Politirapport - Folketinget

ft.dk

Politirapport - Folketinget

KAPITEL 2. JARGONEN OG HUMOREN I POLITIET

Det kan heller ikke på forhånd afvises, at der for nogle politibetjente med

etnisk minoritetsbaggrund kan være tale om, at de indgår et kompromis med

sig selv. Man accepterer at blive kaldt forskellige ting – til gengæld er man en

del af fællesskabet.

I mange sammenhænge i politiregi vil det være hensigtsmæssigt, hvis

ledelsen er opmærksom på arbejdsklima og jargon – herunder de dele af

jargonen, der ikke umiddelbart giver anledning til at være opmærksom, enten

fordi ledelsen gennem sin majoritetsoptik ikke ser problemet, eller fordi de

anvendte begreber betragtes som ’uskyldigheder’ formuleret i en munter

tone.

I interviewmaterialet er der eksempler på ledere, der handler. Om ledelsens

rolle i forhold til måder, der tales på, udtaler en af interviewpersonerne sig

således:


IP/EM: Jeg fik [et antal] nye medarbejdere, som startede her [specifik

dato]. En af de ting, jeg sagde meget klart til dem, var, at: ”ord som

perker, ord som kælling eller luder i daglig tale, det gider jeg ikke

at høre. Det kan godt være, det er en del af jargonen andre steder i

politiet, men det er det bare ikke her. Jeres holdninger og jargon på

det plan må I beholde hjemme.” Men det kan jeg jo kun sige, fordi jeg

har den stilling, jeg har. Det ville jeg jo ikke have sagt for 10 år siden,

da jeg var ny i politiet. (…) [Men i dag er jeg] ikke bleg for at sige, at

ord som perker, ord som kælling og luder, gider jeg bare ikke at høre

i en vagtstue. Måske er jargonen derude i patruljevognene, men jeg

tillader den ikke – og jeg tror heller ikke, at vores stationsledelse

tillader den snak i kaffestuen. Hvis man accepterer den jargon, er

der meget større risiko for, at den bliver viderebragt på gaden, end

hvis man dæmmer op for det og siger, at ordet perker, eller ord som

87

More magazines by this user
Similar magazines