OM UDSTILLINGER - LASS

lass1979.dk

OM UDSTILLINGER - LASS

OM UDSTILLINGER

F O R L O K A L A R K I V E R

1


HVAD ER EN UDSTILLING?

2


AFGRÆNSNING:

• Mindre grundig end en bog eller artikel

• Visuelt orienteret – den skal ses!

• Et socialt medium – den skal ses sammen

med nogen!

3


SPØRGSMÅL:

Hvorfor udstille?

… nogen bud?

4


Gøre arkivet synligt

Skabe opmærksomhed

Skabe oplevelser

Samle mange mennesker

Oplysning, indsamling og diskussion

Kontakt med de besøgende

Styrke sammenholdet på arkivet

Fejre eller mindes noget

5


UDSTILLING

Erfaringer?

Hvordan plejer I at udstille?

… og hvor?

6


FORBEREDELSE: EMNET

Hvad har vi? Hvad er der kilder til?

Er der tilstrækkelig spredning?

Hvad er der interesse for?

Balance: Afgrænsning af emnet og vurdering af

publikumsinteresse

7


FORBEREDELSE: EMNET 2

Disposition?

Kronologisk

Tematisk

Tematisk med indbygget kronologi: ”Cykling gennem tiderne”

Kronologisk med indbyggede temaer: ”Det 20. århundrede”

8


PRAKTISKE SPØRGSMÅL

• Økonomi: Hvad har vi råd til? Sponsor?

• Indsamling: Hvad har vi? Og hvad kan vi få fat i?

Fotos, arkivalier, genstande, oplysninger!

• Produktion: Hvem skal lave udstillingen?

• Vedligeholdelse: Hvem skal åbne og passe

udstillingen?

• PR: Hvem skal informere om udstillingen?

9


… FLERE PRAKTISKE SPØRGSMÅL

• Antal plancher (og montrer)?

• Størrelse og format?

• Lysforhold: Sollys, læselys?

• Hvad skal placeres mest centralt?

• Skal udstillingen kunne flyttes?

• Skal udstillingen genbruges?

• Hvem har ansvaret for, at tidsplanen holder?

10


TRE TYPER UDSTILLINGER:

Plancheudstilling

• Med fotos og tekst

Montreudstilling

• Med fotos, tekst og genstande

Internetudstilling

Kombination af udstillingsformer

11


PLANCHEUDSTILLING

En planche i sin mest simple form

Man behøver kun:

En opslagstavle

Farvet karton

Fotos

Tekst

Saks, limstift eller tegnestifter

… sådan nogen har vi alle sammen

lavet!

Gribskov gymnasium: Plancheudstilling om

klima

12


HUSK:

Man udstiller

ALDRIG

orginaler

i en

plancheudstilling!

Hvis man absolut VIL arbejde

med saks & lim, så scan

billederne og send dem til

fremkaldelse i Elgiganten, Bilka

eller hvor som helst …

… man kan få dem leveret i

akkurat den størrelse, man

ønsker!

Gribskov gymnasium:

Plancheudstilling om klima

13


Udstillingen …

… en rodet affære!

Hver gruppe har lavet sin egen planche med sit eget tema

14


Plancheudstilling: Ebeltoft Maritime Dage 13.-15. august 2010

15


Enhedsdesign:

Ens blå planchebaggrunde med

overskrifter

Ens tekst/billede-design i A3-format

A3-skiltene er muligvis lavet i et

lay-out-program eller evt. powerpoint.

Der er også montrer og

genstande med, men det ser vi

lige bort fra i denne omgang …

16


Fordele:

Lay-outen kan laves på computer

og printes ud i A3-format

… det bliver MEGET pænere og

mere lige!

17


Plancheudstilling i Valby Kulturhus 2008:

Foldbar modulvæg /messestand til plancher

18


Ulempe: De er dyre!

Fordel: De kan flyttes og genbruges!

19


Måske er der et firma i kommunen, der har en udtjent messestand?

20


Almindelige opslagstavler kan altså også gøre det!

MEN STIL DEM LIGE!

21


OPBYGNING AF EN UDSTILLING

Det er vigtigt, at udstillingen bliver overskuelig og sammenhængende

Der skal være en rød tråd!

22


Indgangstekst

• Hvad skal vi se?

Udgangstekst

• Hvad har vi set? (afrunding, konklusion)

Rulletekst

• Hvem har lavet udstillingen?

• Hvem har støttet økonomisk?

23


Opstilling

•Plancherne opstilles i

logisk rækkefølge

Nummerering

•Plancherne nummereres

24


Plancheudstilling

• Med fotos og tekst

HUSK:

• Ingen originaler

• Store fotos, kort tekst!

• Brug computeren, hvis du kan!

25


ER DER NOGEN SPØRGSMÅL?

… efter pausen: lay-out

… ELLERS ER DER P AUSE!

26


UDSTILLINGSPLANCHER

- EN VI SUE L OG KREATIV PROCES

27


PLANCHERNES LAY-OUT

Grundregler:

• Ensartet og konsekvent udseende

• Fast over- og forkant (holde sig inden for den afmærkede

ramme)

• Overskrifter og nummerering altid i samme afstand fra rammen

• Gerne farver på plancherne – men helst lyse farver, da mørke

eller skrappe farver sluger teksten

… men ingen regler uden undtagelse!

28


FORBEREDELSE: VISUELT TEMA

• Farver, baggrund, former

• Genkendelighed: Fælles elementer

• Skrift

• Lay-out

29


Planche 1 & 2 i udstilling om de slesvigske børns ferierejser 30


Der er 16 plancher i alt

Forholdet mellem billede og

tekst:

• For små billeder!

• For lange tekster!

Perspektiv:

• Ensidig fokusering på

arrangørerne

• Personfikseret

• Feriebørnene kommer

(næsten) ikke til orde

Planche nr. 6

Det kan gøres pænere …!

31


"Mit livs OL-eventyr", om

odenseanske OL-deltagere

gennem tiderne, åben i den store

sal på Klosterbakken 2, Odense.

Produceret af Det historiske Hus,

2004, i anledning af De olympiske

Lege i Athen.

http://www.historienshus.dk/topmenu/oplev%20his

torien/udstillinger/oludstilling%202004.aspx

• Hvide marginer og god plads

• Balance – ikke symmetri!

• ”Hvide huller”

• Fokus

• Rækkefølge

Planchenummer

32


Samme udstilling –

anden baggrundsfarve!

… der er 27 plancher i alt

33


Mange billeder!

Korte tekster!

Baggrundstekst i rammer!

Kortfattet baggrundstekst i

rød ramme

Korte billedtekster, gode fotos

Erindringsglimt med anden

skrifttype

34


Balance … firkanter?

35


Bekæmp firkanterne!

36


PLANCHEELEMENTER

• Billeder: Formater, opløsning, farver

• Samletekster: Korte!

• Billedtekster: Kortere!

• Faktabokse mv.

• Erindringsklip

• Fyld: Grafik, citater, småbilleder

37


TEKSTERNE

• Enkelhed – også i overskriften

• Fast forkant eller linjecentrering

• Ingen lange linjer! Højst 45 anslag pr. linje

• Ingen orddeling!

• Korte afsnit

Vælg en læsevenlig skrifttype!:

• Højst tre forskellige skrifttyper, helst kun to!

• Med eller uden fødder?

• Pas på med negativ tekst (hvid på farvet baggrund)

• Forskellige skrifter egner sig til forskellige formål

A A A A A A A A A

38


UNICIAL?

39


• Overskrifter: Ensartet gennem hele

udstillingen

• Hovedtekster: Ensartede gennem

hele udstillingen

• Tekster ved genstande og billeder

• Husk navne og årstal!

40


TEKSTER – HVORDAN?

… nogle simple regler …

• Skriv klart!

• Skriv kort!

• Undgå mange og lange tillægsord

• Skriv til læseren!

• Skriv aktivt (ingen passiver)

• Læs altid teksten højt for dig selv eller andre!

Husk at arbejde med teksten!

En god tekst er skrevet om mindst tre gange!

41


ER DER NOGEN SPØRGSMÅL?

… ELLERS ER DER P AUSE!

… efter pausen: montreudstillinger

42


MONTREUDSTILLING

Vitrineskab og søjlevitrine

43


Bordvitriner

44


GENSTANDE

• Alt, der kan udstilles i en montre, er udstillingsværdigt!

• Genstande bliver udstillingens rumlige

omdrejningspunkt

• Afveksling fra læsning

45


FLENSBORG UNDER KRIGEN I

1864

OPLEVE T AF BYENS DANSKE

46


1. HYLDE: TILBAGETOGET FRA DANEVIRKE

Preussisk granat

Sprængstykke fra granat. Fundet i

terrænet ved Danevirke.

Kugler til forladegeværer

Kugler til forladegeværer af forskellig

type. Fundet i terrænet ved

Danevirke.

Krigsdagbog 1864

Soldat Jürgen Hinrich Eichhorn fra

Husby fortæller om dagene frem

til rømningen af Danevirke natten

mellem 5. og 6. februar og

derefter om den ”store retirade”

til Flensborg og videre nordpå.

Sten fra Danevirke

Der var opført nye skanser ved

det gamle forsvarsanlæg i 1861-

62. Men stillingen lod sig ikke

forsvare og den danske hær

trak sig nordpå den 5. februar

1864 .

47


Krigsdagbog 1864

Soldat Jürgen Hinrich Eichhorn fra Husby fortæller om

dagene frem til rømningen af Danevirke natten mellem

5. og 6. februar og derefter om den ”store retirade” til

Flensborg og videre nordpå.

Arkivaliet i centrum – resten er staffage! 48


TILBAGETOGET FRA DANEVIRKE

Preussisk granat

Sprængstykke fra granat. Fundet i

terrænet ved Danevirke.

Kugler til forladegeværer

Kugler til forladegeværer af forskellig

type. Fundet i terrænet ved

Danevirke.

Krigsdagbog 1864

Soldat Jürgen Hinrich Eichhorn fra

Husby fortæller om dagene frem

til rømningen af Danevirke natten

mellem 5. og 6. februar og

derefter om den ”store retirade”

til Flensborg og videre nordpå.

Sten fra Danevirke

Der var opført nye skanser ved

det gamle forsvarsanlæg i 1861-

62. Men stillingen lod sig ikke

forsvare og den danske hær

trak sig nordpå den 5. februar

1864 .

49


Håndvarmere

Danske kvinder strikkede sokker,

handsker og håndvarmere til

soldaterne i felten. Rød-hvide med

Dannebrogsmotiv var særligt

populære.

2. HYLDE: SOLDATERLIV

Afregningbog for menig Bahnsen

Christian Nicolay Bahnsen fra Øster-Langhorn

gjorde tjeneste som soldat i februar og apriljuni

1864. Bogen oplyser om soldatens

mundering, forplejning og aflønning.

Danske Jens’er 1864

T.v. Lorens Hansen,

t.h. Karsten Thomsen,

begge fra Frøslev.

50


Afregningbog for menig Bahnsen

Christian Nicolay Bahnsen fra Øster-Langhorn gjorde

tjeneste som soldat i februar og april-juni 1864, afbrudt af

en tid på lazaret i Fredericia og Odense. Bogen oplyser

om soldatens mundering, forplejning og aflønning.

Tekst:

Foldet papir

Arkivalie og foto

Danske Jens’er 1864

T.v. Lorens Hansen, t.h. Karsten Thomsen, begge

fra Frøslev.

51


3. HYLDE: FLENSBORG I KRIGENS TEGN

Sårede i Flensborg

Fra 7. februar var alle større lokaler i Flensborg taget i

brug som lazaretter. Her er soldater stillet op ved det

gamle stænderhus på Holm (tv.). Borgerforeningen og

(th.) en række andre bygninger var i brug som

lazaretter.

Istedløven under angreb

Næppe havde de preussiske og østrigske

tropper nået Flensborg, før slesvig-hostenerne

forsøgte at vælte Istedløven. Fotografiet er fra

23. februar 1864.

Fotos alene – med en enkelt genstand

52


Bismarck som nøddeknækker

Den preussiske rigskansler Otto von

Bismarck læste den politiske

situation i Europa i 1863 bedre end

den national-liberale danske

regering – og vandt begge

hertugdømmer. Nøddeknækkeren

er fremstillet i 1880’erne.


Preussisk granat

Sprængstykke fra granat. Fundet i

terrænet ved Danevirke.

Kugler til forladegeværer

Kugler til forladegeværer af forskellig

type. Fundet i terrænet ved Danevirke.

Krigsdagbog 1864

Soldat Jürgen Hinrich Eichhorn fra

Husby fortæller om dagene frem til

rømningen af Danevirke natten

mellem 5. og 6. februar og derefter

om den ”store retirade” til

Flensborg og videre nordpå.

Sten fra Danevirke

Der var opført nye skanser ved det

gamle forsvarsanlæg i 1861-62.

Men stillingen lod sig ikke

forsvare og den danske hær trak

sig nordpå den 5. februar 1864 .


Håndvarmere

Danske kvinder strikkede sokker,

handsker og håndvarmere til

soldaterne i felten. Rød-hvide med

Dannebrogsmotiv var særligt

populære.

Afregningbog for menig Bahnsen

Christian Nicolay Bahnsen fra Øster-

Langhorn gjorde tjeneste som soldat i

februar og april-juni 1864, afbrudt af

en tid på lazaret i Fredericia og

Odense. Bogen oplyser om soldatens

mundering, forplejning og aflønning.

Danske Jens’er 1864

T.v. Lorens Hansen, t.h.

Karsten Thomsen,

begge fra Frøslev.


Sårede i Flensborg

Fra 7. februar var alle større lokaler i Flensborg taget i brug

som lazaretter. Her er soldater stillet op ved det gamle

stænderhus på Holm (tv.). Borgerforeningen og (th.) en

række andre bygninger var i brug som lazaretter.

Istedløven under angreb

Næppe havde de preussiske og østrigske tropper

nået Flensborg, før slesvig-hostenerne forsøgte at

vælte Istedløven. Fotografiet er fra 23. februar 1864.

Stykke af porcelænspibe

Lange porcelænspiber var meget

populære i 1864. Dette stykke er

fundet ved Danevirke


Auguste v. Bentzen, f.

Mechlenburg (1816-1902)

Breve fra Flensborg 1864

Auguste Mechlenburg fra Løveapoteket på

Holm skrev mange breve til sin ægtemand,

mens han deltog i krigen som premierløjtnant.

Den 5. juli 1864 skriver hun bl.a. om de mange

krigsfanger i byen. Hun oplevede, at de

danske farver blev revet bort, og at de danske

blev forhånet.

Jens Otto Paludan v. Bentzen.

Ejer af Løveapoteket i Flensborg

(1815-888).


Dansk kanonkugle fra 1864

Sankelmark

Danske infanterister fra 11.

infanteriregiment stopper østrigske husarer

ved Sankelmark 6. februar. Fra Illustreret

Tidende

Efter Sankelmark

Østrigske tropper passerer Søndertorv i

Flensborg. Fra Illustrated Times


Otto v. Bismarck. Preussens

jernkansler som nøddeknækker

Æggebæger med nationalt

motiv fra Dybbøl

Stormen på Dybbøl 18. april 1864

”Den mandag glemmes aldrig”, sådan indleder

pastor Graae ved Helligåndskirken i Flensborg

sin lange dagbogsberetning om dagen, hvor

Dybbøl blev stormet. Dagbogen er udgivet i 1886

G. F. A. Graae (1810-86). Dansk præst

ved Helligåndskirken i Flensborg


Udsnit af preussisk håndbog

for feltlæger. Kunsten at

amputere.

Bajonet fundet ved Danevirke

Flensborg-brev 1864

Frederik Vilhelm Munck (1833-1913), dansk

præst ved Helligåndskirken i Flensborg, skrev

sammen med hustruen mange breve fra

Flensborg i 1864. Brevene fortæller om krigens

gry, de sårede på lazaretterne og til sidst om

afsked med byen

Frederik Vilhelm Munck


”Rolf Krake”

Panserskibet ”Rolf Krake” beherskede

farvandet omkring Als. Men det var ikke nok

til at forhindre preussernes overgang den 29.

juni

Landsoldat Michelsens brev fra Als 1864

Andreas Casper Michelsen nåede via Dybbøl

over til Als. Til forældrene skrev han den 16.

juni 1864: ”På første side ser I landsoldaten og

Dannebrogsfanen, I ser hvor stolt den er, I ser

også soldaten, hvor frejdig han er.”


Dansk feltflaske til infanteriet i 1864

Souvenirs fra Dybbøl

Kop og kande med Dybbøl Mølle

Peter Hattesens miniature

Dannebrogsorden

Peter Hattesens mindemedalje for

deltagelse i krigen 1864

Hædersgavebrev

Krigsdeltagelsen 1864 blev senere belønnet

med udbetaling af en hædersgave – en

”æressold”, her til Jens Nikolai Andresen

fra Hyllerup

Sydslesvigske veteraner

Dansksindede sydslesvigske veteraner fra 1864

samlede til fest i Borgerforeningen den 18.

april 1934. I bageste række fra venstre: Vilh.

Bøse, Valsbøl, Henrik Lassen, Strukstrup,

Jørgen H. Næwe, Tolk. I forreste række

Carsten Carstensen, Sølved Mark, Heinrich

Dethlefsen, Hjoldelund, Marie Jessen,

Kobbermølle og Carsten Thomsen, Ørsted


Stormen på Dybbøl 18. april 1864

Stormen på Dybbøl som en preussisk tegner oplevede

den. Postkort

Dansk kanonkugle fra 1864

Dansk 84 punds kanon

Preussisk soldat med erobret

dansk 84-punds kanon


PLANCHER OG GENSTANDE

66


"Mit livs OL-eventyr", om odenseanske OL-deltagere

gennem tiderne. Klosterbakken 2, Odense, 2004.

67


"Mit livs OL-eventyr", om odenseanske OL-deltagere

gennem tiderne. Klosterbakken 2, Odense, 2004.

68


LYD OG FILM

• Afveksling

• Støj!

• Bryder udstillingsrytmen

Film-planche

69


… OG SÅ UD PÅ NETTET …

P LANCHEUDSTILLING P Å I N TERNETTET

70


OG MED I LAY-OUT’ERENS

VÆRKSTED

MED POWE R -POINT

71


72

En presseproces fra 1895-1897

Af René Rasmussen, arkivar

Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk

Centralbibliotek for Sydslesvig

2011


Medalje fra Deutscher Kriegerbund. Med ordensbånd i

de sort-hvid-røde tyske rigsfarver og på forsiden

prydet med et portræt af Der Kaiser – kejser Wilhelm

II i profil med fint ciceleret Zwirbelbart

Den fransk-tyske krig i 1870/71 førte til grundlæggelsen

af Det tyske Kejserrige – og til stiftelsen af

en lang række patriotiske Kriegervereine over hele

Tyskland.

I Tønder blev Kampfgenossenverein 1870/71 –

Kriegerverein Tondern stiftet den 18. august 1885.

73


Blandt de mest fremtrædende i Slesvig-Holstens

Kriegervereine var amtsdommer Dr. Brockschmidt fra

Tønder. Han var formand for Tønder Kriegerverein –

og distriktsformand for alle Kriegervereine i Slesvig

distrikt. I 1897 fik han denne martialske lysestage

som gave af distriktsforeningen.

74


Medalje 18. august 1895 - bagsiden

Den 18. august 1895 blev der afholdt en stor

jubilæumsfest og fremstillet en særlig medalje i

anledning af ti-året for stiftelsen af

Kriegerverein Tondern.

Dette jubilæum kom til at indskrive sig i den

sønderjyske historie: Det gav nemlig anledning

til en meget omtalt retssag, der kom til at

strække sig over næsten tre år.

75


Peter Andersen Skovrøy (1852-1934)

De hele begyndte med en kort notits i Vestslesvigs

Tidende, der var Flensborg Avis’ lokaludgave for

Tønder og vestkysten. Her var det redaktør P.A.

Skovrøy, der regerede – og han var kendt for at være

en mand med en veludviklet humoristisk sans.

Skovrøy gengav og kommenterede den 22. august

1895 amtsdommer Brockschmidts meget patriotiske

festtale efter Tondernsche Zeitungs referat. Og så

fulgte den lille, finurlige tilføjelse fra Skovrøys egen

pen, der skulle holde jurister og filologer beskæftiget

de følgende tre år:

”Brockschmidt har en stor svaghed for at afsende

telegrammer til høje personligheder. Denne gang

blev der sendt et telegram til general Wrangel og –

måske for en ordens skyld – også til kejser

Wilhelm.”

76


Nis Petersen (1859-1938)

Brockschmidt lagde prompte sag an for fornærmelser mod

P.A. Skovrøy og den ansvarshavende redaktør for

Flensborg Avis, Nis Petersen. Sagen blev forhandlet ved

landsretten i Flensborg den 8. november 1895.

Skovrøy og Petersen påstod bestemt, at udtrykket ”for en

ordens skyld” kun kunne betyde ”som skik og brug er”, og

at Brockschmidt jo ikke godt kunne sende et telegram til

en preussisk general, uden også at sende et telegram til

Preussens øverste krigsherre, kejseren.

Statsadvokaten forstod ikke meget dansk. Men så meget

forstod han dog, at bemærkningen ”for en ordens skyld”

var tvetydig og at den i denne sammenhæng betød: ”for at

få et ordenstegn.” Efter at have indhentet et – anonymt –

sagkyndigt skøn fra den tyske ambassade i København,

idømte landsretten de to redaktører hver én måneds

fængsel.

77


Arresten i Flensborg – til højre i billedet

Nis Petersen havde straks under

oplæsningen af det anonyme,

videnskabelige overskøn nedlagt

protest, fordi han ikke kunne få

oplyst, hvem der havde afgivet

det. Men det tog retten ikke

hensyn til. En revisionsanke blev

afvist af rigsretten i Leipzig den

8. maj 1896. Og så måtte de to

journalister vandre i fængsel. Nis

Petersen sad i Flensborg fra 18.

juni til 18. juli 1896. Skovrøy i

Tønder fra 17. juni til 17. juli

1896.

78


Jens Jessen (1854-1906)

Men nu indledte Flensborg Avis’ chefredaktør Jens

Jessen en journalistisk kampagne. Jessen undersøgte

først, hvorfra den tyske ambassade i København havde

fået sit sagkyndige skøn. Han spurgte en lang række

danske autoriteter på det filologiske område – men

ingen havde udtalt sig om sagen til den tyske

ambassade. Hvor kom det sagkyndige skøn så fra?

Hvem havde afgivet det?

Jessen indhentede selv et sagkyndigt skøn fra Det

kongelige danske Videnskabers Selskab, der erklærede, at

udtrykket i korrekt dansk kun kunne betyde: ”efter

hvad der i det givne tilfælde må anses for at stemme

med god orden, for rigtigt eller passende.”

79


Professor Wimmer giver Jens Jessen

tilladelse til at benytte erklæringen i sit

forsvar for retten i Flensborg

Bevæbnet med denne erklæring fyldte Jessen den 1.

juli 1896 over halvdelen af Flensborg Avis med

artikler på både dansk og tysk; der blev lavet særtryk

af avisen, som blev uddelt gratis fra redaktionen, og

avisen blev omdelt til samtlige medlemmer af den

tyske rigsdag i Berlin. Jessen havde fat i den lange

ende – og han gav ikke slip!

Professor L.F.A. Wimmer

(1839-1920)

80


Landsretten afviste at genoptage sagen, men blev

efter klager til overlandsretten i Kiel pålagt at

gøre det. Den 7. august 1896 blev sagen så

genforhandlet ved landsretten i Flensborg.

Dommen blev stedfæstet. I domsbegrundelsen

hedder det, at det ganske vist var muligt, at

udtrykket i korrekt, klassisk rigsdansk kun havde

én betydning. Men i sønderjysk, der ifølge retten

var en blanding af rigsdansk og plattysk, blev

vendingen brugt i begge betydninger. Det kom

altså ikke an på, hvordan det korrekt skulle

oversættes, men hvordan det var blevet opfattet.

Professor Vilh. Thomsens

brev til J. Jessen

Nu tog Jessen fat igen. I en serie lange artikler i

august 1896 udviklede han, hvorledes den

sønderjyske dialekt var af ren dansk rod. Men han

angreb navnlig, at dommerne gjorde sig til

sagkyndige på et område, de intet begreb havde om,

nemlig sønderjysk! Hvorfra vidste d’herrer dommere

måske, at sønderjyder opfattede udtrykket som

tvetydigt? Kunne de måske selv tale sønderjysk?

Dommen blev anket til rigsretten i Leipzig, der dog

den 1. december 1896 forkastede anken.

Jens Jessen ved

skrivepulten på

redaktionen

81


2106 sønderjyder skrev under på denne

erklæring

Men Jessen havde ikke givet op. I løbet af december

1896 indsamlede Jessen underskrifter fra 2106

dialekttalende sønderjyder, der alle erklærede, at de

var villige til at aflægge ed på, at de kun havde

opfattet udtrykket ”for en ordens skyld” som ”af

hensyn til skik og brug.” Resultatet af underskriftsindsamlingen

blev offentliggjort på dansk og tysk den

6. februar 1897 med overskriften: ”To tusind vidner

imod fem dommere.” Jessen afsluttede sin bevisførelse

med denne salut: ”Fem preussiske dommere, som ikke

kan tale det slesvigske folkesprog, påstår af egen

erfaring at vide, at talemåden ’for en ordens skyld’ i

slesvigsk dansk betyder ’for at få et ordenstegn.’ Over

enogtyve hundrede agtede nordslesvigske mænd, som

alle kan tale det dansk-slesvigske folkesprog, tilbyder

af aflægge ed på, at talemåden ’for en ordens skyld’

aldrig kan betyde ’for at få en orden’, men ene og alene

betyder: Af hensyn til skik og brug, for den gode regels

skyld, fordi det sømmer sig.”

82


Jessens kamp mod de preussiske domstole blev fulgt tæt af

læserne. Formanden for Den nordslesvigske Kvindeforening,

Anne Marie Callø fra Erlev ved Haderslev, skrev

den 5. januar 1897:

Først må jeg bede Dem, hr. redaktør, ikke le ad mig, når De

læser, hvad jeg skriver, det er i grunden for min ældste dreng.

Vi har jo for nylig underskrevet for Dem, hvad vi vidste om

betydningen af udtrykket ”for en ordens skyld” og drengen

sidder lige nu og læser Ingemanns ”Prins Otto af Danmark”

første del i begyndelsen af tredje kapitel, hvor der står:

”Indtægt og udgift skal stå på regnebrættet, for en ordens

skyld, det forstår sig, og skriver du mig en halv ørtug for lidt

eller for meget op, jager jeg dig på porten!” Skriv det straks til

redaktør Jessen, råber drengen, det kan måske nytte ham; som

sagt så gjort, og jeg beder Dem undskylde min dristighed.”

Drengen var senere kreditforeningsdirektør P.A. Callø (f.

1882). Hans lillebror, senere biografdirektør i Eckernførde,

Iver Callø (f. 1888), blev i 1948 formand for SSF og

byrådsmedlem for SSW - og i 1951 kredsdagsmedlem.

83


Men Jessen fik ikke brug for sine

underskrifter. Retterne i Flensborg og Kiel

havde dog fået nok af Jessen og afviste i

foråret 1897 at genoptage sagen. Da havde

den strakt sig over næsten tre år.

Jessen havde udnyttet sagen til det yderste,

rent journalistisk. Den havde skabt debat i

både Danmark og Tyskland om den

preussiske politik i Sønderjylland. Og den

kom til at gå over i historien som et

skoleeksempel på sønderjydernes

sammenhold og gemytlige drilleri mod en

stupid og smålig preussisk statsmagt.

84


Litteratur:

René Rasmussen: Flensborg Avis 1869-1906. Flensborg, 1994

Kilder:

E1: Flensborg Avis’ arkiv

P244: Redaktør Jens Jessens arkiv

Studieafdelingen og Arkivets fotosamling

Medaljer:

I privateje

Lysestage:

Zeppelin-museet i Tønder

85

More magazines by this user
Similar magazines