Politirapport - Folketinget

ft.dk

Politirapport - Folketinget

82

KAPITEL 2. JARGONEN OG HUMOREN I POLITIET


Interviewer: Men det kræver sin person?

IP/EM: Det gør det. Men hvis man ikke gør det, triller den bare. Det

kræver, at man … Hvis man sidder inde på vagtholdet, og der er en,

der sidder og fyrer et eller andet lort af … perker dit og perker dat.

”Hvad er det, du mener med det der?”, ”Nå, men jeg mente det jo

ikke”, ”Nå, men hvorfor siger du det så?” Det kræver sgu klunker at gå

op imod det … (…) Jeg har gjort det i nogle situationer, men så er der

også andre situationer, hvor jeg bare har holdt min kæft. Hvor jeg har

tænkt, at det her er for meget op ad bakke, det fører ikke til noget som

helst. Hvor man bare lader den dø. Det kræver sin … (…) Man kan sige

det en gang imellem, men man kan ikke hele tiden sige det, det er for

opslidende ... Man er også nødt til at være pragmatisk, for ellers gider

kollegaerne jo ikke én: ”Han er kraftedeme også så sensitiv, ham der,

hvad er der lige med ham. Det er jo bare ord. Slap dog af …” Men det

kræver sit.” (…)

IP/EM: Jeg har oplevet, at nogle betjente med anden etnisk baggrund

(…) bare glider ind i strømmen. De vil ikke skille sig ud. De sidder og

griner med på plathederne, vil ikke gøre sig uheldigt bemærket, vil

ikke holde på deres … Når der bliver snakket lort til dem, lader de det

bare glide … hele tiden.

Interviewer: Snakker måske endda med på det?

IP/EM: Snakker måske endda med på det [bekræftende]. Og så er der

de andre, der siger: ” Jeg holder fandeme på mit”. (…) Man kan gå to

veje. Dem, der bare vælger at glide med strømmen og bare lade sig

fuldstændig opsluge af uniformen. Min respekt for dem kan være på

et meget lille sted. (…) Det er at gøre vold på sig selv.

More magazines by this user
Similar magazines