Politirapport - Folketinget

ft.dk

Politirapport - Folketinget

KAPITEL 2. JARGONEN OG HUMOREN I POLITIET

mig?”… Det er også belastende for dem at høre på. Og en, der er

rødhåret, han skal også høre på et eller andet bæ. Hvis man bare er

lidt anderledes, skal man høre på et eller andet. De unge betjente

skal også høre på nogle ting om deres alder. ”Hva’ så, er du lige blevet

konfirmeret?” En betjent, der er overvægtig, skal høre for det. En

betjent, der er gammel, skal høre for det. ”Hvad så morfar, hvad sker

der?” De skal nok finde et eller andet at køre på …

Det korte svar på spørgsmålet: ”Er ’perker’ værre end ’jyde’ eller ’morfar’” er

imidlertid ja. Forklaringen er, at der til nogle begreber er knyttet en forståelse,

som gør, at begreberne virker nedladende og forhånende på en særlig måde.

’Danskersvin’ og ’kælling’ er eksempler på begreber, der umiddelbart falder i

samme kategori som ’perker’, mens ’jyde’ og ’morfar’ rangerer et andet sted

på skalaen.

Ved et opslag i Wikipidia fremgår det, at begrebet perker ifølge Dansk

Sprognævn ofte bruges: ”som et skældsord for en person, der ser ud til

at være af mellemøstlig herkomst”. Der står endvidere, at udtrykket: ”kan

sidestilles med det nedsættende nigger, der i USA bruges om folk af

afrikansk herkomst”. Og at begrebet ifølge "Slangordbogen 1997" muligvis

er: ”opstået som en sammenblanding af ordene perser og tyrker”

(http://da.wikipidia.org/wiki/Perker, 28.02.2012).

Med begrebet ’perker’ associeres en asymmetrisk magtbalance majoritet og

minoritet imellem. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvad angår begrebet

’kælling’. Her gælder asymmetrien selvsagt magtbalancen mellem kønnene.

I begge tilfælde handler det imidlertid om at placere ’den anden’ i en

underordnet position gennem anvendelse af en nedsættende talemåde.

89

More magazines by this user
Similar magazines