige næringsstoffer og mineraler,
siger Andrew Whitley og pointerer, at det
er vigtigt, at det gode brød kommer tilbage
som en vigtig del af ernæringen.
– Et godt brød, der er næringsrigt og let
at fordøje, kræver råvarer i en god kvalitet
og lang hævetid, siger Andrew Whitley.
Han vil også væk fra, at mel er en langtidsholdbar
vare. Mel skal betragtes som
en frisk vare, for melets næringsværdi
falder ved lang opbevaring.
Pris og information
Han er tilhænger af mel malet på stenmølle,
hvor næringsstofferne bibeholdes, og
han slår desuden et slag for økologisk gær,
som fremstilles uden tilsætningsstoffer.
– Jeg tror, at det vil give et andet syn på
brød, når forbrugerne bliver bevidste om,
at der bruges næringsrigt friskt mel i det
gode brød, siger Andrew Whitley.
Bager Peter Floman tjekker, om dejen har den rette
konsistens, ved at trække den ud som et vindue.
substans // 05 // 2010
Han erkender, at folk skal vænne sig til at
betale for det gode brød, fordi de er vant
til, at brød er billigt. Men med information
om og gennemsigtighed i den industrielle
proces, der fremstilles brød efter i dag,
håber Andrew Whitley, at forbrugerne på
sigt vil erkende, at de får mere ud af at
købe det gode brød.
– Det gode brød gavner både den mentale
og fysiske sundhed og miljøet, siger Andrew
Whitley.
Efter luftæltning og formning sættes brødene
til hævning, og da de har hævet i
nogle timer, bæres de over til det gamle
bagehus. Her er temperaturen i stenovnen
250 grader, og der er blevet fyret op i
ovnen i to dage for at nå den temperatur.
Det dufter af bøgebrænde, og brødene
stikkes ind i ovnen på lange træspatler.
De 28 brød fylder ikke meget i den store
ovn, og der er varme nok til, at der kan
bages fire gange i ovnen.
Når brødene snittes inden bagning, får
man det bedste resultat ved at holde kniven
som en violinbue, så man lægger et
luftigt snit parallelt med bordet – det får
brødet til at sprække på den rigtige måde,
så der bliver god sprød skorpe.
Efter 20 minutter i ovnen er brødene klar,
og der er tid til en snak med Peter og Erik
om dagens indtryk.
Det tager vi med hjem
Peter Floman har været bager i 20 år, de
sidste to hos ATP i Hillerød, hvor der er
fokus på det gode brød og udelukkende
bruges økologiske råvarer.
– Det er inspirerende at høre Andrew fortælle
og bekræfter mig i, at det er vigtigt
at bage et godt brød. Jeg bager med surdej
og økologisk gær, og man bliver tydeligt
mere mæt af et godt brød og behøver
ikke så mange skiver som af et industrielt
bagt brød, siger Peter Floman.
Det er nyt for ham, at kimen skilles fra
kernen i den konventionelle melprodukti-
GæR ER IKKE BARE GæR
Der er stor forskel på fremstillingen af
konventionel gær og økologisk gær.
Konventionel gær fremstilles på basis af
melasse, og som kvælstofkilde tilsættes
ammoniak og ammoniumsalte, pH reguleres
med syre og base, og som hjælpestoffer
tilsættes syntetiske vitaminer og
uorganiske salte. Der bruges syntetisk
antiskummemiddel og vaskes to gange.
Spildevandet kategoriseres som svært
nedbrydeligt.
Økologisk gær fremstilles på basis af
økologisk korn, som også er kvælstofkilden.
pH-regulering er ikke nødvendig, og
det er ikke nødvendigt at tilsætte hjælpestoffer.
Der bruges økologisk solsikkeolie
som antiskummemiddel, og vask er ikke
nødvendig. Spildevandet bruges som råstof
til videre forarbejdning.
on, fordi der skal tjenes ekstra penge på
det.
– Det synes jeg er skræmmende, og
det tror jeg ikke, at folk er klar over. For
mange er et brød et brød, og de går efter
prisen, når de vælger. Så det er vigtigt, at
folk får at vide, at brød ikke bare er brød,
siger Peter Floman.
Erik Bjerrum, som underviser bagerelever
på EUC Syd, har også fået ny viden med
sig hjem, for han var ikke klar over, at der
blev brugt så mange tilsætningsmidler i
fremstillingen af konventionel gær.
– Den viden tager jeg med mig hjem, for
på skolen er det vigtigt for os at lære de
kommende bagere at bage brød helt fra
bunden. Det er ikke nødvendigt at bruge
kemikalier i brødbagning, det bruges kun
af dem, der vil fremskynde processen og
forlænge holdbarheden. Jeg tror på, at jeg
kan påvirke de unge til at være bevidste
om at bage gode kvalitetsbrød, men jeg
ved også, at det kan være svært for dem at
holde fast i, når de kommer ud til en bagermester,
hvor det skal gå hurtigt, siger
Erik Bjerrum, inden han og Peter Floman
tager deres nybagte brød under armen og
atter sætter kursen mod Hillerød og Tønder
med dagens vigtigste budskab: Mel og
gær i god kvalitet og lang hævetid!
LæS MERE HER:
www.breadmatters.com
www.skaertoft.dk

Det kan (kun)
gøres bedre!
KURSSKIFTE. Forbundsformand Ole Wehlast håber, at Lars
Løkke Rasmussen har holdt sin sidste åbningstale i Folketinget:
Ser frem til at Danmark vil arbejde og investere sig
ud af krisen under en ny regering.
– Vi vil af med den nuværende regering.
Den vil ikke os og vores medlemmer noget
godt – og heldigvis har vi et alternativ
til den nuværende regering – og det skal
til hurtigst muligt!
Sådan lyder det utvetydige budskab fra
forbundsformand Ole Wehlast. Både når
han deltager i stormøder som led i LOfagbevægelsens
kampagne »Tag Danmark
alvorligt«, og når han bedømmer
den nuværende regerings seneste udspil
i form af finanslovsforslag for 2011 og
statsminister Lars Løkke Rasmussens
åbningstale i Folketinget.
– Forhåbentlig har vi nu hørt Lars Løkke
Rasmussens sidste åbningstale, for med
den beviser han blot endnu en gang, at
han først og fremmest er de riges statsminister
og ikke hele landets. Danmark
fortjener bedre end det, siger Ole Wehlast.
Fair løsning vejen frem
Hans grundlæggende kritik af den nu-
værende regering går på, at der er givet
skattelettelser, som fortrinsvis kommer
de bedre stillede til gode, samtidig med
at der foretages massive besparelser,
som rammer bredt, men ikke mindst gør
ondt på de svagere stillede.
– Hvad hjælper det, at der gives skattelettelser,
hvis børnenes skole forfalder?
Hvad hjælper det, at der gives skattelettelser,
hvis vores børn ikke kan få en
praktikplads? Hvad hjælper skattelettelser,
hvis man går ned i indkomst, fordi
man mister sit job? lyder nogle af de kritiske
spørgsmål, som Ole Wehlast stiller
til regeringens politik.
– Når man lytter til statsministerens
åbningstale, så slår det mig, hvor lidt
han kommer ind på de problemer, som
optager vores medlemmer i hverdagen.
For eksempel er den sociale løndumping,
som koster stadig flere danske
lønmodtagere jobbet, åbenbart ikke noget,
der optager regeringen. Men det er
jo også den samme regering, som har
skåret i langtidslediges rettigheder, har
Forbundsformand
Ole Wehlast på
podiet i Aalborg
som led i fagbevægelsens
kampagne
»Tag Danmark
alvorligt«. Ved
siden af ham
LO-formand
Harald Børsting.
gennemført barske besparelser på
arbejdsmiljøet og angriber fagbevægelsens
muligheder for at arbejde for
medlemmernes sag ved at beskære
fradragsretten for faglige kontingenter
– Det går bare ikke, når regeringen
mener, vi kan spare os ud af krisen. Vi
skal arbejde og investere os ud af krisen,
og der ser jeg uvægerligt Socialdemokraternes
og SFs udspil om en
fair løsning som vejen frem. Og derfor
er en socialdemokratisk ledet regering
det alternativ, som vi skal håbe og satse
på, siger Ole Wehlast.
Kamp for efterlønnen
Nej til social dumping, nej til urimelige
nedskæringer, ja til en bedre fødevarepolitik
og ja til fortsat efterløn. Det er
nogle af de pinde, som Ole Wehlast ser
som Fødevareforbundet NNFs indspil
på den politiske scene.
– De borgerlige har svært ved at holde
fingrene fra efterlønnen, og i hvert fald
forekommer de stadig mere negative.
Men det nytter jo ikke at fjerne efterlønnen,
hvis ingen vil give job til dem,
der er over 60. Og det nytter heller ikke
noget at fjerne efterlønnen, hvis de, der
benytter sig af ordningen, er nedslidte.
Og det er i hvert fald tilfældet for rigtig
mange af vores medlemmer, pointerer
forbundsformanden.
Han ser frem til et spændende år på
den politiske scene.
– Og jeg er nødt til at gentage, at det
bedste for vores medlemmers sag er
en ny politisk linje. Og det forudsætter
en ny regering, som kan rette op på
den nuværende regerings mislykkede
krisestyring, siger Ole Wehlast.
substans // 05 // 2010 29
Af Poul Damgård // Foto Per Nielsen

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Poul Anker Nielsen
Kodeord:
Tillid og Tryghed
SYGEFRAVÆRSPOLITIK. Markant nedsat sygefravær, større medarbejdertilfredshed og
klare retningslinjer. Resultaterne af Esbjerg Mejeris nye sygefraværspolitik taler sit tydelige
sprog, men det har bogstavelig talt også taget flere år at nå så langt.
Rom blev som bekendt ikke bygget på en
dag, og det gør en ansvarlig sygefraværspolitik
heller ikke. Det kan tillidsrepræsentant
på Esbjerg Mejeri Carsten Hjorth
skrive under på. I to år har han sammen
med sine kollegaer, ledelsen på mejeriet
og med bistand fra Esbjerg Kommune
udarbejdet en sygefraværspolitik, der
dels nedbringer sygefraværet på virksomheden,
dels er med til at skabe tryghed
blandt de ansatte.
30 substans // 05 // 2010
Den nye sygefraværspolitik trådte i kraft
for et halvt års tid siden, og allerede nu
kan de første resultater aflæses. En sygefraværsprocent,
der er halveret, og nogle
medarbejdere, der i langt højere grad føler,
at der er styr på tingene:
– Vi havde en del udfordringer på vores arbejdsplads.
Blandt andet følte mange medarbejdere,
at der var forskelsbehandling i
forbindelse med fravær og sygdom. Derfor
besluttede vi at se politikken igennem og
rette den til, så der var klare retningslinjer
for alle, forklarer Carsten Hjorth.
Han er ikke i tvivl om, at den nye politiks
store succes blandt andet skyldes, at
medarbejderne selv havde efterlyst en
klarere sygefraværspolitik. Og så har det
også haft stor betydning, at politikken har
været så længe undervejs, at alle – både
medarbejdere og ledelsen – flere gange

har haft mulighed for at sætte deres fingeraftryk
på politikken.
Samspil mellem leder og
tillidsrepræsentant
Samtidig med at virksomheden tog fat i
at revurdere den interne sygefraværspolitik,
arbejdede det politiske system med
en opdatering af loven om sygedagpenge.
Virksomheden valgte derfor at integrere
lovgivningen i den interne sygefraværspolitik,
så medarbejderne oplever, at systemerne
arbejder sammen, hvis de bliver
syge. Eksempelvis følges reglerne om
sygesamtaler ad.
I sygefraværspolitikken er det helt konkret
beskrevet, hvad der skal ske, når en
medarbejder bliver syg:
– Det skaber tryghed hos medarbejderne,
at de, allerede før de bliver syge, ved,
hvad der skal ske. At de for eksempel
ved, at de vil blive indkaldt til sygesamtaler
med deres arbejdsleder. Medarbejderen
kan også vælge at tage en tillidsrepræsentant
med til mødet. Det kan give
en tryghed for begge parter, at der er en
tredje part, der dels har ørerne slået ud,
dels sikrer, at alting går rigtigt til, forklarer
Carsten Hjorth.
Krav om uddannelse
Tillidsrepræsentanterne spiller altså en
væsentlig rolle i sygefraværspolitikken,
og derfor har en del af det forberedende
arbejde også drejet sig om at klæde dem
og lederne på til at kunne takle den nye
SygefraværSpolitiKKen
– målsætning: Målsætningen med denne
sygefraværspolitik er at fremme trivsel
og forebygge sygefravær samt at fastholde
medarbejdere, som bliver ramt af
sygdom eller andet, der medfører fravær
fra arbejdspladsen.
– 3 typer af fravær:
• Enkeltstående fravær (1-5 dage). Løbende
telefonisk kontakt mellem arbejdsleder
og medarbejder.
• Korttidsfravær (14 dages uafbrudt sygdom
eller 3 fraværsperioder inden for
15 uger eller 6 perioder inden for det
sidste år). Udløser telefoniske samtaler
eller fraværssamtaler.
• Langtidsfravær. Udløser enten fastholdelsessamtaler
mellem medarbejder
og arbejdsleder eller rundbordssamtaler
med medarbejder, arbejdsleder og
en repræsentant fra kommunen. Samtidig
bliver der aftalt en handlingsplan,
og kollegaerne orienteres om fraværet.
– Læs mere om sygefraværspolitikken
på Esbjerg Mejeri på Fødevareforbundet
NNFs hjemmeside www.nnf.dk
politik. Begge parter har deltaget i en
række kurser, der både har hjulpet dem
med at forstå alle detaljerne i politikken
og har uddannet dem i at tage nogle potentielt
svære samtaler med medarbejdere,
der af den ene eller anden grund er
blevet uarbejdsdygtige.
– Den del af processen har været utrolig
vigtig, og vi er opmærksomme på, at der
skal ske en konstant uddannelse af dem,
der er en aktiv del af sygefraværspolitikken.
Måden, sygesamtalerne føres på,
er helt afgørende for, hvordan medarbejderne
oplever samtalerne, og i sidste
ende også for, hvor hurtigt de kan komme
tilbage til arbejdspladsen, siger Carsten
Hjorth, der forventer sig meget af sygefraværspolitikken
i fremtiden.
SygefraværSpolitiK-
Ken hjalp mig op
For ti måneder siden sagde begge Majses
arme stop! Hun fik store smerter, og
hendes arbejde med at veje ingredienserne
til modermælkserstatning op blev
umuligt. Hun blev rådet til at holde armene
i ro i en periode, men det kom til at
vare 10 måneder, før hun efter adskillige
operationer igen kunne vende tilbage til
sin plads på Esbjerg Mejeri.
Hendes sygefraværsperiode faldt sammen
med introduktionen af den nye sygefraværspolitik,
og havde det ikke været
for den, frygter Majse, at hun var havnet
i et sort hul.
– Da jeg første gang blev ringet op og
bedt om at møde ind til en sygesamtale,
var jeg rigtig nervøs, fordi jeg frygtede, at
han ville presse mig til hurtigt at vende
tilbage, men det gjorde han slet ikke.
Siden det første møde har hun holdt tæt
kontakt med arbejdspladsen. Hver gang
hun har været på operationsbordet eller
til efterfølgende kontrol, har hun informeret
arbejdspladsen. De har så i fællesskab
udarbejdet en handlingsplan for
hendes sygefravær:
– Jeg oplevede på ingen måde den løbende
kontakt som kontrol. Tværtimod så
jeg hver gang frem til at kunne fortælle
nogen om, hvordan jeg havde det. Hvis
jeg bare skulle være gået rundt alene
hjemme i månedsvis, tror jeg, at jeg ville
være gået psykisk ned. Kontakten med
arbejdspladsen holdt mig oppe, forklarer
Majse.
Hun er nu så småt startet op igen, og det
er også sket i tæt kontakt med hendes
nærmeste leder.
substans // 05 // 2010 31

Connys kolleger har fulgt
hende tæt gennem hele
sygdomsforløbet. Nu er
hun tilbage på Arla, og det
fejres med, at hun bæres
i guldstol. Fra venstre ses
Kurt Mortensen, Anne
Jessen, Conny Nielsen og
Knud Erik Bay. Bag dem
Jørgen Lauridsen, Preben
Jensen, Erik Pedersen og
Jeanette Damkjær.
Conny kom alvorliGt til skade på
arBeJdspladsen. Conny Nielsen arbejdede på
lageret på Arlas mejeri i Rødkærsbro, da hun knuste sin
ene hæl. Gennem hele sit sygdomsforløb er hun blevet
bakket op, støttet og hjulpet. Hun er tilbage på sin gamle
arbejdsplads, men i et helt nyt job. – Det er en sag lige
efter bogen, siger faglig sekretær Karl Ovesen.
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach
Jeg blev
Conny støtter sig til bordet og ser ud ad
vinduet: De små intermezzoer, der udspiller
sig omkring den lille dam, der
ligger bag hendes hjem i landsbyen
Højbjerg ved Rødkærsbro, kunne være
hentet fra en Morten Korch-film. Her er
så utroligt smukt. Både når sneen ligger
meterhøjt, når fuglene bygger rede, når
solen bager fra en skyfri himmel. Og når
regnen står ned i stride strømme. Det
hele er med til at skabe nyt liv, tænker
Conny Nielsen, 42, og vender tankerne
mod sig selv.
Efter en meget alvorlig arbejdsulykke er
Conny nemlig også begyndt et nyt liv.
– Det har været en utrolig hård kamp, hvor
jeg nogle gange har været ved at opgive
det hele. Mine tanker har været mørke og
dystre, men hver gang har jeg fået hjælp.
Der har altid været nogle fremstrakte
hænder. Og nu kan jeg for alvor se lyst på
fremtiden. Jeg vender tilbage til min gamle
arbejdsplads, men i en ny arbejdsfunktion.
Jeg har så mange at takke.
De gode kolleger
Conny, der er uddannet maskinsnedker,
kom til Arla Rødkærsbro Mejeri i maj
2003, hvor hun arbejdede på lageret og
i pakkeriet. Hun var utrolig glad for sit
arbejde – også fordi hun til daglig havde
omgang med en masse gode kolleger.
Men mandag den 18. august 2008 om
formiddagen blev der vendt op og ned på
Connys liv. Hun var i gang med at læsse
en lastbil, da det var tid til pause. Conny
vil flytte en af de såkaldte »hurtigløbere«,
der er elektrisk, og som benyttes, når der
skal flyttes mindre enheder, eksempelvis
paller. Conny stiller sig op på metalpladen
bag på hurtigløberen. Hun har ikke kørt
den slags hurtigløber før, men føler, at
hun har helt styr over situationen, da hun
bakker mod porten, der via en censor åbner
automatisk.

hjulpet til et nyt liv
Men Conny har fået meget fart på. Hun forsøger
at bremse hurtigløberen, men den
fortsætter mod porten, som er på vej op.
Conny kan hurtigt se, at hun vil brage ind
i porten, så hun foretager en undvigemanøvre.
Hælen knuses
Så sker ulykken. Conny får sin venstre
fod i klemme mellem hurtigløberen og en
jernpæl.
– Det gør egentlig ikke særlig ondt. Jeg
havde de samme smerter i foden, som
man får af et trælår. Jeg husker, at det irriterede
mig, at porten blev ved med at gå
op og ned. Jeg støtter mig til en palle med
pap og tænker, at det er irriterende, at jeg
nok må stoppe med at arbejde den dag.
Conny husker ikke meget fra minutterne,
da ulykken skete. Det er brudstykker, der
popper op i hendes erindring. Resten er
hun blevet fortalt.
Kollegerne var hurtigt til stede for at
hjælpe. Der blev ydet førstehjælp og ringet
efter en ambulance, og Conny blev kørt til
sygehuset i Viborg.
– Virkeligheden gik først op for mig, da en
læge siger: – Den ser død ud. Du skal på
sygehuset i Odense.
– Ellers husker jeg kun brudstykker – og
desværre mange negative. Eksempelvis da
en læge siger til en anden, da hun tror, at
jeg ikke kan høre det: – Den er død, sort,
grim og lugter.
Kæmper for at redde foden
Lægerne på Odense Universitetshospital
kæmper for at redde Connys fod. Hælen
er knust og hun må gennem omkring 15
operationer. Bl.a. vil man transplantere en
muskel fra hendes mave ned på hælen.
Det gør man to gange uden resultat. Man
kan ikke få blodgennemstrømning.
Da man foreslår Conny at tage en muskel
fra hendes ryg og transplantere den, siger
hun stop. I stedet skærer man ind til
musklen i underbenet og »forlænger« den
ned under foden.
Det virker!
Under hele sygehusopholdet er Conny i
kontakt med sin arbejdsplads. Hun får
breve, telefonopringninger og besøg af
kolleger og ledelsen.
– Jeg tænker selvfølgelig meget på, om
jeg kan vende tilbage til mit arbejde på
mejeriet. Og bliver virkelig glad, da jeg
en dag har besøg af en af mine chefer,
som siger: – Jeg skal nok holde din plads
åben. Ellers finder vi et andet arbejde til
dig!
seddel på tavlen
På mejeriet kunne kollegerne på opslagstavlen
følge, hvordan det gik med Conny.
Her blev der skrevet, hvilke operationer
hun skulle igennem, hvordan det gik med
genoptræningen og så videre.
– Det var fantastisk. Jeg vidste, at kollegerne
tænkte på mig. At de var der for
mig.
Da Conny havde været sygemeldt i 52
uger, og hendes situation skulle vurderes
af sagsbehandleren fra Viborg Kommune,
var meldingen helt klar. – Du fortsætter
med sygedagpenge.
– På et tidspunkt er jeg tilbage på arbejdspladsen,
hvor det skulle vurderes, om jeg
kunne komme tilbage til mit gamle job.
Her var en del til stede, bl.a. min sagsbehandler,
folk fra Arlas ledelse og faglig
sekretær Karl Ovesen fra Fødevareforbundet
NNF.
tak
– Alle vidste, at jeg ikke kom til at arbejde
på lageret og i pakkeriet igen. Det kan
min fod simpelthen ikke klare. I stedet
blev jeg tilbudt at blive voksenlærling på
kontoret på mejeriet, fortæller Conny, der
er tilbage på mejeriet nogle timer om dagen.
Her i efteråret tager hun hul på sin
uddannelse til kontorassistent på skole
og tager det praktiske forløb på mejeriet.
– Jeg har fået et helt nyt liv. Der er så
mange, jeg gerne vil takke. Uden deres
fantastiske støtte kunne min verden have
set meget anderledes ud, siger Conny.
EN sAg LigE EFtEr BogEN
– Men der er desværre meget langt mellem
de positive sager, siger faglig sekretær
Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF
Midt Vestjylland.
– Det er en sag, der er kørt lige efter
bogen. Men dem er der desværre ikke
mange af. Ledelsen på Arla har vist social
ansvarlighed, og sagsbehandleren på Viborg
Kommune handlede kun til Connys
bedste. Jeg er meget tilfreds. Bare der
var flere af den slags sager, siger faglig
sekretær i Fødevareforbundet NNF Midt
Vestjylland, Karl Ovesen.
– For, siger Karl Ovesen med henvisning
til forlængelse af sygedagpengene, det er
meget forskelligt, hvordan lovgivningen
fortolkes. Ikke kun i kommunerne, men
også blandt sagsbehandlerne. De kan
sidde dør om dør og udlede hver deres
konklusion af loven.
goDKENDt soM
PrAKtiKstED
Da det stod klart, at Connys fod ikke
kunne klare at komme tilbage til arbejdet
på lageret og i pakkeriet igen, tilbød Arla
hende at blive voksenlærling på mejeriets
kontor. På det tidspunkt var mejeriet i
Rødkærsbro ikke godkendt som praktiksted.
Så det søgte virksomheden om, og
det tog kun få dage, før den formalitet var
i orden.
substans // 05 // 2010 33

Sidste år blev 191.010 husejere
ramt af skader
- så er det godt at have Danmarks bedste husforsikring
Som forsikringsselskabet med de gladeste kunder 7 år i træk ligger det os
meget på sinde, at du er optimalt dækket. Derfor har vi samlet nogle af de
bedste dækninger på markedet i én enkel forsikring. Den dækker både bedre
og mere og er derfor Danmarks bedste husforsikring.
Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du tilmed opnå store rabatter,
hvis du samler dine forsikringer hos Alka. Og så har vi slet ikke nævnt
Forbunds Familieforsikringen, der kun koster 1.220 kr. om året.
Se mere på alka.dk eller ring og hør mere på 70 12 14 16.

Alka udvider repertoiret
– HUSK at tjekke dine
forsikringer!
FORSIKRINGSTJEK. Med en ny husforsikring og nye prissatser gør Alka det billigere og
bedre at være forsikringskunde. Myter om manglende dækning og høje priser står for fald.
Egentlig har Bent Hansen altid været tilfreds
med at have sine forsikringer i Alka.
Men da han for nogle år siden skulle have
ny bil, kunne selskabet ikke tilbyde en attraktiv
pris.
Næstformanden for Fødevareforbundet
NNF Sjælland og Øerne valgte et billigere
tilbud på sin bil i Tryg. Og sådan var det –
indtil i sommer.
– Jeg gik med til at teste prisen hos Alka
igen, og så blev jeg overrasket. Hvor jeg
i Tryg havde betalt 5.900 kr. årligt, kunne
jeg i Alka få bilforsikringen til 4.900 kr. for
en firehjulstrækker, siger Bent Hansen.
Han blev overrasket over at kunne spare
1.000 kroner. Og undrer sig over, hvorfor
Alka først var dyrere – og nogle år senere
billigere.
Årsagen er, at Alka jævnligt ændrer tariffer.
De senere år har man sænket priserne
i en række bilklasser. Priserne er altså
ikke statiske, og derfor er der god mening
i at tjekke forsikringspriser med mellemrum.
Og særligt hos Alka, hvor man som
medlem af Fødevareforbundet NNF forlods
har 10 procent i rabat.
– For mig er det lettest at have forsikringerne
et sted. Jeg har altid været glad for
at være i Alka, og når prisen på bilforsikringen
nu også er i orden, så er det fint,
siger Bent Hansen.
Nye dækninger, nye priser
Hans oplevelse er ikke sjælden. Ofte har
interesserede kunder kontaktet Alka, fundet
prisen for høj – og dermed endelig
troet, at Alka ikke kunne være med.
– Både når det gælder, hvad vi dækker, og
når det gælder prisen på forsikringen, er
vi en forespørgsel værd. Fordi vi ikke tidligere
har kunnet leve op til ens behov eller
ønsker, betyder det ikke, at vi stadig ikke
kan, siger produktdirektør i Alka, Henrik
Grønborg.
Et eksempel er den
nye husforsikring.
Her har Alka taget
de grundlæggende dækninger fra det tidligere
produkt, »sakset« de bedste ydelser
fra andre selskaber og tilføjet nye dækningsgrader.
Nogle eksempler:
• Rør og stikledning er altid nyværdi –
uanset husets alder
• Skade, som skyldes fejlkonstruktion, er
nu kun undtaget, hvis man vidste eller
burde vide det
• Mulighed for køb af udvidet dækning ved
udvidet vandskade mv.
– Som andre selskaber tilbyder vi også større
rabat, hvis man samler sine forsikringer
hos os. Husforsikringen er et »must« for
næsten alle husejere, akkurat som Fødevareforbundet
NNFs Familieforsikring (indbo)
kan være det. Samlet fås de to forsikringer
til en attraktiv pris, siger Henrik Grønborg.
Endelig skal det nævnes, at Alka nu også
tilbyder hundeforsikring og har udvidet
rammerne for at forsikre nedlagte landbrug.
Af Pia Rosager // Foto Kjeld Hammer

Erstatning giver
mig jo ikke et
normalt liv
ARBEJDSULYKKE. Jonna Møller Mark var utrolig glad for sit arbejde
som slagteriarbejder. Hun kunne ikke få et bedre job. Men en dag
kommer hun alvorligt til skade. Jonna må sige farvel til jobbet og sine
gode kolleger og får tilkendt erstatning. I dag er hun i fleksjob hos en
købmand. – Det har været meget svært. Uden fagforeningens hjælp
havde jeg nok ikke klaret det, siger Jonna.
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach
Jonna havde det virkelig godt som slagteriarbejder
på Danish Crowns svineslagteri
i Nykøbing på Mors. Hun og kollegerne på
holdet arbejdede på akkord med at skære
skinker, og en ny aftale betød, at de hver
kun måtte skæres 120 skinker om dagen.
Det passede Jonna fint, for arbejdsgangen
betød mange pauser, og det gav nogle afbræk
i arbejdsrutinerne. Stress var ikke
noget, Jonna kendte til. Hun var da også
vellidt som den smilende og glade, der
virkelig trivedes med sit arbejde og blandt
kollegerne.
Men den 20. oktober 2004, da Jonna var på
vej til frokostpause, sker ulykken: Jonna
glider i et stykke kød og vrider hele kroppen.
Det giver et smæld i ryggen, da benene
bliver fejet væk under hende, og hun griber
ud efter en vask for ikke at falde. Men det
gør Jonna og mærker med det samme en
sviende varm smerte i ryggen.
Vores opgaVe at hjælpe
Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet
NNF Nordjylland, er rørt over Jonnas mange
rosende ord.
– Det er vores opgave at hjælpe, og vi træder selvfølgelig
til så hurtigt som muligt, når et medlem har brug for os.
Det er jo en af fordelene ved at være medlem af en rigtig
fagforening, siger John Christiansen.
Fødevareforbundet NNF Nordjylland hentede i 2009
20,2 millioner hjem i arbejdsskadeerstatninger.
36 substans // 05 // 2010
Det er galt
– Det er galt, det her, tænker Jonna, der
forsøger at bide smerterne i sig. Men
det kan hun ikke. Jonna forklarer tillidsmanden
om hændelsen og tager hjem.
– I morgen har jeg det godt igen, tænker
Jonna.
Men det havde hun ikke og må søge
læge. Han mener, at Jonna har fået nogle
voldsomme slag, og at smerterne vil forsvinde
af sig selv.
– Jeg fik meget smertestillende medicin,
og efter et stykke tid gik jeg på arbejde
igen, men kunne ikke klare det. Efter et
par timer havde jeg så mange smerter, at
jeg kun kunne ligge ned, fortæller Jonna
Møller Mark, 39, der bor sammen med
sin mand, Mogens, og børnene Dennis
på 17, Anja på 14 og Lene på 13 år på en
mindre landejendom ved Vils på Mors.
En scanning på sygehuset viste, at nogle
af leddene i ryggen var ødelagte. De var
»flossede«, som lægerne sagde. Og så
var der stor risiko for, at diskusserne
nemt kunne tage skade.
livet ændret totalt
– Mit liv ændrede sig totalt fra den ene
dag til den anden. Jeg håbede hele tiden
at komme tilbage på arbejde på slagteriet,
men måtte se i øjnene, at det kom
jeg ikke. Jeg kunne ikke længere løfte,
og smerterne tog til, når jeg foretog de
samme bevægelser. Men det hjalp med
genoptræning blandt andet hos en fysioterapeut,
fortæller Jonna.
Arbejdsulykken blev med det samme
indberettet. Jonna tænkte ikke videre på
erstatning, men brugte al sin tid på at
koncentrere sig om at blive rask.

Da Jonna begyndte at få breve om arbejdsskaden,
var hun ikke i tvivl om, at
hun skulle henvende sig i sin fagforening
Fødevareforbundet NNF.
– Meget af det, der stod i brevene, var
sort snak for mig. Men så er det jo
godt, at man har en dygtig tillidsmand
og et kompetent fagforbund. Jeg fik
virkelig meget støtte. Ikke kun det rent
praktiske om erstatningen, men også
menneskeligt. Det er de store hjerter,
der banker hos de ansatte i Fødevareforbundet
NNFs afdeling Nordjylland,
siger Jonna.
arbejdsprøvning
Jonna var i arbejdsprøvning flere steder,
bl.a. hos landkøbmanden i Vils, Leo Dybdahl
i Kwik Spar.
– Jeg prøvede også at være på kontor og
jonna er i fleksjob hos købmanden
i Vils. Bl.a. samler hun de ting,
kunderne ringer og bestiller, og
som senere bringes ud. Det gør
man stadig nogle steder på landet.
i en tøjbutik. Men det var altså ikke rigtig
mig. Hos købmanden kunne jeg også
bruge min uddannelse som kommis, fortæller
Jonna, der i dag er i fleksjob. Hun
arbejder mandag, tirsdag, torsdag og fredag
fra klokken 09 til 13. Onsdag holder
hun fri.
– Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Det
betyder rigtig meget at komme ud blandt
andre mennesker. Og så har jeg nogle
rigtig søde kolleger. Jeg må jo ikke løfte,
eksempelvis kasser med øl og sodavand,
eller bære varer ud for kunderne, så det
gør kollegerne. Så kan jeg eventuelt assistere
ved kassen, hvor jeg har fået en
specielt bygget stol, der passer til mig.
Jonna har fået udbetalt arbejdsskadeerstatning.
Hvor mange penge det drejer
sig om, holder hun for sig selv.
Frivillig
– Pengene giver mig jo ikke mit gamle og
aktive liv tilbage, så hvor mange jeg fik,
kan være underordnet. Tidligere var jeg
meget aktiv i den lokale idrætsforening. I
dag er jeg frivillig hjælper. Og så har jeg
fra barnsben lært, at man sætter tæring
efter næring. Er der få penge, så bruger
man ikke så mange. Er der mange, kan
de hurtigt få ben at gå på. Og jeg kan jo
ikke købe mig til et nyt helbred.
Det værste for Jonna er, når hun skal
sidde længe ad gangen.
– Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg har
hele tiden smerter, men de forværres,
når jeg sidder for længe. Så er det jo
meget godt, at jeg aldrig har haft det
godt med at sidde stille, siger Jonna.
substans // 05 // 2010 37

38
Det Faglige Fællesudvalg
for bagere og konditorer,
DFFU, søger
uddannelseskonsulent for Det Faglige
Fællesudvalg for bagere og konditorer.
Vores nuværende konsulent har besluttet sig for at tage på
efterløn til marts næste år. Derfor søger vi allerede nu en ny
uddannelseskonsulent, der kan overtage det spændende arbejde
med at sikre, at kommende bagere/konditorer og virksomheder
finder hinanden på den bedst mulige måde.
DFFU, hvem er vi?
Vi arbejder med alt, hvad der rører sig på området inden for
bager- og konditorfaget.
Blandt andet: Godkendelser af virksomheder, praktikvejledninger,
statistikker, svendeprøver, uddannelsesmæssig rådgivning,
vejledning, faglige konkurrencer og meget andet.
Vi er dagligt i kontakt med både unge under uddannelse – eller
på vej ind i en – og arbejdsgivere. Derudover arbejder vi
tæt med de relevante ministerier om udformningen af uddannelserne.
Vi tilbyder derfor et varieret job, hvor det med garanti vil være
svært at finde to arbejdsdage, som er ens.
Vi søger en person, der:
• er velformulerende i dansk
• kan engelsk/tysk i skrift og tale. Det er en fordel,
ikke et must
• behersker MS Office og gerne Lotus Notes
• skaber struktur i arbejdet og har stor interesse
for bager- og konditorfaget
• har overblik over mange opgaver samtidigt
Læs mere om jobbet og arbejdsopgaverne på www.dffu.dk
Ansøgningsfrist
Fredag den 19. november 2010 kl. 12.00. Samtaler forventes
afholdt i uge 48/49. Tiltrædelse den 1. marts 2011.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om jobbet, kan du ringe/maile til:
fagkonsulent Charles Larsen på tlf. nr. 3263 0417/mail:
charles@dffu.dk eller PA’er Katja Mølvig, tlf. nr. 3263 0416/
mail: katja@dffu.dk
Din ansøgning og CV mailes til/sendes til dffu@dffu.dk:
Det Faglige Fællesudvalg for bagere og konditorer, Islands
Brygge 26, 3. sal, Postboks 1988, 2300 København S,
Att.: fagkonsulent Charles Larsen.
substans // 05 // 2010
Af Kimmie Boas, Esben Birkesholm og Pia Rosager
6.000 breve om
afkortet dagpenge
periode
I september sendte a-kassen et brev om den afkortede dagpengeperiode
til mere end 6.000 medlemmer.
Brevet blev sendt til dem, som havde fået dagpenge i en
kortere eller længere periode før 1. juli 2010, og som havde
mere end 2 år tilbage af dagpengeperioden. Brevet blev derfor
sendt til både ledige medlemmer og medlemmer, som
var kommet i arbejde.
For a-kassens vedkommende var det vigtigt, at vi fik fortalt
vores medlemmer, at det, de var blevet lovet, dengang de
blev meldt ledige, ikke længere er gældende, da længden af
dagpengeperioden er blevet afkortet i forbindelse med regeringens
spareplan.
Fakta om den afkortede dagpengeperiode
Folketinget vedtog i juni, at dagpengeperioden – den tid, man
som ledig kan få dagpenge i – fra den 1. juli 2010 skulle nedsættes
fra fire til to år.
Det betyder, at alle medlemmer, der bliver ledige efter den
dag, kun kan få dagpenge i to år inden for tre år.
Medlemmer, der var ledige eller har været ledige før 1. juli
2010 og har fået dagpenge, vil også kun have ret til dagpenge
i to år efter den 5. juli 2010. Dette på trods af at de var blevet
lovet en dagpengeperiode på fire år inden for seks år, dengang
de meldte sig ledige.
Medlemmer, der havde mindre end to år af deres dagpengeperiode
tilbage den 1. juli 2010, er ikke blevet påvirket af den
afkortede dagpengeperiode.
Eksempel:
Den 1. marts 2010 meldte »Karl« sig ledig og søgte om dagpenge.
I marts 2010 fik han besked fra a-kassen om, at han
havde ret til dagpenge i en periode på fire år inden for seks år.
Da »Karl« ikke er kommet i arbejde, og han havde mere
end to år tilbage af perioden med ret til dagpenge den 1. juli
2010, er hans dagpengeperiode blevet afkortet. »Karl« har
derfor kun ret til dagpenge i 2 år fra den 5. juli 2010. »Karls«
dagpengeret udløber seks år efter den dato, hvor han meldte
sig ledig.

Hotline klar, når
ydelseskort skal afleveres
elektronisk 24. okt.
Søndag den 24. oktober er første
gang, alle skal aflevere ydelseskortet
elektronisk i Tast selv
a-kassen. Det betyder, at afleveringen
af kortet nemt og sikkert
kan klares med et par klik på computeren
hjemmefra. Skulle du få
brug for hjælp, sidder din lokale
afdeling klar med telefonisk råd og
vejledning søndag den 24. oktober
kl. 10-16, når kortet skal tastes.
SønDAgS-HOTLInE I
DIn AFDELIng SønDAg
DEn 24. OkTObEr
kL. 10-16
Fødevareforbundet nnF
SJÆLLAnD Og øErnE, AFD. 01
Tel. 3818 6900
Fødevareforbundet nnF
LILLEbÆLT-FYn, AFD. 02
Tel. 3818 6980
Fødevareforbundet nnF
SYDJYLLAnD, AFD. 03
Tel. 3818 7079
Fødevareforbundet nnF
HOrSEnS-VEJLE, AFD. 04
Tel. 3818 7142
Fødevareforbundet nnF
øSTJYLLAnD, AFD. 05
Tel. 3818 7049
Fødevareforbundet nnF
MIDT VESTJYLLAnD, AFD. 06
Tel. 3818 7170
Fødevareforbundet nnF
nOrDJYLLAnD, AFD. 07
Tel. 3818 7000
Har du brug for hjælp på en
hverdag, finder du din afdelings
åbningstider på side 43 eller på
www.nnf.dk
Kære medlem
A-kassen skifter papirkortet ud med det digitale kort til udbetaling af ydelser som dagpenge,
a med mere. Hen over året har vi forberedt os og dig på ændringen, som sker fra
og med næste udbetaling.
I forbindelse med sidste kørsel af ydelser overgik vi til at sende din lønseddel
(udbetalingsspecifikation) i elektronisk form til din elektroniske postkasse e-boks
(www.e-boks.dk), og nu er turen kommet til at skifte papirkortet ud med et digitalt kort.
Næste kort skal afleveres i Tast selv a-kassen, som du finder på www.nnf.dk ved at klikke
på det røde tast selv-logo. Det sker søndag den 24. oktober.
I forbindelse med at du skal udfylde dit elektroniske kort søndag den 24. oktober, vil der
være åbent på telefonen til din lokale afdeling fra kl. 10.00-16.00. Her kan du få hjælp til
at udfylde det elektroniske kort i Tast selv a-kassen, hvis du får behov for det. Du kan finde
din afdelings telefonnummer på bagsiden af dette brev.
Du kan logge på Tast selv a-kassen ved hjælp af din NemID, din digitale signatur eller en
pinkode. Hvis du ikke har en NemID, kan du bestille en på www.nemid.nu, så kommer
den i løbet af få dage til dig. Du kan også bruge din NemID eller digitale signatur til at
logge på e-boks. Har du en NemID fra din netbank, kan den også bruges hos os.
En tredje mulighed er at få en pinkode fra a-kassen. Den kan kun bruges til Tast selv akassen.
Det er derfor en bedre ide at få en NemID, da den også kan bruges i e-boks og
mange andre steder.
Hvis du er på efterløn
Hvis du er efterlønner, skal du også aflevere dit kort i Tast selv a-kassen fra søndag den
24. oktober. Det gælder kun, hvis du plejer at aflevere kort hver måned. Hvis du har tilmeldt
dig ½-års-erklæringen, skal du ikke foretage dig noget. Så fortsætter det, som det
plejer, og du skal blot udfylde ½-års-erklæringen hver sjette måned. Det kan du gøre i
Tast selv a-kassen eller på den blanket, vi fortsat sender til dig.
Alle efterlønnere skal dog fremover hente deres lønseddel i e-boks.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.
Telefonnummeret står på bagsiden af brevet.
Venlig hilsen
Fødevareforbundet NNFs A-kasse
substans // 05 // 2010 39

40
julefrokosttilbud
Julefrokost
Kom og oplev Pinenhus’ berømte
julebuffet, som er et sandt
over fl ødighedshorn af god mad.
Buffeten indeholder alle de gode
traditionelle kolde og varme
juleretter samt fl ere spændende
nye retter. Det gør Pinenhus’
store julebuffet til en kulinarisk
oplevelse.
Pr. person kun
JULEFROKOST 2008:
21., 22., 28. og 29. november
5., 6., 12. og 13. december
NB: Husk bordbestilling i god tid!
Overnatning
I forbindelse med julebuffet kan
også bestilles overnatning.
Dobbeltværelse
ifbm. julefrokost
Enkeltværelse
ifbm. julefrokost
* Prisen er inkl. morgencomplet.
Alle rabatter er fratrukne.
kr. 298,-
kr. 615,00*
kr. 465,00*
PROGRAM:
Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes
Kl. 21.00: Vi spiller op til dans
Kl. 01.00: Natmad
www.pinenhus.dk
Pinen 3, 7870 Roslev
Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50
Mail: pin@pinenhus.dk
substans // 05 // 2010
T
// ajour
Tobaksarbejdere
efterlyses
til ny bog
Tidligere tobaksarbejder og brancheformand Howard
Bentley er i gang med at indsamle materiale til en ny bog
om Tobakkens Folk.
Den tidligere ansatte ved R. Færch i Holstebro og E. Nobel i Nykøbing Falster,
Howard Bentley, er interesseret i at komme i kontakt med tobaksfolk, tidligere
tobaksfolk eller efterkommere af tobaksfolk.
Anledningen er, at han netop har færdiggjort en bog om Færch. I forbindelse
med det arbejde har han fået så mange gode anekdoter, erindringer og interviews,
at han nu vil skrive en ny bog om Tobakkens Folk.
Hvis du har en god historie om livet som tobaksarbejder, så ring eller skriv til:
Howard Bentley
Skovbrynet 11, Sahl
7830 Vinderup
Tlf.: 9744 2210
E-mail: corgwn@corgwn.dk
Yoghurtforbruget er fordoblet
På tyve år har danskerne fordoblet deres forbrug af yoghurt. Omfattende produktudvikling
og anerkendelse af yoghurtens sundhedsværdi får skylden for, at danskerne labber det populære
mejeriprodukt i sig som aldrig før.
Fra 1990 til 2009 har danskerne øget deres årlige forbrug af yoghurt fra 40,4 millioner kg
til 79,4 millioner kg. Eller hvad der svarer til, at hver dansker gennem de sidste tyve år har
hævet sit årlige forbrug fra 7,8 kg til 14,4 kg. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Mejerikoncernen Arla fremstiller mellem 85 og 90 pct. af den yoghurt, der sælges i Danmark,
og her er man ikke i tvivl om årsagerne til yoghurtens popularitet.
– Danskerne efterspørger i stigende grad convenience-produkter. Og yoghurt er jo netop et
produkt, som består af flere dele. F.eks. tilsætter vi bær og frugter, men også mindre pakker
med müsli i låget har vist sig at være ret eftertragtede hos den moderne, tidsknappe
forbruger, siger category director hos Arla, Lars Brødsgaard.
Ifølge Lars Brødsgaard opfattes yoghurt væsentligt
sundere nu end for bare tyve år siden. Forbrugerne er
med tiden blevet mere bevidste om mejeriprodukternes
generelle sundhedsværdi.
– Og der er mange, der har fået øjnene op for de probiotiske
bakterier, som vores yoghurt indeholder,
f.eks. i Cultura. kombinationen af det og kalk og mineralindholdet
er helt klart med til at øge det samlede
salg, siger han.
-FoodCulture

30 år i forbundets tjeneste
Den 1. november er det 30 år siden, Jane Jessen
trådte ind ad døren i Lundsgade, hvor forbundet
dengang havde til huse. Forbundet var
spritnyt – kun 7 måneder gammelt – og Jane
Jessen er dermed den medarbejder, der har
været længst tid i forbundet. Og hun har siddet
på den samme plads, nemlig som sagsbehandler
i a-kassen, lige siden den første dag.
Men meget har ændret sig siden da:
– Når et medlem blev ledigt i 1980, fik han
en blanket, hvor han skulle skrive, hvor meget
han tjente om ugen, og på den baggrund fik han udbetalt dagpenge!
Ikke noget med at vise lønsedler eller andet – der var intet krav om dokumentation.
Lad mig bare afsløre, at det var meget sjældent, at folk fik
under dagpengemaks.! siger Jane Jessen med et smil.
I dag er sagsbehandlingen en helt, helt anden. Alt, hvad de ledige gør
og siger, skal dokumenteres og kontrolleres:
– Man kan vel sige, at jeg har arbejdet med to yderpunkter. Der var nok
for lidt kontrol for 30 år siden, men jeg synes samtidig, at der er for meget
kontrol i dag, siger Jane Jessen.
De løbende ændringer i reglerne for dagpenge har dog betydet, at Jane
Jessen aldrig har nået at kede sig i sit arbejde.
– Jeg har altid været – og er stadig – utrolig glad for mit arbejde og min
arbejdsplads. Jeg tager gerne 10 år mere, siger Jane Jessen.
Inden Jane startede i forbundet, var hun tillidsrepræsentant på Dansk
Fryse Økonomi og var medlem af Dansk Slagteriarbejder Forbund fra
1973, til hun startede i NNF.
designpriser til
danske fødevare virksomheder
Ved årets uddeling af Den Danske
Designpris er to fødevarevirksomheder
netop blevet hædret. Melproducenten
Skærtoft Mølle og produktionskonceptet
Pig City, som kombinerer
svineavl og gartneri.
Design er ikke kun hipt at beskæftige
sig med, hvis man f.eks. arbejder
i tøj- eller smykkebranchen. Det kan
to danske fødevarevirksomheder nu
skrive under på. Skærtoft Mølle og
produktionskonceptet Pig City har
netop modtaget Den Danske Designpris
2010/11.
Skærtoft Mølle har ifølge dommerkomiteen
modtaget Designmatters
Prisen, fordi virksomheden har været
i stand til at skabe synlig vækst gennem
bevidst arbejde med strategisk
design. Og fødevareproducent Søren
Hansen og Gartneriet Alfred Pedersen
& Søn har i samarbejde med
Gottlieb Paludan Arkitekter A/S og
Nee Rentz-Petersen, arkitekt ph.d.,
udviklet Pig City, som er en løsning,
der kombinerer svineavl og gartneri.
Ifølge dommerkomiteen er det et
grafisk koncept eller en vision, som
rummer spændende perspektiver for
fremtiden, der har udløst Visionsprisen
til Pig City.
– Det viser bare, hvor meget potentiale
der er i at have den rette
designstrategi, også når man udvikler
og producerer fødevarer, siger
projektkonsulent Lene Toft fra Udviklingskonsulenterne
i Landbrug &
Fødevarer.
Hun oplyser, at Dansk Design Center
i samarbejde med Landbrug & Fødevarer
netop nu tilbyder et kursus
i design, som henvender sig direkte
til ledelsen i fødevarevirksomheder,
som er interesserede i at arbejde
målrettet med design.
-FoodCulture
// ajour
din tillidsrepræsentant sikrer dig
en bedre løn
Tillidsrepræsentanternes indsats anerkendes i høj grad af deres kolleger. 7 ud
af 10 LO-medlemmer vurderer, at de ville have ringere løn- og arbejdsvilkår,
hvis de ikke havde haft en tillidsrepræsentant.
Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af tillidsrepræsentanternes
arbejdsliv udarbejdet for LO af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
(FAOS) ved Københavns Universitet. Forfatterne er Trine P.
Larsen, Steen E. Navrbjerg og Mikkel Johansen. Undersøgelsen blev offentliggjort
11. oktober.
LO-formand Harald Børsting, der selv var tillidsrepræsentant i fiskeindustrien i
Glyngøre, forstår kollegernes oplevelse.
– Fagbevægelsen bygger på et stærkt sammenhold, hvor vi ved at løfte i flok
forbedrer vilkårene for den enkelte. Det er det, der sker hver eneste dag ude på
arbejdspladserne, hvor tillidsrepræsentanterne gør en konkret forskel for kollegerne,
siger han.
Men undersøgelsen viser også, at der ikke er tillidsrepræsentanter på 48 pct. af
arbejdspladserne i Danmark. Det skal tages alvorligt, mener LO-formanden:
– Vi har en stor udfordring i at styrke den faglige tilstedeværelse på de arbejdspladser,
hvor medarbejderne ikke har en tillidsrepræsentant, der kan tale
deres sag. Flere og flere forhold er overlagt til lokale forhandlinger, og det har
kun gjort det endnu vigtigere at have en tillidsrepræsentant, siger Harald Børsting.
På virksomheder, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter, siger 30 pct. af LOmedlemmerne,
at deres løn- og arbejdsvilkår ville være bedre, hvis der havde
været en tillidsrepræsentant.
7.877 tillidsrepræsentanter, 3.117 sikkerhedsrepræsentanter, 1.475 kolleger,
1.618 ledere, 225 afdelingsrepræsentanter og repræsentanter fra 15 LO-forbund
har deltaget i undersøgelsen.
-LO
Veldrevet slagtehus
og butik
TIL SALG
på grund af alder
Farsø Slagtehus er fra 1988 og beliggende
på stor industrigrund i Vesthimmerland.
Udover slagteriet er der slagterbutik.
Slagtehuset er EU-godkendt og har et
godt renommé og en stor kundekreds.
Henvendelse til:
Farsø Slagtehus
v/Kristian Sørensen
Fabriksvej 12, 9640 Farsø
tlf. 9863 3008
substans // 05 // 2010 41

TR-Forum i
PensionDanmark
PENSIONSAFKAST. Fællestillidsrepræsentant på Esbjerg Mejeri, Carsten Hjort, var for
nylig med på PensionDanmarks årlige TR-Forum. Her kunne administrerende direktør
Torben Möger Pedersen bl.a. berette om et investeringsafkast, der ligger helt i top.
Af Michael Klockmann Nielsen
42 substans // 05 // 2010
Siden 2005 er 100 kr. på medlemmernes konto i
PensionDanmark blevet til 150 kr. – og de gode
takter fortsætter. Alene i år er medlemmernes
pensionsopsparing vokset med over 10 pct. Det
var et af budskaberne, da tillidsrepræsentanter
fra hele landet mødtes for nylig på Hotel Legoland
i Billund til PensionDanmarks årlige TR-
Forum.
– Det er et meget fint afkast for mig og mine kolleger.
Det giver en god tryghed i hverdagen, at
der er styr på vores pensionsopsparing, siger
Carsten Hjort, fællestillidsrepræsentant på Esbjerg
Mejeri (Arla Foods A/S). Han fik også mange
andre gode ting med sig hjem fra TR-Forum.
Medlemmerne bruger
PensionDanmark
Sundhedsordning
På TR-Forum var der bl.a. indlæg om PensionDanmark
Sundhedsordning, hvor medlemmerne
kan få forebyggende behandling hos en
PensionDanmarks sundhedsordning
har virkelig fået et
gennembrud. Flere af mine
kolleger har fundet ud af, at de
har en sundhedsordning, der
kan hjælpe dem med at tage
små skavanker i opløbet.
fysioterapeut, zoneterapeut, kiropraktor eller
massør. Sundhedsordning er en del af pensionsordningen
i Pension-Danmark for de ansatte på
Esbjerg Mejeri, og her bliver den brugt med stor
succes.
– PensionDanmarks sundhedsordning har virkelig
fået et gennembrud. Flere af mine kolleger
har fundet ud af, at de har en sundhedsordning,
der kan hjælpe dem med at tage små skavanker
i opløbet. Jeg har også selv fået hjælp fra sundhedsordningen,
da jeg havde problemer med
lænden, fortæller Carsten Hjort.
Læs mere om pensionsordningen i PensionDanmark
på www.pension.dk

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger
og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne
for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider,
eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk
Her finder du
Fødevareforbundet NNF
Fødevareforbundet NNF
SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01
Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted
Tel. 3818 6900
Fax a-kassen: 3818 6912
Fax faglig afdeling: 3818 6913
Kontortid
Man. 09.00-16.00
Tirs. 09.00-16.00
Ons. lukket
Tors. 09.00-16.00
Fre. 09.00-14.00
Lukket 12.00-13.00
Fødevareforbundet NNF
LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02
Lisesmindevej 1, 5230 Odense M
Tel. 3818 6980, fax 3818 6994
Kontortid
Man. 09.30-17.00
Tirs. 09.30-13.00
Ons. lukket
Tors. 13.00-16.00
Fre. 09.30-13.00
Fødevareforbundet NNF
SYDJYLLAND, AFD. 03
Borgergade 2-4, Postboks 286
6700 Esbjerg
Tel. 3818 7079, fax 3818 7088
Kontortid
Man.-tors. 09.00-15.00
Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF
HORSENS-VEJLE, AFD. 04
Fælledvej 30, 8700 Horsens
Tel. 3818 7142, fax 3818 7149
Kontortid
Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30
(telefonerne lukket mandag
formiddag)
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30
Ons. lukket
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00
Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF
ØSTJYLLAND, AFD. 05
Paludan-Müllers Vej 227
8200 Århus N
Tel. 3818 7049, fax 3818 7057
Kontortid
Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00
Ons. lukket
Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00
Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF
MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06
Struervej 31, 7500 Holstebro
Tel. 3818 7170, fax 3818 7179
Åbningstider for personligt fremmøde
Man. 09.00-12.00
Tirs. 09.00-12.00
Tors. 14.30-16.30
Fre. 09.00-12.00
Derudover efter aftale
Fødevareforbundet NNF
NORDJYLLAND, AFD. 07
Hjørringvej 156, Postboks 99
9400 Nørresundby
Tel. 3818 7000, fax 3818 7026
Kontortid
Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00
Ons. lukket
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00
Fre. 09.00-12.00
Fødevareforbundet NNF
KLUB BORNHOLM, AFD. 08
Slagtergade 1, 3700 Rønne
Tel. 3818 6976, fax 3818 6977
Kontortid
Man. 10.00-13.00
Tirs. og tors. lukket
Ons. 14.00-18.00
Fre. 10.30-14.00
BORNHOLM
Klub Bornholm afholder medlemsmøde
vedr. Industriens
Pension fredag d. 5. november
2010 kl. 17.00 på Hotel Herold,
Vestergade 65, 3790 Hasle.
Kundechef i Industriens Pension
Torben Risager vil orientere om
pensionsordningen. Af hensyn
til den efterfølgende spisning er
tilmelding nødvendigt. Tilmelding
skal ske senest tirsdag d. 2.
november på telefon 3818 6976
eller på mail km@nnf.dk
HORSENS-
VEJLE
Juletræsfest i Forum Horsens.
Søndag den 28. november kl.
14.00-16.30 har vi juletræsfest
i Forum Horsens, Langemarksvej
53, Horsens. Festen holdes i
Hal 2. Juletræsfesten er for vores
medlemmers børn eller børnebørn
under 15 år. Der vil senere
komme opslag herom på de
større arbejdspladser og på afdelingskontoret.
Perioden, hvor
man kan købe billetter, bliver fra
mandag den 8. november til fredag
den 19. november. Billetterne
kan købes enten hos tillidsrepræsentanten
eller her i NNF-
Huset på Fælledvej 30. Prisen
bliver som tidligere: 30 kr. for billet
til en slikpose og en sodavand.
NB: Der udleveres som bekendt
kun poser m.m. til de børn,
der deltager i juletræsfesten i Forum
Horsens.
M.v.h.
Kjeld Nielsen
LILLEBÆLT-
FYN
Afdelingen holder lukket hele dagen
den 22. oktober.
Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns-
og Pensionistklubben
// rundt om
afholder Tysklandstur/julefrokost
onsdag d. 24. november 2010. Tilmelding
senest d. 14. november
til bestyrelsesmedlem Anna Jeppesen,
tlf. 6610 9094, kasserer
Hans Harch Jensen, tlf. 2946 4442
og formand Carsten Jensen, tlf.
6489 1464.
Program: Afgang fra NNF-Huset,
Lisesmindevej 1, Odense M, kl.
10.00. Kaffe på Seggelund Kro.
Vi kører til Tyskland, hvor der er
mulighed for at julehandle. Efter
ca. 1½ time går turen »hjemad« til
Vissenbjerg Storkro.
Vi skal have julefrokost med hvad
dertil hører. Vi forventer at være
tilbage på Lisesmindevej kl.
ca. 21.00. PS: Opsamling (før afgang
Odense) kl. 8.30 Vibevej 17,
Otterup. Og kl. 9.00 ved Søndersø
Center, Søndersø. Bemærk de
nye tider. Pris: Kr. 300,00 pr. person,
betales i bussen.
P.b.v.
Carsten Jensen
MIDT VEST-
JYLLAND
Fødevareforbundet NNF Midt
Vestjylland afholder ekstraordinær
afdelingsgeneralforsamling
torsdag den 25. november 2010
kl. 19.30 i NNF-Huset, Struervej
31, 7500 Holstebro.
Dagsorden: 1. Velkomst v/afdelingsformanden
Steen Hartmann.
2. Godkendelse af forretningsorden.
3. Valg af dirigenter. 4. Godkendelse
af § 6. Branchelovene.
Herunder 6,3 Slagterbranchen,
6,4 Mejeribranchen, 6,6 Tobaksbranchen,
6,5 Butiksområdet,
Bager/Møllerbranchen og Sukker/Chokolade.
5. Orientering.
Midtvejsevaluering på Nyt NNF.
Hvad kom der ud af midtvejsevaluering
i juni 2010, og hvad skal
der ske frem mod kongressen i
september 2012? v/organisationssekretær
Kurt Jacobsen, Fødevareforbundet
NNF. 6. Eventuelt.
På bestyrelsens vegne
Steen Hartmann,
afdelingsformand
substans // 05 // 2010 43

undt om //
44
Fødevareforbundet NNFs Efterløns-
& Pensionistklub i Holstebro
inviterer til et besøg på Holstebro
Mejeri, Hjermvej 28, onsdag
den 10. november kl. 13.00. Vi mødes
enten ved kontoret på Holstebro
Mejeri – eller kontoret Holstebro
Flødeost (Buko). Der kan maks.
være 50 deltagere, så det er først
til mølle-princippet. Tilmelding til
klubmøderne eller til Arne Kjærgaard,
tlf. 9742 3942, mobil 4013
3942, eller Orla A. Pedersen, tlf.
9742 8277, senest tirsdag d. 2. november.
Der inviteres til julefrokost i »Laden«,
Brogårdsvej 2 i Holstebro, fredag
d. 26. november 2010 fra kl.
18.00 til 23.30 – kom og vær med,
så vi sammen kan få en hyggelig og
festlig aften. Pris pr. deltager 250,00
kr. alt inklusive. Tilmelding er bindende.
Tilmelding og betaling til
klubmøderne eller til Arne Kjærgaard,
tlf. 9742 3942, mobil 4013
3942, eller Orla A. Pedersen, tlf.
9742 8277. Sidste frist for tilmelding
er fredag d. 19. november 2010. Ved
framelding efter fredag d. 19. november
betales hele beløbet.
P.k.v.
Orla A. Pedersen
NORD-
JYLLAND
Juletræ i Sæby. Der afholdes juletræsfest
for vore medlemmer i Syvstens
Hallen søndag den 5. december
2010 kl. 14.00. Tilmeldingslisten
findes i kantinen på DC Sæby
og afdelingskontoret i Sæby, tlf. 3818
7111/3818 7112. Sidste tilmeldingsfrist
er den 26. november 2010.
Juleposer. Følgende steder udleveres
der juleposer (til hjemmeboende
børn under 15 år), da der ikke
afholdes juletræ i disse områder:
Hjørring – Hobro – Nr. Sundby.
Poserne bestilles på følgende
telefonnumre: Hjørring, 3818 7034
– Hobro, 3818 7035 – Nr. Sundby,
3818 7019.
Sidste bestillingsfrist er den 26.
november 2010. Udleveres den 6.
december 2010 på de 3 nævnte afdelingskontorer.
P.a.v.
Kent Jensen
substans // 05 // 2010
SJÆLLAND OG
ØERNE
Sommerhuse: Fødevareforbundet
NNF Sjælland og Øerne har 10
sommerhuse ved Marielyst på Falster
til udlejning i 2010. Der kan
hverken tilbydes spa eller pool,
men til gengæld en pragtfuld natur
og en dejlig badestrand. Husene
indeholder mellem 4 og 6 sovepladser.
Der er enkelte huse,
hvor der hverken forefindes tv eller
radio.
Har ovenstående din interesse, kan
du kontakte Henrik Tonnesen på tlf.
3818 6900 eller på mobil 2016 4202
for yderligere information.
Juletur til Lübeck. Vi tager til Lübeck
tirsdag den 23. november.
Turen koster kr. 150,00, som vil blive
opkrævet i bussen. Turen starter
som sædvanlig i Slagelse, afgang
kl. 7.30, og fra Sorø kl. 7.45, fra
NNF Ringsted kl. 8.00. Vi tager lidt
drikkelse med i bussen, men mere
fast føde må man selv sørge for.
Der ikke nogen deltagerbegrænsning,
men tilmeldingen er bindende,
og sidste frist er den 19. november
2010. Vi regner med at være
hjemme igen kl. ca. 19.30. Tilmelding
skal ske til NNF Ringsted
eller på telefon 3818 6945.
P.b.v.
Tonny Quistgaard
Seniorklubben Slagelse – Aktivitetsplan
2010:
Bankospil. Onsdag den 3. november
2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.
Dørene åbnes kl.
12.15. Der er mulighed for at købe
biksemad eller smørrebrød, som
serveres fra kl. 12.15. Bestilling direkte
til forsamlingshuset.
Julefrokost. Onsdag den 1. december
2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.
Tilmelding nødvendig.
Husk tilmelding onsdag den
24. november. Pris pr. person kr.
200,00.
Seniorklubben NNF Sjælland &
Øerne. Holbæk Afdeling. Program
for efteråret 2010:
Torsdag den 21. oktober kl. 13.00:
Bankospil.
Torsdag den 4. november kl. 12.00:
Spisning, 65,00 kr. Tilmelding senest
den 21. oktober.
Torsdag den 18. november kl.
13.00: Det store bankospil.
Torsdag den 2. december kl. 13.00:
Juleafslutning.
Bestyrelsens telefonnumre: Formand
Flemming Gjøg, 5946
3411/2993 3905. Kasserer Kaj Pedersen,
5927 7192. Næstformand
Oluf Christensen, 5918 5705. Jytte
Petersen, 5965 8113. Jørgen Nielsen,
5943 8046. Suppl. Harry Kofoed,
2065 2988. Suppl. Anny Ludvigsen,
5943 7855.
Formandens mail-adresse: Familiegjog@mail.dk.
NNF Sjælland &
Øerne, tlf. 3818 6900.
SYDJYLLAND
Fødevareforbundet NNFs Pensionist-
og Efterlønsklub, Haderslev:
Program for efteråret 2010:
Bowling onsdag den 27. oktober kl.
17.00: Vi bowler i Bowlingcentret
på Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00
til 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller
også med rød kegle. Efter bowlingen
er der dækket op med det store
tagselvbord. Alt dette til en pris af
kun 85 kr. pr. person. Tilmelding senest
torsdag den 21. oktober.
Julebanko onsdag den 24. november
kl. 14.00 på Bispen i Haderslev.
Vi spiller om 20 fine gevinster og
om 3 flotte købmandskurve. Der er
også sidegevinster. Tre kort for kun
50 kr. I pausen får I kaffe/te og kage.
Der kan købes øl og vand. Der
er tilmelding til bankospillet, fordi vi
skal bestille kaffen m.m. på Bispen.
Sidste tilmelding er onsdag den 10.
november. Kom og få en hyggelig
eftermiddag. Vær opmærksom på,
at bankospillet er flyttet til Bispen,
lokale 11 og 12 på første sal.
Husk: Du eller din kone/samlever
skal være medlem af klubben for at
kunne deltage i vore aktiviteter. Kontingentet
er på kun 125 kr. pr. år.
ØSTJYLLAND
Ekstraordinær generalforsamling
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling
mandag d. 1. november
2010 kl. 17.30 på Nilles
Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.
Dagsorden: Valg af næstformand til
tiltrædelse d. 3. januar 2011. Forslag
til valg af næstformand skal
skriftligt være bestyrelsen i hænde
senest 8 dage før generalforsamlingen.
Tilmelding til spisning senest
d. 20. oktober.
P.b.v.
Flemming Hansen,
afdelingsformand
Torsdag den 18. november kl.
14.00 i Fritidscentret, Vestergade
15, Randers:
Mit livs puslespil. Tidligere forstander
for AOF Randers Kaj Toft Nielsen
vil fortælle om nogle af de farverige
oplevelser, han har haft i sit
liv. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest
den 12. november.
Torsdag den 9. december kl. 13.00
i Fritidscentret, Vestergade 15,
Randers:
Julefrokost. Der serveres stor julefrokost
med drikkevarer. Deltagerpris
kr. 75,00. Tilmelding på tlf. 8643
5766 senest den 3. december.
Torsdag den 13. januar 2011 kl.
14.00: Master Bowl, Mariagervej
139, Randers:
Bowling. Vi bowler og drikker efterfølgende
kaffe. Deltagerpris inkl.
skoleje kr. 25,00. Tilmelding på tlf.
8643 5766 senest den 11. januar.
Torsdag den 17. januar kl. 14.00 i
Fritidscentret, Vestergade 15, Randers:
Blandt Molboer og andet Godtfolk.
Sognepræst Jan Schmidt kommer
og fortæller humoristisk om molboer,
præster, turister og andet
godtfolk. Tilmelding til denne eftermiddag
på tlf. 8643 5766 senest den
11. februar.
Torsdag den 11. marts kl. 14.00 i
Fritidscentret, Vestergade 15, Randers:
HIB Trio. Musikalsk samvær og
underholdning med HIB Trio fra
Grenå. Tilmelding på tlf. 8643 5766
senest den 4. marts.
Torsdag den 14. april kl. 13.00 i
Fritidscentret, Vestergade 15, Randers:
Generalforsamling. Dagsorden iflg.
lovene. Efter mødet serveres frokostanretning
med øl og snaps.
Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding
til frokost på tlf. 8643 5766 senest
den 7. april.
P.k.v.
Bøggild Christensen

På vagt for
idrætsskader og
udsatte familier
For Carl-August Poulsen, 43
år og butiksslagter hos Føtex
Food i Århus City, er det blevet
en del af livsstilen at tage ud til
idrætsstævner og være samaritervagt.
Men det mere end 20
år gamle engagement i Dansk
Folkehjælp rækker også til andre
aktiviteter. Som organisering
af julehjælp til økonomisk
udsatte familier i Århus.
62 familier fik på den måde en
håndsrækning op til julen sidste
år i form af en pakke med
fødevarer og et gavekort til
henholdsvis en legetøjsbutik og
en sportsforretning. Men 198
ansøgende familier var blevet
fundet »kvalificeret« til at få
hjælp. Og Carl-August Poulsen
regner med, at endnu flere vil
søge i år i håbet om at kunne
give børnene en god jul.
– Det har jo noget med finanskrisen
at gøre, at det
går den forkerte vej. Nogle
familier er desperate for at få
denne hjælp, men jeg syntes
godt nok, kæden hoppede af,
da Socialforvaltningen i Århus
Kommune ringede til mig og
spurgte, om ikke vi kunne gå
ind og hjælpe en bestemt familie,
siger Carl-August.
Han sidder i bestyrelsen for
Dansk Folkehjælp både lokalt
i Århus og på landsplan, men
blev i øvrigt aktiv i organisationen
via et engagement i det
daværende NNF Ungdom, da
han arbejdede på slagteriet i
Skærbæk.
En del af pengene til julehjælpen
skaffer Carl-August
Poulsen og Dansk Folkehjælp
gennem samariterhvervet i
Dansk Folkehjælp, som også
står for så forskellige emner
som uddannelse i førstehjælp,
indsamling til nødhjælp ved
naturkatastrofer og skolebyggeri
i Afghanistan.
Fri
Af Poul Damgård // Foto Flemming Jeppesen
substans // 05 // 2010 45

x-ord
SIGES
ARGEN-
TINSK
OKSE-
KØD AT
GIVE
PER-
FEKTE
FURE
BIRK
PJAT-
TET
STAR-
TEN
GRINTE
HOVED-
SKAL
STOR
ANTI-
LOPE
IKKE
TILLADT
MIDT
I ROM
PADLE
STORM-
AN-
GREB
LØV-
TRÆ
MODSAT
PRAK-
SIS
NORGE
FRA
DUBLIN
CHAR-
CUTERI
GAM-
MEL
TILTALE
46 substans // 05 // 2010
EL.
AFBRY-
DERE
DEN-
GANG
STRØM FROS-
SENT
SKYL-
DES
DO-
PING-
UGIDE-
MIDDEL
LIG
OVER-
SIGTER
FIR-
KANT MØBEL-
TRÆ
OVER- SLAN-
FLADISK GE-
SNAK GIFT
V 1 E R D E N S B E D S T E B Ø F F E R
SKELSÆT-
TENDE
I D E A L E USAGLIGT E P O2 K E G Ø R E N D E
AFLANG
KAGE RET-
K E L AF NING
GÆR-
DEJ FINGER-
MED LED T R Æ GLASUR LØBE
TRIN
D E R O V E R DEN
BEDSTE S K R I D3 T
TEMA
TRISTE
K N O DECI-
SØDE
4
GRAM E M N E DO .. N E D E
ARVE-
ANTAL
VIN-
MASSE
U S E R I Ø S D N A BIL-
UDTRYK
STJÆLE
5 MÆRKE T R E KOLD ØL D R Y
LILLE
SYNE
NORD
BARN A R O L L I N G KENDT
STORBY
FÆTTER E F T E R S E N
6
PLET
PLA-
SKIMMEL-
NATUR-
CERE
OST
LIG SNO-
L O S E E D E B R I E EDE
FINT
TONEART
DRIK V R E D
DER ER
STUN-
MEN
TILSAT ØSTRIG SVÆR
DER
KUL-
I S S E T I M E R A R PALÆST.- TALJE
FUGLE
RÅBTE
SYRE ORG. A TRÆG G I
BUK
MÆRK-
E L A N D BLOD-
NING
7
GIVER G E D BETALES S T E M P L I N G
FISK
LANG
FLOD
FJELD-
F O R B U D T LEJER U L K N I L E N SIDE
PÅ GÅRD
SES
E
BRUSE-
TABLET O LUND
MIKSE
T R E O TOP-
HOLD
ELE-
GANT
I R Ø R E PÅHIT
FORBI
N O B E L
TV-SERIE
PLANTE
SOLO-
R O MUSIK-
SANG
ANLÆG Ø R N E N GYSE N E R I E FADE A8 R I E
GAMMEL
HÅRDT
GUBBE
KLAP-
R A I D O L D I N G FERIE- D R Ø J T PE
ÆRA
TURE
N
GÅ
VIRKE-
VIA
LIGE
E S P T R I S S E R E A L E ME-
NÅEDE
9
TÆMMEDE
DIUM A D
SPISE-
STØJET
REDSK.
T E O R I REGEL T I N S K10 E SLÆGT L A R M E11 T
PÅTALTE
BULET
N TÆPPE D A D L E D E HAVE-
DEL U J Æ V N
GLOSER
I R S K AHORN
SMURTE
O R D DESTO B E S T A K
N Y T Æ V NUM-
E J E D E MER N R
SYEDE
STRA-
G A V E R MAJ B R O D E R E D E
USET KLØ BESAD
FOR-
ÆRIN-
GER
Kodeord blad nr. 4/2010: GRILLPØLSER
5
Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks
79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. november 2010.
Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på
e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen).
Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere
på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen,
SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og
vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.
Udtrukne vindere blad nr. 4/2010: Bent Egholm Larsen, Stenhøjparken
88, 4140 Borup. Anders Bjerregaard, Overbrovej 24,
8586 Ørum Djurs. Poul Erik Mortensen, Husager 8, 7120 Vejle.
12
Kodeord:
Indsendt af:
Gade:
Postnr. og by:
Fødselsdato:
VRED
SAHARA
OG
GOBI
simmer.dk
FJED-
RE
Løsning på opgave 4
ANDE-
STEG
G A L L U P U N D E R S Ø G E L S E R
E T U I . H J E R T E G R I B E N D E
N E R V E . Æ D E . T U N . B R E D T
O L . . L E V E V I S . E G E . K I T
P I . . V I N . E N I G . U N I K K E
R E S T E R . S T E N A R T . S E E R
E R I E . E T A . R A B A T T E R . N
T . L E D . Ø L S T . E G E R N . A E
N Ø D . A K V A V I T . O R E D E S .
I L E R . L E M . . I T U . V E L . O
N . S A F A R I . . P O T T E . R A D
G L A S U R . E S R O M . O N L I N E
S Æ L E R . U R E E L . Ø M . Y T . N
F R A . E K S . S O D A V A N D S I S
O T T O . N A S A L E R . T A T E R E
R E . P L O . O M . M O U . P . . . .
L . J E E P S . F R O S S E T . . . .
I R E R E . K Å R E R . E J A . . . .
G A R A N T I L Ø N . S T E G . . . .

ILLuSTRATION Lars-OLe Nejstgaard
FOTO HaNNe LOOp
Åh nej: ny efterlønssag!
Der var engang en beskæftigelsesminister, som lavede en fejl i
en lov, og det blev der en rigtig lang historie ud af, men ikke noget
eventyr!
Ministeren var Claus Hjort Frederiksen, og dengang var i 2003,
hvor der blev vedtaget en ny ferielov. Ved en fejl fra ministeriets
side åbnede loven mulighed for, at man under visse forhold
kunne få efterløn, samtidig med at man fik feriepenge.
Fejlen blev først opdaget i 2006, og da sagde den gode minister,
at »det da var klart, at man ikke kunne få dobbeltforsørgelse«,
altså både efterløn og feriepenge. Det var han så sikker på, at
han gik til både domstolen og rigets advokat, men de fortalte
ham, at det kunne (og skulle) man, når det nu stod i loven. Så
måtte ministeren tage hatten i hånden og gå til finansudvalget
for at bede om 560 millioner kroner!
Så skulle man tro, at den historie var slut, men så nemt gik det
ikke.
Først fandt de dygtige jurister i ministeriet ud af, at der var
endnu en gruppe, de havde overset, og så måtte de i gang igen i
a-kasserne og ligesom første gang knokle for at finde alle papirerne
frem og skrive til alle dem, der nu skulle have penge.
Det blev også ordnet, og så må historien da være slut!
Men nej. Nu har de dygtige jurister igen fundet en gruppe efterlønnere
fra dengang, som måske har ret til at få nogle penge
på grund af det med fejlen. Men nu har vi fået en ny minister på
beskæftigelsesområdet, hun hedder Inger Støjberg, og hun har
åbenbart glemt hele den gamle historie.
Af Niels søreNseN, hovedkAsserer og leder Af fødevAreforbuNdet NNfs A-kAsse
// fagligt talt
Hendes jurister har fortalt hende, at der er nogle flere medlemmer,
som de ikke lige havde fået øje på hverken i første eller i
anden omgang, men de har nok også ret til pengene. Men det er
efterhånden så længe siden, historien startede, så det kan være,
at sagerne er forældede, og så skal de ikke have noget!
Det lyder jo meget besværligt, men det betyder ikke noget for
ministeren, for det er jo a-kasserne, der skal udføre hele arbejdet!
Hun tænker, at det jo også var dem, der udførte arbejdet dengang,
hvor fejlen lå i loven, så hun beslutter sig for, at så må det
da også være a-kasserne, det har begået fejlen! – og så må det
selvfølgelig også være dem, der skal betale gildet!
Hendes eneste argument i den sammenhæng er ikke noget,
hun har fra de dygtige jurister. Det er nemlig, at det her jo kan
gå hen og blive dyrt for hendes kasse, måske helt op til 170 mio.
kroner – så det vil hun sandelig ikke betale!
Hvem er der så tilbage til at tage regningen? Ifølge ministeren
må det være a-kasserne, og dermed medlemmerne, der skal
betale for den fejl, som blev begået af de dygtige jurister i ministeriet
for mange år siden.
Det er fuldstændig uantageligt, og hvis vi ikke kan få en politisk
løsning på denne sag, hvilket bliver afgjort i dette efterår, så er
alle a-kasser enige om, at så må vi gå rettens vej.
Der må være lighed for loven her i landet, også selv om riget
åbenbart fattes penge. Eller er det virkelig bare en eventyrlig
tanke?
substans // 05 // 2010
47

Al henvendelse til:
Fødevareforbundet NNF
C.F. Richs Vej 103
2000 Frederiksberg
svenden
og zumbabørnene
LIVSGLÆDE. Casper Hagedorn måtte til Finland for at få
instruktøruddannelsen, så han kunne undervise børn i zumba.
Da Casper Hagedorn, 30, omkring jul
sidste år så en udsendelse om zumba
i fjernsynet, blev han meget grebet af
ideen. Han er meget glad for at dyrke
motion og havde netop fået et fritidsjob
på motions- og fitness-centret i Vinderup.
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Bager-
Som en af de første i landet har
Casper Hagedorn oprettet hold i
zumba specielt for børn.
– Det må være sagen, hvis man vil have
motion, men ikke ønsker at dyrke styrketræning,
tænkte Casper, der er bagersvend
i Sevel Bageri i Vestjylland.
Derfor købte han nogle cd’er på internettet
og begyndte at træne i zumba.
Hvad Casper ikke vidste, var, at det
kræver en uddannelse som instruktør
i zumba, hvis man vil lære fra sig. Så
han tog turen til København, som på det
tidspunkt var det eneste sted i landet,
hvor han kunne få uddannelsen.
Hjælp til overvægtige børn
Casper ville gerne videre. Han havde
alle børn, men specifikt overvægtige og
inaktive børn i sine tanker og ville gerne
gøre noget for dem. Men det var ikke så
ligetil en sag. Det krævede en udbyg-
ning af uddannelsen som instruktør, og
den måtte han helt til Finland for at få.
– Mange børn i dag er desværre overvægtige,
fordi de rører sig for lidt. De
takker nej til sport, fordi de hellere vil
sidde foran computeren. Og forældrene
kan jo ikke tvinge dem af sted. Børnene
skal have lyst til at røre sig, siger Casper.
Interessen for zumba har bredt sig som
en steppebrand, og mange børn i det vestjyske
har med glæde taget imod tilbuddet
om at dyrke den specielle form for motion.
Selvtillid og glæde
– Jeg ved, at det kan være meget svært
for børn. Selv har jeg aldrig været den
store danser og har kun været på dansegulvet,
når det har været tvingende
nødvendigt. Derfor var det også meget
grænseoverskridende, da jeg første gang
stod foran et holdt motionister, fortæller
Casper, der tager det som en stor udfordring
også at instruere børn i zumba.
– Zumba giver selvtillid og motion, og
man får glæde ved at lytte til musik –
med stor streg under glæde. Børnene
kan være trætte og uoplagte, når de
kommer. Men det forsvinder, når de
først er aktive på gulvet. De er alle glade
og smilende, når de tager hjem, siger
Casper, der også bliver spurgt til råds
om sunde kostvaner, specielt af forældrene,
når de hører, at han er bager.
– Jeg prædiker ikke, men jeg går ind
for sundt brød med masser af kerner.
Men, siger Casper, selvfølgelig skal der
da også være plads til en kage eller to.
Hvem kan sige nej til en lækker Kaj-kage,
for eksempel? spørger han.
Skabt ved en
tilfældighed
Zumba så dagens lys i USA for omkring en
halv snes år siden, da sydamerikaneren
Alberto Perez, som på det tidspunkt var
fitness-instruktør, en dag havde glemt at
tage musik med til sit hold. Han blev nødt til
at improvisere og tog et par cd’er med sin
favorit-latino-musik fra sin bil og kombinerede
de traditionelle latino-trin med traditionel
fitness. Og så var zumbaen skabt.
– På holdene kombineres hurtige og
langsomme rytmer, som giver en balanceret
blanding af muskeltræning til
hele kroppen. Man får sved på panden og
forbrændt en masse kalorier på en ny og
sjov måde, der ikke kræver danseerfaring,
siger Casper.